26-05-1999 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden

26-05-1999 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden for mødet den 26. maj 1999 kl. 13.00-16.30, Udvalgsværelse U, værelse 43/44 i stuen på Rådhuset. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. U81/99 Status vedrørende arbejdet med en ny klubstruktur.[#2] 3. U82/99 Etablering af sprogcenterråd.[#3] 4. U92/99 Orientering om finansieringsproblemerne inden for dansk som andetsprog.[#4] 5. U84/99 Evaluering af udvalg, interessentanalyse og U&U-plan.[#5] 6. U86/99 Supplerende grundtilskud til daghøjskolen Københavns Forkursus.[#6] 7. U36/99 Etablering af idrætsanlæg på Holmen.[#7] 8. U87/99 Grundlaget for udbygning af Rødkilde Skole og Fritidshjemmet Rødkilden".[#8] 9. U88/99 Kapitalbevilling til etablering af 44 fritidshjemspladser på Jagtvejens Skole.[#9] 10. U89/99 Kapitalbevilling til etablering af 20 fritidshjemspladser på Christianshavn.[#10] 11. U91/99 Etablering af 18 midlertidige skole- og fritidshjemspladser for elever med vidtgående kontaktvanskeligheder på Voldparkens Skole.[#11] 12. U54/99 Projektorganisation i forbindelse med etablering af overbygningsskole på Ydre Nørrebro.[#12] 13. U93/99 Supplerende tilskud til Gabriel Jensens Ferieudflugter og Københavns Lærerforenings Kolonier.[#13] 14. U94/99 Budgetoverførsel mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.[#14] 15. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren. Næste møde. Underskrivelse af protokol. 2. J.nr. U81/99 Status vedrørende arbejdet med en ny klubstruktur INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget at forvaltningens forslag til en ny klubstruktur med udgangspunkt i de beskrevne overordnede hovedopgaver og klubformer for klubområdet godkendes at udvalget godkender forslag til handleplan RESUMÉ Udvalget tiltrådte på sit møde den 16. december 1998, at forvaltningen igangsatte et udviklingsarbejde rettet mod en ny struktur på klubområdet. Udviklingsarbejdet er en videreudvikling af det nuværende klubarbejde, der bygger på en vurdering af større børn og unges behov og på materiale, der foreligger fra temadage, seminarer og konferencer afholdt inden for klubområdet. Forvaltningen fik til opgave at præcisere de overordnede rammer for og hovedelementerne i en ny klubstruktur, og i maj måned fremlægge dette arbejde for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Kernen i klubarbejdet kan beskrives ved 4 hovedopgaver: Det almene pædagogiske arbejde i klubben Klubbens deltagelse i samarbejde og udvikling af nærmiljøet herunder udegående funktion Den opsøgende indsats herunder den målrettede socialpædagogiske indsats over for større børn og unge med særligt behov Den administrative og ledelsesmæssige opgave En ændret klubstruktur, der tager udgangspunkt i disse 4 hovedopgaver, vil gribe ind i klubbernes nuværende arbejde og organisering og stille krav til en ny normering på klubområdet. Forvaltningen vurderer, at en ny klubstruktur bør tage sit udgangspunkt i følgende klubformer: Fritidsklub med pasningsbehov med hovedvægt på de 9 til 11/12 årige Juniorklub med hovedvægt på de 11/12- 14 årige Ungdomsklub med hovedvægt på de 15-18/19 årige med mulighed for at inddrage ældre unge op til 21/23 år Særlig projektindsatser i forbindelse med konkrete og tidsbegrænsede opgaver I et langsigtet perspektiv særlige muligheder for unge i fx Ungehuse eller lignende klubformer Det vil på sigt og med de tilstrækkelige økonomiske ressourcer være en mulighed at udvikle klubber med særlige tilbud af mere bydækkende karakter, fx i stil med Teaterbutikken. Handleplan : Der nedsættes en arbejdsgruppe primo juni 99, som afslutter sit arbejde ultimo oktober 99. Herefter fremlægges forslag for udvalget til godkendelse i november 99. Forslaget udsendes til høring i december 99 med høringsfrist ultimo januar 2000. Endelig indstilling til udvalget marts 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Udgangspunktet for klubarbejdet er servicelovens §§ 19 – 22, hvor klubtilbuddet beskrives som et socialpædagogisk tilbud med 2 hovedmålsætninger: et generelt tilbud til alle børn og unge en socialpædagogisk virksomhed for større børn og unge med et særligt behov for støtte. Forslag til en videreudvikling af klubområdet, der medfører en ny struktur, er baseret på en sammenfatning af forskellige materialer, der foreligger fra afholdte temadage, seminar og klubkonferencer og erfaringer fra andre kommuner (erfaringsopsamling i løbet af 1997-1999 foretaget over hovedparten af de udviklingsprojekter, der har modtaget midler fra Socialministeriets Klubpulje program). Erfaringer fra konferencer og udviklingsprojekter vedrørende samarbejdet mellem klubber, ungdomsskoler, idrætsorganisationerne og de frivillige vil ligeledes blive medtaget. (Jf. udvalgsmødet den 12. maj 1999, dagsordenens punkt 5) De seneste års udvikling, med pasningsgaranti for børn til og med 3. klasse, har medført en større tilgang af 9-11 årige i fritidsklubben - ofte i form af en hel klasse. Forældrene til de større børn har en forventning om pasning. Dette har betydet, at klubmedarbejderne i forhold til denne børnegruppe, i højere grad end tidligere, skal arbejde omsorgsorienteret. Oprindeligt er arbejdet med børn i fritidsklub baseret på frie aktiviteter uden fremmødekontrol, idet fritidsklubtilbuddet ikke er et pasningstilbud. Det vurderes, at udviklingen i retning af en større pasningsopgave indebærer en risiko for, at de 12/13 årige dropper ud af fritidsklubben, idet pædagogikken minder for meget, om den de har kendt siden børnehaven. Opgaven for fritidsklubben er således både at passe de større børn og at fastholde de 12/13 årige i klubben. Et andet og ikke uvæsentlig forhold i klubbernes arbejde er i Københavns Kommune blevet analyseret ved et udviklingsprojekt: "Dobbeltrollen i klubbernes rolle og opgave". Et projekt for 8 fritids – og ungdomsklubber, hvor fokus har været – at klubpædagogerne skal være til rådighed for alle større børn og unge og samtidig kunne arbejde målrettet med en enkelt ung eller en gruppe af unge. Projektet peger på, at klubmedarbejderne skal kvalificeres til både at gøre en særlig indsats over for de aktuelle klubmedlemmer, der har forskellige former for problemer og samtidig arbejde med indsatser over for klubløse unge, der har særlig behov for støtte og vejledning. Problemet omkring dobbeltrollen skal samtidig ses i lyset af, at de større børn og unge i alderen 12/13 år og opefter, der kommer i fritidsklubberne, ikke længere er et alment gennemsnit af danske større børn og unge. Hvor klubmedlemmerne i 1960'erne og op igennem 1980'erne generelt set udgjorde et gennemsnit af tidens større børn og unge, ser det ud til, at gennemsnittet igennem 1990'erne har flyttet sig til i mindre udstrækning at indeholde den gruppe unge, der har de bedste betingelser og muligheder. Konkret betyder det, at klubbernes medlemsgrupper især omfatter de såkaldte gråzone børn og unge, som regeringens børneudvalg i begyndelsen af 1990érne omtalte. Dette har den konsekvens, at den gennemsnitlige tid klubmedarbejderen anvender til løsning af konflikter blandt de unge, med skolen, med forældrene, med politiet osv. er væsentligt større end tidligere. Der er intet, der tyder på, at den socialpædagogiske opgave bliver mindre presserende de kommende år i forhold til de større børn og unge, der har et særligt behov for støtte. Det er derfor vigtigt, at der er en mere afklaret opgavedefinering, end det er tilfældet i dag. Samtidig synes den nuværende klubstruktur ikke at være den mest velegnede til at kunne løse begge opgaver. En løsning er at gøre det klart i klubstrukturen, hvilke klubber der skal løse hvilke opgaver fremfor at blande opgaverne sammen. 4 hovedområder Erfaringerne i klubarbejdet peger på, at kernen i klubarbejdet består af 4 hovedområder, der dels inddrager de opgaver, der kan udledes af ovenstående, dels sikrer den enkelte klubs drift: Det almene pædagogiske arbejde i klubben Klubbens deltagelse i samarbejde og udvikling af nærmiljøet herunder udegående funktion Den opsøgende indsats herunder den målrettede socialpædagogiske indsats overfor større børn og unge med særligt behov Den administrative og ledelsesmæssige opgave Disse 4 hovedopgaver er udgangspunktet for en videreudvikling af klubberne. Opgaverne udspringer i bydelssamarbejdet og klubbernes bydelsplan. Det skal bemærkes, at med bydele forstås de 11 bydele i BR-kommunen. Overordnet skal klubberne i en bydel løse de 4 hovedopgaver, men det er ikke på forhånd givet, at alle klubber skal løse alle opgaver. Klubberne og forvaltningen foretager en analyse over bydelens problemer og ressourcer. Opgaveløsningen lægges herefter i de klubber eller projekter, hvor de bedste forudsætninger er til stede for at løse de forskellige opgaver. Konkretisering af de 4 hovedområder Det almen pædagogiske arbejde i klubben udvikling af klubbens generelle fritidstilbud til områdets større børn og unge således at dette tilbud er i overensstemmelse med disses behov og ønsker udvikle fritidstilbud der matcher lokalområdets aktuelle større børn og unge f.eks. større børn og unge med anden kulturel baggrund eller andre former for grupperinger af unge, der ikke kommer i klubben, men har alment behov for kontakt til jævnaldrende og / eller voksne skabe og udvikle et demokratisk samarbejde med de større børn og unge, der kommer i klubben bl.a. ved udviklingen af klubbens tilbud og igennem interne demokratiske strukturer og processer indgå i den generelle forebyggende indsats klubbens udvikling som arbejdsform være klubbens basis for udvikling af det pædagogiske arbejde Klubbens deltagelse i samarbejde og udvikling af nærmiljøet herunder udegående funktion forestå klubbens aktive medvirken i nærmiljøet fortsat deltagelse i allerede eksisterende lokale tværfaglige og/eller