Voksenelevløn
Voksenelevløn
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. oktober 2002
6. Voksenelevløn
UUU 426/2002 J.nr. U100/02
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at evalueringen vedrørende voksenelevløn på social- og sundhedshjælperuddannelsen tages til efterretning
at proceduren og de reviderede kriterier for tildeling af voksenelevløn på social- og sundhedshjælperuddannelsen godkendes
Der er på budgettet for 2002 afsat 2,5 mio. kr.
til voksenelevløn på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Københavns
Kommune. Effekten af ordningen i forhold til
ansøgertal og frafald er vanskelig at vurdere, da den alene har virket i godt 8 måneder med et
begrænset antal elever, og da Social- og Sundhedsskolen ikke har annonceret med
tilbudet om voksenelevløn. Effekten er dog evalueret i andre kommuner, hvor man
har erfaret stor stigning i ansøgertal og reducering af frafald på social- og
sundhedsuddannelserne.
I
henhold til budgetaftalen for 2003 afsættes yderligere 5 mio. kr. til en
udvidelse af voksenelevlønnen. På baggrund af de tidligere erfaringer med
kriterierne for tildeling af voksenelevløn foreslås en revision af kriterierne
for tildeling af voksenelevløn. For at øge objektiviteten foreslås det, at
kriteriet om erhvervserfaring bortfalder. Samtidig foreslås en procedure for
tildeling af voksenelevløn, som stiller ansøgerne så lige som muligt i tilfælde
af flere ansøgere end den økonomiske ramme dækker.
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2002 blev det besluttet at afsætte 5 mio. kr. med henblik på at styrke personalerekrutteringen og fastholde medarbejdere på ældreområdet herunder til etablering af voksenelevløn. Det er efterfølgende besluttet, at 2,5 mio. kr. anvendes til voksenelevløn for social- og sundhedshjælperelever på SOSU-skolen i Københavns Kommune med henblik på at styrke rekruttering til udannelsen og mindske frafaldet. Da de afsatte midler ikke var tilstrækkelige til at yde samtlige ansøgere over 25 år voksenelevløn, fastlagde de to udvalg i december 2001 kriterier for tildelingen af voksenelevløn.
Evaluering
af voksenelevløn 2002 i Københavns Kommune
Inden
for rammerne af det bevilgede beløb er 41 elever på januar 2002-optaget og 32
elever på august 2002-optaget blevet tildelt voksenelevløn.
En foreløbig evaluering af voksenelevlønnen blev forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 22. maj 2002. På grund af den korte periode tilbudet havde eksisteret og et begrænset antal ansøgere, der kunne tilbydes voksenelevløn, var det ikke muligt at evaluere den reelle effekt af tilbudet på ansøgertal eller frafald på daværende tidspunkt.
Efter yderligere et optag til social- og sundhedshjælperuddannelsen i august 2002 fremkommer følgende tal:
Elevoptag, heraf voksenelever
2002 |
Antal elever påbegyndt |
≥ 25 år |
Bopæl
i Kbh's
Kom. |
Tildelt voksen-elevløn |
% af ≥ 25 år med bopæl i Kbh's Kom. tildelt voksenelevløn |
Januar 2002-optag |
96 |
65 |
54 |
41 |
76 % |
August 2002-optag |
194 |
98 |
91 |
32 |
35 % |
Januar-optag:
Af de 65 elever over 25 år tildelte
SOSU-skolen 41 elever, der havde søgt inden for ansøgningsfristen,
voksenelevløn.
Pr.
31.08.02 – 8 mdr. fremme i uddannelsesforløbet på 14 mdr. – er 32 af 41 elever
på voksenelevløn fortsat under uddannelse; dvs. 9 elever har afbrudt
uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Af de 9 ophørte skyldes én barsel,
mens én har afbrudt uddannelsen i foråret 2002 og er genoptaget på august
2002-optaget på almindelig elevløn.
August-optag:
Af
de 98 elever over 25 år var der mulighed for at tildele 32 personer
voksenelevløn inden for rammen på i alt 2,5 mio. kr. i 2002.
Pr.
31.08.02 – 1 måned fremme i uddannelsesforløbet på 14 mdr. – har én voksenelev
afbrudt uddannelsen til Social- og Sundhedshjælper.
Efter august-optaget 2002 er det
fortsat ikke muligt at foretage en reel vurdering af virkningerne ved
indførelse af voksenelevløn i Københavns Kommune, da ordningen alene har virket
i godt 8 måneder. Desuden er det vanskeligt på baggrund af et relativt
begrænset antal elever at vurdere, om voksenelevløn har en positiv virkning på
frafaldet på uddannelsen. Hertil kommer, at august 2002-optaget først startede
på uddannelsen den 5. august 2002.
Det er heller ikke muligt p.t. at
dokumentere, om indførelsen af voksenelevløn har den ønskede virkning på
søgetallet til uddannelsen, da SOSU-skolen ikke har annonceret muligheden før
januar- og august-optaget 2002. Skolen har skønnet, at det vil have en uheldig
virkning at annoncere med voksenelevløn, når der var tale om et begrænset antal
uddannelsespladser, som kunne tilbydes voksenelevløn.
Antallet
af henvendelser til skolen i forbindelse med januar 2003-optaget tyder dog på,
at interessen for at søge SOSU-hjælperuddannelsen er stigende i takt med en
øget mulighed for at få voksenelevløn.
Kriterier for tildeling af voksenelevløn
2003:
I foråret 2002 blev den tværsektorielle "Redegørelse om rekruttering og fastholdelse i forhold til Social- og Sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og arbejdspladserne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen" udarbejdet på baggrund af et initiativ fra de tre pågældende forvaltningers borgmestre.
