Mødedato: 08.10.2003, kl. 08:15

Medlemsforslag om indførelse af "kvaje-bøder"

Medlemsforslag om indførelse af "kvaje-bøder"

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. oktober 2003

 

 

12.      Medlemsforslag om indførelse af "kvaje-bøder"

  J.nr. U185/03

 

 

INDSTILLING

 

Per Bregengaard (Ø) anmoder om, at følgende optages på dagsorden for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Per Bregengaard (Ø) foreslår følgende:

 

"AT der indføres "kvaje-bøder" à 2000 kr. for forvaltningsafdelinger, skoler og institutioner, såfremt man i stillingsannoncer glemmer at gøre opmærksom på, at Københavns Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordre alle til uanset køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge en stilling. De indkomne midler anvendes til i annoncer i de relevante fagblade m.m. at gøre opmærksom på, at Københavns Kommune også i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har en mangfoldighedspolitik. Ordningen er et forsøg som gælder et år efter forslagets iværksættelse, hvorefter dets effekt evalueres."

 

 

Motivering:

 

"I kommunens personalepolitiske regnskab for 2003 og supplerende redegørelse om etnisk ligestilling på arbejdspladserne afsløres det gennem en stikprøveundersøgelse, at en række forvaltninger med tilhørende institutioner altid medtager bundteksten om mangfoldighed. Inden for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens område sker det kun i 38 pct. af tilfældene. Selvom Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har en endnu ringere målscore, er dette resultat for ringe.

 

Afdelinger, skoler og institutioner er blevet indskærpet at huske bundteksten. Noget tyder på, at det ikke har den sto re effekt, hvilket har affødt forslaget om "kvaje-bøder". I de seneste nr. af LFS NYT (nr. 13-15) mangler 6 ud af 10 annoncer inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område bundteksten om mangfoldighed. Det er her en ringe trøst, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ikke holder de 100 pct. i den omtalte stikprøve, idet 7 ud af 20 annoncer ikke indeholder bundteksten."

 

 

RESUME

 

Per Bregengaard (Ø) har bedt om at få denne sag om indførelse af "kvaje-bøder" på dagsordenen til mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget.



 


Til top