Mødedato: 07.11.2001, kl. 13:00

Redegørelse om indførelse af økologiske fødevarer i køkkener og kantiner

Redegørelse om indførelse af økologiske fødevarer i køkkener og kantiner

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. november 2001

 

19. Redegørelse om indførelse af økologiske fødevarer i køkkener og kantiner

UUU 340/2001 J.nr. U188/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at redegørelsen vedrørende indførelse af økologiske fødevarer inden for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens område tages til efterretning

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte i november 2000 en redegørelse til Økonomiudvalget om brugen af økologiske fødevarer på institutioner inden for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Forvaltningen har nu udarbejdet en ny statusredegørelse på området.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med deltagelse af samtlige forvaltninger, bydelsadministrationer og H:S. Arbejdsgruppen udarbejdede et katalog om "Økologiske fødevarer i Københavns Kommune", som Økonomiudvalget tog til efterretning i december 1998. Samtidig blev det besluttet, at de enkelte forvaltninger senest i december 2000 skulle udarbejde en fornyet redegørelse om brug af økologiske råvarer i køkkener og kantiner. Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte i november 2000 en statusredegørelse om brugen af økologiske fødevarer på institutioner inden for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens område.

Vedlagte redegørelse er en statusopgørelse på området pr. oktober 2001.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Høring

Ingen

Andre konsekvenser

Ingen

 

BILAG VEDLAGT

  • Redegørelse om indførelse af økologiske fødevarer på Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens område

 

 

 

Peter Rasmussen

Lise Poulsen

 

 

Til top