Vejledningsindsats og kommende års indsatsområder for Skole- og Ungdomsvejledningen
Vejledningsindsats og kommende års indsatsområder for Skole- og Ungdomsvejledningen
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. november 2001
23. Vejledningsindsats og kommende års indsatsområder for Skole- og Ungdomsvejledningen
UUU 344/2001 J.nr. U183/01
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at
vedlagte årlige redegørelse tages til efterretning samt aktivitets- og projektkatalog for indeværende og kommende år tiltrædesRESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 6. december 2000 Skole- og Ungdomsvejledningens redegørelse over institutionens virksomhed, mål og resultater for 2000/2001. Udvalget besluttede, at Skole- og Ungdomsvejledningen fortsat én gang årligt orienterer udvalget om implementeringen af mål- og resultatstyringen.
SAGSBESKRIVELSE
Vedlagte redegørelse over "Skole- og Ungdomsvejledningens virksomhed, mål og resultater 2001/2002" er en fortsættelse af forrige års redegørelser.
Udgangspunktet for dette års redegørelse er et ønske om en fortsat tydeliggørelse og dokumentation af vejledningsindsatsen. Årets fokuspunkt er Kvalitet i Vejledningen. De enkelte områder har derfor koncentreret sig om: Arbejdsopgaver, målsætning, målopfyldelse, problemfelter samt kommende indsatsområder. Ligeledes indgår der i redegørelsen faktabokse for de enkelte områder.
Tværsektorielt samarbejde
Vejledningsindsatsen er i det forgange år blevet intensiveret på lokalt plan omkring unge i en marginaliseret situation. Dette arbejde er funderet i et tværsektorielt samarbejde med bl.a. lokalcentrene jvf. samarbejdsaftalen 'Uddannelse og job til alle unge i København' af 4. januar 2000. Særlig redegørelse for dette arbejde forelægges udvalget primo 2002.
Uddannelsesplaner
Alle elever fra 6. klasse og opefter arbejder med uddannelsesbøger/individuelle uddannelsesplaner i samarbejde med vejlederen. Uddannelsesplanen ligger bl.a. til grund for valg af uddannelse. Forældrene inddrages tillige i dette arbejde.
Der udarbejdes endvidere særligt tilrettelagt materiale for tosprogede elever og deres forældre samt for elever i specialklasser.
Evaluering af indsatsen er påbegyndt.
10. klasse - brobygning
Ændring af Folkeskoleloven af 2. juni 1999 med ikrafttræden august 2000 indebar en ændring af det hidtidige 10. klassetilbud med større fokus på basale færdigheder, brobygning og uddannelsesvalg. Tilrettelæggelsen af 10. klasse tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan, hvilket medfører et øget behov for koordinering, dels skolerne imellem og dels mellem kommunen og ungdomsuddannelserne. For at sikre de unges individuelle og fleksible valg af bl.a. brobygningsforløb er indgået samarbejdsaftaler med samtlige erhvervsuddannelser.
Forbedring af Skole- og Ungdomsvejledningens EDB-værktøjer
Gennem det sidste år er der arbejdet med udvikling og etablering af et nyt web-baseret vejledningssystem. Systemet er nu i samarbejde med Kommunedata under implementering. Systemet skal bl.a. medvirke til en mere nuanceret og målrettet vejledningsindsats i lokalområderne samt skabe overblik over de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige situation. Anmeldelsen af systemet blev behandlet på udvalgsmødet den 24. oktober 2001.
Forbedring af Skole- og Ungdomsvejledningens fysiske rammer
Skole- og Ungdomsvejledningen har til huse i bagerste bygning på 3. sal på Kildevældsskolen, Ydre Østerbro. Der arbejdes intensivt på at finde egnede, centralt beliggende lokaler, der kan opfylde ønsket om et miljø for åben vejledning for unge og deres forældre samt kursus- og projektlokaler.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser
Høring
Ingen
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Skole- og Ungdomsvejledningens Virksomhed, mål og resultater 2001/2002. I rapporten indgår tillige Skole- og Ungdomsvejledningens Aktivitets- og projektkatalog
Peter Rasmussen
Jørn Larsen