Tilbageførsel af anlægsmidler

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. august 2001

8. Tilbageførsel af anlægsmidler

UUU 202/2001 J.nr. U131/01

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget indstiller,

I Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme indgår en udskydelse af anlægsmidler på 39,0 mio. kr.

Økonomiudvalget har på sit møde den 26. juni 2001 behandlet kommunens økonomiske situation for 2001 – 2005. I den forbindelse er det besluttet jf. brev af 28. juni 2001, at Økonomiudvalget på mødet den 7. august 2001 skal vurdere, om de udskudte anlægsmidler skal tilbageføres. I den anledning er udvalgene anmodet om en redegørelse for, hvordan eventuelt tilbageførte midler påtænkes anvendt, idet Økonomiudvalget forudsætter midlerne anvendt til engangsinvesteringer.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at midlerne tilbageføres. Det foreslås, at de enten tilbageføres til anlægsbudgettet eller, at midlerne anvendes til engangsinvesteringer til undervisningsmidler, IT, udendørsarealer samt inventar.

Forvaltningen har fremsendt kopi af nærværende indstilling til Økonomiudvalget med bemærkning om, at det ikke har været muligt at behandle den i Uddannelses- og Ungdomsudvalget indenfor tidsfristen.

I de budgetrammer, der er udmeldt fra Økonomiudvalget indgår en udskydelse af anlæg. For Uddannelses- og Ungdomsudvalget er der i alt tale om 39.042.000 kr. I udvalgets budgetbemærkninger er der anført følgende herom:

" I budgettet er indeholdt en udskydelse af anlægsaktiviteter på 39 mio. kr. Det er vurderingen – baseret på erfaringerne fra de senere år -, at der ikke for nærværende er grundlag for at foretage konkrete besparelser i anlægsbudgettet, idet der bl.a. i nogle af de større projekter på skoleområdet allerede nu forventes tidsforskydninger, der vil medføre et væsentligt mindre forbrug i 2002.

Den pålagte besparelse på anlægsbudgettet i 2002 giver derfor ikke aktuelt anledning til konkrete forslag om besparelser.

Det skal samtidig understreges, at besparelsen på anlægsbudgettet i 2002 i kombination med tidligere års udskydelser og besparelser vil medføre yderligere ophobning af et stigende kapacitetsunderskud på en række skoler, som det med det reducerede anlægsbudget vil være umuligt at søge at imødekomme. Det forventes derfor, at det på omkring en snes skoler i de kommende år vil være umuligt at opretholde hjemklasseprincippet. Det kan derfor blive nødvendigt at fremsætte forslag om en et-årig lånegaranti, der hermed vil belaste anlægsbudgettet for år 2003."

I brev af 28. juni 2001 fra Økonomiforvaltningen om udvalgenes budgetforslag for 2002 er det bl.a. anført, at Økonomiudvalget på mødet den 7. august 2001 – i forbindelse med førstebehandlingen af budget 2002 – vil beslutte, hvorvidt de udskudte anlægsmidler skal tilbageføres, under hensyntagen til den samlede økonomi.

I denne forbindelse har Økonomiudvalget anmodet udvalgene om at fremsende en redegørelse for, hvordan de eventuelt tilbageførte midler tænkes anvendt, idet Økonomiudvalget forudsætter, at midlerne anvendes til engangsinvesteringer.

Forvaltningerne er derfor blevet anmodet om at fremsende en kortfattet redegørelse for anvendelsen af de tilbageførte anlægsmidler samt for hver enkelt bevilling at oplyse beløb og kontonumre.

Redegørelserne skal være Økonomiforvaltningen i hænde sendes mandag den 6. august 2001. Forvaltningen har fremsendt kopi af nærværende indstilling med bemærkning om, at det ikke har været muligt at behandle den i Uddannelses- og Ungdomsudvalget indenfor tidsfristen.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at midlerne tilbageføres.

I den forbindelse peges på følgende anvendelse af midlerne for Uddannelses- og Ungdomsudvalget:

Tilbageførsel til anlægsbudgettet

Som anført har anlægsudskydelsen ikke givet anledning til, at der er gennemført konkrete besparelser på anlægsbudgettet, idet det er forudsat, at mindreudgiften opstår i forbindelse med tidsforskydninger i forbindelse med byggearbejderne.

