Mødedato: 09.02.2005, kl. 15:00

Regnskabsprognose - januar - for 2005

Regnskabsprognose - januar - for 2005

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. februar 2005

 

 

12.      Regnskabsprognose - januar - for 2005

  J.nr. U25/05

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdoms-

udvalget,

 

at     regnskabsprognosen for 2005 godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget

 

 

RESUME

 

Økonomiforvaltningen har i brev af 13. december 2004 indkaldt fagudvalgenes vurdering af forventet regnskab 2005 i forhold til de af Borgerrepræsentationen afgivne bevillinger til budget 2005.

 

Udvalgene skal foretage en vurdering af, om de enkelte rammebevillinger forventes overholdt. Forventes der en overskridelse af en bevilling, skal årsagen hertil angives, og der skal anvises kompenserende mindreudgifter på andre rammebevillinger.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på denne baggrund vurderet det forventede regnskab for 2005. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forventer ikke på det foreliggende grundlag afvigelser i forhold til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets samlede budget for år 2005, inklusiv forventede tillægsbevillinger og overførsler fra 2004.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Budgettet for 2005

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 7. oktober 2004 budgettet for 2005.

 

På mødet den 9. december 2004 besluttede Borgerrepræsentationen at tildele Uddannelses- og Ungdomsudvalget en tillægsbevilling på 2,973 mio. kr. i forbindelse med deltagergebyr for danskuddannelse for voksne udlændinge.

 

Den samlede nettoramme i 2005 for Uddannelses- og Ungdomsudvalget udgør 4.377.949.000 kr.

 

1. Forventede tillægsbevillinger

 

1.1 Overførsel fra 2004 til 2005 af driftsmidler

 < /span>

I november måned 2004 forelagde Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen en prognose for regnskabet for 2004 for Uddannelses- og Ungdomsudvalget, og i tilknytning hertil blev der oplyst om forventede overførsler fra 2004 til 2005 (U121/04). På det tidspunkt forventedes, at der ikke ville være behov for overførsel af driftsmidler fra 2004 til 2005.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 blev det af Borgerrepræsentationen besluttet (BR 464/04), at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2004 og 2006 skulle tildeles 20 mio. kr. til renovering af skolernes faglokaler mv., 5 mio. kr. til renovering af skolernes toiletter/baderum, og 3 mio. kr. til vedligeholdelse af legepladser på skoler og fritidshjem. De ekstraordinære midler til vedligeholdelse af legepladser på skoler og fritidshjem skal fra og med 2006 indarbejdes permanent i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme.

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2005 blev rammen til driftsområdet dermed opskrevet med samlet 28 mio. kr. i 2004. Disse midler er derfor søgt overført i forbindelse med den tidlige overførselssag (U217/04).

 

Endelig er det værd at bemærke, at det ikke fra Økonomiforvaltningens side er afklaret, hvordan den kaotiske situation vedrørende lønbogføringen i 2004 vil blive afviklet. Det er forvaltningens forventning, at der vil være en række forhold, der ikke kan opgøres endeligt, før regnskabsafslutningen er tilendebragt.

 

1.      Der er fortsat ikke afdækkede fejl i lønanvisningerne og dermed i regnskabet.

 

2.      Der er en række fejlmeddelser til Accenture, der ikke er blevet effektueret og dermed ikke rettet.

 

3.      De faglige organisationer råder medlemmerne til at påberåbe sig god tro. Derved bliver der en stor risiko for, at kommunen lider tab.

 

4.      Kommunen har mistet en række indtægter primært vedrørende sygedagpenge. Omfanget heraf er ikke afdækket.

 

5.      Regnskabet er grundlag for regningsudskrivning på en række primært undervisningsområder. Da regnskabet er fejlbehæftet vil regningerne tilsvarende være ukorrekte.

 

6.      Der er ikke udviklet det lovede styringsværktøj. Skoler og institutioner m.fl. har derfor ikke i fuldt omfang været i stand til at følge op på lønregnskaberne. Dette vil kræve en del arbejde også decentralt at følge op på hele 2004.

 

Håndteringen af dette forløb vil derfor være en afgørende faktor for den endelige fastsættelse af regnskabsresultatet for udvalgets ramme for 2004, herunder om det er muligt at afklare samtlige forhold.

