17-6-98 Uddannelses- og Ungdomsudvalget:
Dagsorden

17-6-98 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden for mødet onsdag den 17. juni 1998 kl. 8.00 – 11.30, der afholdes i Udvalgsværelse U, Københavns Rådhus. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. U60/98 Orientering om ventelistesituationen for dansk for voksne indvandrere. 3. U9/98 Det multikulturelle gymnasium og hf-kursus. 4. U24/98 Redegørelse om planer for overbygningsskole. 5. U12/98 Handleplan 1999 for folkeskoler. 6. U39/98 Aktivitetsplan for børnehaveklasserne. 7. U45/98 Lederløn til værestedet FISKEN. 8. U74/98 Delegation og kompetencefordeling af opgaver vedrørende de kommunale og selvejende daginstitutioner indenfor Klub - og Fritidsområdet. 9. U75/98 Orientering om høringssvar i forbindelse med lovgivning. 10. U68/98 Evaluering af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets arbejds- og mødeform. 11. U35/98 Orientering om Budgetforslag 1999. 12. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren. 13. Næste møde. 14. Underskrivelse af protokol. 2. J. nr. U60/98. Orientering om ventelistesituationen for dansk for voksne indvandrere. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at redegørelsen vedrørende sprogskolernes ventelister (undervisning i dansk for voksne indvandrere) pr. d. 27. maj 1998 tages til efterretning og at forvaltningen bemyndiges til i et samarbejde med sprogskolerne i løbet af sommeren 1998 at omlægge undervisningstilbuddene, så ventelisterne kan bringes yderligere ned. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på mødet d. 3. juni 1998 en redegørelse for status vedrørende danskundervisningen for voksne indvandrere maj 1998. Sagen blev udsat, og udvalget besluttede, at der udarbejdes en analyse af sprogskolernes ventelister i maj 1998 til udvalgsmødet d. 17. juni 1998. SAGSBESKRIVELSE I henhold til lov 655/94 skal Københavns Kommune sørge for, at voksne udlændinge, som er lovligt bosat i kommunen kan modtage danskundervisning i 18 timer pr. uge. Tilbuddet skal være til rådighed senest 3 måneder efter, at der er ansøgt herom. Ventetider over 3 måneder til danskundervisning er undersøgt d. 11. maj 1998 og igen d. 27. maj 1998 ved optælling på sprogskolerne. Optællingen d. 27. maj 1998 viste, at sprogskolerne har registreret 1.416 ventende ansøgere. Renses der for dobbelttilmeldinger, udenbys boende og personer, som ikke findes i folkeregisteret er der 1.030 ansøgere på ventelisterne. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at Københavns Kommune er underforsynet med pladser inden for undervisning i dansk for voksne indvandrere, når der sammenlignes med landet i øvrigt. Flygtningshjælpens Sprogskole har konstateret, at det store antal af bosniske krigsflygtninge, der har gået på skolen, nu er for nedadgående. Dette indebærer, at der frigøres midler på Flygtningehjælpens Sprogskole, og at disse midler kan flyttes til brug for indvandrerundervisningen i øvrigt. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser. Høring Ingen høring. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Redegørelse vedr. sprogskolernes ventelister pr. d. 27. maj 1998 (eftersendes). Peter Rasmussen Mimi Rahr 3. J. nr. U9/98. Det multikulturelle gymnasium og hf-kursus. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at anbefalingerne i rapporten angående Det multikulturelle gymnasium og HF-kursus følges op ved en omprioritering og målretning af ressourcer til løsning af problemer og udfordringer vedr. tosprogede elever bl.a. ved af en styrkelse af lektiecafé, inddragelse af tosprogede elever som medhjælp i integrationen, skoleudvikling samt udvikling af pædagogiske metoder og undervisningsmidler og at rapporten i øvrigt tages til efterretning. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning d. 25. februar 1998: Der blev udleveret en række skriftlige spørgsmål fra Hanne Nielsen, A, Karen Schmidt, A, og Taner Yilmaz, A. Spørgsmålene blev gennemgået på mødet. Forslag fra Louise Frevert, C, : "Rapporten Det multikulturelle gymnasium er helt uanvendelig. I bedste fald er den overflødig. Den tidligere borgmester for Magistratens 1. Afdeling mente, at gymnasieundervisningen og tilrettelæggelsen af undervisningen i de københavnske gymnasier skulle afspejle den etniske sammensætning i den københavnske befolkning. Jeg er helt uenig i dette udgangspunkt. Gymnasiet er studieforberedende og almentdannende i dansk kultur. Derfor bygger også de københavnske gymnasier på dansk sprog og dansk kultur. Rapporten viser også, at dette støttes af de medarbejdere og elever, der blev sat på denne håbløse opgave. Rapporten bør derfor lægges i en skuffe hurtigst muligt" Forslaget blev forkastet med 5 stemmer mod 3. Forslag fra Hanne Nielsen, A, om, at "rapporten sendes til høring" Forslaget blev vedtaget med 5 stemmer mod 3. RESUMÉ Rapporten Det multikulturelle gymnasium og HF-kursus er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsen-tanter for gymnasieskoler og HF-kurser med henblik på formulering af strategier for udvikling af arbejdet med en gensidig integration mellem etniske elever og danske elever på de fortsatte ungdomsuddannelser i Kø-benhavns Kommune. I rapporten er opstillet en række anbefalinger vedrørende: · Rekruttering til uddannelserne · Elevstøttemuligheder · Indvandrersprog som fagtilbud · Dansk som andetsprog · Forældresamarbejde · Studie- og erhvervsvejledning · Undervisningens sociale rammer SAGSBESKRIVELSE Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe i maj 1996 og forelagt til drøftelse i Gymnasie- og HF-rådet den 26. november 1996. Den 4. december 1997 blev rapporten forelagt for Borgerrepræsentationen, som henviste den til behandling i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 25. februar 1998 at udsende rapporten til høring på gymnasier og hf-kurser. Den 12. marts 1998 blev rapporten udsendt til høring til bestyrelser, elev/kursistråd, Pædagogiske Råd og ledelserne med høringsfrist til den 17. april 1998. Rapporten har nu været sendt til høring i bestyrelser, elev/kursistråd, Pædagogiske Råd og ledelserne. Høringssvarene fremgår af vedlagte bilag. På baggrund af rapportens anbefalinger samt de indkomne høringssvar finder forvaltningen, at der skal søges gennemført en omprioritering og målretning af ressourcer til løsning af problemer og udfordringer vedr. tosprogede elever. Omprioriteringen realiseres ved en opprioritering af ressourcer til efteruddannelses-, forsøgs- og udviklingsprojekter med sigte på at integrere de tosprogede elever i den daglige undervisning og i kulturmødet på et dansk gymnasium/kursus samt en tildeling af ressourcer til lektiecafé på gymnasier/hf-kurser Økonomi I budgettet for 1998 er afsat i alt kr. 100.000 til særlig integration af tosprogede elever. I det fremlagte budgetforslag for 1999 er beløbet forøget til kr. 200.000. Udgiften til lektiecafén afholdes indenfor denne ramme. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG · Sammenfatning af høringssvar i forhold til rapportens hovedanbefalinger. · De indkomne høringssvar (fremlagt på borgmesterens forkontor). Peter Rasmussen Mimi Rahr 4. J. nr. U24/98. Redegørelse om planer for overbygningsskole. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at forvaltningens redegørelse om planer for overbygningsskole tages til efterretning og at forvaltningen på baggrund af redegørelsen udarbejder et konkret forslag om etablering af en overbygningsskole. Uddannelses - og Ungdomsudvalget beslutning den 18. marts 1998. Følgende indstilling var fremlagt for Udvalget: "Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen indstiller, at det må konstateres, at der ikke har været tilstrækkelig tilslutning blandt skolerne til at etablere forsøg med 8.