En tilbageførsel vil indebære, at der vil være mulighed for at forøge aktiviteterne ved f.eks. at inddrage et større antal skoler ligesom det vil være muligt at forcere udbygningstakten. Herved reduceres kapacitetsunderskuddet således at risikoen for, at der opstår problemer med at opretholde hjemklasseprincippet, formindskes.

Langt den overvejende del af anlægsprojekterne strækker sig imidlertid over flere år, hvorfor det vil medføre udgifter i de følgende år. Der vil således være behov for et større anlægsbudget i disse år. Alternativt vil det være nødvendigt at gennemføre en omprioritering af de planlagte projekter.

Forvaltningen skal i stedet pege på engangsudgifter til følgende områder:

Skolerne har derfor været nødt til at nedprioritere indkøb af bøger og lignende. Der er i stigende grad en bekymring blandt forældrene over de mangelfulde bogsamlinger på skolerne. Det foreslås derfor, at der gives en ekstraordinær tildeling på 550 kr. pr. elev i folkeskolen. Den ekstraordinære tildeling svarer til ca. 62 % af den ordinære tildeling til undervisningsmidler i folkeskolerne i Københavns Kommune.

Som anført ovenfor er der et stort behov for yderligere ressourcer specielt til indkøb af bøger og lignende. Dette er også tilfældet på gymnasierne.

En ekstraordinær tildeling på 2,2 mio. kr. svarer til ca. 550 kr. pr. elev.

Den ekstraordinære tildeling svarer til ca. 44 % af den samlede tildeling til undervisningsmidler på gymnasier og kurser.

Som en del af den kommunale satsning på IT og medier i skolernes undervisning blev der i årene 1997, 1998 og 1999 gennemført en kommunal efter- og videreuddannelse for samtlige lærere i IT og medier. Der var tale om dels en grundlæggende/introducerende IT-uddannelse og dels en række kompetencekurser for øvede.

Det har siden vist sig, at dette tilbud ikke gjorde den enkelte lærer til en personlig bruget af IT i den daglige undervisning. Derfor gennemførte forvaltningen et forsøg, hvor den enkelte lærer på 5 skoler fik tilbud om at få stillet en computer til rådighed mod at tage det pædagogiske IT-kørekort, som undervisningsministeriet har udviklet. Forsøget har efterfølgende vist sig at være en stor succes.

Målet er, at det for lærerne sikres, at de individuelt og i team besidder de pædagogiske medie- og IT- kompetencer, som muliggør en undervisning, der udvikler de kompetencer og færdigheder, der er opstillet for eleverne.

Dette indebærer, at det skal sikres, at også den mest udsatte gruppe af undervisere på skolen erhverver sig kommunikative og refleksive kompetencer som sætter dem i stand til:

• selvstændig brug af skolernes IT/medie-faciliteter
• selvstændig brug af værktøjsprogrammer, databaser, internet mm
• selvstændigt at kunne arbejde med billeder, lyd og videoredigering på computer
• at kunne vurdere værdien af digitale kilder og bearbejde elektronisk information til en undervisningssituation
• udveksle faglige og pædagogiske ideer elektronisk
• planlægge/udvikle og gennemføre undervisningsforløb individuelt og i team med IT/medier
• reflektere over lærer- og elevroller ved brug af IT og medier

Udgifterne til at lade lærerne tage det pædagogiske IT-kørekort består af enten udgifter til lærerlønninger eller udgiften til en computer, som stilles til rådighed for læreren, kommunikationsudgifter samt instruktion og materialer. Pr. lærer kan denne udgift opgøres til 12.100 kr. I Undervisningsministeriet er afsat puljemidler til IT, medier og folkeskolen. Der er afsat 220 mio. kr. over de næste 3 år.

Det vurderes, at der vil være mulighed for at opnå et tilskud fra denne pulje på ca. 3.000 kr. pr. lærer, således at Københavns Kommunes udgift alene bliver 9.100 kr. pr. lærer. Med det foreslåede beløb vil der være mulighed for at uddanne ca. 750 lærere.

Samtlige lærere på 5 folkeskoler har som nævnt allerede taget det pædagogiske IT-kørekort. Med de ovennævnte forslag vil der restere ca. 1.800 lærere, der ikke har opnået denne kompetence. Der vil blive arbejdet på, at tilføre dem en tilsvarende kompetence de kommende år finansieret af de ordinære midler til lærerressourcer, kurser og it-satsningen dels på skolerne og dels centralt. Der vil også i 2003 være mulighed for at opnå tilskud fra staten.

