Skoleovertagelse
Skoleovertagelse
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. november 2005
2. Skoleovertagelse
J.nr. 281103
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager orienteringen om skolernes afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt skoleovertagelser til efterretning
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte i 1998 (U48/98) et regelsæt for skolernes omlægning af undervisningen og for afholdelse af pædagogiske weekends. Ifølge regelsættet har skolerne desuden mulighed for under visse forudsætninger at tilrettelægge en skoleovertagelse, hvor andre end skolens lærere er ansvarlige for undervisningen.
Der kan være gode argumenter for at samle et antal timer, så den pædagogiske diskussion om skolens udvikling kan gennemføres på hele dage eller på flere på hinanden følgende dage.
Skolernes muligheder for at finde den fornødne tid til
formålet har på det seneste været drøftet og har afdækket et behov for
ajourføring af reglerne herom. Forvaltningen foreslår, at pædagogiske dage og weekends samt kurser
for medarbejderne fremover placeres i weekender, på 0-dage eller på en skolefri
dag, som kan være tilvejebragt som følge af lørdagsundervisning, hvor
forældrene har mulighed for at overvære
undervisningen.
Der er således ikke længere grundlag for, at de københavnske folkeskoler indgår aftaler med seminarierne om skoleovertagelser, hvor lærerstuderende overtager undervisningen i en kortere periode – uden at skolens personale er til stede på skolen. Forvaltningen foreslår derfor, at det gældende cirkulære om skoleovertagelser ophæves.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses-
og Ungdomsudvalget har i 1998 (U48/98)
godkendt et regelsæt om afholdelse af
pædagogiske dage/weekends og skoleovertagelser, se bilag.
Begrebet skoleovertagelse dækker over den situation, hvor andre - typisk lærerstuderende eller forældre - overtager undervisningen i en kortere periode, mens skolens ansatte – eller en del af disse, er beskæftiget med andre aktiviteter.
Af regelsættet fremgår, at skoler, der ønsker, at lærere fra andre skoler eller lærerstuderende skal overtage undervisningen på skolen i en kortere periode, skal udarbejde et gennemarbejdet forslag herom. Det nævnes i cirkulæret, at udgangspunktet for at overdrage undervisningen og tilsynet til andre lærere eller lærerstuderende er, at undervisningstilbuddet lever op til folkeskolelovens krav om kvalitet. Der er således tale om, at der foretages en grundig og kvalificeret fælles planlægning, tilrettelæggelse og evaluering.
I forhold til forældres overtagelse af undervisningen har Undervisningsministeriet i 1990'erne besvaret en henvendelse fra en skolebestyrelse (uden for Københavns Kommune) således:
"Der er ikke hjemmel til, at forældre kan få pålagt – eller selv påtager sig – ansvaret for undervisningen af elever eller tilsynet med dem i skoletiden. Hvis en skole ønsker at inddrage forældrene i undervisningens varetagelse, må et sådant arrangement derfor planlægges og tilrettelægges på linie med inddragelse af gæstelærere i øvrigt i undervisningen. Det betyder, at arrangementet skal have et egentligt pædagogisk sigte, og at den enkelte klasses lærere derfor må være til stede på skolen i undervisningen i et omfang, der kan sikre, at skolens ansvar for undervisningen og for tilsynet med eleverne i undervisningstiden reelt forbliver hos skolen og ikke hos de undervisende forældre."
Folkeskolelovens § 28 bestemmer, at "for at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. …" .Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt.
Der er herefter ikke umiddelbart hjemmel til at lade andre overtage undervisningen for en kortere eller længere periode.
Dog fremgår det af bekendtgørelsen om uddannelse af lærere til folkeskolen, at den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag og i alle fire studieår. Desuden indgår der i praktikken en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. I den periode, hvor de lærerstuderende er i praktik, superviseres praktikanten af klassens lærer, som er på skolen.
Der kan være gode argumenter for at samle et antal timer, så den pædagogiske diskussion om skolens udvikling kan gennemføres på hele dage eller på flere på hinanden følgende dage. Der kan derved opnås den fornødne ro til en dyberegående debat, ligesom der kan skabes mulighed for inddragelse af foredragsholdere, studiebesøg eller lignende. Udgifter hertil afholdes af de kursusmidler, der er decentraliserede til de enkelte skoler. Der kan eventuelt spares op over flere år med henblik på at kunne afholde større kursus eller kursus for flere.
Lærere har,
ligesom andre kommunalt ansatte, hvert år 5 ugers ferie plus en 6. ferieuge.
Eleverne har flere dage om året, hvor de ikke møder i skolen, end lærerne har.
Eksempelvis er der for eleverne 199 skoledage i skoleåret 2005-2006, mens
læreres skoletid i henhold til arbejdstidsaftalen kan fordeles på højst 209
arbejdsdage.
Det følger heraf, at
lærerne kan pålægges at møde på arbejde i ca. 10 dage om året, hvor der ikke er
elever på skolen. Hvis lærerne ikke pålægges arbejdsopgaver på disse dage,
medregnes disse med 0 timer pr. dag i lærernes arbejdstidsopgørelse. Derfor
kaldes sådanne dage ofte for 0-dage. Lærerne arbejder ud fra en årlig arbejdsnorm,
og derfor vil tilstedeværelse af 0-dage medføre, at der bliver en større
gennemsnitlig arbejdsmængde på de øvrige arbejdsdage.
Hvis lærerne
pålægges arbejdsopgaver på nogle af disse ca. 10 dage, skifter de status fra at
være 0-dage til at være almindelige arbejdsdage, der indgår i opgørelsen af lærernes
arbejdstid med et givent antal timer.
Det er aftalt
mellem forvaltningen og Københavns Lærerforening, at lærerne har 3 ugers ferie
om sommeren. I 2005 blev lærernes ferie afviklet i ugerne 27, 28 og 29, mens
ferien i 2006 placeres i ugerne 28, 29 og 30. Elevernes sommerferie begynder
før og slutter senere end lærernes, og derfor er det muligt at tilrettelægge
arbejde for lærerne i begyndelsen og i slutningen af elevernes sommerferie,
blot der ikke lægges arbejde i lærernes 3 sommerferieuger.
Det fremgår
desuden specifikt af rammeaftalen med Københavns Lærerforening, at der er
mulighed for at anvende nogle af arbejdsdagene, inden eleverne starter deres skoleår.
 
;
Forvaltningen foreslår, at pædagogiske dage og weekends samt kurser for medarbejderne fremover placeres i weekender, på 0-dage eller på en skolefri dag, som kan være tilvejebragt som følge af lørdagsundervisning, hvor forældrene har mulighed for at overvære undervisningen. En eventuel afholdelse af kurser m.m. i udlandet vil fortsat kræve forvaltningens godkendelse.
Der er således ikke længere grundlag for, at de københavnske folkeskoler indgår aftaler med seminarierne om skoleovertagelser, hvor lærerstuderende overtager undervisningen i en kortere periode – uden at skolens personale er til stede på skolen. Forvaltningen foreslår derfor, at det gældende cirkulære om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser ophæves.
På
grundlag af de her fremlagte principper vil forvaltningen med inddragelse af
Københavns Lærerforening og Københavns Skoleembedsmandsforening udsende nye retningslinier
for skolernes afholdelse af pædagogiske dage og weekends.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Cirkulære om "Orientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser" fra 1998
Peter Rasmussen
Lise Poulsen