Mødedato: 09.04.2003, kl. 08:15

Overførsel af bevillinger mellem 2002 og 2003

Overførsel af bevillinger mellem 2002 og 2003

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. april 2003

 

 

3.      Overførsel af bevillinger mellem 2002 og 2003

 

UUU 147/2003  J.nr. U74/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at    mindreforbruget på de rammestyrede udgiftsområder for 2002 på 145,2 mio. kr. overføres til 2003. Mindreforbruget i 2002 er fordelt med 34,5 mio. kr. på drift og 110,7 mio. kr. på anlæg

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har i brev af 28. februar 2002 indkaldt udvalgenes forslag om overførsel af bevillinger mellem 2002 og 2003, brevet er vedlagt som bilag 1.

I henhold til kommunens bevillingsregler kan udvalgene fremsende forslag om overførsel af bevillinger mellem 2002 og 2003 på de rammestyrede udgiftsområder. Overførselsadgangen mellem budgetårene giver mulighed for, at et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammestyrede områder kan overføres til det følgende budgetår forudsat, at den samlede budgetramme for udvalget overholdes.

Det samlede mindreforbrug er i regnskab 2002 opgjort til 145,2 mio. kr., jf. indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget om regnskabet 2002, behandlet på udvalgets møde den 12. marts 2003.

I indstillingen om regnskab 2002 er anført, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen efterfølgende vil indstille til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at mindreforbruget i  2002 overføres til 2003 med efterfølgende forelæggelse på møde i Økonomiudvalget den 6. maj 2002 og på møde i Borgerrepræsentationen den 22. maj 2003.

 


SAGSBESKRIVELSE

I regnskab 2002 er det samlede mindreforbrug på de rammebelagte områder på i alt 145, 2 mio. kr., jf. udvalgets behandling den 13. marts 2002. Mindreforbruget er fordelt med:

A.       34,5 mio. kr. på drift

B.    110,7 mio. kr. på anlæg.

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om overførsel af mindreforbruget i 2002 forelægges Økonomiudvalget den 6. maj 2003, og efterfølgende Borgerrepræsentationen den 22. maj 2003.

 

Ad. A rammebelagt driftsområde – mindreforbrug 34,5 mio. kr.  i 2002

På det rammebelagte område drift var det korrigerede budget for 2002 på 3.543,8 mio. kr., og regnskabet viste et forbrug på 3.509,3 mio. kr., og dermed et mindreforbrug på 34,5 mio. kr., svarende til et afvigelse på 0,9% i forhold til det korrigerede budget for 2002.

Det realiserede mindreforbrug i 2002 er sammensat af en lang række poster inden for de enkelte bevillingsområder og på tværs af områderne.

Bl.a. i forhold til det viste mindreforbrug i 2002 anføres:

·        at Borgerrepræsentationen på møde den 10. oktober 2002 besluttede, at der ekstraordinært skulle afsættes kr. 10,0 mio. kr. til undervisningsmidler, og Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 20. marts 2003, at dette beløb indstilles overført til 2003.

·        at Uddannelses- og Ungdomsudvalget på møde den 6. november 2002 besluttede at fordele i alt 1,5 mio. kr. fra bufferpuljen til styrkelse af fælles udviklingsaktiviteter mellem skoler i samtlige distrikter. I tilknytning til denne beslutning indgik, at ikke anvendte beløb i 2002 kan overføres til 2003. Disse beløb indgår i mindreforbruget.

·        at Borgerrepræsentationen på  møde den 10. oktober 2002 besluttede at tildele i alt 3,0 mio. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget fra selvbudgetteringsmidler til etablering af bedre skolemad. Beløbet indgår i mindreforbruget.

·        Det resterende overførselsbeløb vedrører selvforvaltede beløb fra bl.a. skoler og institutioner. Denne overførsel er på niveau med tidligere år.

 

Ad. B Anlæg  – mindreforbrug 110,7 mio. kr. i 2002

På det rammebelagte område anlæg var det korrigerede budget for 2002 på 473,6  mio. kr., og regnskabet viste et forbrug på 362,9 mio. kr., og dermed et mindreforbrug på 110,7 mio. kr., svarende til en afvigelse på 23,4% i forhold til det korrigerede budget for 2002.

·        Mindreforbruget i 2002 er primært inden for folkeskoleområdet, hvor der er et mindreforbrug78,8 mio. kr., hvilket skyldes endnu ikke forbrugte bevilgede midler til et nyt gymnasium på Amager - periodeforskydning. For god ordens skyld henledes opmærksomheden på, at beløbet budgetmæssigt er placeret under konto 3.01.3 Folkeskoler, men at det rettelig burde placeres på konto 3.41.3 Gymnasier og HF kurser.

           Korrektion foretages efterfølgende.

·        Endvidere er der inden for området undervisning af børn med vidtgående handicap et mindreforbrug28,7 mio. kr., også her er der tale om en periodeforskydning i forbindelse med bevilgede midler til en ny specialskole i Ryparken.

·        Endelig er der på området klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud et mindreforbrug13,0 mio. kr., hvor periodeforskydninger ligeledes er årsagen til mindreforbruget.

I forhold til de samlede indstillede overførsler fra 2002 til 2003 anføres, at forvaltningen efterfølgende vil foretage nødvendige korrektioner og tilpasninger i forhold til de oprindelige bevillinger og tilhørende konti.

I indkaldelsesbrevet fra Økonomiforvaltningen er anført, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget anmodes om at opgøre uforbrugte midler til nye pladser særskilt. Forvaltningen har belyst denne problemstilling i demografinotat, forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget på mødet den 26. februar 2003. Notatet er vedlagt indstillingen.

 

Økonomi

Forvaltningen foreslår samlet følgende beløb overført fra 2002 til 2003:

Rammebelagte driftsområder 34,5 mio. kr. :

 

Konto 3.01.1

Folkeskoler

22,4 mio. kr.

Konto 3.11.1

Voksenuddannelser

2,6 mio. kr.

Konto 3.41.1

Ungdomsuddannelser

0,9 mio. kr.

Konto 5.15.1

Fritidshjem

8,6 mio. kr.

 

 

 

Rammebelagte anlægsområder 110,7 mio. kr.:

 

Konto 3.01.3

Folkeskoler

79,2 mio. kr.

Konto 3.07.3

Undervisning af børn med vidtgående

handicap

28,7 mio. kr.

Konto 5.16.3

Klubber og andre socialpædagogiske

fritidstilbud

2,8 mio. kr.

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT:

·        Bilag 1: Indkaldelsesbrev vedrørende anmodning om overførsel af midler fra 2002 til 2003 fra Økonomiforvaltningen

·        Bilag 2: Demografinotat indeholdt som bilag til budget 2004, behandlet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 26. februar 2003.

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

 

 

 

 

 

 


 


Til top