tværsektorielle samarbejdsfora, og hvis disse ikke eksisterer - medvirke til etablering af sådanne klubbens udegående indsats herunder tilegnelse af aktuel viden og information om relevante problemstillinger i forhold til større børn og unges opvækstsbetingelser udvikling af samarbejdet med den lokale ungdomsskole fastholdelse af / udvikling af mere afgrænsede samarbejdsflader f.eks. mellem klubben og det lokale foreningsliv herunder idrætsorganisationer. Den opsøgende indsats herunder den målrettede socialpædagogiske indsats over for større børn og unge med særligt behov etablering af kontakter til de større børn og unge – enten grupper eller enkeltpersoner – der ikke benytter klubbens tilbud, men som vurderes at have behov for dette medvirke i udformningen af den særligt målrettede indsats over for konkrete grupper eller enkeltindivider deltage direkte i gennemførelse af målrettede indsatser (sådanne indsatser kan også iværksættes som midlertidige projekter) Den administrative og ledelsesmæssige opgave ledelsesmæssige opgaver og ansvar ansvar for at den daglige administration fungerer sikre at der skabes rum for større børn og unges udvikling og medbestemmelse sikre at medarbejderne løbende kvalificeres både generelt og til den aktuelle opgave sikre at årsplaner udarbejdes og evalueres Indholdskrav til en videreudvikling En videreudvikling af klubstrukturen i Københavns Kommune bør indeholde følgende klubformer, idet aldersopdelingen gøres "flydende" med udgangspunkt i det enkelte barns modenhed. Fritidsklub med pasningsfunktion med hovedvægt på de 9 til 11/12 årige Juniorklub med hovedvægt på de 11/12 til 14 årige Ungdomsklub med hovedvægt på de 15 til 18/19 årige med mulighed for at inddrage ældre unge op til 21 / 23 år Særlige projektindsatser overfor konkrete tidsbegrænsede opgaver Det vil på sigt og med de tilstrækkelige økonomiske ressourcer være en mulighed at udvikle klubber med særlige tilbud af mere bydækkende karakter, f.eks. i stil med Teaterbutikken. Et af hovedmålene i klubbernes arbejde er at inddrage de unge i klubarbejdet. Ideen med særlige "ungehuse" eller lignende klubformer kræver, at det er de unge, der er igangsættende og styrende . Arbejdet har indtil nu vist, at ideen om "ungehuse" er god, men det tager lang tid at udvikle, og forvaltningen vurderer, at tanken om Ungehuse har et langsigtet perspektiv. På baggrund af klubbernes nye struktur bør der efterfølgende udarbejdes en ny normeringsmodel for klubområdet. De 4 hovedopgaver, bydelssamarbejdet, sammen med ressourcer til administration og ledelse bliver styrende for en fremtidig ressourcetildeling og ikke som i dag, hvor størstedelen af ressourcetildelingen har udgangspunkt i antal betalende medlemmer. Dette betyder ikke, at der ikke skal betales kontingent for et medlemsskab i klubben, men at dette medlemsskab ikke er bestemmende for tildeling af ressourcer til den pågældende klub. For så vidt angår medlemskab til ungdomsklubberne i BR-kommunene, ville det være hensigtsmæssigt, såfremt der kunne laves et samlet medlemskab, der dækkede alle ungdomsklubberne i BR-kommunen. Konsekvenser En ny struktur på klubområdet vil medføre væsentlige ændringer i klubbernes arbejdsform. Forvaltningen kan især pege på 4 områder: I dag bestemmer den enkelte klub selv sine opgaver og indsats i forhold til bydelssamarbejde. En koordineret planlægning af klubbernes hovedopgaver vil betyde, at en del klubber vil "miste" deres nuværende suverænitet Der er tale om en strukturel, organisatorisk og indholdsmæssig omstilling, der stiller nye krav til kvalitativ evaluering, som bevis for indsatsens værdi fremfor en kvantitativ måleenhed f.eks. via betalt klubmedlemsskab. Dette vil betyde et udstrakt behov for at tilføre klubsektoren ny viden og nye arbejdsredskaber / metoder Der er flere områder i København, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har driftsansvaret for en række integrerede institutioner, der indeholder et stort antal klubpladser. En ændring af klubstrukturen vil få indflydelse på deres opgaver i forhold til klubbernes bydelssamarbejde En stor del af klubberne er selvejende institutioner, hvor en ændret klubstruktur eventuelt vil medføre en ændring af overenskomsten med Københavns Kommune Arbejdsgruppe og handleplan Forvaltningen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de selvejende organisationer, klublederne, de faglige organisationer og forvaltningen. Arbejdsgruppen får til opgave : at udarbejde en ny klubstruktur ud fra de 4 hovedopgaver og klubformer med udgangspunkt i de lokale forhold Handleplan: I begyndelsen af juni 1999 nedsættes arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde i slutningen af oktober 1999. Forvaltningen fremlægger forslag til en ny klubstruktur i Uddannelses- og Ungdomsudvalget i midten af november 1999. Forslaget udsendes til høring i december 1999 – høringsfrist i slutningen af januar 2000. Endelig indstilling til udvalg i begyndelsen marts 2000. Umiddelbart herefter - marts 2000 - udarbejdes en ny normeringsmodel for klubområdet. Arbejdes forventes afsluttet efteråret 2000. Økonomi Det forudsættes, at den ændrede klubstuktur og normering ikke medfører en merudgift i forhold til den nuværende struktur. Høring Se handleplanen i sagsbeskrivelsen. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Poul Toftdahl 3. J.nr. 82/99 Etablering af sprogcenterråd INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget sender udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre til høring hos sprogcentrenes bestyrelser og samarbejdspartnere. RESUMÉ På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 25. november 1998 besluttede udvalget, at forslag til vedtægter for sprogcenterrådene forelægges udvalget til godkendelse (sag U 127/98) og bemyndigede forvaltningen til at udarbejde forslag til vedtægter for sprogcenterråd ved sprogcentre, der udbyder undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. i kommunen. SAGSBESKRIVELSE Det fremgår af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (L 487/98), at kommunalbestyrelsen i kommuner, der har oprettet sprogcentre, nedsætter et sprogcenterråd i tilknytning til hvert sprogcenter. Sprogcenterrådet sammensættes af personer, som er udpeget af integrationsmyndighederne i de kommuner, der benytter sprogcentret og Arbejdsformidlingen, samt repræsentanter for det lokale arbejdsmarked og voksenuddannelsesinstitutioner m.v. Endvidere skal repræsentanter valgt af og blandt sprogcenterets kursister og lærere have sæde i sprogcenterrådet. Sprogcenterrådet har efter loven alene rådgivende beføjelser i forhold til kommunen og til sprogcentrets ledelse i spørgsmål, der vedrører undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Den overordnede hensigt med danskloven er at styrke integrationen af udlændinge i Danmark ved at give målgruppen et tidligt tilbud om undervisning. Det forudsættes således, at integrationsmyndigheden og de myndigheder, der har ansvaret for varetagelsen af den aktive socialpolitik og den aktive arbejdsmarkedspolitik, er repræsenteret i sprogcenterrådene. Da loven pålægger Københavns Kommune at indgå aftale med andre kommuner, der måtte ønske det, om mod betaling at stille undervisning til rådighed for udenbys boende, foreslås det, at vedtægten tager højde for, at det kan blive tilfældet, ved at stille en plads i sprogcenterrådene til rådighed for en eventuelt kommende kommunerepræsentant. Sprogcentrene i Københavns Kommune er kendetegnet ved klare profiler, der bl.a. fremstår gennem et samarbejde om brobygningsforløb til andre uddannelsesinstitutioner. Det foreslås, at det enkelte sprogcenter får mulighed for at understøtte sin profil ved selv at bestemme, hvilken anden voksenuddannelsesinstitution, der er repræsenteret i sprogcenterrådet. Ved sprogcenterrådets møder stilles tolkebistand i fornødent omfang til rådighed for kursisternes repræsentant i sprogcenterrådet. Forvaltningen foreslår, at forslaget sendes til høring hos sprogcentrenes bestyrelser, de myndigheder, som i henhold til loven er repræsenteret i sprogcenterrådene, LO København og Dansk Arbejdsgiverforening, bestyrelserne for voksenuddannelsesinstitutioner, der er omfattet af det lovpligtige skolesamarbejde inden for voksenuddannelser samt LVU København og organisationer, der repræsenterer kursisterne. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser. Høring Ikke foretaget. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT Udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre i Københavns Kommune. Peter Rasmussen Mimi Rahr 4. J.nr. U92/99 Orientering om finansieringsproblemerne inden for dansk som andetsprog INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget tager orienteringen om finansieringsproblemerne inden for dansk som andetsprog til efterretning RESUMÉ Hvis der ikke gives en tillægsbevilling til undervisningen i dansk som andetsprog, må undervisningen beskæres drastisk. Problemet er opstået, fordi Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indtægter fra salg af undervisning til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bliver langt mindre end forventet. En nedsættelse af kapaciteten inden for undervisningen vil få mærkbare følger, fordi besparelser skal realiseres inden for en kort periode. SAGSBESKRIVELSE Af den redegørelse om dansk som andetsprog, som forvaltningen fremlagde for udvalget den 28. april 1999, fremgik, at der ikke aktuelt var kapacitetsproblemer inden for undervisningen i dansk som andetsprog, men at det kunne forventes, at der i løbet af året ville blive problemer. Forvaltningen skal efter planen udarbejde en nærmere redegørelse, som forelægges udvalget i juni. Da det allerede i maj kan fastslås, at der er betydelige problemer, mener forvaltningen, at udvalget forinden bør orienteres om status. Manglende indtægter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Det er ikke muligt at opretholde den nuværende sprogcenterkapacitet uden en anselig tillægsbevilling. Problemet er opstået, fordi Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indtægter fra salg af undervisning til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nu med sikkerhed bliver langt mindre end forventet. Kommunens integrationsindsats er fra årsskiftet organiseret på den måde, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har det overordnede ansvar for integrationen af udlændinge og derfor køber undervisning til nyankomne udlændinge hos Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventede i slutningen af 1998 at skulle købe undervisning af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til 735 helårskursister i 1999. At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indtægter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke svare til det forventede, skyldes, at der ikke er henvist så mange nytilkomne udlændinge til undervisning som forudsat i aftalen. Der var i begyndelsen af maj 1999 kun henvist ca. 40 indtægtsbærende integrationskursister fra "modtageenheden". Først på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 9. juni 1999 forventer forvaltningen med tilstrækkelig præcision at kunne opgøre, hvor stort et beløb der skal tilføres yderligere, hvis kapaciteten på sprogcentrene skal videreføres på det nuværende niveau. Usikkerheden om beløbets størrelse skyldes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen endnu ikke har forudbestilt kursisttimer hos Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Det er derfor vanskeligt at lave en prognose for indtægterne. Ifølge den "bestiller-udfører-aftale", der i december 1998 blev indgået mellem de to forvaltninger, skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en måned før hver kvartalsstart afgive en bestilling på undervisningstimer i det pågældende kvartal. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forventer at opnå en kompensation for en del af de manglende indtægter. Forhandlinger herom vil finde sted i et embedsmandsudvalg, som forvaltningen har nedsat. Ud over de to forvaltninger, der har indgået "bestiller-udfører-aftalen" deltager Økonomiforvaltningen. Første møde er programsat til den 28. maj 1999. Det er nødvendigt af hensyn til planlægningen af undervisningen efter sommerferien, at der tages stilling til ansøgning af en tillægsbevilling til undervisning i dansk som andetsprog , eller om sprogcenterkapaciteten skal nedsættes. Forvaltningen vil overveje fremsættelse af forslag om opsigelse af "bestiller-udfører-aftalen" i dens nuværende form. Behov for den nuværende sprogcenterkapacitet En nedsættelse af sprogcenterkapaciteten vil give mærkbare problemer. Det skyldes, at sprogcentrene skal gennemføre besparelsen inden for en meget kort periode. Forvaltningen vurderer, at der vil indebære en risiko for nye ventelisteproblemer, mange lærerfyringer og eventuelt konkurser. Der er intet, der tyder på, at den nuværende sprogcenterkapacitet er for stor set i forhold til undervisningsbehovet. Forvaltningen har over en årrække udvidet sprogcenterkapaciteten for at løse et ventelisteproblem. På trods af de manglende kursister fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er der ikke opstået overkapacitet på sprogcentrene. Pladserne er i stedet optaget af kursister, som skal finansieres af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. En kapacitetsindskrænkning vil derfor medføre betydelige risiko for fornyet opbygning af ulovlige ventelister. Personer henvist fra Arbejdsformidlingen Kapacitetsproblemet forstærkes yderligere af, at Arbejdsformidlingen som omtalt i forvaltningens seneste redegørelse har til hensigt at henvise en større antal personer til undervisning i dansk som andetsprog i stedet for undervisning på daghøjskole m.m. Økonomi Ingen bemærkninger Høring Ingen bemærkninger Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT Ingen Peter Rasmussen Mimi Rahr 5. J. nr. U84/99 Evaluering af udvalg, interessentanalyse og U&U-plan INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at vedlagte spørgeskemaer angående udvalgets arbejds- og mødeform godkendes og afleveres i udfyldt stand på mødet den 9. juni 1999 med henblik på endelig drøftelse i udvalget den 23. juni 1999 at forvaltningen udarbejder en U&U-plan efter de på mødet den 12. maj 1999 tiltrådte retningslinier at arbejdet med de overordnede visioner, værdier og målsætninger for såvel forvaltningens samlede virke som de forskellige typer af aktivitetsområder fortsættes og medtages i U&U-planen at der gennemføres en undersøgelse med ekstern bistand af samspillet mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og en afgrænset interessentgruppe at der gennemføres en undersøgelse med ekstern bistand af samspillet mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og en afgrænset interessentgruppe. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets tidligere behandling af sagen Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 17. juni 1998: Møder tilrettelægges modsat Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med mødetidspunkt skiftevis mellem formiddag og eftermiddag. Møder afholdes på Rådhuset. Der arrangeres besøg på forskellige lokaliteter i relation til udvalgsmøde ca. 3 gange i løbet af efteråret. Der var enighed om, at bemærkninger til protokollen afleveres inden afslutningen af mødet. Udvalget ønsker at hele Direktionen deltager i møderne fremover. Per Bregengaard, Ø, og Morten Kabell, Ø, tog forbehold. Forslag fra Karen A. Schmidt, A, Hanne Nielsen, A, og Taner Yilmaz, A: at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets besvarelse af spørgeskema bliver en permanent del af udvalgets løbende evaluering, således at besvarelsen gentages hvert år, og dermed bliver en forløbsundersøgelse frem for blot et øjebliks tilstandsrapport og at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen efter den nye struktur er trådt i kraft, ligesom Uddannelses- og Ungdomsudvalget får foretaget en evaluering. Denne skal være eksternt udarbejdet og indeholde en analyse af administrationens selvforståelse i forhold til værdier og opgaver i forhold til både det politiske led, driftsenhederne og de primære brugere. Ligeledes bør brugernes erfaringer og forventninger til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen klarlægges. Forslagene blev tiltrådt. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 19. august 1998: Forslag fra Louise Frevert, C, om, at "sagen udsættes til april 1999, hvor de på mødet rejste problemer inddrages", blev tiltrådt. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 25. november 1998: Hanne Nielsen rejste spørgsmålet om en samlet plan for hele Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Forvaltningen tilkendegav, at spørgsmålet vil blive behandlet på et af de førstkommende møder i udvalget det nye år. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 12. maj 1999: Per Bregengaard havde til mødet fremsat følgende forslag: "Uddannelses- og Ungdomsudvalget tilkendegiver, at forvaltningen giver arbejdet med en U&U-plan efter de beskrevne retningslinier arbejdet med de overordnede visioner, værdier og målsætninger for såvel U&U's samlede virke som de forskellige typer af aktivitetsområder arbejdet med en evaluering og interessentanalyse, der i næste fase kan anvendes som grundlag for udviklingen af kompetenceregnskab, opgørelse af videnskapital etc., der fokuserer på den indholdsmæssige side af U&U's virke en høj prioritet, således at der foreligger et vedtaget resultat af processerne ved årsskiftet. Udvalget ser dette arbejde som et integreret hele." Forslag fra Charlotte Wieth-Klitgaard om udsættelse af sagen til næste møde i udvalget blev tiltrådt. Der var enighed om forslag fra Per Bregengaard om, at der til næste møde laves en samlet sag til udvalget om U&U-plan, interessentanalyse, evaluering af udvalget samt arbejdet med de overordnede visioner, værdier og målsætninger. Bente Frost ønskede en belysning af ressourceforbruget i forbindelse med udarbejdelse af U&U-planen. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalget har behandlet det videre arbejde vedrørende udvalgets arbejds- og mødeform, interessentanalysen af uddannelses- og ungdomsområdet samt udarbejdelsen af en U&U-plan på møderne den 17. juni 1998, 19. august 1998, 25. november 1998 og 12. maj 1999. På baggrund af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 12. maj 1999 er der udarbejdet en samlet indstilling vedrørende U&U-plan, interessentanalyse, evaluering af udvalget samt arbejdet med de overordnede visioner, værdier og målsætninger. SAGSBESKRIVELSE På mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 12. maj 1999 blev U&U-planen drøftet. U&U-planen, interessentanalysen, evaluering af udvalget samt arbejdet med de overordnede visioner, værdier og målsætninger betragtes herefter som en integreret helhed, der af ressource- og tidsmæssige årsager opdeles i følgende tre elementer: A) Evaluering af udvalgets møde- og arbejdsform, B) U&U-plan og C) Interessentanalyse af uddannelses- og ungdomsområdet. Evaluering af udvalgets møde- og arbejdsform Baggrund I maj-juni 1998 blev der gennemført en evaluering af udvalgsmedlemmernes holdning til udvalgets arbejds- og mødeform. Evalueringen var baseret på en spørgeskemaundersøgelse og tog sit afsæt i forretningsordenen for udvalget. Udvalget tiltrådte i den forbindelse et forslag om, at en ny evaluering af udvalgets arbejds- og mødeform skulle gennemføres efter et år. Formål På denne baggrund og med udgangspunkt i en justeret udgave af spørgeskemaet fra 1998 gennemføres en evaluering af udvalgets nuværende arbejds- og mødeform. Formålet hermed er dels at skabe et øjebliksbillede af udvalgets opfattelse