Revisionsdirektoratets undersøgelse af kontraktledelse i Københavns Kommune

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. august 2001

9. Revisionsdirektoratets undersøgelse af kontraktledelse i Københavns Kommune

UUU 208/2001 J.nr. U127/01

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 15. maj 1997 en redegørelse om personalepolitiske aktiviteter vedrørende nedbringelse af sygefraværet i Københavns Kommunes institutioner og vedtog samtidig at bruge kontrakt- og dialogledelse som et væsentligt styringsredskab.

Revisionsdirektoratet har undersøgt kontraktledelse i Københavns Kommune ved at gennemgå 16 indgåede virksomhedskontrakter fordelt under 4 udvalg.

Af Revisionsdirektoratets sammenfattende bemærkninger til undersøgelsen fremgår blandt andet, at det er Revisionsdirektoratets overordnede opfattelse, at kontraktledelse som styringsprincip kan medvirke til at modernisere og effektivisere den kommunale økonomistyring. Indførelse af kontraktledelse er en proces, hvori kontrakten og forholdet mellem parterne løbende er under forandring, og Revisionsdirektoratets overordnede hensigt med undersøgelsen har været, at fremkomme med synspunkter og anbefalinger til brug for forvaltningernes arbejde med kontraktledelse.

Efter forvaltningens opfattelse giver undersøgelsen ikke anledning til bemærkninger.

Borgerrepræsentationens behandling

Af redegørelsen fremgår det blandt andet, at der på det ledelses- og personalepolitiske område er behov for at overveje, hvordan medarbejdernes trivsel og tilfredshed kan fremmes. Som en foranstaltning, der kan medvirke hertil, nævnes kontraktledelse.

I bilag 1 til redegørelsen nævnes forskellige kendetegn ved en virksomhedskontrakt, som begrundelse for at bruge kontraktledelse som et væsentligt styringsredskab på alle niveauer i organisationen. Det nævnes blandt andet, at en virksomhedskontrakt går ud på at forpligte en arbejdsplads over for næste led i organisationen til at forfølge nogle udvalgte mål i en bestemt periode. Det fremgår endvidere, at kontraktledelse på det overordnede plan bør sigte mod resultatkrav i forhold til ydelser, økonomi og den personalepolitiske indsats, og at kontraktformen lægger op til, at det formuleres meget klart, hvad den enkelte enhed skal producere, på hvilken måde og til hvilken pris. I forhold til medarbejderne handler det om at skabe dialog og mulighed for indflydelse på opstilling af mål for den enkeltes arbejde.

Borgerrepræsentationen tiltrådte redegørelsen på mødet den 15. maj 1997.

Revisionsdirektoratets undersøgelse

Revisionsdirektoratet har gennemført en undersøgelse af, hvorledes kontraktledelse er blevet indført som styringsprincip i Københavns Kommune.

Den overordnede hensigt med undersøgelsen har været at fremkomme med synspunkter og anbefalinger til brug for forvaltningernes arbejde med kontraktledelse.

Formålene med undersøgelsen har været at:

• belyse formålet med kontraktledelse som styringsprincip i Københavns Kommune
• vurdere om Økonomiforvaltningens vejledning fra 1998 om "Kontraktledelse i Københavns Kommune" er tilstrækkelig og relevant til styringsformål samt at bedømme den faktiske implementering af kontraktledelse i Københavns Kommune
• vurdere forvaltningernes evalueringer af kontraktledelse
• undersøge hvilke planer og overvejelser de forvaltninger, der endnu ikke har indgået virksomhedskontrakter, har i forbindelse med implementering af kontraktledelse.

Revisionsdirektoratets undersøgelse har omfattet 16 virksomhedskontrakter, som er fordelt under Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget.

Revisionsdirektoratet konstaterer, at indførelse af kontraktledelse er en proces, hvori kontrakten og forholdet mellem parterne løbende er under forandring. Undersøgelsen leder Revisionsdirektoratet frem til den overordnede opfattelse, at kontraktledelse som styringsprincip kan medvirke til at modernisere og effektivisere den kommunale økonomistyring. Det sker blandt andet gennem den præcisering og synliggørelse af de mål, aktiviteter og opgaver, der skal forfølges, og gennem dialogen om planlægning af de vilkår og midler, der skal gælde for kontraktvirksomheden.

Der peges også på, at kontraktledelse kan medvirke til at tilvejebringe en entydig ansvarsplacering og til at synliggøre og klarlægge kompetenceforhold internt i virksomheden og i virksomhedens forhold til den overordnede kontraktpart.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet en vejledning til brug for indførelse af kontraktledelse. Revisionsdirektoratets undersøgelse har vist, at der er en god overensstemmelse mellem Økonomiforvaltningens vejledning og kontraktparternes formål med og ønsker til kontraktledelse. Revisionsdirektoratet mener, at Økonomiforvaltningens vejledning som udgangspunkt er et godt redskab til videreudvikling af den økonomiske styring.

Samtidig understreger Revisionsdirektoratet, at kontraktledelse er et styringsinstrument, der skal forankres i den løbende økonomiske styring og det påpeges, at vejledningen ikke anviser et overordnet og sammenhængende koncept for den økonomiske styring af kontraktstyrede virksomheder. Med baggrund i undersøgelsen fastslår Revisionsdirektoratet, at kontraktledelse i Københavns Kommune i højere grad bliver benyttet til dialog om indhold og omfang af ydelser, hvorimod det økonomiske styringsmæsige perspektiv i for stort omfang udebliver.

Ud fra gennemgangen af de 16 virksomhedskontrakters behandling af mål og ressourcer udtrykker Revisionsdirektoratet forundring over, at Økonomiforvaltningens vejledning efterleves i et begrænset omfang, når det drejer sig om detaljeret konkretisering af måltal og ressourcer.

Revisionsdirektoratet gør generelt gældende, at der bør fastsættes flere mål i virksomhedskontrakterne, således at alle væsentlige aktiviteter er dækket og nævner, at operationelle mål er essentielt for en sammenhængende økonomisk styring.

Revisionsdirektoratet anbefaler, at virksomhedskontrakterne opstiller egentlige resultatkrav, idet resultatkrav i højere grad end mål retter sig mod styring af ressourceindsatsen.

I konklusionen på gennemgangen af målopfølgning og resultatrapportering bemærker Revisionsdirektoratet, at der med fordel kan anvendes nye former for generelle regnskabs- og rapporteringssystemer til styrkelse af den interne økonomistyring. Protokollatet peger på et virksomhedsregnskab aflagt efter statens principper som en nærliggende mulighed til overvejelse.

Om evaluering af kontraktledelse som styringsprincip fremfører Revisionsdirektoratet, at der burde være foretaget dokumenterede evalueringer mellem virksomheder og forvaltninger i et større omfang end det har været tilfældet.

Revisionsdirektoratet bemærker, at blandt andre Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ikke har indgået virksomhedskontrakter, da undersøgelsen blev gennemført.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på spørgsmål fra Revisionsdirektoratet blandt andet svaret, at det skal afklares, hvordan kontraktledelse spiller sammen med skolers og institutioners selvforvaltning. Revisionsdirektoratet har taget Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens svar til efterretning, idet Direktoratet samtidig udtrykker, at der er en række områder inden for de forvaltninger, som endnu ikke har indgået virksomhedskontrakter, herunder også Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, hvor kontraktledelse er et relevant styringsprincip.

Efter forvaltningens opfattelse giver undersøgelsen ikke anledning til bemærkninger.

Ingen

Ingen

Ingen

• Revisionsprotokollat nr. 7/2000 om kontraktledelse