Mødedato: 09.11.2005, kl. 09:15

Høring om grønne budgetmål 2007

Se alle bilag

Høring om grønne budgetmål 2007

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. november 2005

 

 

21.      Høring om grønne budgetmål 2007

  J.nr. 272047

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    udvalget godkender høringssvar til Miljø- og Forsyningsudvalget om grønne budgetmål 2007

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte den 28. april 2005 modellen for grønne budgetter og at de grønne budgetter skal indarbejdes fra og med budget 2006, samt at økologi og miljøcertificering er de prioriterede miljøindsatsområder for 2006 (BR 236/05).

 

Fra og med budgetåret 2007 udvælger Borgerrepræsentationen eventuelt nye miljøindsatsområder efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget. Miljø- og Forsyningsudvalget har på sit møde den 10. oktober 2005 indstillet, at økologi og miljøledelse fastholdes som budgetmål i 2007 og sender nu dette i høring i de øvrige udvalg (MFU 225/2005).

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastholder økologi og miljøcertificering som de prioriterede miljøindsatsområder i 2007.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Formålet med de grønne budgetter er at sikre, at de enkelte forvaltninger årligt får fastlagt mål, som tilsammen sikrer, at kommunens fælles miljømål nås.

 

Modellen for grønne budgetter som Borgerrepræsentationen godkendte den 28. april 2005 (BR 236/05) består af 3 dele. Først fastlægges miljøindsatsområderne og de grønne budgetmål, dernæst indarbejdelse de grønne budgetmål i det økonomiske budgetbidrag og slutteligt foretages en afrapportering.

 

I første trin fastlægges de højt prioriterede fælles kommunale miljømål enten ud fra de eksisterende politiske beslutninger på miljøområdet eller ud fra nye miljømål. Et højt prioriteret fælles kommunalt miljømål kan i princippet være for et enkelt år, men ofte vil det strække sig over længere tid. For budgetåret 2006 valgte Borgerrepræsentationen miljøindsatsområder ved ovennævnte beslutning (BR 236/05).

 

Fra og med budgetåret 2007 udvælger Borgerrepræsentationen eventuelt nye miljøindsatsområder efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget. Det foregår ved, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejder en indstilling, som sendes i høring i de øvrige udvalg, for efterfølgende at blive godkendt i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Forvaltningerne fastlægger efterfølgende deres grønne budgetmål ud fra de centralt udmeldte indsatsområder. For at koordinere og støtte forvaltningerne i dette arbejde er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra samtlige forvaltninger.

 

Styregruppen har drøftet mulige nye miljøindsatsområder for 2007 herunder specielt energiforbrug. Erfaringerne fra forvaltningerne viser imidlertid, at arbejdet med de eksisterende indsatsområder – økologi og især miljøcertificering – er meget tidskrævende og har vist sig som en meget stor opgave. Det er derfor forvaltningernes generelle holdning, at der for 2007 ikke bør introduceres nye indsatsområder. For at sikre en bedre implementering af de eksisterende miljøindsatsområder, er det derfor styregruppens anbefaling at fastholde økologi og miljøledelse som de eneste indsatsområder i 2007.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan ud fra sine erfaringer støtte dette synspunkt og anbefaler, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tilslutter sig Miljø- og Forsyningsudvalgets anbefaling. 

 

 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

 

 

Miljøvurdering

Sagen er miljøvurderet, da den er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Miljø- og Forsyningsudvalgets indstilling til Miljø- og Forsyningsudvalget  vedrørende grønne budgetmål 2007

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Michael H. Olsen


 

Til top