Mødedato: 08.12.2004, kl. 15:00

Prioritering af grundbudgettet til vedligeholdelse i 2005

Prioritering af grundbudgettet til vedligeholdelse i 2005

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. december 2004

 

 

20.      Prioritering af grundbudgettet til vedligeholdelse i 2005

  J.nr. U204/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    det centrale grundbudget til vedligeholdelse på 44,1 mio. kr. for 2005 udmøntes som foreslået

 

 

 

RESUME

 

Med henblik på udførelse af nødvendig projektering, indhentning af tilbud og igangsætning af vedligeholdelsesarbejder i 2005 har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på baggrund af det vedtagne centrale grundbudget for 2005 foretaget en gennemgang og prioritering af de mest påtrængende vedligeholdelsesarbejder. Skoler og institutioners decentrale vedligeholdelsesmidler på i alt ca. 29 mio. kr. er ikke omfattet. 

 

Prioriteringen tager udgangspunkt i de registrerede vedligeholdelsesbehov, der er fremkommet via de bygningssyn, som er foretaget sammen med de enkelte skoler og institutioner.

 

Forvaltningen anbefaler grundbudgettet til vedligeholdelse for 2005 på 44,1 mio. kr. udmøntet som foreslået.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2005 konstaterede parterne, at der fortsat er et stort behov for renovering af de københavnske folkeskoler, bl.a. i forhold til skolernes faglokaler, baderum og toiletter. Der var derfor enighed om at afsætte 20 mio. kr. til renovering af skolernes faglokaler m.m. og 5 mio. kr. til renovering af skolernes toiletter/baderum.

 

Det er hensigten at fremlægge en indstilling for udmøntningen af disse midler på udvalgets møde den 12. januar 2005.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

På baggrund af bygningssyn og udarbejdede tilstandsrapporter har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen blandt de registrerede opgaver udarbejdet et katalog over de opgaver, der bør udføres i 2005.

 

Ud over en prioritering af vedligeholdelsen i 2005 giver kataloget desuden et samlet overblik over bygningsdriften . Bygningsområdet har en samlet ramme på ca. 165 mio. kr. til bygningsdrift og bygningsvedligeholdelse. Udgifterne til bygningsdrift og vedligeholdelse er i en række tilfælde afhængige af hinanden, og det er derfor væsentligt at se bygningsdrift og vedligeholdelse i sammenhæng. Udover vedligeholdelsesbudgettet dækker det samlede budget følgende:

·        Legepladspuljen

·        Energi- og miljøområdet

·        Forsikring og erstatninger

·        Skatter og afgifter

·        Lejeudgifter og lejeindtægter.

 

 

Budgettet for vedligeholdelsesopgaverne er på i alt 44,1 mio. kr.

 

Beløbet er ekskl. de midler, som forventes tilført på grund af demografi i 2005, hvilket anslås til at være ca. 1,4 mio. kr.

 

I alt 44,1 mio. kr. foreslås anvendt på følgende måde:

 

Klimaskærm (tag, facader, vinduer og sokkel)                               10,4 mio. kr.

Tekniske anlæg                                                                                     3,7 mio. kr.

Terræn                                                                                                   3,7 mio. kr.

Partnerskabsprojekt på Indre Østerbro*                                            3,1 mio. kr.

Indvendige forhold                                                                               1,1 mio. kr.

Svømmebade                                                                                        3,0 mio. kr.

Kortlåsesystem                                                                                    2,0 mio. kr.

Honorar                                                                                                 1,9 mio. kr.

Akutte skader                                                                                        5,0 mio. kr.

Vedligeholdelsespuljer

(service, afhjælpende vedligehold, vejvedligehold)                      10,2 mio. kr.

I alt                                                                                                     44,1 mio. kr.