-10.klasse overbygningsskole og at Uddannelses - og Ungdomsudvalget pålægger Forvaltningen at udarbejde forslag vedrørende forsøg om etablering med en selvstændig 10. klasseskole med egen lærerstab og egen ledelse samt at forsøgsordningen med en selvstændig 10. klasse som udgangspunkt skal omfatte et skoledistrikt. Ordningen skal dog være åben for elever fra andre distrikter." Opmærksomheden blev på mødet henledt på, at af Forvaltningens indstillinger skulle "det første at" oversendes til Borgerrepræsentationen. Under mødet blev der fremsat forslag fra Karen Schmidt, A, Hanne Nielsen, A, og Tine Peters, V: "Et mindretal sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt informationen og motiveringen af skolerne i forbindelse med deltagelse med 8.-10. klasse overbygningsskoler har været optimal. Mindretallet mener, at skolerne ikke har forholdt sig åbne overfor forsøget. Flere besvarelser fra skolerne bevidner, at skolerne har fået den opfattelse, at forsøget er en besparelse og ikke et kvalitetsforbedring af udbud og indhold af undervisningen for folkeskolens ældste elever. Mindretallet vil understrege vigtigheden af, at der sættes ind netop på området med de ældste klassetrin, da erfaringen er, at ikke alle folkeskoler formår at fastholde de ældste elever, der søger andre alternativer såsom privatskoler, fri- og efterskoler eller dropper helt ud. Mindretallet skal derfor foreslå: at (1) Uddannelses- og Ungdomsudvalget i samarbejde med arbejdsgruppen bag rapporten "Beskrivelse og konsekvensberegning vedr. 8.-9. (10.) klassemodeller" udarbejder et oplæg til skolerne angående iværksættelse af et forsøg med overbygningsskoler i et skoledistrikt, at (2) udvalget i samarbejde med Forvaltningen udarbejder en tidsplan for den videre proces for forslaget omkring forsøg med overbygningsskoler, at (3) udvalget forelægges et notat omkring det samlede antal elever, der fravælger 8.-10. klasse samt disses fravalgsårsager, at (4) udvalget forelægges, hvilke retningslinier skolerne har for at fastholde elevernes motivering, der findes for elever, der dropper ud af skolen uden at søge et andet undervisningsalternativ, at (5) der etableres forsøg med overbygningsskoler i et skoledistrikt i København, samt at (6) udvalget ikke tager stilling til et forsøg med selvstændige 10.klasses-skoler førend, at der er igangsat forsøg med overbygningsskoler." Udvalget tiltrådte 3. og 4. at i forslaget. Der var ønske om, at notatet blev fremlagt inden behandling i Borgerrepræsentationen, og at der kom en beskrivelse af udviklingen på området. 5. at i forslaget blev forkastet med 4 stemmer mod 4. Resten af forslaget fra Hanne Nielsen, A, Karen Schmidt, A og Tine Peters, V, skulle afvente behandling i Borgerrepræsentationen. Første at i Forvaltningens indstilling blev forkastet med 4 stemmer mod 4. Resten af Forvaltningens indstillinger skulle afvente behandling i Borgerrepræsentationen. Sagen blev herefter oversendt til Borgerrepræsentationen via Økonomiudvalget. Økonomiudvalgets beslutning den 14. april 1998. Følgende indstilling var fremlagt for Økonomiudvalget: "Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at sagen forelægges Borgerrepræsentationen"." Der var enighed i Økonomiudvalget om, at sagen skulle sendes tilbage til Uddannelses - og Ungdomsudvalget med henblik på formulering af et konkret forslag til en overbygningsskole. Borgerrepræsentationens beslutning den 23. april 1998. Per Bregengaard, Ø og Morten Kabell, Ø stillede forslag om etablering af en selvstændig overbygningsskole for 10. klasse på forsøgsbasis. Borgerrepræsentationen besluttede med 35 stemmer mod 16 at henvise sagen til Uddannelses - og Ungdomsudvalget. RESUMÉ Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet vedlagte redegørelse om planerne for etablering af en overbygningsskole (8.-10- klasse/10. klasse). Redegørelsen skal danne grundlag for udarbejdelsen af et konkret forslag om etablering af en overbygningsskole, jfr. Økonomiudvalgets beslutning af 14. april 1998. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i vedlagte notat af 9. juni 1998 redegjort for planerne om etablering af en overbygningsskole. I redegørelsen opstilles en tidsplan for gennemførelse af forslaget, og på baggrund af tidligere udarbejdede redegørelser om overbygningsskolen præsenteres blandt andet en række mulige temalinier, som kan tegne overbygningsskolens profil. På baggrund af redegørelsen forventer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i august måned 1998 at fremlægge konkret forslag om etablering af forsøg med en overbygningsskole - herunder placering, indretning og anlægsøkonomi m.v. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens redegørelse af 9. juni 1998 om planer for etablering af en overbygningsskole (8. – 10. klasse/10. klasse). · Forslag til Borgerrepræsentationen stillet af Per Bregengaard, Ø og Morten Kabell, Ø. Peter Rasmussen Jørn Larsen 5. J. nr. U12/98. Forslag til Handleplan 1999. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at forslag til Handleplan 1999 omfatter udbygning m.v. af Sortedamskolen, Kildevældsskolen, Havremarkens Skole, Rødkilde Skole, Brønshøj Skole, Amager Fælled Skole og Østrigsgades Skole på grundlag af udarbejdede helhedsplaner for den enkelte skole samt iværksættelse af proces med henblik på opførelse af en ny skolebygning i Brønshøj-Husum området, at der på baggrund af den foreliggende forundersøgelse vedrørende skolestrukturen i Indre By udarbejdes helhedsplaner for Den Classenske Legatskole og Sølvgade Skole som hver 1½ sporede skoler, og at der foretages en nærmere afklaring af den fremtidige struktur for Nyboder Skole, at forslag til Handleplan 1999 via Økonomiudvalget indstilles til godkendelse i Borgerrepræsentationen, idet planen indgår i grundlaget for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag til budget for 1999 samt at der i den videre behandling af forslag til Handleplan 1999 indgår eventuelle forslag til overbygningsskole (8.- 10. klasse/10. klasse). RESUMÉ I mødet den 4. februar 1998 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens forslag vedrørende optagelse af skoler m.v. i Handleplan 1999 og den videre procedure med arbejdet. I overensstemmelse hermed har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen blandt andet gennem inddragelse af skolernes byggeudvalg udarbejdet helhedsplaner for berørte skoler, som herefter er sammenfattet i vedlagte Handleplan for 1999. SAGSBESKRIVELSE Den fysiske skoleplanlægning har siden 1994 været baseret på en 12-årig Perspektivplan for folkeskolen. Den første perspektivplan blev udarbejdet i 1994. I den forbindelse blev det vedtaget, at der for relevante skoler skulle udarbejdes en Helhedsplan, som tog højde for kapaciteten på lang sigt, skolens målsætning og undervisningens tilrettelæggelse. Det blev også besluttet, at der hvert år skulle udarbejdes en samlet Handleplan for de skoler, som havde behov for kapacitetsudvidelse, og at de økonomiske forudsætninger indgik i forvaltningens budgetforslag. I 1997 udarbejdedes en ny Perspektivplan for folkeskolen. I forbindelse med vedtagelsen af denne plan blev det besluttet, at de årlige Handleplaner fremtidig skulle baseres på en revision af Perspektivplanen, hvori den seneste befolkningsfremskrivning og lokaleregistrering indgår. Handleplan 1999 er en ajourføring af Perspektivplanen, idet de nyeste data for befolkningsprognoser, lokaleanvendelse, søgetal m.v. indgår som datagrundlag for Handleplanen. I den forbindelse skal det nævnes, at behovet for tilvejebringelse af yderligere basislokaler er faldet i forhold til Handleplan 1998 med ca. 7% til 560 i år 2009. Den væsentlige årsag til faldet skyldes en ændret beregning af væksten i specialklasser, som fremover beregnes i takt med befolkningsudviklingen for de relevante aldersklasser. En anden årsag er stigningen i det totale antal basislokaler, som følge af skolernes ændrede anvendelse af lokalebestanden samt nye basislokaler fremkommet ved gennemførelsen af de igangværende projekter. Handleplan 1999 rummer en række forslag om kapacitetsudvidelse m.v. på tandlægeområdet. Udvidelserne er indarbejdet i Helhedsplanerne efter forslag fra Sundhedsforvaltningen. Forslagenes gennemførelse forudsætter, at der tilvejebringes den fornødne bevilling inden for Sundhedsudvalgets budget. