Dansk/arabisk og dansk/kinesisk spor på en københavnsk folkeskole
Dansk/arabisk og dansk/kinesisk spor på en københavnsk folkeskole
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. december 2004
2. Dansk/arabisk og dansk/kinesisk spor på en københavnsk folkeskole
J.nr. U 96/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at der ikke oprettes et dansk-arabisk eller et dansk-kinesisk spor på en folkeskole
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2004
< o:p>
Sagen blev udsat.
RESUME
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets studietur til Toronto og New York i november 2003 besøgte udvalget blandt andet Robert E. Simon School i New York, som er en almindelig folkeskole for de mindre børn (primary school).
Ved udvalgets drøftelse af
erfaringerne fra studieturen ønskede Louise Frevert (O) en redegørelse for, om
denne model kunne overføres til en københavnsk folkeskole i form af et
dansk-arabisk spor.
Forvaltningens redegørelse gav udtryk for en opfattelse af, at en sådan model ikke umiddelbart kan anbefales overført til en københavnsk folkeskole, bla. fordi de befolkningsmæssige forudsætninger i New York og København er vidt forskellige, og fordi det vurderes, at det ikke vil være muligt at få et tilstrækkeligt antal etnisk danske forældre til at vælge et sådan spor.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
besluttede på sit møde 11. august 2004 at sende sagen til høring i
Integrationsrådet, Det Rådgivende Integrationsudvalg, Skole og Samfund, Det
fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen samt de faglige
organisationer.
Forvaltningen har modtaget 26
høringssvar, hvoraf de 22 afviser forslaget, 1 høringssvar anbefaler forslaget
og 3 høringssvar afgiver ikke nogen endegyldig vurdering. Ingen skole har
tilkendegivet interesse for at huse forsøget.
På baggrund af høringssvarene er det forvaltningens opfattelse, at den amerikanske model ikke kan overføres til københavnske forhold. Forvaltningen fastholder derfor indstillingen om at afvise forslaget.
Københavns Kommunes Ungdomsskole
har tilkendegivet, at den til den kommende sæson vil afprøve interessen for et
hold i begynder-arabisk og et hold i begynder-kinesisk.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets studietur til Toronto
og New York i november 2003 besøgte udvalget blandt andet Robert E. Simon
School i New York, som er en primary
school (elever fra 4-11 år) beliggende i et stærkt multietnisk kvarter på
grænsen til Harlem. Skolen har et meget velfungerende tosprogsprogram ("dual language programme"), som
understøttes fagligt af eksperter på University of Columbia. Skolen er
øvelsesskole for universitetets læreruddannelse.
Ved udvalgets drøftelse af
erfaringerne fra studieturen ønskede Louise Frevert (O) en redegørelse for, om
denne model kunne overføres til en københavnsk folkeskole i form af et dansk-arabisk
spor.
Et dansk-arabisk spor bør efter de amerikanske erfaringer sammensættes af fx 12 børn med dansk som modersmål og 12 børn med arabisk som modersmål.
Klassen skal undervises af lærere med dansk som modersmål og af lærere med arabisk som modersmål. Undervisningen skal foregå i fag på dansk og arabisk – den arabiske undervisning må ikke begrænses til undervisning i arabisk. Det kan fx ske ved, at matematikundervisningen på 3. klassetrin for alle børn i klassen foregår på arabisk, hvorimod undervisningen i "natur og teknik" foregår på dansk for alle børn.
Et dansk-arabisk spor vil efter
politisk beslutning kunne oprettes på en folkeskole, hvor der er ledig
kapacitet, når børn med bopæl i skolens grunddistrikt og dermed retskrav er
blevet optaget. Dette vil fx kunne lade sig gøre på en folkeskole på Indre
eller Ydre Nørrerbro.
Forældre fra hele kommunen vil
efter reglerne om frit skolevalg kunne vælge dette spor inden for den af
Borgerrepræsentationen afsatte kapacitet. Hvis søgningen til tilbuddet er
større end den afsatte kapacitet, kan kommunen vælge at bruge et bopælsmæssigt
nærhedsprincip til at afgøre hvilke børn, der skal optages.
Forvaltningen fremlagde ved udvalgsbehandlingen 11. august 2004 en redegørelse, der gav udtryk for, at en sådan model ikke kan anbefales overført til en københavnsk folkeskole, idet:
· de
befolkningsmæssige forudsætninger i New York og København er vidt forskellige.
