Mødedato: 09.05.2001, kl. 09:00

Orientering om dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2001-2002

Orientering om dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2001-2002

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. maj 2001

 

10. Orientering om dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2001-2002

UUU 155/2001 J.nr. U93/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at orientering om klassedannelse og udmelding af ressourcer på 10. klassetrin tages til efterretning

RESUME

Hvert år i marts måned dannes 10. klasser samlet for hele Københavns Kommune på baggrund af elevernes ønsker. Klassedannelsen og elevtallet i de enkelte klasser ligger til grund for timetildelingen.

SAGSBESKRIVELSE

Klassedannelse

862 elever ud af en 9. klasseårgang på 1.858 elever har pr. 6. april 2001 ønsket et 10. klassetilbud i Københavns Kommune i skoleåret 2001/2002, hvilket svarer til 46 %. Heraf 640 elever fra BR-København.

Det tilsvarende tal for skoleåret 2000/2001 var 875 elever ud af en årgang på 1.789 elever, hvilket svarede til 49 %.

Der er pr. 6. april 2001 dannet 39 10. klasser på 24 skoler i Københavns Kommune heraf 31 klasser på 17 skoler i BR København.

Ressourcetildeling

Timetildelingen udgør 1,55 ugentlig lektion pr. elev til undervisning. For specialtilbuddene dog 2,0 lektion pr. elev. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens tildeling til det særlige forløb i tilknytning til indgangsåret på SOSU-skolen er 1,30 ugentlig lektion pr. elev.

Derudover tildeles 10. klasserne 1,25 årlig time pr. elev til brobygning.

 

Grundlag

  • Den nye 10. klassestruktur af 6. december 2000 med 10. klassemiljøer, samarbejdende skoler og Ungdomsskolen

  • København betragtes som eet skoledistrikt
  • Der udgives hvert år et hæfte med informationer om samtlige skolers tilbud om 10. klasse
  • De unge kan frit vælge mellem tilbudene
  • Tilbudene er differentierede såvel i kommunen som i større distrikter, så indholdet i alle elevers uddannelsesplaner kan tilgodeses

Københavns Kommune betragtes som et skoledistrikt, hvor de unge frit kan vælge, hvilket tilbud/ skole de ønsker i 10. klasse. Andelen af unge, som har valgt at skifte skole i forbindelse med valget af 10. klasse, fremgår af vedlagte bilag.

Selve dannelsesproceduren er identisk med sidste års procedure. Skolerne skal dog efterfølgende gennemgå hver enkelt elevs uddannelsesplan for at sikre, at elevens ønsker vedr. indhold i 10. klasse opfyldes enten på egen skole eller ved, at flere skoler samarbejder.

 

 

 

Økonomi

Klassedannelsen og ressourceudmeldingen kan afholdes indenfor det afsatte budget til folkeskoleområdet.

 

Høring

Ingen, idet de enkelte skolers tilbud er godkendt af skolebestyrelsen.

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Mobilitetsundersøgelse pr. 1. marts 2001

 

Peter Rasmussen

Benny Blak

 

Til top