Mødedato: 09.04.2003, kl. 08:15

Etablering af ny skole og nedlæggelse af Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole

Etablering af ny skole og nedlæggelse af Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. april 2003

 

 

5.      Etablering af ny skole og nedlæggelse af Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole

 

UUU 144/2003  J.nr. U68/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

 

at      der etableres en ny skole på Vesterbro til afløsning af Alsgades Skole og Ny

Carlsberg Vejens Skole 

 

at      forslag herom sendes til høring i skolebestyrelserne samt i offentlig høring i

          perioden 26. maj 2003 – 29. august 2003

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fremlægger i denne sag indstilling om at etablere en ny skole på Vesterbro til afløsning af Alsgades Skole og Ny Carlsberg Vejens Skole. Dette indebærer, at de to skoler nedlægges, og at der oprettes en ny skole.

 

Der er tale om to relativt små skoler, hvor der er mulighed for en mere hensigtsmæssig klassedannelse, herunder mulighed for klassesammenlægninger. Det bør dog tilstræbes at bevare trygheden omkring den enkelte klasse ved at tilgodese kontinuiteten i børnegruppen.

 

Ved at lade hele eller dele af provenuet ved en nedlæggelse af de to skoler blive på den nye skole for en periode, ville der være lejlighed til at afprøve ny ledelsesstruktur og nye samarbejds- og undervisningsformer.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

 
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er blevet bedt om at overveje, om man burde foretage en sammenlægning af Ny Carlsberg Vejens skole og Alsgades Skole, som ligger i samme bygningskompleks.

 

Begge skoler er relativt små skoler, idet Alsgades Skole er en et-spors skole fra 1. klasse og til og med 9. klasse og et stort 10. klassesmiljø, mens Ny Carlsberg Vejens Skole er en to-spors skole. Herudover er der en del små klasser med ned til 12 elever pr. klasse. Sådanne klasser vurderes sjældent at tilbyde en tilstrækkelig kammeratskabsmæssig og faglig udfordring for elever i teenage-alderen.

 

Hertil kommer, at det er vanskeligt for lærerne på små skoler at opnå den faglige specialisering og etablering af de faglige netværk, som er muligt på store skoler. I den store skole vil der endvidere være bedre muligheder for et bredt udbud af valgfag på de ældste klassetrin.

 

De to skolers kultur er meget forskellig, blandt andet som følge af, at de har forskelligt grundddistrikt med forskellig befolkningssammensætning. Andelen af to-sprogselever er således ca. 20 % på Ny Carlsberg Vejens Skole, mens den er ca. 80 % på Alsgades Skole.

 

Som følge af drøftelserne om den samlede fremtidige struktur på Vesterbro har forvaltningen i udredningsarbejdet overvejet mulighederne for etablering af en overbygningsskole i det samlede bygningskompleks. Denne overvejelse er ikke relevant, da der alene rent fysisk ikke vil være plads til både en basisskole og en samlet overbygningsskole for hele Vesterbro i bygningskomplekset. Hvis tanken om en overbygningsskole realiseres i bygningskomplekset, vil der mangle basisskolekapacitet på Ydre Vesterbro.

 

Ved en nedlæggelse af de to skoler og genoprettelse af en ny skole er der mulighed for en mere hensigtsmæssig klassedannelse, herunder mulighed for klassesammenlægninger. Efter forvaltningens vurdering bør det dog tilstræbes at bevare trygheden omkring den enkelte klasse ved at tilgodese kontinuiteten i børnegruppen. Der er i stedet behov og mulighed for at afprøve nye arbejds- og samarbejdsformer i den københavnske folkeskole. Ved at lade hele eller dele af provenuet (afhængig af de konkrete politiske beslutninger) ved en nedlæggelse af de to skoler blive på den nye samlede skole for en periode ville der være lejlighed til at afprøve ny ledelsesstruktur og nye  samarbejds- og undervisningsformer.  

 

Ledelsesstrukturen kunne være en model med skoleleder, administrativ leder og 4 afdelingsledere, som var opdelt e fter skoleforløbets faser: indskoling, mellemtrin og udskolingen. Indskolingslederen kunne tillige være KKFO-leder, og den ene afdelingsleder kunne være leder af det pædagogiske center. 

 

Ledelsesmodellen skulle suppleres med lærernes teamdannelse i selvstyrende team, der  som konsekvens kunne indebære, at klasseopdelingen ophæves periodevis, og at de tildelte ressourcer medgår til  skiftende holddannelser på klassetrinet eller i afdelingen.

 

Ledelsesstrukturen og teamdannelsen skulle i givet fald afspejle sig i byggeri og indretning, således at der ikke nødvendigvis indrettes et stort samlet lærerværelse, men at det eksisterende og nyrenoverede lærerværelse på Ny Carlsberg Vejens Skole suppleres med decentrale lærerarbejdspladser for de enkelte team.

 

Herved ville man skabe en ny og spændende skole, som vil være attraktiv for såvel lærere som elever, og der vil blive skabt miljøer for elever, som både er fagligt og kammeratskabsmæssigt udfordrende.

 

Den ny skole vil have en så anderledes profil end de to gamle skoler, at det vil være oplagt at ansætte ny ledelse og at bede lærerne tilkendegive, om de ønsker ansættelse på den nye skole.  De lærere, der ikke ønsker dette, vil sammen med eventuelt overtallige lærere og de nuværende ledelser blive tilbudt genplacering i andre af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens uddannelsessteder forud for andre placeringer eller forflyttelser.

 

 

Økonomi

 

Det årlige provenu ved en sammenlægning er ca. 2,2 mio. kr. ved de i notatet anførte forudsætninger. Udgiften til udvidelse af pædagogisk servicecenter og indretning af lærerarbejdspladser vurderes til ca. 4,5 mio. kr. 

 

 

Miljøvurdering

 

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Fremgangsmåden i forbindelse med skolenedlæggelser fremgår af bekendtgørelse nr. 615 af 19. juli 1993, som er udstedt i medfør af  folkeskolelovens § 24, stk. 3.

 

Beslutning om at nedlægge en eller flere skoler indebærer, at der udover høring af skolebestyrelserne også afholdes en offentlig høring med en frist på mindst 8 uger.

 

Den offentlige høring sker ved, at forslaget offentliggøres i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen.

 

Forud for høringen skal forslaget have været behandlet i såvel Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Denne procedure gentages efter høringen.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Redegørelse af 28. marts 2003 om etablering af en ny skole til afløsning af Alsgades Skole og Ny Carlsberg Vejens Skole

 

 

 

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Jørn Larsen


 


Til top