Mødedato: 08.12.2004, kl. 15:00

Ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005

Ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. december 2004

 

 

16.      Ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005

  J.nr. U92/04

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    udvalget godkender udkast til kommissorium for evalueringen af Folkesundhedsplanen som beskrevet i vedlagte høringssvar

 

 

 

RESUME

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde den 18. november 2004 besluttet at sende kommissoriet for evalueringen af Folkesundhedsplanen til høring i de øvrige politiske udvalg.

 

Formålet med at gennemføre en ekstern evaluering af Folkesundhedsarbejdet er dels at få evalueret det hidtidige plankoncept og indholdet heri og dels at få konkrete og kvalificerede input til et nyt plankoncept for den kommende planperiode. Evalueringen er således både bagud- og fremadrettet, forstået på den måde, at evalueringen skal indsamle erfaringer og vurdere det skete med henblik på at anbefale hvordan, der bedst muligt prioriteres, organiseres og implementeres i folkesundhedsindsatsen fremover.

 

Der er to overordnede aspekter i evalueringen: sundhedsaspektet og forvaltningsaspektet. Sundhedsaspektet vil bestå i en analyse af den københavnske sundhedstilstand op til og under planperioden, men også en vurdering af de fremtidige udfordringer på folkesundhedsområdet i Københavns Kommune. Forvaltningsaspektet i evalueringen retter sig i første omgang mod at analysere og vurdere selve tilblivelsen af Folkesundhedsplanen samt det tværsektorielle samarbejde, som er hjørnestenen i og udgangspunktet for indsatsen på folkesundhedsområdet.

 

Som optakt til evalueringen har Sundhedsforvaltningen udarbejdet et kommissorium for ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen. Kommissoriet indeholder baggrunden for den kommende evaluering, en gennemgang af evalueringens afgrænsninger og formål, forslag til administrativ koordinering af evalueringen samt tidsplan for gennemførelsen af samme.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen giver i sit høringssvar tilslutning til det opstillede kommissorium for en ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Folkesundhedsplanen og evaluering af samme

Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune for perioden 2002 - 2005 blev udarbejdet af Sundhedsforvaltningen i 1999 i et samarbejde mellem de enkelte forvaltninger, H:S og forsøgsbydelene. Efter udarbejdelsen var planen i høring hos borgere, interessenter og politiske udvalg.

 

Borgerrepræsentationen godkendte den 4. oktober 2001 (BR 397/01) de overordnede målsætninger og indsatsmål i Folkesundhedsplanen. Det blev desuden vedtaget, at Folkesundhedsplanen skal eksternt evalueres ved udgangen af planperioden.

 

I det fortsatte arbejde med udmøntningen af Folkesundhedsplanen er der udarbejdet en række handleplaner som kommunens forskellige forvaltninger har medvirket ved tilblivelsen af. Således har Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtaget handleplaner for folkesundhedsarbejdet på skoleområdet den 20. november 2002 (U 134/02) og ungeområdet den 12. marts 2003 (U51/03).

 

Baggrunden for beslutningen om en ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen var bl.a. et ønske om ved planperiodens udløb at få vurderet organiseringen af folkesundhedsindsatsen, de anvendte strategier og metoder samt relevansen af samme set i forhold til de konkrete sundhedsmæssige udfordringer Københavns Kommune stod overfor ved indgangen til planperioden 2002 –2005.

 

Den eksterne evaluering af Folkesundhedsplanen skal vurdere om Folkesundhedsplanen har været relevant og effektiv i forhold til at gennemføre folkesundhedsindsatsen i Københavns Kommune. Det betyder, at fokus for evalueringen er mål og strategier samt organisation og samarbejde på tværs.

 

Formål med og hovedspørgsmål i evalueringen

For at evalueringen skal kunne bruges i forhold til den fremtidige indsats på folkesundhedsområdet, er det centralt, at evalueringen både er bagudrettet og fremadrettet. Med udgangspunkt i vurderinger og analyser skal evalueringen pege på, hvordan indsatsen på folkesundhedsområdet bør prioriteres, organiseres og implementeres fremover.

 

I kommissoriet for ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen er der formuleret følgende 5 hovedspørgsmål, som evalueringen skal besvare:

 

1.      hvilke konkrete initiativer og resultater har Folkesundhedsplanen afstedkommet i Københavns Kommune?

2.      hvordan er udviklingen i den københavnske sundhedstilstand?

3.      hvilke strategier har været anvendt for at nå målene i Folkesundhedsplanen?

4.      hvordan har organiseringen af implementeringen af Folkesundhedsplanen fungeret i praksis?

5.  ;     hvordan skal folkesundhedsarbejdet fokuseres og organiseres fremover?

