Danskundervisning for kvinder med småbørn

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. maj 2001

6. Danskundervisning for kvinder med småbørn

UUU 152/2001 J.nr. U90/01

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at det nuværende forsøg med kombineret danskundervisning og børnepasning igen drøftes med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Forsøget har ikke haft den ønskede effekt: at indsluse deltagerne i undervisningen på sprogcentrene.

Forsøget viser dog, at der er behov for et tilbud med danskundervisning kombineret med børnepasning, og de deltagende kvinder har været meget tilfredse med tilbudet. Forsøget har også vist sig at være en succes i forhold til et andet mål: at forbedre kvindernes muligheder for evt. støtte børnenes integration. Kvinderne lærer om børns hverdag i danske institutioner. Desuden møder børnene de institutioner, som danske børn færdes i.

Forvaltningen anbefaler derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan sprogcentrenes danskundervisning og de eksisterende tilbud om børnepasning kan udvikles, så de bedre kan anvendes af kvinder med småbørn. Det anbefales, at både Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bliver repræsenteret i arbejdsgruppen.

Siden foråret 2000 har der efter Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning været gennemført et forsøg med danskundervisning for mødre med småbørn. I tilknytning til forsøget har der været børnepasning.

Målgruppen for denne undervisning har først og fremmest været kvinder, der er udenlandske statsborgere og har børn, der deltager i en af de sprogstimuleringsgrupper, der er oprettet i henhold til folkeskoleloven. Kvinder, der kunne deltage i den almindelige undervisning på sprogcentrene, faldt uden for målgruppen.

Det primære mål med undervisningen har været at indsluse deltagerne i den normale undervisning på et sprogcenter. Undervisningen har derfor været finansieret af midlerne til undervisning efter lov om dansk som andetsprog og sprogcentre, men forsøget er ikke udført under denne lov.

Det sekundære mål har været at forbedre mødrenes muligheder for at bidrage til børnenes integration i det danske samfund.

Forsøget er gennemført to steder - på henholdsvis Nørrebro og på Amager. Hvert sted har der været ét hold kvinder, der har modtaget undervisning i et omfang af cirka tolv lektioner om ugen. Det er sprogcenterlærere, der har stået for danskundervisningen af kvinderne. Lokale fritidshjem har lagt lokaler til undervisningen og til legestuer for de af deltagernes mindre børn, der ikke var i sprogstimuleringsgruppe, idet sprogstimuleringen normalt er tilbud til 4 -5 årige. Placeringen på fritidshjem var valgt, fordi sprogstimuleringen i forvejen finder sted på fritidshjem.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har betalt undervisning og lokaler. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har betalt udgifter til pædagoger i legestuerne og til tolkebistand.

Sprogcentret Kigkurren, der har stået for danskundervisningen og optagelsen til undervisningen, har i foråret 2001 indsendt en evaluering af forsøget. Evalueringen er vedlagt indstillingen som bilag. Flere af de fritidshjem, der har huset forsøget eller har sprogstimulering, har indsendt eller indtelefoneret bemærkninger til forsøget.

Forsøget har ifølge sprogcentret ingen effekt haft i forhold til det primære mål, at få de deltagende kvinder sluset ind i almindelig undervisning på et sprogcenter. Undervisningen i forsøget er desuden dyrere end undervisningen på sprogcentrene.

Forsøget har imidlertid været en succes med hensyn til det sekundære mål, at forbedre mødrenes muligheder for at bidrage til børnenes integration: Kvinderne har lært om børns hverdag i danske institutioner. Kvinderne har desuden haft udbytte af danskundervisningen i forsøget og foretrækker dette tilbud fremfor de eksisterende tilbud på sprogcentrene. Fritidshjemmene lægger vægt på det gavnlige i, at børnene har fået et første møde med en dansk institution.

Forvaltningen anbefaler derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan sprogcentrenes danskundervisning og de eksisterende tilbud om børnepasning kan udvikles, så de bedre kan anvendes af kvinder med små børn. Det anbefales, at både Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bliver repræsenteret i arbejdsgruppen.

Forvaltningen anbefaler, at forsøget videreføres indtil arbejdsgruppens anbefalinger foreligger.

Kvindernes grunde til at foretrække 'mødreundervisning' fremfor sprogcenter og daginstitutioner sammenfatter sprogcentret således: Børnepasningen er gratis (sprogstimulering) eller billig (legestue). Børnepasningen er halvdags. Undervisningen foregår samme sted som børnepasningen og i nærheden af bopælen. Der deltager kun kvinder på holdet; det foretrækker kvinderne selv eller deres ægtefæller. Kvinderne har et fællesskab som mødre til småbørn, der passes i de samme institutioner.