I New York er der over 1 mio. spansktalende med et dertil hørende rigt
sprogmiljø: aviser, TV-stationer, spansksproget uddannelse. Den arabiske
minoritet i Købehavn er forsvindende lille
· professor
Guzmans betingelse nr. 2 for et fornuftigt dual-language program om modersmålstalende
børn på begge sprog kan næppe opfyldes helt i København. Det arabiske sprogmiljø
i København er forholdsvis begrænset, hvilket medfører, at de arabisk-talende
børns niveau på arabisk næppe er tilstrækkeligt godt til, at de kan være
velegnede sprogmodeller for de dansktalende børn
· de
spansktalende amerikanske lærere er bedre uddannede end de arabisktalende
lærere i København. I Danmark er det ikke muligt at vælge arabisk som fag på
seminariet. Det betyder, at undervisningen i og på arabisk i bedste fald vil
blive varetaget af en danskuddannet lærer som taler arabisk, men som ikke er uddannet
til at undervise i og på arabisk
· den
etnisk danske befolkning i København har et mindre positivt syn på arabisk end
den engelsktalende befolkning i New York har på spansk, hvilket hænger
naturligt sammen med sprogets anvendelsesværdi i lokalsamfundet. Forvaltningen
vurderer derfor ikke, at det er muligt at få et tilstrækkeligt antal etnisk danske
forældre til at vælge et sådan spor
· de
arabisktalende forældre i København er generelt meget bevidste om vigtigheden
af, at deres børn lærer dansk på højt niveau. Forvaltningen vurderer derfor
ikke, at det er muligt at få tilstrækkeligt antal arabisktalende forældre til
at vælge et skoletilbud, hvor 50% af undervisningen foregår på arabisk
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde 11. august 2004 at sende sagen til høring i Integrationsrådet, Det Rådgivende Integrationsudvalg, Skole og Samfund, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen samt de faglige organisationer med følgende bemærkning:
"Udvalget er åben over for
ideen om et dansk-arabisk spor som forsøg. Det behøver ikke at være en kopi af
tosprogsprogrammet på Robert E. Simon School i New York, men fx en udbygning af
sproggruppemodellen med en inddragelse af elever, der har dansk som modersmål,
i undervisningen i arabisk. Udvalget er ligeledes åben for parallelle forsøg
med kinesisk eller andre sprog. Udvalget ønsker, at forslaget sendes i høring
hos skoler m.fl."
A, C og O ønskede følgende
tilført til beslutningsprotokollen: "Vi har fået en redegørelse og vurdering
af forvaltningen, og det vil vi kvittere for. Det er forvaltningens vurdering,
at det ikke er muligt i København, så emnet er udtømt, og der er ingen grund
til at gå videre med sagen eller sende den i høring. Hvis nogle partier skulle
ønske en anden model, bør den fremsættes som selvstændigt forslag."
V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Det handler ikke om minoritetsrettigheder, modersmålsundervisning, en debat om hvorvidt Danmark skal være et multikulturelt samfund eller holdning til muslimske indvandrere og ikke-muslimske indvandrere. Det, det handler om, er, 1) at folkeskolerne giver eleverne mulighed for at lære et ikke-europæisk sprog, som tilhører ¼ af verdens befolkning, og som om 20 år vil være den største økonomi i verden og en vigtig samhandelspartner for de kommende generationer i Danmark, og 2) at etniske danske børn, som lider af ordblindhed, kunne lære et andet sprog, som ikke består af bogstaver, men af tegn."
Høringssvar
Forvaltningen har modtaget 26 høringssvar, hvoraf de 22 afviser forslaget, 1 høringssvar anbefaler forslaget og 3 høringssvar afgiver ikke nogen endegyldig vurdering. Ingen skole har tilkendegivet interesse for at huse forsøget.
Det ene entydigt positive høringssvar angiver ingen begrundelser. 7 høringssvar nævner, at der næppe er en befolkningsmæssig interesse for forsøget, 7 høringssvar tilslutter sig generelt forvaltningens vurdering og 4 høringssvar anbefaler i stedet en valgfagsordning.
På baggrund af høringssvarene er det forvaltningens opfattelse, at den amerikanske model ikke kan overføres til københavnske forhold. Forvaltningen fastholder derfor sin indstilling om at afvise forslaget. Oprettelse af et sådant dansk-arabisk eller dansk-kinesisk spor forudsætter desuden en drøftelse med Undervisningsministeriet om, hvorvidt forslaget vil være foreneligt med folkeskoleloven.
Københavns Kommunes Ungdomsskole
har tilkendegi
vet, at den til den kommende sæson vil afprøve interessen for et
hold i begynder-arabisk og et hold i begynder-kinesisk.
Forslaget om oprettelse af et dansk-arabisk eller et dansk-kinesisk spor på en folkeskole kan eventuelt indgå i brugerundersøgelsen af kommende skolebegynderforældres ønsker til en god lokal folkeskole.
Økonomi
Anslåede udgifter pr. klasse på
børnehaveklassetrinnet:
Kursusudgift til dansktalende og arabisktalende bh-klasseleder: 30.000 kr.
Ekstra materialer på
arabisk: 20.000 kr.
Børnehaveklasseleder 2 op på fuld
tid 50.000 kr.
I alt pr. klasse ca. 100.000 kr.
Anslåede udgifter pr. klasse på 1.-2. klassetrin ved fuld tolærerordning:
Kursusudgift til dansktalende og
arabisktalende lærere: 30.000
kr.
Ekstra materialer på arabisk 20.000
kr.
Ekstra lærerressourcer (½
lærerpost) 165.000 kr.
I alt pr. klasse ca.
215.000 kr.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Ingen yderligere bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Indkomne høringssvar (Flere skoler har afgivet et samlet høringssvar vedr. forslag om fordeling/magnetskoler og forslaget om dansk/arabisk samt dansk/kinesisk spor). Samtlige høringssvar er derfor vedlagt som bilag til sagen U235/03 "Fordeling af et- og tosprogede elever på de Københavnske Folkeskoler", som behandles ved samme udvalgsmøde.
Peter Rasmussen
Michael H. Olsen