af dets arbejds- og mødeform, dels at vurdere udviklingen siden 1998-evalueringen. Tidshorisont Spørgeskemaet forelægges udvalget på mødet den 26. maj 1999 med henblik på aflevering den 9. juni 1999 og endelig drøftelse den 23. juni 1999. U&U-plan Baggrund U&U-planen udarbejdes efter de på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 12. maj 1999 tiltrådte retningslinier. Ressourceoverslag U&U-planen udarbejdes af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Det forventes, at der skal afsættes medarbejderressourcer svarende til ca. 1 - 1½ mandeår samt ca. 150.000 - 200.000 kr. til trykning og distribution. U&U-planens samlede pris vil dermed være på ca. 500.000 – 750.000 kr., som vil blive udmøntet inden for rammerne af budget 99. Det endelige udgiftsniveau vil afhænge af U&U-planens konkrete indhold og omfang m.v. Den samlede udgift afspejler det forhold, at denne første U&U-plan skal betragtes som et pilotprojekt, der omfatter en betydelig indledende indsats med hensyn til indsamling, systematisering og kategorisering af de forskellige planer inden for forvaltningens område, herunder formuleringen af de overordnede visioner, værdier og målsætninger. Ressourceanvendelsen ved udarbejdelsen af kommende U&U-planer vil være af mere begrænset karakter primært omfattende opdatering, justering og videreudvikling af det oprindelige plankoncept. Tidshorisont Uddannelses- og Ungdomsudvalget drøfter oplægget til U&U-plan den 29. september 1999 med henblik på høring blandt institutioner, skoler, forældrebestyrelser, skolebestyrelser og de faglige organisationer. Høringsrunden gennemføres i oktober – november måned. Udvalget behandler U&U-planforslaget den 15. december 1999 på baggrund af høringsrunden. Den endelige U&U-plan udsendes i januar – februar 2000. Interessentanalyse af uddannelses- og ungdomsområdet Baggrund I forbindelse med evalueringen af udvalgets møde- og arbejdsform i 1998 blev der fremsat ønske om, at undersøgelsen af udvalget blev udvidet til at omfatte forvaltningen og institutionerne. I det oprindelige forslag blev der lagt op til, at undersøgelsen skulle tage udgangspunkt i forvaltningens selvforståelse, værdier og opgaver i forhold til det politiske led, driftsenhederne og borgerne. Ligeledes skulle der indgå en vurdering fra brugernes og driftsenhedernes side af forvaltningen. Formål og afgrænsning Det skal på denne baggrund foreslås, at interessentundersøgelsen gennemføres med henblik på at analysere samspillet mellem en række hovedinteressenter inden for uddannelses- og ungdomsområdet, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Målsætningen med den foreslåede undersøgelse er at indfange og kortlægge interessenternes vurdering af kommunikationen til og fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Undersøgelsen er dermed rettet mod to forhold: Interessenternes vurdering af de informationer de får fra udvalget i forhold til indhold, mængde, kvalitet og relevans m.v. for deres opgavevaretagelse samt interessenternes vurdering af deres mulighed for at formidle informationer til udvalget Interessenternes vurdering af de informationer de får fra forvaltningen i forhold til indhold, mængde, kvalitet og relevans m.v. for deres opgavevaretagelse samt interessenternes vurdering af deres mulighed for at formidle informationer til forvaltningen Undersøgelsen, der gennemføres med ekstern bistand, opdeles herefter i følgende to faser: En indledende spørgeskemaundersøgelse til interessenterne En efterfølgende interviewrunde med et repræsentativt udsnit af de interessenter der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen For ikke at gøre undersøgelsen for omfattende foreslås det, at der i første omgang fokuseres på en begrænset gruppe af interessenter omfattende interesseorganisationer, administrative samarbejdsparter m.v. samt et udvalg af skole- og forældrebestyrelser. Den afgrænsede målgruppe samt metodevalget muliggør udfra såvel en ressource- som en tidsmæssig betragtning en dybdegående og kvalitativt betonet undersøgelse. Undersøgelsen kan på et senere tidspunkt udvides til også at omfatte forvaltningens vurdering af kommunikationen til/fra interessenterne, kommunikationen mellem udvalg og forvaltning samt en kortlægning af forvaltningens selvforståelse, værdier og opgave. Ressourceoverslag Undersøgelsen realiseres af et eksternt konsulentfirma inden for en forventet økonomisk ramme på ca. 600.000 kr. Den endelige pris kan først fastlægges efter en konkrete indholdsudfyldelse af undersøgelsen, herunder deltagerantal m.v. Tidshorisont Undersøgelsen gennemføres i løbet af efteråret 1999, og resultaterne forventes forelagt udvalget primo 2000. Økonomi U&U-plan og den eksterne interessentanalyse udarbejdes inden for en økonomisk ramme på ca. 1.100.000 – 1.350.000 kr., der fordeles med ca. 500.000 – 750.000 kr. til udarbejdelsen af U&U-planen og ca. 600.000 kr. til gennemførelsen af interessentanalysen. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Spørgeskema angående udvalgets arbejds- og mødeform Kopi af indstilling vedrørende U&U-plan (behandlet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 12. maj 1999) Peter Rasmussen Michael Schultz 6. J.nr. 86/99 Supplerende grundtilskud til daghøjskolen Københavns Forkursus INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget bevilger et løbende supplerende grundtilskud på 110.000 kr. til daghøjskolen Københavns Forkursus at tilskuddet foreslås reguleret i takt med det grundtilskud, som Københavns Kommune yder i medfør af § 11, stk. 1, i lov om daghøjskoler og produktionsskoler mv. RESUMÉ Københavns Kommune yder i 1999 et grundtilskud på 345.000 kr. til hver daghøjskole i Københavns Kommune. Daghøjskolen Københavns Forkursus udfører blandt andet en del undervisning af ordblinde i samarbejde med Hovedstadens Ordblindeskole, og denne undervisning koster mere pr. undervisningstime, end Undervisningsministeriets tilskud dækker. Et supplerende grundtilskud er derfor nødvendigt, hvis daghøjskolens fortsat skal udbyde ordblindeundervisning. SAGSBESKRIVELSE Københavns Forkursus er startet i 1976 og har altid haft bogligt svage som målgruppe. Indenfor denne målgruppe har daghøjskolens elever nogenlunde konstant fordelt sig på ca. 50 % ordblinde og ca. 50 % bogligt svage. Københavns Forkursus særlige ordblindeundervisning har siden 1976 været finansieret af Københavns Kommune, idet udgiften tidligere har været afholdt af den kompenserende specialundervisning. Skolen overgik til at fungere som daghøjskole i 1991, og siden 1996 har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finansieret det særligt tilrettelagte undervisningstilbud for ordblinde med et supplerende grundtilskud, som i 1998 androg 105.994 kr. Daghøjskolen har i 1999 ikke modtaget dette supplerende grundtilskud, idet skolen ved udgangen af 1998 udviste et overskud på ca. 120.000 kr. Med henvisning til dette overskud var det Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opfattelse, at daghøjskolen ikke havde tilstrækkeligt behov for et supplerende grundtilskud. Ændringen af lov om daghøjskoler og produktionsskoler mv. har imidlertid forringet daghøjskolernes økonomiske situation, således at skolen vil være afhængig af et supplerende grundtilskud, hvis den fortsat skal kunne udbyde ordblindeundervisning. Daghøjskolen har overfor Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning ansøgt om igen at modtage det supplerende grundtilskud, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tidligere har ydet. I forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsats overfor langtidsledige og andre udsatte, udføres i et samarbejde mellem Hovedstadens Ordblindeskole og daghøjskolen Københavns Forkursus undervisning i læse- skrivefærdigheder af ordblinde voksne. Denne undervisning udføres grundet målgruppens særlige behov under deltagelse af 2 lærere, hvilket medfører et højere udgiftsniveau. Da undervisningen er målrettet mod en gruppe af elever, som behøver denne støtte for at forbedre deres grundlæggende læse- skrivefærdigheder, hvilket er en forudsætning for videre uddannelse og opnåelse af beskæftigelse, er det Uddannelses- og Ungdomsforvaltnings opfattelse, at behovet for daghøjskolen Københavns Forkursus berettiger denne ekstra udgift. Da der er tale om kursister, som er ordblinde, vil alternativet til denne daghøjskoleundervisning være undervisning på en ordblindeskole i Københavns Kommune. Denne undervisning er imidlertid dyrere. Dertil kommer, at ordblindeundervisning indenfor den kompenserende specialundervisning ikke samtidig retter sig mod at forbedre deltagernes generelle færdigheder. Der er således tale om et fundamentalt anderledes undervisningstilbud. Endelig er man vidende om, at der er store ventelister indenfor den kompenserende specialundervisning. Det foreslås, at det supplerende grundtilskud i 1999 udgør 110.000 kr., samt at tilskuddet reguleres i takt med skolens grundtilskud. For så vidt angår skolens generelle situation påpeges det, at Københavns Forkursus gennem forhandling med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har sikret et forhøjet bidrag til de elever, som forvaltningen henviser til skolen. Det er derfor Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opfattelse, at skolen, såfremt det supplerende tilskud bevilges, vil være sikret økonomisk overlevelse. Økonomi Forslaget vil medføre en merudgift på daghøjskoleområdet på 110.000 kr. i 1999. Dette beløb er til rådighed på Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens bevilling til daghøjskoler. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Kopi af daghøjskolen Københavns Forkursus aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Peter Rasmussen Mimi Rahr 7. J.nr. U36/99 Etablering af idrætsanlæg på Holmen INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at høringssvaret fra Kultur- og Fritidsudvalget tages til efterretning at forslaget om etablering af et udendørs idrætsanlæg på Asenaløen på Holmen fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på optagelse af forhandlinger med ejendomsselskabet Freja om køb af grunden. RESUMÉ I forbindelse med vedtagelsen af budget for 1999 besluttede Borgerrepræsentationen, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inden for rammerne af det beløb, der var afsat til udbygning af folkeskolen i 1999, skulle tilvejebringe et udendørs idrætsanlæg på et af de friarealer på Holmen, der var reserveret til rekreative formål. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen nedsatte på denne baggrund en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et konkret forslag til et udendørs idrætsanlæg på Holmen. Forslaget blev forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget til efterretning den 13. april 1999. Udvalget tiltrådte på mødet, at forslaget skulle fremsendes til høring i Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget har svaret i skrivelse af 4. maj 1999. Det er Kultur- og Fritidsudvalgets holdning, at de lokale beboeres behov for idrætsfaciliteter i størst muligt omfang bør imødekommes inden for den afsatte bevilling. SAGSBESKRIVELSE Hensigtserklæringen vedrørende tilvejebringelse af et udendørs idrætsanlæg på et af de friarealer på Holmen, der er reserveret til rekreative formål, blev vedtaget i forbindelse med budgettet for 1999. På denne baggrund udarbejdede Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen et forslag til kommissorium med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde et konkret forslag til et udendørs idrætsanlæg på Holmen. Forslaget tager udgangspunkt i, at idrætsanlægget placeres på Arsenaløen, og at der primært er tale om et anlæg til skolebrug. Arealet ejes i dag af statens ejendomsselskab Freja. Den økonomiske ramme for etableringen er fastlagt til i alt 4 mill. kr. I arbejdsgruppens forslag til udendørs idrætsanlæg er der, med henblik på at skabe en sammenhængende plan for hele området, dels foreslået en langsigtet plan for udbygning af idrætsanlægget, der omfatter ca. 53.000 m2 af arealet til rekreative formål på Arsenaløen, dels en mere kortsigtet plan, der primært tager udgangspunkt i skolernes behov, og derfor kun omfatter en del af det samlede område. Der var i arbejdsgruppen enighed om vigtigheden af, at der blev udarbejdet en sammenhængende, langsigtet plan for hele området, uanset at der i første omgang evt. kun blev taget skridt til realisering af en del af planen. Den langsigtede plan for udbygningen af området omfatter inddragelse af hele området. Den kortsigtede plan tager primært udgangspunkt i skolernes behov og omfatter delområderne svarende til godt halvdelen af arealet. Planerne for etableringen af det udendørs idrætsanlæg er dels baseret på skolernes behov og ønsker til et udendørs idrætsanlæg og dels på Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering af behov og ønsker fra det lokale idrætsliv. Kultur- og Fritidsudvalget fremfører i sin høringsskrivelse, at de lokale beboeres behov for idrætsfaciliteter bør imødekommes i størst muligt omfang og fremkommer i den forbindelse med 3 anbefalinger. Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar vil indgå i det materiale, der fremsendes til Økonomiforvaltningen med henblik på forelæggelse for både Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Sagen har været forelagt Kultur- og Fritidsudvalget til høring. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar af 4. maj 1999. Peter Rasmussen Jørn Larsen Jørn Larsen 8. J.nr. U87/99 Grundlaget for udbygning af Rødkilde Skole og Fritidshjemmet "Rødkilden" INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at redegørelsen om udbygningen af Rødkilde Skole og Fritidshjemmet Rødkilden tages til efterretning, og at forslaget om en integreret udbygning af skole og fritidshjem i den forbindelse danner grundlag for det videre arbejde at forslaget sendes til høring i skolebestyrelsen på Rødkilde Skole og forældrebestyrelsen på Rødkilde fritidshjem at høringsfristen fastsættes til den 4. august 1999 RESUMÉ Udvidelsen af Rødkilde Skole til 4 spor indgår i den vedtagne Handleplan '99. Samtidig er der behov for at udvide fritidshjemskapaciteten til skolen med 2 grupper. Med udgangspunkt i hensigtserklæringen om samtænkning af udbygningen af skoler og fritidshjem er der derfor i løbet af foråret 1999 udarbejdet et ændringsforslag til den tidligere udarbejdede helhedsplan for skolen, hvor der tages udgangspunkt i en integreret udbygning af indskoling og fritidshjem. Såvel fritidshjem som skole er imidlertid afvisende over for forslaget om at integrere skole og fritidshjem, hvorfor grundlaget for det videre arbejde med udbygningsplanerne ønskes afklaret. SAGSBESKRIVELSE Status Rødkilde Skole indgik oprindelig i HP 96 med henblik på en udvidelse af skolen fra 2 til 3 spor. Efterfølgende har det, som følge af en stigende elevtilgang været nødvendigt at revidere planerne for udbygning af skolen, hvorfor der sidste år som led i HP 99 blev udarbejdet en ny helhedsplan for skolen med henblik på en udvidelse til 4 spor. Udvidelsen af skolen er primært baseret på en væsentlig udvidelse af fløjen mod Bellahøjvej (se vedlagte situationsplan) samt enkelte ombygninger i eksisterende bygningsmasse. Projektering af denne nybygning var tiltænkt påbegyndt primo 1999. Der er i helhedsplanen i første omgang ikke indregnet en udvidelse af fritidshjemskapaciteten. På skolen findes fritidshjemmet "Rødkilden" med i alt 4 børnegrupper (88 børn). Fritidshjemmet er indrettet i en nybygget institutionsbygning (ibrugtaget 1997), der er etableret ved en forlængelse af skolefløjen langs Rødkildevej. Fritidshjemmet er oprindelig startet med 3 fritidshjemsgrupper og 1 børnehavegruppe med henblik på glidende at udvikle sig til et rent fritidshjem. Fritidshjemmet har efter strukturomlægningen i Kommunen været administreret af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men er efter aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget foreslået flyttet til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. På grundlag af en vurdering af behovet for fritidshjemspladser vurderede forvaltningen i efteråret 1998, at der på skolen på sigt var behov for en udvidelse af kapaciteten med i alt 44 pladser svarende til 2 børnegrupper. Forvaltningen bad på den baggrund RIA, der er rådgiver på udbygningen af Rødkilde Skole, om med udgangspunkt i den foreliggende helhedsplan og hensigtserklæringen om samtænkning af udbygningen af skoler og fritidshjem at undersøge forskellige modeller for en permanent udbygning af fritidshjemmet. Med henblik på en midlertidig løsning af pladsproblemerne allerede ved skolestart 1999, vil der blive opstillet en midlertidig pavillon, der tilknyttes det eksisterende fritidshjem. MODELLER FOR UDBYGNING Indledning Ved vurderingen af udbygningsmulighederne for Rødkilde Skole inkl. en udvidelse af antallet af fritidshjemspladser har forvaltningen og rådgiverne (RIA) taget udgangspunkt de pædagogiske, økonomiske, arkitektoniske og myndighedsmæssige forudsætninger kombineret med hensigtserklæringen om samtænkning af skoler og fritidshjem. I den forbindelse har det i vurderingen af mulighederne for en samtænkt, integreret udbygning af skole og fritidshjem spillet en væsentlig rolle, at der som grundlag for arbejdet med denne model alene forelå den vedtagne hensigtserklæring om samtænkning – dvs. uden at indhold, rammer mv. i øvrigt var præciseret. Arbejdet med planerne for en fælles udbygning af skole og fritidshjem på Rødkilde Skole har derfor i høj grad haft karakter af et udviklingsarbejde baseret på oplæg fra rådgiverne vedr. de fysiske muligheder kombineret med interne drøftelser og overvejelser i forvaltningen om grundlaget for samtænkningen mv., der først skulle konkretiseres før et skitseoplæg vedr. udbygningen kunne præsenteres for skolens byggeudvalg. Arbejdet betød samtidig, at den løsning, der gradvist voksede frem som model for en integreret udbygning af indskoling og fritidshjem på Rødkilde Skole, kom til at danne grundlag én af modellerne, der indgår i beskrivelsen af den integrerede udbygning (nybygning) af skole og fritidshjem i delrapport om "Samtænkning af skole og fritidshjem". Processen med indpasning af fritidshjemspladser kombineret med nødvendige overvejelser om samtænkning betød, at arbejdet med revision og projektering af skolens helhedsplan måtte udskydes og dermed blev forsinket. Dette orienterede forvaltningen skolens byggeudvalg om, samtidig med at udvalget blev orienteret om, at forvaltningen arbejdede med forskellige modeller for den fysiske samtænkning af skole og fritidshjem. Den foreliggende helhedsplan (se bilag 2) I helhedsplanen udvides skolen med en 4 etagers tilbygning i forlængelse af skolens hovedbygning mod Bellahøjvej. Bygningen indeholder klasselokaler samt en række faglokaler. I øvrigt foretages ombygninger i de eksisterende bygninger. Der er ikke regnet med ændringer/udvidelser i det eksisterende fritidshjem. Der skal derfor findes en løsning på den manglende fritidshjemskapacitet. Samlet anlægsudgift: 31,5 mill. kr. (ekskl. fritidshjemspladser) Separat udbygning af skole og fritidshjem (se bilag 3) Der er forskellige muligheder for en separat udbygning af fritidshjem og skole: udvidelse af det eks. fritidshjem ved inddragelse af musiksalen ved siden af fritidshjemmet. Salen må i givet fald erstattes andetsteds på skolen . etablering af 44 fritidshjemspladser ved udvidelse af tilbygningen langs Bellahøjvej i forbindelse med den eks. helhedsplan . udvidelse af den eks. fritidshjemsbygning ved at forlænge den mod nord langs Rødkildevej Inddragelsen af musiksalen har været undersøgt af RIA, men er teknisk kompliceret og dyr p.g.a