Da skolerne i 1995/96 blev tilsluttet Sektornet, skete det med en kapacitet, der forventedes at være tilstrækkelig gennem en række år. Der er imidlertid en række skoler, der flere gange om dagen støder mod dette loft. Derfor foreslås det at udbygge kapaciteten til en række skoler. Dette kan gøres for ca. 25.000 kr. pr. skole. Samtidig skal KOMNET udbygges, så det kan klare den ekstra belastning. Udgiften til denne udbygning vil være på ca. 1.000.000 kr.

Da de første lokalnet blev etableret i begyndelsen af 1990'erne, var det med en kapacitet på ca. 40 tilslutninger pr. skole. Denne kapacitet rakte ikke, da skolerne fik flere og flere PC'er til undervisningsbrug. Det har betydet, at der på mange skoler er en uhensigtsmæssig struktur i lokalnettet, der gør det vanskeligt at flytte om på PC'erne og at tilføje nye PC'er. Derfor foreslås det, at lokalnettene på de 20 største skoler renoveres og udbygges således, at der bliver netværksadgang i alle undervisningslokaler. Ud fra erfaringerne med en sådan ajourføring på gymnasierne, kan det skønnes, at udgiften vil ligge i størrelsesordenen 170.000 kr. pr. skole.

Det har længe været et ønske for de selvejende fritidshjem og klubber at kunne få forbindelse til Udannelses- og Ungdomsforvaltningens intranet (og KØR mm). Dette er nu blevet muliggjort takket være Økonomiforvaltningens aftale med Telia om ADSL-opkobling. Endvidere vil det være muligt at styrke forbindelsen til de kommunale fritidshjem og klubber ved, at den eksisterende kommunikationsforbindelse suppleres med ADSL. Det betyder, at der bør afsættes 5.000 kr. pr. institution til etablering af ADSL.

Der er generelt et stort behov for vedligeholdelse og modernisering af skolegårde og idrætsarealer ved skolerne i København, ligesom mange af institutionslegepladserne har behov for en modernisering. Yderligere vil en modernisering af skolegårde, idrætsarealer og legepladser skabe forbedrede muligheder for den udvidede bevægelsestid i folkeskolen jf. Borgerrepræsentationens beslutninger herom.

Ud over det generelle vedligeholdelses- og moderniseringsbehov er der på legepladserne behov for udskiftning af "giftige" sveller, ligesom det er ønskeligt med en generel opdatering af legepladserne ud fra de nugældende (seneste bygningsreglement) regler om legepladssikkerhed.

I den løbende vedligeholdelse har der pga. de begrænsede midler primært været fokuseret på helt grundlæggende forhold som vinduer, facader, tag, varmeanlæg, kloakker osv. – og kun i meget begrænset omfang har der været mulighed for at afsætte midler til forbedring af udearealer.

Det foreslås derfor, at der afsættes et beløb på 5 mio. kr. til modernisering og forbedring af legepladser på fritidshjem- og klubber og til modernisering af skolegårde og idrætsarealer.

Indenfor denne beløbsramme vil der være mulighed for:

• forbedring af legepladssikkerhed (skoler og institutioner)
• bevægelege med henblik på forbedring af børnenes motorik og fysik (skoler og institutioner)
• udskiftning af sveller (institutionslegepladser)

3.01.3 Folkeskoler anlæg 28,5 mio. kr.

5.15.3 Fritidshjem anlæg 5,2 mio. kr.

5.16.3 Fritidsklubber anlæg 5,3 mio. kr.

Såfremt forslaget om tilbageførsel af midlerne for Uddannelses- og Ungdomsudvalget anvendes til engangsinvesteringer til undervisningsmidler, it, udendørsarealer samt inventar gennemføres, vil det berøre følgende konti:

3.01.1 Folkeskoler drift 33,8 mio. kr.

3.41.1 Gymnasier drift 2,2 mio. kr.

5.15.1 Fritidshjem drift 3,0 mio. kr.

Ingen

Ingen

• Brev af 28. juni 2001 fra Økonomiforvaltningen