 

Der er behov for at kunne overføre beløb fra 2004 til 2005 i særdeleshed i forbindelse med skolers og institutioners opsparede ressourcer. Det er derfor forventeligt, at det bliver nødvendigt at anmode om overførsel af midler på et tidspunkt, hvor det reelle mer-/mindreforbrug for regnskabsåret 2004 ikke er fuldt opgjort.

 

 

1.2 Overførsel fra 2004 til 2005 af anlægsmidler

 

I forbindelse med den tidlige overførselssag fra 2004 til 2005 (U 217/04) er det indstillet, at der overføres 117 mio. kr. til byggerier, der enten er i gang eller, hvor kontrakt forventes at blive indgået i de første måneder af 2005. 

 

Der er tre hovedårsager til at det samlet set er så stort et beløb vedrørende anlægsprojekter, der søges overført:

 

1.      I 2003 blev en række projekter forsinket af den politiske beslutningsproces om overførsel af midler fra 2002 og indførelsen af Børneplanen. De projekter, der dermed blev igangsat senere end planlagt, vil indtil deres afslutning indebære overførsel af anlægsmidler fra det ene budget til det næste.

 

2.     Det nye gymnasium i Ørestaden var planlagt til at blive påbegyndt i september måned. Projektet er blevet forsinket primært på grund af de drøftelser, der har været med Indenrigsministeriet om sagen.

 

3.      I forbindelse med indretningen af Prøvehallen til kultur- og idrætscenter samt gymnastiksal for den nye skole i Ovnhallen har Kultur- og Fritidsforvaltningen overført sin del af projektets finansiering før udgifterne er afholdt.

 

 

1.3 Overenskomstforhandlinger 2005

 

I løbet af 2005 vil der blive indgået overenskomster på langt de fleste områder, herunder også på de to store grupper under Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område: pædagoger og lærere.

 

Det forventes, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i lighed med de foregående års praksis bliver kompenseret af Økonomiudvalget for de merudgifter, de nye overenskomster indebærer.

 

1.4. Daghøjskoler 2003

 

Der er optaget et tilgodehavende på status på 9,1 mio. kr. vedrørende undervisning i 2003 af aktiverede på daghøjskolerne. Hvis det viser sig, at udvalget ikke får betalt dette, vil det være nødvendigt at afskrive beløbet i 2005. Dette vil medføre en udgift på 9,1 mio. kr. i regnskabet for 2005, som der ikke er dækning for i budgettet.

 

2. Det nye lønsystem

 

Der er en række problemstillinger i forhold til det lønsystem, der anvendes af Københavns Kommune. Nedenfor er nævnt de områder, der kan få betydning for regnskabet for 2005 både i forbindelse med forløbet i 2005 og i forbindelse med afslutningen af regnskabet 2004.

 

2.1 Fejlkonteringer

Med udgangspunkt i det overvældende antal fejl, der allerede er konstateret og anerkendt i 2004, må det forventes, at lønbogføringen også i 2005 vil være fejlbehæftet i et væsentligt omfang. Det må derfor forventes, at det i lighed med regnskabsaflæggelsen for 2004, vil være uhyre kompliceret med kalkulerne for 2005 at afgive et retvisende regnskab.

 

2.2 Tab af indtægter – dagpengeindtægter og løndebitorer

Der har været problemer med at udskrive dagpengeskemaer fra lønsystemet, og dermed med at indhente sygedagpenge fra bopælskommunen. Omfanget af de mistede sygedagpenge er ikke opgjort for 2004, men det er forvaltningens vurdering, at det for udvalgets samlede område har medført betydelige tab.

 

Derudover har en række medarbejdere oplevet at få udbetalt et forkert beløb i løn. En del af de medarbejdere, der har fået udbetalt for meget i løn, må forventes at gøre gældende, at det ikke har været muligt at gennemskue det månedslange forløb, og derfor også hævde, at de har været i god tro. Eksempelvis har Københavns Lærerforening udsendt et brev til sine medlemmer omhandlende kommunens tilbageførsel af ferietræk, og foreningens anbefaling af, at medlemmer påkalder sig at have været i god tro. Kommunen må forvente et tab som følge heraf.

