Medlemsforslag vedrørende undervisningsmidler til gymnasier via bufferpuljen
Medlemsforslag vedrørende undervisningsmidler til gymnasier via bufferpuljen
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. august 2001
5. Medlemsforslag vedrørende undervisningsmidler til gymnasier via bufferpuljen
UUU 199/2001 J.nr. U126701
INDSTILLING
Enhedslisten foreslår at nedenstående forslag optages på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets dagsorden på dets møde onsdag d. 8. august:
at gymnasier/hf pr. 8.8.o1. ekstraordinært tildeles 1 mio. kr. til indkøb af undervis ningsmidler. Beløbet finansieres ved bufferpuljen.
Motivering:
Gennem flere år er der i Københavns Kommunes budget blevet tildelt et engangsbeløb til undervisningsmidler til folkeskoler og gymnasier/hf. I indeværende budget indgår et tilsvarende beløb til folkeskoler og Center for Undervisningsmidler som et permanent rammeløft. Det er forståeligt, at gymnasier/hf følte sig stedmoderligt behandlet, da de ikke opnåede samme resultat ved vedtagelsen af budgettet for 2001. Fra flere sider er der afgivet løfter om, at gymnasier/hf vil blive tildelt et engangsbeløb af den sædvanlige størrelse fra bufferpuljen, men det skulle afvente et bedre overblik over den økonomiske situation. Vi mener, at tiden er inde til, at afgivne løfter kan indfries. Enhedslisten vil arbejde for at beløbet vil indgå som et permanent rammeløft i budgettet for 2002 og fremover.
INDSTILLING
Punktet optages til behandling på mødet den 8. august 2001, jf. § 4, stk. 3 i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forretningsorden.
BILAG (VEDLAGT)
- Anmodning af 19. juli 2001
Med venlig hilsen
Per Bregengaard