 

Besvarelsen af ovenstående evalueringsspørgsmål kræver, at evalueringen ligesom selve Folkesundhedsplanen, skal forankres bredt – dels i Sundhedsforvaltningen, men også i de øvrige forvaltninger.

 

Ekstern evaluering

Evalueringen af Folkesundhedsplanen skal varetages af eksterne konsulenter og samarbejdspartnere. Den del af evalueringen, som skal belyse den københavnske sundhedstilstand, vurdere relevansen af de konkrete målsætninger og indsatsmål samt udpege de kommende udfordringer på folkesundhedsområdet i Københavns Kommune, forestås af Institut for Folkesundhedsvidenskab,  Københavns Universitet. Instituttet har stor erfaring med gennemførelsen af denne type analyser og kan bidrage med et produkt, som kan være retningsgivende for folkesundhedsindsatsen i flere år fremover.

 

Udover vurderingen af Folkesundhedsplanens relevans set i forhold til udviklingen i den københavnske sundhedstilstand, er der også brug for ekspertise i forhold til selve organiseringen af arbejdet under planen samt vedr. koordineringen mellem de involverede parter. Den del af evalueringen skal varetages af et konsulentfirma med ekspertise på området. En sådan konsulent er endnu ikke fundet, da denne del af evalueringen først skal i begrænset udbud efter kommissoriet er politisk godkendt. Ekstern konsulent får samtidig ansvar for den samlede koordinering og afrapportering.

 

Styregruppe og koordinering af evalueringen     

For at sikre et bredt engagement i og ejerskab til evalueringen, etableres en styregruppe med repræsentation fra alle forvaltninger, H:S, embedslægeinstitutionen og Folkesundhed København. Styregruppen har mandat til at godkende delprodukter og endelig rapport, og styregruppen skal sikre, at de enkelte forvaltninger bidrager med statusrapporter over igangsatte aktiviteter. Sundhedsforvaltningen har formandskabet i styregruppen og Sundhedsstaben er sekretariat  for samme.

 

Det er Sundhedsstaben, som står for den administrative koordinering af evalueringen, og det er derfor også Sundhedsstaben, som indgår kontrakter, følger op på konsulent- og samarbejdspartnere samt udarbejder indstillinger mm.

 

Tidsplan for gennemførelse af evalueringen

Den eksterne evaluering af Folkesundhedsplanen ønskes igangsat primo 2005 og skal pågå frem til sommerferien 2005 (januar til juni), hvor første udkast til evalueringsrapport skal foreligge. Anbefalinger til den fremtidige indsats på folkesundhedsområdet samt opfølgning på evalueringsrapporten behandles politisk i august 2005.

 

Udkast til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets høringssvar

Forvaltningen foreslår, at udvalget besvarer høringen således:

 

"Uddannelses- og Ungdomsudvalget er grundlæggende enig i den afgrænsning af eva­lueringen, som beskrives i kommissoriet og kan tilslutte sig, at en evaluering ikke har til hensigt at fokusere på enkeltindsatser, men skal give et overordnet billede af relevansen af planen.

 

På denne baggrund finder Uddannelses- og Ungdomsudvalget også, at det formål for evalueringen, som er opstillet i kommissoriet, vil være dækkende.

 

Uddannelses- og Ungdoms­forvaltningen er i planperioden indgået i flere konkrete samarbejdsprojekter med de øvrige forvaltninger med henblik på at nå de opstillede mål på børne- og un­geområdet. I den forbindelse har det været væsentligt for Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der løbende er foregået en koordinering af indsatserne mellem de in­volverede forvaltninger såle­des, at de samlede bestræbelser er blevet styrket i forhold til det endelige mål. Derfor vil punktet om, at evalue­ringen skal vurdere organiseringen, implementeringen og forankrin­gen af folkesundhedsarbejdet naturligvis have særlig interesse.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget finder det tillige væsentligt, at evalueringen medtænker de forskellige sundhedsopfattelser og de grundlæggende sundhedsbegreber, der har været udgangspunktet for arbejdet med sundhedsplanen. Her tænkes naturligvis på, at ud­gangspunktet for en sundhedsfremmende indsats i skoler og fritidsin­stitutioner nødvendigvis ikke er det samme som for en generel forebyggende indsats for befolkningen som helhed.

 

Med disse bemærkninger kan Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkende det opstillede kommissorium."

 

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Sagen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 < /o:p>

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG  VEDLAGT

 

·        Høringsbrev af 19. november fra Sundhedsforvaltningen med udkast til kommissorium for ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen

 

 

 

                                     Peter Rasmussen   

                                                                               Jan Lange

 


 


Til top