Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. oktober 2003

 

 

6.      Kvalitetsudvikling i folkeskolen - PISA København

  J.nr. U59/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    der ikke iværksættes en speciel københavnsk PISA-undersøgelse

 

 

 

RESUME

 

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der skal være øget fokus på anvendelsen af afsatte resurser for at skabe en klarere sammenhæng mellem bevillinger og aktiviteter/mål. Endvidere har Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgetvedtagelse 2003 besluttet, at PISA-undersøgelsen skal indgå i og understøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling.

 

Borgerrepræsentationen har på sit møde den 28. august 2003 (BR 382/03) efter indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttet at tage en beskrivelse af Kvalitetsudvikling i folkeskolen til efterretning, at inddrage den landsdækkende PISA-undersøgelse 2003 med særlig vægt på matematik i det videre arbejde med kvalitetsudvikling samt at inddrage en systematisk screening af børnenes tekniske læsefærdigheder efter 3. klasse, som gentages efter en periode på tre år, i det videre arbejde med kvalitetsudvikling.

 

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med behandlingen af sagen at sende et fjerde at om, at der under hensyntagen til de økonomiske aspekter ikke iværksættes en speciel københavnsk PISA-undersøgelse, medmindre der i forbindelse med vedtagelsen af budgettet afsættes særskilte midler hertil, tilbage til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til videre behandling.

 

Forvaltningen indstiller, at den københavnske udgave af PISA-undersøgelsen ikke gennemføres. Udgifterne til undersøgelsen udgør 4,1 mio. kr. over en 4-årig periode. Hvis undersøgelsen ønskes gennemført, vil det indebære en kraftig beskæring af midlerne til lærernes efter- og videreuddannelse og skolernes udviklingsmidler. 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der skal være øget fokus på anvendelsen af de afsatte resurser, herunder fastlæggelse af de politiske mål, opstilling af krav til forvaltningerne om resultater samt opfølgning på, om de opstillede mål og resultatkrav er gennemført. Formålet hermed er at skabe en klarere sammenhæng mellem bevillinger og aktiviteter/mål inden for hvert aktivitetsområde i budgettet.

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen 2003 traf Borgerrepræsentationen følgende beslutning:

 

"Borgerrepræsentationen ønsker at styrke arbejdet med at øge kvaliteten i folkeskolen og med resultatopfølgningen. PISA-undersøgelsen ‑ OECD's internationale måling af de 15-årige elevers færdigheder ‑ skal indgå i og understøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling."

 

Borgerrepræsentationen har på sit møde den 28. august 2003 (BR 382/03) efter indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttet at tage en beskrivelse af Kvalitetsudvikling i folkeskolen til efterretning, at inddrage den landsdækkende PISA-undersøgelse 2003 med særlig vægt på matematik i det videre arbejde med kvalitetsudvikling samt at inddrage en systematisk screening af børnenes tekniske læsefærdigheder efter 3. klasse, som gentages efter en periode på tre år, i det videre arbejde med kvalitetsudvikling.

 

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med behandlingen af sagen at sende et fjerde at om, at der under hensyntagen til de økonomiske aspekter ikke iværksættes en speciel københavnsk PISA-undersøgelse, medmindre der i forbindelse med vedtagelsen af budgettet afsættes særskilte midler hertil, tilbage til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til videre behandling.

 

PISA-undersøgelsen i en københavnsk udgave kan tilrettelægges, så den fortæller om effekten af skolens egne og af centrale tiltag. Ved at gruppere skolerne hensigtsmæssigt, vil man kunne se om skoler – over for hvem der er sket særlige tiltag, eller hvor skolen selv har taget særlige tiltag – udvikler sig fagligt anderledes end skoler, som ikke har.

 

Eksempler på tiltag som kan evalueres på den måde:

·        Skolers deltagelse i udviklingsprogrammer

·        Skolers særlige tiltag for at forebygge mobning

·        Skolers ændring af organisering for at fremme fleksibilitet og undervisningsdifferentiering

·        Skolers ændrede brug af faglokaler/fagområder

·        Skolers udnyttelse af alternative læringsmiljøer

·        Skolers kvalitetsudvikling i retning af bedre løbende evaluering

 

Valget af evalueringsområder vil skulle ske i et tæt samarbejde med skolerne og dermed afspejle deres behov for et bedre grundlag for beslutninger på alle niveauer.

