Mødedato: 09.01.2002, kl. 09:00

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets introduktionsforløb

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets introduktionsforløb

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. januar 2002

 

4. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets introduktionsforløb

UUU 20/2002 J.nr. U3/02

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at udvalget drøfter indholdet og karakteren af afholdte og eventuelt kommende udadrettede aktiviteter

at udvalget godkender nedenstående forslag til program for introduktionsforløb

 

RESUME

I forbindelse med modtagelsen af det nye Uddannelses- og Ungdomsudvalg har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tilrettelagt et introduktionsseminar, hvor der skal være en præsentation af arbejdsområdet. Det videre introduktionsforløb tilrettelægges på seminaret i samarbejde med udvalget.

Der foreslås endvidere en drøftelse af indholdet og karakteren af afholdte og eventuelt kommende udadrettede aktiviteter.

 

SAGSBESKRIVELSE

Den 1. januar 2002 starter det nye Uddannelses- og Ungdomsudvalg for den kommende valgperiode. I forbindelse hermed har forvaltningen tilrettelagt et introduktionsseminar den 25. og 26. januar 2002, hvor formålet er at give medlemmerne et indblik i udvalgets opgaver og de rammer, der er sat for arbejdet af bl.a. økonomisk, tidsmæssig, demografisk og pædagogisk karakter. Udkast til program for introduktionsseminaret den 25. og 26. januar 2002 er vedlagt.

Det er også intentionen, at udvalget på seminaret skal drøfte det videre samarbejde og den videre introduktion i forhold til forvaltningen.

Der vedlægges til orientering en oversigt over udvalgsarrangementer i den foregående periode samt eksempler på mulige udvalgsarrangementer/aktiviteter i den kommende periode.

Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget på baggrund af oversigterne drøfter indholdet og karakteren af afholdte og eventuelt kommende udadrettede aktiviteter. Endvidere indstilles at program for introduktionsforløbet tiltrædes.

 

Ingen bemærkninger

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

 

 

 

BILAG VEDLAGT

  • Udkast til program for introduktionsseminar for udvalget den 25. og 26. januar 2002 på Thoruplund
  • Oversigt over udvalgsarrangementer i 1998-2001
  • Eksempler på mulige udvalgsarrangementer i 2002-2005

 

 

 

Peter Rasmussen

Michael Schultz

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til top