Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. februar 2005

 

 

9.      Grønne budgetter

  J.nr. U 206/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    udvalget godkender høringssvar til Miljø- og Forsyningsudvalget vedrørende grønne budgetter

 

 

RESUME

 

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på sit møde den 22. november 2004 at sende grønne budgetter i høring i de øvrige udvalg.

 

Det er forvaltningens vurdering, at grønne budgetter vurderes at være et godt redskab i bestræbelserne på at nå Københavns Kommunes overordnede miljømål og på forvaltningsniveau at sammenkæde mål og midler.

 

Forvaltningen foreslår, at udvalget i sit høringssvar nævner, at et-årige mål er for kortsigtede, og der bør gives mulighed for mere langsigtede målsætninger. Der er desuden behov for, at der gives en vis frihed i målformuleringen således, at forvaltningens institutioner kan indarbejde egne ønsker i deres målsætning. Det vil være med til at højne institutionernes motivation og lyst til at bidrage til kommunens overordnede målopfyldelse.

 

Angående beslutningen om at miljøcertificering af samtlige institutioner bør være et af de kommende års indsatsmål, mener Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der, inden denne beslutning træffes, bør foretages en række overvejelser om, hvorvidt de valgte miljøledelsessystemer i tilstrækkelig grad modsvarer de opgaver, som de Københavnske forvaltninger varetager.

 

Endelig finder forvaltningen, at der bør foreligge et skøn over de økonomiske konsekvenser inden vedtagelsen af grønne budgetter.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på mødet den 26. januar 2004 at udarbejde et grønt budget for Miljø- og Forsyningsforvaltningen for 2005. Formålet var at udvikle og afprøve en model for grønne budgetter, som kunne anvendes i hele kommunen.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget har anvendt erfaringerne herfra til at udarbejde et forslag til model for grønne budgetter, som Miljø- og Forsyningsudvalget den 22. november 2004 besluttede at sende i høring i de øvrige udvalg. Høringsperioden er planlagt afsluttet i februar 2005, hvorefter Miljø- og Forsyningsforvaltningen forelægger en ny indstilling for Miljø- og Forsyningsudvalget i marts 2005. Efterfølgende sendes høringen videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for endelig godkendelse i foråret 2005.

 

Der er i Københavns Kommune politisk besluttet ca. 150 miljømålsætninger. Nogle af disse mål kræver en indsats i flere forvaltninger, hvorfor der er behov for en model, der kan sikre, at disse mål fastsættes i forvaltningerne årligt, og at de tilsammen sikrer opfyldelsen af kommunens overordnede miljømål. Det er denne model, der kaldes grønt budget.

 

Miljømålene i de grønne budgetter bør primært hentes fra Københavns Agenda 21 plan eller fra Dogme 2000. Dette vil ske gennem en 3-trins model:

 

1)  Efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget udvælger Borgerrepræsentationen miljøindsatsområderne, der derefter udmeldes til forvaltningerne, som efterfølgende fastlægger de grønne budgetmål på baggrund heraf.

 

2) Forvaltningerne indarbejder deres grønne budgetmål i udvalgets budgetbidrag til Økonomiudvalget. De grønne budgetter kan eventuelt medbringes i resultatkravene for de enkelte institutioner eller bevillinger.

 

3) De enkelte budgetmål indarbejdes i en samlet opgørelse for hele kommunen og præsenteres i Københavns Kommunes Grønne Regnskab.

 

Første gang, der vil blive udvalgt et eller flere prioriterede miljømål, bliver i forbindelse med Københavns Kommunes budget 2006, og det foreslås, at indsatsområderne bliver miljøcertificering og økologiske fødevarer. Grundlaget for netop disse indsatsområder er, at flere forvaltninger er i gang med miljøledelse, og at en del af kommunens kantiner og køkkener siden 2002 har deltaget i Dogme Økologi projektet, og at denne udvikling ønskes fortsat og udbredt til de øvrige institutioner i forvaltningerne.