niveauforskelle mellem musiksal og fritidshjem. Den anden løsning med en separat udvidelse med en ny fritidshjemsenhed, stemmer meget dårligt med hensigtserklæringen om samtænkning af udbygningen af skole og fritidshjem. Samtidig vil såvel det eks. fritidshjem som den nye enhed komme til at ligge helt uden sammenhæng med indskolingen, ligesom de vil komme til at ligge meget langt fra hinanden. Umiddelbart forekommer den sidste løsning med en forlængelse af det eksisterende frtitidshjem derfor som den mest optimale (også driftsmæssigt), selv om det formentlig vil være forholdsvis kompliceret at forlænge den relativt nyopførte eksisterende fritidshjemsbygning. Samlet anlægsudgift: 35,5 mill. kr. (inkl. fritidshjemspladser) Integreret udbygning af skole og fritidshjem (bilag 4). I den integrerede løsning udvides skolen ved udvidelse af de 2 eksisterende indskolingsfløje mod nord. Bygningerne opføres i 1½ etage og rummer ud over indskolingen også plads til det eksisterende fritidshjem inkl. 2 nye grupper. De to indskolingsfløje indeholder hver klasselokaler (bh-klasse – 3. klasse), basisområde til fritidshjemmet, toiletter mv. og fælles personalerum grupperet omkring et fælles areal med værksteder, gruppelokaler, samlingslokaler mv. Fællesarealet indrettes med dobbelt rumhøjde. På 1.sal placeres faglokaler til bl.a. billedkunst og natur-og teknik. Mellem fløjene indrettes fælles friarealer for skole og fritidshjem. Der er i forvaltningens forslag ikke taget stilling til indretningen af fællearealerne, der forudsættes indrettet i tæt samarbejde med brugerne. Samtidig med at løsningen respekterer skolens bygningsmæssige struktur og meget karakteristiske arkitektur, vil det være et af de relativt få steder i byen, hvor der arealmæssigt og planmæssigt er mulighed for at afprøve en samtænkning af fritidshjem og skole i et helt nyetableret indskolings- og fritidshjemsområde. Løsningen indebærer, at det eksisterende fritidshjem vil blive frigjort – f.eks. med henblik på anvendelse til specialundervisning eller fritids- og ungdomsklub. Fritidshjemsbygningen vil eksempelvis være velegnet til brug for en afdeling til i alt 15 kontakthæmmede elever, svarende til den afdeling der for et par år siden blev etableret på Hyltebjerg Skole. En sådan løsning vil samtidig kunne medvirke til at imødekomme en del af det stigende elevtal på KH-området. De ledige fritidshjemslokaler repræsenterer en anlægsudgift på ca. 8 mill. kr. Det er forvaltningens vurdering, at den fremlagte model , der er baseret på egne baser for skole og fritidshjem og samvær/samarbejde omkring relativt store fællesarealer, hvor indretningen og brugen af disse på forhånd ikke er lagt fast, giver de bedst mulige betingelser for et udviklende fællesskab mellem skole og fritidshjem til gavn for børnene. Der er samtidig tale om en meget fleksibel løsning, der især vil kunne påvirke hele indskolingen positivt. Samlet anlægsudgift: 34,5 mill. kr. (inkl. fritidshjemspladser) Fratrækkes "værdien" af det eksisterende fritidshjem kan de samlede faktiske anlægsudgifter opgøres til ca. 27 mill. kr. Såvel skolens og fritidshjemmets repræsentanter har afvist det fremlagte forslag om integreret udbygning af indskoling og fritidshjem. Oversigt over anlægsøkonomi i de forskellige udbygningsmodeller Udbygningsmodel Anlægsøkonomi Eksisterende helhedsplan (ekskl. FH) 31,5 mill. kr. Separat udbygning (inkl. FH) 35,5 mill. kr. Integreret udbygning 34,5 mill. kr. Integreret udbygning (faktisk) 27,0 mill. kr. 1) Værdien af den eks. fritidshjemsbygning (ca. 8 mill. kr.) er fratrukket. Kapacitetsproblemer og tidsplan Ved skoleårets start i august 1999 vil der være et underskud på 1 basislokale (klasselokale) og alle faglokaler på skolen er fuldt udnyttet samtidig med, at der er behov for ca. 30 nye fritidshjemspladser for at kunne imødekomme behovet. Denne udvikling forstærkes i år 2000, hvor der på skolen forventes et samlet lokaleunderskud på 3-4 basislokaler og et behov for i alt 44 fritidshjemspladser. Kapacitetsproblemerne på fritidshjemsområdet løses i 1999 (og delvis i år 2000) ved opstilling af midlertidige pavilloner, hvorimod skolen må acceptere enkelte vandreklasser for at løse lokaleproblemerne i 1999/2000. I den oprindelige tidsplan for realisering af den godkendte helhedsplan (uden udvidelse af antallet af fritidshjemspladser) var der regnet med, at udvidelsen af skolen med byggeriet af den nye fløj langs Bellahøjvej kunne stå klar til skoleårets start i år 2000, men dette er ikke længere muligt som følge af de forsinkelser kravet om samtænkning af udbygningen af skole og fritidshjem har medført. Forsinkelsen betyder, at det i år 2000 formentlig vil være nødvendigt med en midlertidig løsning – f.eks. i form af opstilling af pavilloner – for at klare skolens lokale-problemer, idet den permanente udvidelse af skole og fritidshjem under de nu foreliggende omstændigheder tidligst vil kunne ibrugstages i foråret 2001, svarende til ca. ¾ års forsinkelse i forhold til den oprindelige planlagte udbygning. Skolens og fritidshjemmets holdning til forvaltningens forslag integreret udbygning af indskoling og fritidshjem Uanset at der ikke er truffet endelig politisk beslutning om indhold og konsekvenser af den vedtagne hensigtserklæring om samtænkning af fritidshjem og skoler har det været forvaltningens vurdering, at det udarbejdede forslag vedr. integreret udbygning på Rødkilde Skole indeholdt så mange positive muligheder og perspektiver, at det var væsentligt at få afprøvet løsningen i praksis. Med henblik på samtidig at reducere forsinkelsen af skolens udbygning mest muligt, meddelte forvaltningen derfor skole og fritidshjem, at man ville arbejde videre med projekteringen af en integreret udbygning – samtidig med at man var indstillet på at undersøge andre modeller for udbygning under forudsætning af, at der kunne opnås enighed herom mellem skolen og fritidshjemmet. Såvel skolebestyrelsen som bestyrelsen for fritidshjemmet har imidlertid været meget afvisende over for forvaltningens forslag om en integreret udbygning af skole og fritidshjem, og parterne har på forskellig måde givet udtryk for deres skepsis og manglende interesse for den fremlagte model til fysisk integration af skole- og fritidshjem. Bl.a. afviste man på det sidst afholdte byggeudvalgsmøde at se på de af arkitekten medbragte skitser for en integreret udbygning af skole og fritidshjem. Skolen ønsker at bibeholde den vedtagne helhedsplan, hvori der ikke er medtænkt den nødvendige udvidelse af fritidshjemmet (skitse af helhedsplan er vedlagt). Fritidshjemmet ønsker at bibeholde deres nuværende bygning og foreslår i stedet, at udvidelsen foretages som en separat udbygning af det eksisterende fritidshjem - eventuelt som et nyt separat fritidshjem. Derudover kritiserer man, at forvaltningen ønsker at "nedlægge" et nyetableret, velfungerende fritidshjem. Der er ikke fra skole og fritidshjem fremkommet fælles alternative forslag til en udbygning. Forvaltningen har uden held på møder i byggeudvalget, på et forældremøde i fritidshjemmet, på et møde med skoleinspektøren og i korrespondancen med skole og fritidshjem forsøgt at få de to parter til at indgå i dialog om forvaltningens forslag til udbygning og at få parterne til at gå aktivt ind i arbejdet med forslaget. Det er vurderingen, at de to bestyrelsers afvisning af mulighederne i en integreret udbygning af skole og fritidshjem, således som det er forslået af forvaltningen, ikke for øjeblikket gør det muligt at komme videre i processen, før der foreligger en politisk afklaring af grundlaget for det videre arbejde. Konklusion På baggrund af ovenstående indstilles det, at udvalget tager forvaltningens redegørelse til efterretning, og at forslaget om en integreret udbygning af indskoling og fritidshjem på Rødkilde Skole danner grundlag for det videre arbejde. Det foreslås i den forbindelse, at forslaget inden endelig beslutning i udvalget udsendes til høring i skolebestyrelsen og i bestyrelsen i fritidshjemmet på Rødkilde Skole. Høring Det foreslås, at redegørelsen udsendes til høring i bestyrelserne for Rødkilde Skole og Fritidshjemmet "Rødkilden" med en høringsfrist til den 3. august 1999 med henblik på en fornyet udvalgsbehandling af forslaget om integreret udbygning af Rødkilde Skole og fritidshjem. Sagen vil herefter kunne behandles i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 18. august samtidig med resultatet af høringen om samtænkning af skole og fritidshjem. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT Situationsplan eksisterende forhold (bilag 1) Eksisterende helhedsplan (bilag 2) Separat udbygning (bilag 3) Integreret udbygning (bilag 4) Peter Rasmussen Jørn Larsen Jørn Larsen 9. J. nr. U88/99 Kapitalbevilling til etablering af 44 fritidshjemspladser på Jagtvejens Skole INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives kapitalbevilling på i alt 2.250.000 kr. til etablering af 44 fritidshjemspladser på Jagtvejens Skole, 2200 København N. RESUMÉ Marthahjemmets Fritidshjem i Brohusgade er beliggende i Indre Nørrebros Bydel men har betjent såvel bydelsskolerne Blågård/Hellig Kors skoler med 40 pladser som Jagtvejens Skole med 45 pladser. For at opfylde pladsgarantien ved bydelsskolerne ved skolestart har Indre Nørrebros Bydel inddraget de fritidshjemspladser, der er tilknyttet Jagtvejens Skole. Den ændrede skoletilknytning medfører, at forvaltningen for at opretholde pladsgarantien til Jagtvejens Skole skal etablere 44 pladser, som løses ved indretning af eksisterende lokaler i skolen. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med etablering af bydelsforsøgene var det for en del fritidshjems vedkommende nødvendigt - på grund af deres fysiske placering - at tilknytte institutionerne til såvel bydelsskoler som BR- Kommunens skoler. Flere forhandlinger mellem forvaltningen og Indre Nørrebros Bydel vedrørende sikring af pladsgarantien til skolestart 1999 for bydelens skoler har medført, at bydelsadministrationen til sidst ændrede skoletilknytningen for Marthahjemmets fritidshjem i Brohusgade til kun at omfatte Blågård/Hellig Kors skolen. Fritidshjemmet har været administreret af Indre Nørrebro Bydel. Marthahjemmet Fritidshjem har dækket bydelsskolerne Blågård- og Hellig Kors- med 40 pladser og Jagtvejens Skole med 45 pladser. Indre Nørrebro Bydels ensidige ændring af tilknytningen af pladserne i Marthahjemmets Fritidshjem skal ses som erstatning for et planlagt fritidshjemsprojekt i Struensegade, som måtte opgives, da lokalerne blev udlejet til anden side. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har protesteret til bydelsadministrationen over den ensidige beslutning. Beslutningen har skabt akutte vanskeligheder med sikring af pladsgarantien til Jagtvejens Skole. Forvaltningen har derfor undersøgt mulighederne for at etablere erstatningspladser på Jagtvejens Skole og har i den forbindelse i samarbejde med skolen aftalt, at en nedlagt pedelbolig sammen med et klasselokale kan indgå som basisrum til i alt 44 fritidshjemsbørn. I de tilstødende lokaler er der ved at blive indrettet fritidshjemslokaler til 24 specialklassebørn. Det er hensigten, at de to fritidshjem organisatorisk skal høre sammen under en fælles leder og bestyrelse. Friarealet, der indrettes i forbindelse med specialfritidshjemmet, forbedres, så det også kan rumme faciliteter til yderligere 44 fritidshjemsbørn. Udearealet er beskedent, men Nørrebroparken er placeret i umiddelbar tilknytning til skolegården. Fritidshjemmet kommer til at indeholde 2 grupperum med tilhørende faciliteter, børnegarderober, børnetoiletter. Herudover etableres et mindre computerrum til børnene. Da personalefaciliteterne etableres i specialfritidshjemmet, indrettes der et større tilliggende køkken med spise/opholdsfaciliteter. STATISTIK Ydre Nørrebro Hele kommunen 6-9 årige. 39%(42) 72% Økonomi De samlede udgifter udgør 2.250.000 kr. ved indeks 153, januar kvartal 1999. Håndværkerudgifter inkl. Omkostninger kr. 1.700.000 Grundudgifter - 200.000 Montering - 315.000 Øvrige udgifter - 35.000 I alt kr. 2.250.000 Hele udgiften forventes afholdt i 1999. Kassemæssig dækning for udgiften i 1999 på 2.250.000 kr. kan anvises af det på budgettet for 1999 under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.15.3 Fritidshjem afsatte rådighedsbeløb. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Situationsplan. Peter Rasmussen Jørn Larsen 10. J.nr. U89/99 Kapitalbevilling til etablering af 20 fritidshjemspladser på Christianshavn INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der med henblik på en udvidelse af fritidshjemmet i Philip de Langes Hus gives kapitalbevilling på i alt 1.450.000 kr. til indretning af en værkstedsbygning. RESUMÉ Som led i opfyldelsen af pladsgarantien til Christianshavns Skole mangler der 20 pladser til skolestart den 1. august 1999. Det foreslås, at en eksisterende garage, som er placeret på fritidshjemmet Philip de Langes legeplads, indrettes til fælles værksted for skolen og fritidshjemmet. I institutionens kælder indrettes 20 garderobepladser. Helhedsplanen for Christianshavns Skole er under revidering og forslaget om indretning af værkstedsbygningen til brug for både fritidshjem og indskoling indgår som en del af planerne for en samling af indskolingen i filialskolen, der er nabo til fritidshjemmet. SAGSBESKRIVELSE Med henblik på fortsat sikring af pladsgarantien ved Christianshavns Skole har forvaltningen i samarbejde med skolen og fritidshjemmet Philip de Lange, Prinsessegade 54 aftalt at inddrage den eksisterende bygning, som er placeret på fritidshjemmets legeplads bag ved selve Philip de Lange's hus og filialskolen. På grund af de trange pladsforhold i både fritidshjemsbygningen, der er fredet og i skolens filial, hvor indskolingen er ønskes samlet, har det ikke været muligt at skaffe plads til at udvide skolen og fritidshjemmet inden for de eksisterende rammer, og det er derfor i stedet for foreslået at udnytte en nuværende garagebygning med henblik på indretning til fælles værksted for indskoling og fritidshjem. Bygningen, der er på 70 m2 , er en muret, uisoleret garage, som har været brugt som skur til institutionens udendørs legeredskaber. Etableringen af værkstedet er en forudsætning for en udvidelse af fritidshjemmet med 20 fritidshjemspladser. Værkstedet vil indgå som et aktivitetstilbud til fritidshjemsbørnene på linie med de øvrige aktivitetstilbud i fritidshjemmet. Værkstedet indgår samtidig som en del af den reviderede helhedsplan for skolen og skal således også rumme værkstedsfaciliteter, herunder billedkunstundervisning mv. for indskolingen. Bygningen vil blive isoleret, opvarmet og få indlagt vand og elektricitet. Garderobe til de 20 nye børn indrettes i et kælderrum i fritidshjemmet, hvor det var planlagt at indrette keramikværksted, som i stedet placeres i værkstedsbygningen. STATISTIK Dækningsgraden på Christianshavn pr. 1. januar 1999 og med befolkningsprognose pr. 1. januar 1999: Christianshavn Hele kommunen 6-9 årige 82%(90) 72% Økonomi Byggeudgifter incl. omkostninger kr. 1.415.000 Montering af værksted og garderober - 535.000 I alt kr. 1.950.000 Der er i indeværende år som led i i den fortsatte realisering af HP 98 af Borgerrepræsentationen den 10. december 1998 tidligere bevilget 4,7 mill. kr. til projektering af skolens udvidelse, heraf er afsat 500.000 kr. til igangsætning af håndværksmæssige arbejder i 1999. Dette beløb indgår som "skolens" andel af finansieringen af værkstedsbygningen. Restbeløbet i alt 1.450.000 kr. dækkes via anlægsbudgettet til fritidshjem. Den relativt høje ombygningsudgift skyldes, at der er tale om en helt rå bygning uden installationer, der samtidig skal indrettes, så den kan benyttes af både fritidshjem og skole. Hele udgiften forventes afholdt i 1999. Kassemæssig dækning for udgiften i 1999 på 1.450.000 kr. kan anvises af det på budgettet for 1999 under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.15.3 fritidshjem afsatte rådighedsbeløb. Høring Skolens og fritidshjemmet repræsentanter i byggeudvalget har deltaget i planlægningen af værkstedsbygningen. Det er aftalt at der nedsættes et fagudvalg, med henblik på den mere detaljerede indretning og brug af værkstedet. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Situationsplan over værkstedets beliggenhed. Peter Rasmussen Jørn Larsen J. nr. U91/99 Etablering af 18 midlertidige skole- og fritidshjemspladser for elever med vidtgående kontaktvanskeligheder på Voldparkens skole INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget at der af bufferpuljen bevilges i alt 644.000 kr. til etablering af midlertidige skole- og fritidshjemspladser for 18 elever/ børn med betydelige kontaktvanskeligheder i lokaler på Voldparkens skole. RESUMÉ Af Perspektiv- og Handleplanen for den vidtgående specialundervisning m.v. (marts 1999) fremgår, at der i de seneste år har været tale om en kraftig vækst i antallet af kontakthæmmede elever. Der er ikke inden for det vedtagne anlægsbudget mulighed for at påbegynde en permanent løsning af pladsproblemerne, og det er derfor nødvendigt med en midlertidig løsning, der foreslås placeret i ledige lokaler på Voldparkens Skole. Til august 1999 er indstillet 18 nye elever til skolegang i et tilbud for elever med kontaktvanskeligheder. SAGSBESKRIVELSE Projektbeskrivelse. Etableringen af ny skole for kontakthæmmede skal påbegyndes senest år 2000, jf. Perspektiv- og Handleplanen, for at imødekomme pladsproblemerne. En midlertidige løsning af kapacitetsproblemerne for kontakthæmmede i alt 18 elever er undersøgt og en løsning af de akutte pladsproblemer ved skoleårets start i august 1999 kan etableres på Voldparkens Skole. Voldparkens Skole har mulighed for at udlåne 4 basislokaler, et mødelokale samt et personaletoilet. Endvidere kan skolens andre faciliteter som f.eks. gymnastiksal, personalefaciliteter og udeareal også anvendes. Tre af basislokalerne ombygges og indrettes således, at hvert basislokale udgør en skole- og en fritidsdel inkl. et tekøkken for 6 elever. Der etableres et børnetoilet, idet de eksisterende toiletter på Voldparkens skole er gårdtoiletter. Det fjerde basislokale ombygges til kontor og aflastningsrum for elever. I skolens møderum indrettes personalerum/forberedelsesrum. Gangarealet indrettes til børnegarderober. Gangen afskærmes fra den øvrige skole. Eleverne får adgang til et udeareal på skolens boldbane, som afskærmes fra Voldparkens skoles øvrige elever. Det forudsættes at skolens eksisterende naturlige ventilation anvendes. Der er i forslaget taget udgangspunkt i en integration af skole og fritidshjem. De midlertidige lokaler ombygges og indrettes i samarbejde med Arkitektfirmaet Barfod & Wemmelund Arbejdets udførelse Ombygningen forventes igangsat medio maj 1999 og afsluttes medio august 1999. Efter endt montering kan lokalerne ibrugtages medio/ ultimo august 1999. Økonomi Byggeudgifter inkl. omkostninger kr. 572.000- Montering kr. 422.000,- Ialt kr. 994.000- Inventaret vil blive genanvendt i forbindelse med etableringen af en permanent løsning på pladsproblemerne. I forbindelse med etableringen af Øresundsskolen blev der afsat i alt 800.000 kr. til etablering af en midlertidig løsning i Randersgade 12. Udgifterne til den midlertidige ordning er imidlertid blevet 350.000 kr. mindre end forventet, hvilket skyldes besparelser som følge af at en del af inventaret vil blive genanvendt på Øresundsskolen samt mindreudgifter til indretning af bl.a. specielle handicaptoiletter. Restbeløbet på 350.000 kr. foreslås overført med henblik på delvis dækning af udgifterne til de midlertidige lokaler til kontakthæmmede elever på Voldparkens Skole, som der ikke i budgettet er reserveret midler til. Udgifterne til indretningen af Voldparkens Skole afholdes i 1999. Restbeløbet i alt 644.000 kr. foreslås finansieret via bufferpuljen. Høring Voldparkens Skole er orienteret om planerne om at disponere over lokaler på skolen til brug for midlertidige lokaler til kontakthæmmede. Skolebestyrelsen vil formelt blive hørt om forslaget om at stille lokaler til rådighed til formålet. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Situationsplan af Voldparkens Skole med angivelse af skole- og fritidshjemsområde for børn med kontaktvanskeligheder. Peter Rasmussen Jørn Larsen 12. J.nr. U54/99 Projektorganisation i forbindelse med etablering af overbygningsskole på Ydre Nørrebro INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget tager forvaltningens orientering om projektorganisation i forbindelse med etablering af overbygningsskole på Ydre Nørrebro til efterretning RESUMÉ Forvaltningen foreslår en projektorganisation, som skal være ansvarlig for koordineringen af processen i forbindelse med etablering af overbygningsskole og for basisskolernes udvikling og vilkår. Projektorganisationen består af en styregruppe og en følgegruppe for overbygningsskolen samt en styregruppe og en følgegruppe for basisskolerne. Deltagerne i styregrupperne er repræsentanter for de involverede områder i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, og deltagerne i følgegrupperne er dels repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og dels repræsentanter fra interessenterne. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 10. december 1998, at der som et 5-årigt forsøg skulle etableres en selvstændig overbygningsskole for 8. – 10. klasse på Ydre Nørrebro, og at tre skoler i distriktet derefter skulle være basisskoler fra børnehaveklasse til og med 7. klasse. Forvaltningen foreslår en projektorganisation til at koordinere såvel etableringen af overbygningsskolen som basiskolerne udviking. Beskrivelse af projektorganisationen vedlægges som bilag. Økonomi Ingen. Høring De involverede skolebestyrelser har været forelagt forslag til projektorganisation på et møde mandag 10. maj 1999. På baggrund af drøftelserne med skolebestyrelserne er der foretaget ændringer i det oprindelige forslag. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Projektorganisation i forbindelse med etablering af overbygningsskole på Ydre Nørrebro, maj 1999. Overordnet tidsplan for etablering af overbygningsskole på Ydre Nørrebro, maj 1999. Peter Rasmussen Poul Toftdahl 13. J.nr. U93/99 Supplerende tilskud til Gabriel Jensens Ferieudflugter og Københavns Lærerforenings Kolonier INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation anbefales at der ydes supplerende ekstraordinære tilskud i 1999 til Gabriel Jensens Ferieudflugter på 200.000 kr. og Københavns Lærerforenings Kolonier på 800.000 kr. RESUMÉ I forbindelse med arbejdsnedlæggelserne på fritidshjem og klubber i efteråret 1998 er der i 1999 foretaget en løntilbageholdelse på i alt 1 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Dette beløb foreslås anvendt til ekstraordinære tilskud til Gabriel Jensens Ferieudflugter og Københavns Lærerforenings Kolonier. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget yder tilskud til foreninger, der etablerer aktiviteter for de københavnske børn i skolesommerferien. Det drejer sig bl.a. om Gabriel Jensens Ferieudflugter, der er tildelt et tilskud på 345.335 kr. i 1999 og Københavns Lærerforenings Kolonier, der er tildelt et tilskud til driften på 8.375.000 kr. i 1999. Gabriel Jensens Ferieudflugter arrangerer gratis udflugter for skolebørn i løbet af sommerferien. Københavns Lærerforenings Kolonier arrangerer sommerkoloni for skolebørn i sommerferien. Der er i alt 44 kolonier, og det forventes, at i alt 4.450 børn søger om at komme på sommerkoloni. Tilskuddet til disse foreninger er blevet kraftigt beskåret i forbindelse med besparelser. Tilskuddet til Gabriel Jensens Ferieudflugter var således 533.000 kr. i 1992, medens tilskuddet til Københavns Lærerforenings Kolonier var 13.613.000 kr. Begge beløb i 1992-priser. Med de supplerende tilskud skabes der i sommeren 1999 mulighed for at imødekomme ønskerne fra flere skolebørn. Til dækning af udgiften kan anvises en besparelse på fritidshjem og -klubber. I forbindelse med arbejdsnedlæggelserne på fritidshjem og -klubber i efteråret 1998 er der i 1999 foretaget en løntilbageholdelse på i alt 1 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Økonomi Der søges overført følgende beløb i 1999 under Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Konto 5.15.1 Fritidshjem - 1 mill. kr. Konto 3.02.1 Forskellige serviceforanstaltninger 1 mill. kr. Høring Ingen. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen 14. J.nr. U94/99 Budgetoverførsel mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der for 1999 overføres netto 35,2 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til dækning af driftsudgifterne inklusiv udgifter til overhead ved de integrerede institutioner Rørsangervej 79, Kyringevej, Vanløsehøj 4 (Højen), Borups Alle, Rymarksvænge, Emdrupvej 134, Rødkildevej og Norddrupvej at der alene kan ske forskydninger i pladstal for de 51 integrerede institutioner, såfremt der er enighed herom mellem forvaltningerne herunder om de økonomiske konsekvenser at der for 1999 overføres 10,5 mill. kr. fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget som følge af en justering af budgetfordelingen af driftsudgifter på fritidshjem og klubber RESUMÉ I forbindelse med ændringen i udvalgsstrukturen, der trådte i kraft den 1. januar 1998 blev ansvar og budget for fritidshjem og -klubber lagt over til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driften ved fritidshjem- og klubpladser på de integrerede institutioner blev imidlertid henlagt til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. På det fælles udvalgsmøde den 13. januar 1999 blev der truffet beslutning om at indstille til Økonomiudvalg og Borgerrepræsentationen, at der skulle overføres 8 integrerede institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driftsudgifterne og overhead ved disse institutioner er nu opgjort og foreslås overført. Det foreslås endvidere, at der alene kan ske ændring af normeringen på de integrerede institutioner, såfremt der er enighed mellem de to forvaltninger herom. Der har i løbet af 1998 været nødvendigt at korrigere den foretagne budgetfordeling. Der er enighed mellem forvaltningen om at foretage en yderligere korrektion for de integrerede institutioner. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med overgangen fra magistratsstyre til udvalgsstyre i Københavns Kommunen blev ansvar og budget for fritidshjem og -klubber lagt over til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driften ved fritidshjem- og klubpladser på de integrerede institutioner blev imidlertid henlagt til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. På det fælles udvalgsmøde den 13. januar 1999 blev der truffet beslutning om at indstille til Økonomiudvalg og Borgerrepræsentationen, at der skulle overføres 8 integrerede institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driftsudgifterne og overhead ved disse institutioner er nu opgjort, og beløbene indstilles overført fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driftsudgifterne svarer til de beløb, der er udmeldt til de 8 integrerede institutioner, der overføres, medens overhead er beregnet med udgangspunkt i den i 1997 udarbejdede opgørelse over overhead ved de 51 integrerede institutioner. Endelig er der af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opgjort det forventede tilskud til forældrebetalingen. Beløbene er opgjort ud fra den nuværende fordeling af pladser på de integrerede institutioner korrigeret for de beslutninger der blev truffet på udvalgenes møde den 13. januar 1999. Såfremt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ønsker at ændre på antallet af tilbageværende børnehavepladser på de 8 institutioner, der overføres kan det kun ske, såfremt der er enighed herom med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder om de økonomiske konsekvenser. Tilsvarende kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen alene ændre på antallet af fritidshjem- og klubpladser på de 43 integrerede institutioner, såfremt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er indforstået hermed, herunder med de økonomiske konsekvenser. I forbindelse med opdelingen i 1997 blev budgettet til pladserne delt uhensigtsmæssigt. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mangler derfor budgetmidler i integrerede institutioner til at dække drift af fritidshjems- og klubpladser. Derfor har forvaltningerne været i forhandling om en budgetoverførsel fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Forvaltningerne har nu forhandlet sig frem til at indstille, at der overføres 10,5 mill. kr. for 1999. Økonomi Der indstilles, at helårseffekten af følgende beløb overføres: Uddannelses- og Ungdomsudvalget: konto 5.10.1 børn og unge – tilskud 793.000 kr. konto 5.14.1 integrerede institutioner 33.875.000 kr. konto 5.15.1 fritidshjem -10.500.000 kr. konto 6.51.1 forvaltning 533.000 kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: konto 5.10.1 børn og unge – tilskud -793.000 kr. konto 5.14.1 integrerede institutioner -33.875.000 kr. konto 5.14.1 integrerede institutioner 10.500.000 kr. konto 6.51.1 forvaltning -533.000 kr. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen overtager ansvaret for effektueringen af effektiviseringsbesparelsen for år 2000 på de overførte institutioner. BILAG VEDLAGT Indstilling om integrerede institutioner (Fælles udvalgsmøde den 13. januar 1999). Opgørelse af antallet af pladser på de 51 integrerede institutioner. Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen