Redegørelse om produktions- og daghøjskolernes elevtal m.m.
Redegørelse om produktions- og daghøjskolernes elevtal m.m.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. oktober 2003
10. Redegørelse om produktions- og daghøjskolernes elevtal m.m.
J.nr. U178/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at redegørelsen om produktions- og daghøjskolernes elevtal m.m. med henblik på at vurdere antallet af enheder tages til efterretning
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 23. oktober 2002 i forbindelse med behandlingen af sagen om daghøjskolernes fremtid på baggrund af daghøjskolernes overgang til fuld finansiering i kommunalt regi:
"at udvalget senest den 15. oktober 2003 modtager en redegørelse om produktions- og daghøjskolernes elevtal m.m. med henblik på at vurdere antallet af enheder."
Udvalget besluttede tillige i denne forbindelse, at der søges om oprettelse af to nye produktionsskoler, hvor det forudsættes, at omkostninger i fremtiden afholdes inden for det budget, som er tiltænkt daghøjskolerne Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole.
Daghøjskolerne har samlet set en mindre aktivitet end i 2002. Dette skyldes især bortfaldet af Den Fri Ungdomssuddannelse. Søgningen i 2003 har været tilfredsstillende og svarer for første halvdel af året til det forventede.
Udviklingen i 1. og 2. kvartal af 2003 på daghøjskoleområdet viser, at de 10 daghøjskoler har evnet at tilpasse sig de reducerede økonomiske ressourcer. Der er i første halvår afholdt en undervisningsaktivitet svarende til knap 50% af de reserverede midler.
Der gik i 1. kvartal af 2003 526 cpr. kursister og i 2. kvartal 502 cpr. kursister på de københavnske daghøjskoler. Tallet dækker samtlige kursister og er i den forventede størrelsesorden.
Forvaltningen vurderer, at alle daghøjskolerne ved uændret aktivitet i andet halvår kan opnå den mindstestørrelse på 20 årselever, der er fastsat i driftsoverenskomsterne.
De to nye produktionsskoler har i første halvår af 2003 haft en aktivitet, der er lavere end forudsat. For begge produktionsskoler gælder det dog, at de på baggrund af halvårsindberetningen skønnes at ville overstige lovens mindstegrænse på 20 årselever.
På denne baggrund vurderes såvel daghøjskolerne som produktionsskolerne at være levedygtige, med en aktivitet der ligger inden for såvel lovgivning som budget.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 23. oktober 2002 i forbindelse med behandlingen af sagen om daghøjskolernes fremtid på baggrund af daghøjskolernes overgang til fuld finansiering i kommunalt regi:
"at udvalget senest den 15. oktober 2003 modtager en redegørelse om produktions- og daghøjskolernes elevtal m.m. med henblik på at vurdere antallet af enheder."
Udvalget besluttede tillige i denne forbindelse, at der søges om oprettelse af to nye produktionsskoler, hvor det forudsættes, at omkostninger i fremtiden afholdes inden for det budget, som er tiltænkt daghøjskolerne Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole.
Daghøjskolerne har samlet set en mindre aktivitet end i 2002. Dette skyldes især bortfaldet af Den Fri Ungdomssuddannelse. Søgningen i 2003 har været tilfredsstillende og svarer for første halvdel af året til det forventede.
Udviklingen i 1. og 2. kvartal på daghøjskoleområdet viser, at daghøjskolerne har evnet at tilpasse sig de reducerede økonomiske ressourcer. Der er på området for 2003 fastsat en norm på 425 årselever (1 årselev svarer ti l 1200 lektioner). Den samlede aktivitet har i årets første halvdel været på 263 årselever, hvoraf de 194 årselever betales af Københavns Kommune - svarende til knap 50% af de reserverede midler. Resten betales af arbejdsformidlingen (AF) og andre kommuner.
Der gik i 1. kvartal 526 cpr. kursister og i 2. kvartal 502 cpr. kursister på de københavnske daghøjskoler.
I driftsoverenskomsterne er der fastsat en mindste årlig aktivitetsgrænse på 20 årselever pr. daghøjskole. På grundlag af indberetningerne for de første to kvartaler vurderer forvaltningen, at alle daghøjskolerne ved udgangen af året vil have opnået et aktivitetsniveau svarende til denne grænse.
Daghøjskolernes samlede
aktivitet |
Å.E. |
Å.E. |
Incl.
AF-betalte og andre kommuner |
1/1 års norm |
1. Halvår |
Daghøjskolen Fobiskolen * |
20 |
8 |
Daghøjskolen i Centrum |
20 |
10 |
Daghøjskolen for Indvandrerkvinder med små børn |
29 |
18 |
Daghøjskolen Kys En Tiger |
37 |
29 |
Daghøjskolen Københavns Forkursus |
33 |
43 |
Daghøjskolen Kigkurren |
48 |
27 |
Daghøjskolen Vera |
40 |
26 |
Københavns Kvindedaghøjskole |
52 |
37 |
Daghøjskolen Rampen |
40 |
24 |
Den Rytmiske Daghøjskole |
107 |
41 |
Èn årselev svarer til en deltager i 1200 timer.
*Fobiskolen har opsagt sin driftsoverenskomst pr. 1. januar 2004, idet den ønsker at overgå til privat regi uden offentlig støtte.
Produktionsskole |
Å.E. |
Delt. Ant. |
Å.E. |
Delt. Ant. |
|
2002 |
2002 |
1. halvår 03 |
1. halvår 03 |
AFUK's Produktionsskole* |
|
|
10 |
24 |
Den Økologiske Produktionsskole |
49 |
117 |
29 |
76 |
Københavns Produktionsskole |
269 |
593 |
132 |
439 |
Produktionsskolen k-u-b-a* |
|
|
30 |
90 |
Produktionsskolen på Høffdingsvej |
39 |
120 |
25 |
63 |
Èn årselev svarer til en deltager i 1200 timer.
*Produktionsskolen oprettet pr. 1. januar 2003
De to nye produktionsskoler har i første halvår af 2003 haft en aktivitet, der er lavere end forudsat i ansøgningen. Dette forhold begrundes i en forsinket start og uforudsete forhold i forbindelse med bygningsindretningen. For begge produktionsskoler gælder det dog, at de på baggrund af halvårsindberetningen skønnes at ville overstige lovens mindstegrænse på 20 årselever. Endvidere er det forventeligt, at søgningen på en ny skole er lavere end det budgetterede, da der medgår tid til at udbrede kendskabet til skolens eksistens. Tilsynet med produktionsskoleområdet påhviler Undervisningsministeriet. Københavns Kommune udbetaler alene grundtilskud og et aktivitetsbestemt tilskud til staten årsvis bagud. Beløbets størrelse afhænger af den samlede aktivitet på landsplan.
Det er på denne baggrund forvaltningens vurdering, at der er grundlag for at fastholde antallet af enheder på daghøjskole- og produktionsskoleområdet, idet det dog tages til efterretning, at Daghøjskolen Fobiskolen har opsagt sin driftsoverenskomst pr. 1. januar 2004.
Økonomi
På
baggrund af de to første kvartalsindberetninger vurderes det, at aktiviteten på
årsplan i 2003 kan afholdes inden for den fastsatte økonomiske ramme.
Københavns Kommunes udgifter til produktionsskolerne afholdes inden for udvalgets bevilling konto 3.44.1 Andre faglige uddannelser. Udgifterne på daghøjskoleområdet afholdes inden for udvalgets bevilling konto 3.77.1 Daghøjskoler.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Ingen
bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Bodil Hendrichsen