 

Udkast til udvalgets høringssvar

 

"Uddannelses- og Ungdomsudvalget er grundlæggende enig i, at indførelse af grønne budgetter er fornuftigt, da det kan skabe den fremdrift på miljøområdet, der er nødvendig for at opnå kommunens samlede miljømål. Det vil desuden være medvirkende til en anskueliggørelse af sammenhængen mellem mål og midler på området.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget mener imidlertid, at et-årige mål er for kortsigtede, og der bør gives mulighed for mere langsigtede målsætninger. For eksempel er det begrænset, hvilke miljøforhold der kan sættes ind over for, hvis målene skal nås inden for et år, ligesom adfærdsændringer generelt kræver langsigtede strategier. Flerårige planer eventuelt med en række delmål og evalueringer vil derimod åbne op for større perspektiver. En arbejdsform Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen allerede har indført gennem mål- og resultatstyring på energiområdet og i forbindelser med miljøcertificering.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ønske er ligeledes, at forvaltningerne inden for de af Borgerrepræsentationen givne rammer gives en vis frihed i målformuleringen således, at forvaltningens institutioner kan indarbejde egne ønsker i deres målsætning. Det vil være med til at højne institutionernes motivation og lyst til at bidrage til kommunens overordnede målopfyldelse.

 

Angående beslutningen om, at miljøcertificering af samtlige institutioner bør være et af de kommende års indsatsmål, mener udvalget, at der inden denne beslutning træffes, bør foretages en række overvejelser.

 

I forbindelse med indførelse af miljøledelse på en del af forvaltningens institutioner, er der således gjort en række erfaringer, som kan indgå i en diskussion om målformuleringen.   

 

Som medlem af Dogme 2000 kommunerne har Københavns Kommune forpligtet sig til at indføre miljøledelse på alle institutioner. I kommissoriet står der ikke noget om, hvilket miljøledelses­system man skal følge, men København har valgt at anvende ISO 14001 og EMAS standarden. De erfaringer, der er hentet gennem pilotprojekterne i Vanløse skoledistrikt, har imidlertid skabt tvivl om, hvorvidt det er den rigtige indgangsvinkel.

 

Det skyldes blandt andet, at der økonomisk er tale om et temmelig dyrt system, idet der hvert år skal foretages en certificering af alle institutioner, der har indført miljøledelse, og det skal foretages af en godkendt verifikator som f.eks. Norsk Veritas eller Dansk Standard. Systemet er samtidig admini­strativt noget tungt, hvormed der både på institutionerne og i forvaltningen anvendes mange ressourcer på at bygge systemet op.

 

ISO 14001 og EMAS standarden er desuden startet op i forbindelse med reduktion af forureningen fra miljøtunge virksomheder, hvilket skoler og institutioner i de fleste tilfælde ikke er. Her er det derimod den viden, de unge bringer med sig, som har betydning for det fremtidige miljø, og dette kan de to miljøledelsessystemer have svært ved at indfange.

 

Disse problematikker gælder formentligt ikke kun Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, da flere andre forvaltninger har serviceydelser som deres hovedopgave. Spørgsmålet kan derfor være, om man skal fortsætte ad denne vej, eller om der skal findes andre miljøledelsessystemer, som bedre modsvarer de opgaver, som de Københavnske forvaltninger varetager.

 

Sundhedsforvaltningen har opgjort, at omkostningerne ved overgang til økologiske madvarer udgør 20-25 %. Disse eksempler understreger nødvendigheden af, at der bør foreligge skøn over de økonomiske konsekvenser, inden de grønne budgetter vedtages."

 

 

Organiseringen af arbejdet med grønne budgetter

Arbejdet med de grønne budgetter er organiseret med en styregruppe og en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra samtlige forvaltninger. Styregruppen skal følge arbejdet med udformningen af grønne budgetmål samt sikre, der sker en tværgående indsats, så alle forvaltninger i foråret 2005 kan præsentere forslag til grønne budgetmål i forbindelse med den almindelige proces for fastlæggelse af kommunes budget for kommende budgetår.

 

 

Økonomi

 

Indførelsen af grønne budgetter i København har ikke i sig selv en økonomisk konsekvens, men de indsatsområdet, som kommunen vælger at fokusere på i de konkrete budgetår, kan få økonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et mere præcist bud på omfanget. Det afhænger af indsatsområderne, og hvordan forvaltningen vil indfri målene.

 

Der bør dog i forbindelse med fastlæggelsen af de grønne budgetter foreligge et skøn over de økonomiske konsekvenser.

 

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Høringsbrev af 30. november 2004 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen  vedrørende grønne budgetter

 

 

Peter Rasmussen

                                            Michael H. Olsen