* De 3,1 mio. kr. til partnerskabsprojektet på Indre Østerbro kan opdeles i vedligeholdelsesprojekter angående henholdsvis klimaskærm, tekniske anlæg, terræn, faglokaler, toiletter og baderum, indvendige forhold samt akutte skader. Midlerne bruges på vedligeholdelsesprojekter på skoler og institutioner på Indre Østerbro, som ville være prioriteret uanset, om der var igangsat partnerskabsprojekt eller ej.

 

De enkelte vedligeholdelsesprojekter fremgår af det vedlagte bilagsmateriale. De endelige priser på de enkelte projekter kan først fastlægges, når der har været afholdt licitation og udbudsforretninger.

 

Som et led i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens mål- og resultatstyring er der opsat målsætninger om at reducere energiforbruget på folkeskolerne. Gymnasier m.fl. følger også disse målsætninger. For fritidshjem og klubber er der via mål- og resultatstyring  igangsat miljøcertificering  af institutionerne for bl.a. at reducere energiforbruget.

 

For hver enkelt vedligeholdelsesprojekt er der foretaget en energivurdering, og denne energivurdering er indgået som et parameter i den samlede prioritering. For vedligeholdelsen er der for folkeskoler samt fritidshjem og klubber desuden opsat målsætninger om, hvor stor en andel den forebyggende og oprettende vedligeholdelse skal udgøre. Ligeledes er det for hver enkelt projekt vurderet, om der er tale om forebyggende eller genoprettende vedligeholdelse.

 

Klimaskærm, tekniske anlæg og terræn er prioriteret under hensyntagen til den samlede bygningsmasses tilstand samt ud fra tidligere års prioritering. I det foregående år, hvor der var afsat 25 mio. kr. ekstra til vedligeholdelse om året, var vedligeholdelsesstrategien at færdiggøre hele bygninger og derefter færdiggøre hele skoler. Denne strategi er ikke længere mulig, hvorfor kun de allermest nødvendige og akutte opgaver løses. Det er til gengæld hensigten at medtage de større og mere gennemgribende renoveringsprojekter i en kommende indstilling om udmøntning af ekstrabevilling på 20 mio. kr. til renovering af skolernes faglokaler mv. og 5 mio. kr. til renovering af skolernes toiletter/baderum. I forbindelse med prioritering af projekter på terræn foreslås nødvendige renoveringer af belægning og kloaksystem i forbindelse med projekter støttet af Byudviklingspuljen og legepladspuljen prioriteret.

 

Prioritering af vedligeholdelsen på svømmebadene er sket med henblik på at kunne opfylde krav til vandkvaliteten og vil indebære renovering af beton, ventilation og øvrige tekniske installationer. Tidligere har Kø benhavns Idrætsanlæg varetaget vedligeholdelsen af skolernes svømmebade for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, men efter gensidig forståelse varetages opgaven nu i eget regi.

 

Kortlåsesystem vil blive prioriteret i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen  med henblik på at smidiggøre udlån af lokaler til fritidsbrugerne. Det tilstræbes at etablere kortlåsesystem distriktsvis med henblik på at koordinere det tekniske personales ressourcer og derved effektivisere området.

 

På baggrund af tidligere års erfaring er der afsat midler til køb af diverse rådgivningsydelser, betaling for servicekontrakter o. lign., udgifter til akutte skader (stormskader, vandskader, nedbrud af varmeanlæg, rottegener m.m.) samt en pulje til afhjælpende vedligeholdelse (mindre reparationsarbejder).

 

Vedligeholdelsesbehov 2005-2014

 

Hen over sommeren 2004 udarbejdede Økonomiforvaltningen en opgørelse over vedligeholdelsesbehovet i Københavns Kommune. Opgørelsen viser et samlet behov på ca. 2,7 mia. kr. i perioden 2005-2014. I Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er behovet i den forbindelse blevet opgjort til ca. 1,3 mia. kr. i perioden og er baseret på bygningssyn fortaget i samarbejde med skoler og institutioner. Behovet fordeler sig om vist i nedenstående skema.

 

(I mio. kr.)

Behov 2005-2014

Behov 2005

Klimaskærm

401

203

Tekniske anlæg

79

45

Terræn

115

55

Indvendige forhold (herunder faglokaler og bade- og omklædningsrum)

412

56

Diverse*

274

47

I alt

1.281

406

    *Diverse dækker svømmebade, kortlåsesystemer, CTS-styring (computerbaseret system til styring af

      varme- og ventilationsanlæg m.m. med henblik på optimal styring af energiforbruget), afhjælpende vedligehold

      mv.

 

Som det fremgår af ovenstående skema er de største behov registreret på klimaskærmen (tage, vinduer, facader) og på de indvendige forhold med hovedvægten på faglokalerne.

 

Ekstrabevilling på 20 mio. kr. til faglokaler mv. og 5 mio. kr. til toiletter og bade- og omklædningsrum

 

I forbindelse med budgetforliget for 2005 konstaterede parterne, at der fortsat er et stort behov for renovering af de københavnske folkeskoler, bl.a. i forhold til skolernes faglokaler, baderum og toiletter. Der var derfor enighed om at afsætte 20 mio. kr. til renovering af skolernes faglokaler m.m. og 5 mio. kr. til renovering af skolernes toiletter/baderum.

 

Det er hensigten at fremlægge en indstilling for udmøntningen af disse midler på udvalgets møde den 12. januar 2005. Det er forvaltningens forventning, at der i indstillingen vil blive prioriteret faglokaler for 10 mio. kr., større renoveringer af klimaskærm, som ikke er mulige at gennemføre indenfor grundbudgettet for 10. mio. kr.,  og toiletter for 3 mio. kr. og bade- og omklædningsrum for 2 mio. kr.

 

Økonomi

 

I forhold til de forskellige bevillingsområder ser anvendelsen af vedligeholdelsesbudgettet på 44,1 mio. kr. således ud:

 

 

Folkeskoler m.m.                                         

 33,2 mio. kr.

Gymnasier m.m.                        

   4,3 mio. kr.

Fritidshjem og klubber

   6,6 mio. kr.

I alt

  44,1 mio. kr.

 

 

Miljøvurdering

 

I kataloget er det for hvert enkelt vedligeholdelsesprojekt vurderet, om projektet kan forventes at have en energibesparende gevinst i form af et reduceret forbrug af vand, varme eller el.

 

Projekter vedrørende klimaskærmen vil generelt give et bedre indeklima, for eksempel vil trækgener forsvinde i forbindelse med vinduesudskiftninger og renoveringer samtidig med, at energiforbruget mindskes.

 

Projekter inden for tekniske anlæg sigter i høj grad på at mindske energiforbruget, ligesom komforten for brugerne øges.

 

På terrænområdet må det påregnes, at det ved visse projekter bliver nødvendigt at bortkøre betragtelige mængder af forurenet jord, hvis det viser sig, at det stabile underlag er forurenet, f.eks. af slagger. I forbindelse med terrænprojekterne vil kloaksystemerne blive renoveret således, at spildevandet kan ledes til rensning i stedet for at sive urenset ned i jorden. Adgangen for rotter vil desuden blive begrænset.

 

Projekter på svømmebade vil blive udformet således, at badene kan leve op til miljøkrav på vandkvalitetsområdet, og desuden vil badene blive optimeret med hensyn til energiforbrug.

 

Generelt vil projekterne kun give anledning til lokale gener i nærmiljøet i form af øget støj og støv i renoveringsperioderne, som dog forsøges forebygget mest muligt i forbindelse med planlægning af arbejderne. Kasserede byggematerialer vil i videst muligt omfang blive kørt til genbrugsstationer – alternativt deponeret.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bygningsvedligeholdelse 2005

 

 

 

 

 

                                 Peter Rasmussen

                                                                                      Jørn Larsen

 


 


Til top