Mødedato: 09.04.2003, kl. 08:15

Sangerdyst fra kyst til kyst

Sangerdyst fra kyst til kyst

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. april 2003

 

 

13.      Sangerdyst fra kyst til kyst

 

UUU 160/2003  J.nr. U80/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      Københavns Kommune indtræder i børnekorsamarbejdet "Sangerdyst fra kyst til kyst" fra skoleåret 2004/2005

 

 

 

RESUME

 

Der har siden 1956 været afholdt en landsdækkende børnekorkonkurrence under navnet "Sangerdyst – fra kyst til kyst". Konkurrencen afholdes med henblik på udbredelse og styrkelse af korsangtraditionen i Danmark På nuværende tidspunkt varetages "Sangerdyst fra kyst til kyst" i et samarbejde mellem Århus, Ålborg, Esbjerg, Odense og Randers Kommune og ansvaret for afholdelsen af den årlige hovedkonkurrence går på skift mellem kommunerne.

 

Det foreslås at Københavns Kommune fra og med skoleåret 2004/2005 indgår i dette samarbejde.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Sangerdysten fra kyst til kyst har eksisteret siden 1956 som den eneste landsdækkende konkurrence for børnekor i Danmark. Sangerdysten afholdes med henblik på udbredelse og styrkelse af korsangtraditionen På nuværende tidspunkt varetages "Sangerdyst fra kyst til kyst" i et samarbejde mellem Århus, Ålborg, Esbjerg, Odense og Randers Kommune. Ansvaret for afholdelsen af den årlige hovedkonkurrence går på skift mellem kommunerne. Sekretariatsfunktionen for den samlede konkurrence varetages af Århus Kommune.

 

I lyset af den lange tradition med børnekoraktiviteter i København har de fem nuværende kommuner besluttet at invitere Københavns Kommune med i samarbejdet omkring sangdystprojektet.

 

Det er forvaltningens vurdering, at en deltagelse i samarbejdet yderligere vil udvikle  kortraditionen i København, og at deltagelsen i øvrigt vil indgå som en naturlig del af det nuværende 6-bysamarbejde.

 

Det indstilles på denne baggrund, at Københavns Kommune indtræder i børnekorsamarbejdet "Sangerdyst fra kyst til kyst" fra skoleåret 2004/2005.

 

 

Økonomi

 

Udgifterne forbundet med deltagelse i børnekorssamarbejdet beløber sig årligt til 42.000 kr. I 2006 vil Københavns Kommune få ansvaret for afholdelse af finalekoncert samt korlejerskole. De samlede udgifter hertil er ca. 75.000 kr. dog afhængig af eventuel sponsorstøtte.

 

Udgifterne afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01 Folkeskoler.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

 

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Brev af 25. marts 2003 vedrørende den 44. sangerdyst – fra kyst til kyst

 

 

Peter Rasmussen

                                                                 Søren Stahl Nielsen

 


 


Til top