 

Sådanne resultater vil ikke i sig selv pege på årsagssammenhænge; så for at en sådan PISA-undersøgelse kan bruges til kvalitetsudvikling, er det nødvendigt at få belyst, hvordan påvirkninger af drivkræfter (f.eks. gennem udviklingsprogrammer, efteruddannelse, byggeplaner eller strukturændringer) spiller sammen med ændringer i læring hos børnene. Denne sammenhæng vil kunne belyses i et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

 

PISA-undersøgelsen ser på faglige kompetencer inden for læsning, matematik og naturfag samt på visse almene kompetencer. Endvidere undersøges baggrundsvariable for de deltagende børn og for den skole, børnene går på. Udgaven fra 2000 har særlig fokus på læsning, udgaven i 2003 har særlig fokus på matematik.

 

PISA-konsortiet har gjort opmærksom på, at kravene til validitet indebærer, at samtlige københavnske niendeklasseelever skal deltage (bilag 2). Tilbuddet om en københavnsk PISA-undersøgelse omfatter også et tilbud til de private skoler i kommunen om at deltage.

 

Forvaltningen har i vedlagte notat redegjort for muligheder og konsekvenser af henholdsvis at gennemføre og at undlade at gennemføre PISA-undersøgelsen i København.

 

Forvaltningen indstiller, at den københavnske udgave af PISA-undersøgelsen ikke gennemføres. Udgifterne til undersøgelsen udgør 4,1 mio. kr. over en 4-årig periode. Hvis undersøgelsen ønskes gennemført, vil det indebære en kraftig beskæring af midlerne til lærernes efter- og videreuddannelse og skolernes udviklingsmidler. 

 

 

Økonomi

 

PISA-undersøgelsen i en københavnsk udgave

Tilbuddet for gennemførelse af en PISA-undersøgelse for alle københavnske niendeklasseelever, inklusive de ønskede udtræk og krydstabuleringer med baggrundsvariable, lyder på 1,54 mio. kr. (bilag 1).

 

Dertil kommer køb af forskertid for to Phd-studerende (50% medfinansiering), som skal arbejde med at kvalificere processen mellem to PISA-undersøgelser. Udgift: 2 x 175.000 kr. pr. år i tre år, i alt ca. 1 mio. kr.

 

Undersøgelsen skal i givet fald gentages i 2007, da Borgerrepræsentationen har besluttet, at inddragelsen af PISA-undersøgelsen skal være fremadrettet.

 

Projektets økonomi fremgår af følgende oversigt:

 

	PISA	Opfølgning og forskning	I alt
2004	1,54 mio.	0,35 mio.	1,89 mio.
2005		0,35 mio.	0,35 mio.
2006		0,35 mio.	0,35 mio.
2007	1,54 mio.		1,54 mio.
I alt	3,08 mio.	1,05 mio.	4,13 mio.

 

Såfremt udvalget ønsker at gennemføre PISA-undersøgelsen, foreslår forvaltningen, at udgiften fordeles jævnt over de fire år, og at beløbet hentes ligeligt fra følgende områder:

 

Lærernes efter- og videreuddannelse (centrale midler): 0,34 mio. pr. år, svarende til 7% af budgettet for udviklingsprogrammer på 5 mio. kr. Besparelsen svarer til, at antallet af skoler, som kan starte på et udviklingsprogram, reduceres med 2 om året.

 

Tosprogsområdet (centrale midler til efteruddannelse): 0,34 mio. pr. år, svarende til 8% af budgettet for efteruddannelse på 4,25 mio. kr. Besparelsen svarer til, at 8 lærere færre hvert af årene kan sendes på tosprogsafdelingens 120-timers kursus om dansk som andetsprog i fagene.

 

Skolernes udviklingsmidler (centrale midler som udlægges til skolens selvforvaltning): 0,34 mio. pr. år, svarende til 5,4% af budgettet på 6,3 mio. kr. Besparelsen svarer til gennemsnitligt 17 lærertimer pr. skole, der ellers ville være anvendt til efteruddannelse/lokale projekter (4.500 kr./skole).

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

 

·        Bilag 1: Tilbud på gennemførelse af PISA-undersøgelsen i København

·        Bilag 2: PISA-konsortiets svar vedrørende undersøgelsens omfang

·        Bilag 3: Forvaltningens notat om konsekvenser af PISA-undersøgelsen i København

 

 

 

 

 

 

                                       Peter Rasmussen

                                                                                    Dorrit Christensen