Èn af redegørelsens væsentligste anbefalinger er en udvidelse af tilbudet om voksenelevløn. Erfaringerne fra andre kommuner, der har indført voksenelevløn, viser, at ansøgertallet er op til tredoblet og frafaldet er væsentligt reduceret. Ansøgerne er mere kvalificerede og mere målrettede med hensyn til uddannelse.
Der er i forbindelse med budgetaftalen i Københavns Kommune for 2003 afsat yderligere 5 mio. kr. til udvidelse af tilbudet om voksenelevløn på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Københavns Kommune. Dette vil betyde, at flere ansøgere end hidtil kan tilbydes voksenelevløn. Det forventede ændrede antal ansøgere giver anledning til en revurdering af de fastsatte kriterier for tildeling af voksenelevløn.
Sundheds- og Omsorgsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsatte i december 2001 følgende kriterier for tildeling af voksenelevløn:
1. Social- og sundhedshjælperelever over 25 år, der påbegynder uddannelsen i år 2002 på Social- og Sundhedsskolen i København
2. Bopæl i Københavns Kommune
3. Forudgående erhvervserfaring (vejledende 4-5 år)
- primært inden for lignende eller beslægtede erhverv.
Ved januar 2002-optaget var det alene
nødvendigt at anvende de ovennævnte to første kriterier for tildeling af
voksenelevløn, nemlig alder og bopæl i Københavns Kommune.
Ved august 2002-optaget var det nødvendigt at
inddrage det tredje kriterium vedrørende erhvervserfaring. Sorteringen af
ansøgere efter kriterierne om erhvervserfaring inden og uden for området byder
dog på alvorlige afgrænsningsproblemer. Arbejdet med
kriterierne viser, at det er vanskeligt og diskutabelt at anvende erhvervserfaring,
herunder antal år inden for et bestemt erhvervsområde som objektive kriterier.
De voksnes livs-, uddannelses- og erhvervsforløb lader sig vanskeligt sætte på
objektive kriterier, der kan måles op mod hinanden.
En sondring mellem erhvervserfaring
inden for og uden for området rejser spørgsmålet om, hvorvidt rekruttering via
voksenelevløn skal rette sig mod ufaglærte fra området eller mod
erhvervsskiftere. Problematikken indeholder såvel et kvalificerende som et
arbejdsmarkedspolitisk aspekt, og der kan stilles spørgsmålstegn ved, om
forudgående ledighed er kvalificerende eller diskvalificerende i forhold til at
søge uddannelse på social- og sundhedsområdet og få tildelt voksenelevløn.
Det er målet med kriterierne, at de
skal være objektive, forståelige og synlige samt lette at gennemskue for
ansøgerne til uddannelsen og for Social- og Sundhedsskolen at administrere.
I erkendelse af at det er vanskeligt
at opstille objektive kriterier udover alder, folkeregisteradresse i Københavns
Kommune og afgrænsning på social- og sundheds-hjælperuddannelsen, foreslår
forvaltningen, at ansøgere, der opfylder kriterierne, optages i tidsmæssig
rækkefølge efter aflevering af deres ansøgning, hvis der er flere ansøgere end
pladser med voksenelevløn. Dette vil endvidere begrænse det administrative
arbejde med ordningen, herunder kontrol og klagebehandling.
Det betyder følgende procedure for tildeling af voksenelevløn i 2003:
Forvaltningen foreslår, at der i
efteråret 2002 gives mulighed for at søge om optagelse på social- og
sundhedshjælperuddannelsen med voksenelevløn til såvel januar- som
august-optaget 2003.
Det
annonceres, at Københavns Kommune har udvidet tilbudet om voksenelevløn til
elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Tilbudet er for alle ansøgere,
der opfylder de fastsatte kriterier for tildeling af voksenelevløn. Såfremt der
er flere, der ønsker voksenelevløn end den økonomiske ramme giver mulighed for,
vil tildelingen ske i tidsmæssig rækkefølge efter aflevering af deres
ansøgning. Der
oprettes venteliste for ansøgere til voksenelevløn, der opfylder kriterierne. I
tilfælde af frafald vil de således kunne få tildelt voksenelevløn.
På
den baggrund foreslås følgende kriterier for tildeling af voksenelevløn 2003:
· Social- og sundhedshjælperelever over 25 år, der påbegynder uddannelsen i år 2003 på Social- og Sundhedsskolen i København
· Bopæl i Københavns Kommune
Proceduren og kriterierne sikrer en
så retfærdig og objektiv tildeling af voksenelevlønnen som muligt. Endvidere
vil muligheden for at tildele voksen-elevløn til såvel januar-optaget som
august-optaget i 2003 sikre, at den økonomiske ramme ikke bliver opbrugt
allerede ved januar-optaget og derved stiller ansøgere til august-optaget i en
ringere position.
Der vil løbende blive foretaget evaluering af, hvorledes tilbudet om elevløn påvirker rekrutteringsmønsteret til SOSU-skolen, ligesom kriterierne for tildeling af voksenelevløn evalueres inden august-optaget 2003.
Bevillingen af de 5 mio. kr. i 2003 vil sammen med de i 2002 tilførte 2,5 mio. kr. give mulighed for, at ca. 130 ansøgere til social- og sundhedshjælperuddannelsen i 2003 kan få tildelt voksenelevløn. Udgiften afholdes på konto 3.46. Social- og sundhedsuddannelserne.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Bodil
Hendrichsen