 

2.3 Omkostninger i forbindelse med ekstraordinær administrativ opfølgning

Som det har været tilfældet i 2004 vil forvaltningen (herunder skolernes og institutionernes administration) i 2005 skulle bruge administrative ressourcer på de ekstraordinære arbejdsopgaver i fo rbindelse med lønadministrationen.

 

Det må derfor forventes, at overholdelsen af rammen også for 2005 vil være betinget af, at forvaltningen bliver tilført midler til at dække disse merudgifter.

 

2.4 Økonomistyring af lønudgifter

Det har vist sig overordentligt vanskeligt at danne sig et overblik over, hvorvidt de bogførte beløb fra lønsystemet er korrekte. De rapporteringsmuligheder, der er i det nuværende lønsystem, er ikke tilstrækkelige til at give en institutions- eller skoleleder mulighed for at få overblik over lønforbruget, målt i forhold til et udmeldt budget og med mulighed for at foretage konsekvensberegninger ved nyansættelser eller afgang.

 

Derudover har der vist sig væsentlige uoverensstemmelser mellem de forskellige datasæt vedrørende lønbogføringen. Der er således ikke overensstemmelse mellem de rapporter, der kan trækkes ud fra lønsystemet, de bogførte beløb i KØR og endelig de rådatasæt, der er stillet til rådighed. Det umuliggør en reel økonomistyring både på institutions- og skoleplan og på det samlede forvaltningsniveau.

 

I det omfang der ikke i de første måneder af 2005 bliver skabt overblik og konsistens i datasættene, vil grundlaget for god økonomistyring være sat ud af kraft. Når dette sker umuliggøres også, at et professionelt lønstyringsværktøj kan træde i funktion og anvendes til styring på alle niveauer.

 

 

3. Forventet regnskab

 

Med forbehold for ovenstående forventer forvaltningen, at regnskabet for 2005 overholdes.

 

I Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er der dog omkostningsområder, hvor der på nuværende tidspunkt er usikkerhed om regnskabsresultatet for 2005. Det drejer sig om pensionsbidrag, energi og betalinger til/fra øvrige kommuner m.m.

 

Endvidere vil regnskabet blive påvirket af søgningen til de forskellige undervisningsformer. Det gælder for samtlige undervisningsområder herunder folkeskolen, vidtgående specialundervisning, voksenundervisning, gymnasie- og hf-undervisning og undervisning af voksne udlændinge.

 

Forvaltningen vil løbende vurdere disse områder. Det forventes dog, at eventuelle merudgifter kan dækkes af den afsatte bufferpulje.

 

Nedenstående tabel afspejler forvaltningens forventning til regnskabet for 2005. Dog forventes som ovenfor nævnt, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme i 2005 vil blive korrigeret på følgende områder:

 

·        Overførsel af driftsmidler

·        Overførsel af anlægsmidler

·        Overførsel af midler til dækning af overenskomstaftaler

 

 

Da omfanget af de forventede udvidelser af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme endnu ikke er kendt, er de ikke inddraget i nedenstående oversigt. Når udvidelserne af budgettet er kendt, eller når mere sikre prognoser kendes, vil disse blive inddraget i de forventede regnskaber, der i løbet af 2005 vil blive forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

 

Tabel - Forventet regnskab 2005

 

Forventet regnskab 2005
 

Bevillingsområder

Korrigeret

Forventet

Forventet

 

Nettoudgifter i mio. kr.

Budget

regnskab

afvigelse

 

Rammebelagte områder, drift

4.061,1

4.061,1

0,0

 

Folkeskoleområdet

2.516,2

2.516,2

0,0

 

Fritidshjem og klubber

756,4

756,4

0,0

 

Ungdomsuddannelse

448,4

448,4

0,0

 

Voksenuddannelse

186,4

186,4

0,0

 

Undervisning af voksne udlændinge

46,4

46,4

0,0

 

Administration

107,3

107,3

0,0

 

Rammebelagte områder anlæg

317,3

317,3

0,0

 

Rammebelagte områder anlæg

317,3

317,3

0,0

 

Rammebelagte områder i alt

4.378,4

4.378,4

0,0

 

 

 

 

 

 

Finansposter

-0,5

-0,5

0,0

 

 

 

 

Økonomi

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Brev af 13. december 2004 fra Økonomiforvaltningen med bilag

·        Bilag 2: Tidsplan for økonomirapporteringen i 2005

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

 


 

Til top