Cirka 25 kvinder har indtil nu deltaget i undervisningen i kortere eller længere tid. En halv snes kvinder står på venteliste. Cirka 2/3 af deltagerne har haft børn, der følger tilbudet om sprogstimulering. Forvaltningen har ikke tal for, hvor stor søgningen ville være, hvis tilbudet var alment kendt, og der var fri adgang. Sprogcentret vurderer imidlertid, at en stor del af de kvinder, der nu deltager i undervisning på byens sprogcentre, ville skifte til et tilbud med "mødreundervisning" og børnepasning, hvis det var muligt.

De kvinder, der har søgt undervisningen, adskiller sig efter sprogcentrets vurdering ikke fra sprogcentrenes kursister, bortset fra at de har børn i førskolealderen, der ikke bliver passet i institution. På et sprogcenter ville kvinderne fortrinsvis blive indplaceret på spor 1 (tilbudet til analfabeter) og spor 2 (for ikke-skolevante). Kun enkelte ville kunne følge undervisningen på spor 3 (for skolevante).

Som nævnt har mødreundervisningen ikke haft nogen effekt i forhold til det primære mål: at få deltagerne sluset ind i almindelig undervisning på et sprogcenter. Ifølge Sprogcentret Kigkurrens evaluering, der er fra midten af marts har forsøget måske den modsatte effekt. Det er indtrykket, at stort set ingen af kvinderne har planer om at fortsætte på et sprogcenter. Kvinder, der ved starten har været indforstået med, at de skulle fortsætte på et sprogcenter, har skiftet mening undervejs. En del af de kvinder, der har henvendt sig og står på venteliste, har allerede børn i vuggestue og børnehave, men foretrækker kombinationen af danskundervisning, sprogstimulering og legestue.

Selve undervisningsopgaven kan løftes af sprogcentrene inden for danskloven. Deltagerne i forsøget har ikke brug for en anden slags undervisning end andre københavnere med udenlandsk statsborgerskab. Derfor kan kvinderne i princippet godt undervises i sprogcentrenes almindelige undervisning. Det er ud fra en ren pædagogisk synsvinkel bedre, fordi en kursist normalt undervises sammen med andre på samme niveau.

Sprogcenterundervisning er også billigere: Forvaltningen betaler i år gennemsnitligt 55,81 kr. pr. kursisttime på sprogcentrene (uden moms), heraf refunderer Staten kommunen mindst 31 kr. pr. kursisttime. Undervisningen i forsøget har kostet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 81,60 kr. pr. kursisttime (uden moms). Heri indgår betaling for udvikling, koordinering og evaluering, men ikke udgifter til børnepasning og tolkning, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har finansieret.

Sprogcentrene tilbyder i enkelte tilfælde også undervisning på rene kvindehold og har mulighed for at lægge undervisning uden for centret. Skal disse muligheder benyttes i større udstrækning, må det dog forventes, at gennemsnitsprisen stiger på grund af mindre holdgennemsnit.

Det centrale problem er imidlertid, at kvinderne ønsker børnepasning knyttet til undervisningen, og det problem kan sprogcentrene ligesom andre uddannelsesinstitutioner sjældent tilbyde. Ud over det aktuelle forsøg, hvor Sprogcentret Kigkurren leverer undervisningen, har Sprogcenter IA på Nørrebro rene kvindehold med tilknyttet børnepasning.

Beslutningen om at iværksætte et forsøg med danskundervisning for kvinder med småbørn traf Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 3. november 1999. Fordi der har været børnepasning i forbindelse med forsøget, har sagen også været på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden den 24. november 1999.

Forsøget blev besluttet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets fællesmøde den 12. januar 2000. Inden forsøget blev sat i gang, blev sagen også sendt til udtalelse i Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet.

Ifølge planen skulle forsøget løbe i hele 2000, og Uddannelses- og Ungdomsudvalget skulle i andet halvår på baggrund af en evaluering tage stilling til, om forsøget skulle fortsætte.

Sagen fremlægges i stedet i foråret 2001. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har forlænget forsøgsperioden med et halvt år, fordi forsøget kom senere i gang end ventet, dels på grund af høringen, dels på grund af problemer med at skaffe egnede lokaler på Nørrebro.

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets udgifter til forsøget har udgjort 755.000 kr., der er afholdt over bevillingen til danskundervisning for voksne indvandrere.

Der er ikke foretaget egentlig høring

Ingen bemærkninger

• Sprogcentret Kigkurrens evaluering af forsøg