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil derfor optage nærmere forhandling med Sundhedsforvaltningen. Den samlede Handleplan 1999 tilvejebringer i alt en lokaletilvækst på 57 basislokaler, 13 nye grupperum/værkstedsrum og 42 nye faglokaler. Den gennemsnitlige pris pr. tilvejebragt basislokale er 2,3 mio. kr. Herudover er der afledte bygningsmæssige arbejder i eksisterende 42 basislokaler, 51 grupperum/værkstedsrum og 12 faglokaler. Indre By Der er udarbejdet en forundersøgelse af Indre Bys skoler med henblik på vurdering af den samlede struktur og kapacitet. Indre By har nu 4 spor + taleklasserække. Kapaciteten skal være på 5 spor. Skolerne har indstillet en model med Den Classenske Legatskole og Sølvgade Skole som hver 1½ spor og Nyboder Skole med 2 spor uden taleklasserække. I forvaltningens overvejelser er indgået muligheden af at afvikle Sølvgades Skole og anvende bygningen til andre formål.. Under hensyn til det fremtidige kapacitetsbehov, skolens søgetal og det forhold, at der vil være behov for at justere distriktsgrænsen til Indre Østerbro finder forvaltningen, at Sølvgades Skole bør opretholdes som distriktsskole og således fortsat indgå i den samlede skolestruktur i Indre By. Med hensyn til overvejelserne om at udnytte naboejendommen til Sølvgade Skole til skoleformål, kan følgende oplyses: Ejendommen rummer 8 boliglejemål. Ved en eventuel ejendomserhvervelse har beboerne krav på erstatningslejemål af tilsvarende kvalitet - hvilket formentlig vil være forbundet med store vanskeligheder. En anvendelse af naboejendommen vil derfor være meget bekostelig (erhvervelse, genhusning, nedrivning og opførelse af nyt skolebyggeri). Forvaltningen kan på denne baggrund ikke anbefale, at ejendommen søges erhvervet. Den Classenske Legatskole forventes ikke umiddelbart at have søgning til 2 spor. Det indstilles derfor, at der i skoleåret 1998/99 udarbejdes helhedsplaner for de to skoler som hver 1½-sporede skoler med henblik på at optage begge skoler på Handleplan 2000. Der foreligger flere modeller for Nyboder Skole (som 2-/3-sporet skole med/uden taleklasserække), der hviler på forskellige forudsætninger. Parallelt med helhedsplanarbejdet for de to ovennævnte skoler vil der blive foretaget en nærmere vurdering af skolens fremtidig struktur – og efterfølgende fremlægges forslag herom. Indre Østerbro Distriktet som helhed mangler i år 2001 2 spor, stigende til 5 spor i 2009. Der er udarbejdet 3 modeller for Sortedamskolen. · Model A opererer med nedgravede gymnastiksale i skolegården. Denne model er indstillet af skolens bestyrelse m.v., men må anses for uforholdsmæssig dyr: 38,9 mio.kr. Hertil kommer, at byggeriets indvirkning på de omliggende bygninger m.v. er usikker, hvilket kan påvirke den samlede anlægsøkonomi. · Model B opererer med en bevarelse af den ene gymnastiksal, og en fortsat leje af Remisen. Remisen lejes i dag til 55.000 kr./årligt. I givet fald skal der indgås langtids lejeaftale med Remisens ejere. Model B andrager 26,5 mio. kr. Skolebestyrelsen betegner model B som "også godt". Forvaltningen indstiller model B. · Model C opererer med bevarelse af de eksisterende gymnastiksale uden leje af Remisen, men med opstilling i skolegården af en pavillon indtil naboejendommens 3. sal kan tages i anvendelse. Model C andrager 26,1 mio. kr. Set i lyset af, at model C dels giver skolen meget ringe vilkår, dels indebærer en ukendt overgangsperiode (indtil naboejendommens 3. sal kan inddrages), og dels ikke er væsentlig billigere end Model B, kan forvaltningen ikke anbefale Model C. I alle modeller indgår en fortsat anvendelse af naboejendommen. Ved en sammenlægning af matriklerne kan bebyggelsesprocenten samtidig overholdes. Det må derfor anses for hensigtsmæssigt, at ejendommen søges erhvervet. Københavns Kommune har option på køb af ejendommen indtil den 1. november 1998. Helhedsplanen for Sortedamskolen er behandlet i Indre Østerbro Bydels Børne- og Unge Udvalg onsdag den 3. juni og forventes behandlet i Bydelsrådet tirsdag den 9. juni. Udvalget giver model A første prioritet og model B anden prioritet. Model C kan ikke anbefales. I Indre Østerbro er det desuden nødvendigt, at skaffe yderlige 2 spor snarest muligt. Forvaltningen er i færd med at undersøge forskellige muligheder: · Genåbning af Rosenvangskolen, som dog antagelig vil være meget bekostelig og uhensigtsmæssig. Det vil bl.a. forudsætte genhusning af en integreret institution (ca. 12 mio.kr. ekskl. evt. grundkøb), nye lokaler m.v. for kursuscenter under Arbejdssekretariatet og The Commedia School. · Opførelse af en ny skole på Kryolitgrunden er ligeledes under overvejelse. Grunden er vurderet til 33,5 mio. kr. og er på i alt 20.595 m2, hvoraf en 2 sporet skole vil skulle bruge godt halvdelen. Grunden er udlagt til boligformål, hvorfor købet vil forudsætte en lokalplanændring. Desuden skal der udarbejdes et kommunalplantillæg. Ændring af lokalplanen medfører en proces med en varighed på ca. 1 år. En sådan ændring af lokalplanen vil betyde, at ejeren kan forlange arealet overtaget af kommunen. · Endvidere overvejes anvendelse af Randersgade 12, som bliver delvis ledig, når KKSV flytter til Frankrigsgade. Randersgade 12 vurderes umiddelbart som brugbar til folkeskoleformål, men lokalerne er meget små og vil kræve omfattende ombygning. Randersgade 12 er ikke i sig selv stor nok til en 2-sporet skole. Udbygningsmuligheder m.v. skal derfor nærmere vurderes. Da skolerne på Indre Østerbro er meget presset, kan det vise sig nødvendigt at tilvejebringe midlertidig kapacitet i den øvrige bygningsmasse, inden der er indrettet en ny skolebygning. Eventuelle udgifter hertil vil blive afholdt inden for Handleplanernes rammebevilling. Ydre Østerbro Distriktet mangler i år 2001 2 spor stigende til 5½ spor i 2009. Med helhedsplanen for Kildevældsskolen skaffes der plads til 4 spor, en tandklinik med 5 stole, og 66 fritidshjemspladser. Desuden sikres fortsat plads til Skole- og Ungdomsvejledningen, EGU og Ungdomsskolens Dagkursus. Det ene af de to indskolingsværksteder deles mellem skole og skolefritidshjem. Anlægsudgiften for skoledelen er 20,2 mio. kr. og for fritidshjemsdelen 2,7 mio. kr. Fritidshjemspladserne er relativt billige, dels fordi de etableres i eksisterende lokaler, og dels fordi der er tale om delvis fællesudnyttelse med skolen. Ydre Nørrebro Distriktet som helhed mangler i år 2001 2 spor, stigende til 4 spor i år 2009. Med helhedsplanen for Havremarkens Skole skaffes der plads til 2 spor. Anlægsudgiften er 12,6 mio. kr. Vanløse Distriktet mangler som helhed 2½ spor i år 2001 stigende til 6½ spor i år 2009. Rødkilde Skole er optaget på Handleplan 96 med henblik på udbygning til 3 spor. Udviklingen i distriktets søgemønster har ændret sig siden den første handleplan, og det er nu nødvendigt at planlægge en udbygning af skolen til 4 spor. Udbygningen med et 4. spor kan gøres i forlængelse af det allerede udførte arbejde. Herved undgås sandsynligvis, at der på sigt skal opføres en ny 2-sporet skole i Vanløse. Anlægsudgifterne for tilførelse af det 4. spor er 29,4 mio. kr. Brønshøj-Husum Distriktet som helhed mangler 1 spor i 2001 stigende til 7½ spor i 2009. Der er udarbejdet et forslag om Brønshøj Skole som en 4 sporet skole, som skolebestyrelse imidlertid har taget en række forbehold overfor. Herefter er der udarbejdet en handleplan om skolen som 3½ sporet skole. Det er forudsat, at skolen i en årrække, indtil der er etableret ny skolekapacitet i distriktet, er 4 sporet på begyndertrinnene, hvilket betyder, at skolen i alt bliver 3½ spor. Anlægsudgiften er 13, 2 mio. kr. Udgifterne til fritidshjemsdelen på 44 pladser er 7,1 mio. kr., som er relativ dyrt, da der dels er forberedt en udvidelse til 88 pladser, og dels fordi pladserne etableres som nybyggeri. Helhedsplanen forudsætter, at der ved Brønshøj Gamle Skole inddrages et areal, som i dag er kommunalt ejet. Valget af 3½ spors modellen for Brønshøj Skole skal dels ses på baggrund af skolens egen holdning, og dels i sammenhæng med et forslag om opførelse af en ny skolebygning på det reserverede areal på Skoleholdervej. Det er således ikke muligt at placere hele den manglende kapacitet i distriktet på de eksisterende skoler, hvorfor det er nødvendigt at opføre en ny skolebygning i området. På Skoleholdervej er der reserveret et areal til skoleformål ifølge Kommunalplan 97. Det anbefales derfor, at der tages skridt til at etablere en ny skolebygning på Skoleholdervej. Etablering af en sådan skolebygning vil antagelig også kunne indpasses i planerne for Kvarterløftsprojektet i området. Det udlagte område på Skoleholdervej består af 6 matrikler på tilsammen 20.490 m2. Såfremt hele arealet skal erhverves er vurderingsprisen 10,8 mio. kr. På den vestlige del af arealet ligger den såkaldt Gule Gård som evt. kan bevares og indrettes til enten institutions- eller skoleformål. Halvdelen af arealet rummer i alt 18 boliger i gamle barakker. Beboerne arbejder for tiden med etablering af en andelsforening, og de har givet udtryk for modstand mod skoleprojektet. Boligerne skal i givet fald rives ned, hvorfor genhusningsbehovet vil indgå i forudsætningerne for byggeriets gennemførelse. I tilknytning til Handleplan 1999 foreslås iværksat en arkitektkonkurrence om etablering af en ny skolebygning. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for Handleplanernes rammebevilling. Hermed lægges der op til en meget åben proces, hvor borgere, brugere og ansatte kan komme med ideer og øve indflydelse på resultatet. En ny skolebygning vil være en enestående mulighed for at komme med et kreativt og offensivt forslag til, hvordan en folkeskole i Københavns Kommune bør se ud ved indgangen til det 21. århundrede. Byggeriet af en skole vil kræve en lokalplan for området. Det forventes, at en ny skolebygning kan stå færdig efter 4 år. Sundby Nord Distriktet som helhed mangler i år 2001 ½ spor stigende til 3 spor i år 2009. Med handleplanen for Østrigsgade Skole skaffes der plads til 2 spor på skolen. Med helhedsplanen for Amager Fælled Skole skaffes der plads til i alt 3 spor, en specialklasserække og PPR-center/Amagers småbørnscenter. Anlægsudgifterne for de to skoler er henholdsvis 18,2 mio.kr. og 13,2 mio. kr. Herudover viser prognoserne, at Sønderbro Skole snart vil få kapacitetsmangel. Samtidig er der fremsat forslag om at flytte Ungdomsskolen fra Sønderbro Skole til Jemtelandsgade som led i det lokale Kvarterløftsprojekt. Udgifterne til flytning og genhusning af Ungdomsskolen vil således naturligt kunne afholdes inden for Handleplanernes rammebevillinger. Handleplan 2000 I lighed med tidligere år er der optaget et beløb på 1,4 mio. kr. til programoplæg og projektstyring vedrørende den kommende Handleplan 2000. Sammenfatning: Udgifterne for Handleplan 1999 (eksklusiv grundudgifter m.v.) er for folkeskoledelen: Skole Mio. kr. Sortedamskolen 26,5 Kildevældsskolen 20,2 Havremarkens Skole 12,6 Rødkilde Skole 29,4 Brønshøj Skole 13,2 Amager Fælled Skole 13,2 Østrigsgades Skole 18,2 I alt 133,3 Programoplæg m.v./Handleplan 2000 1,4 For fritidshjemsdelen er udgifterne: Kildevældsskolen 2,7 Brønshøj Skole 7,1 I alt 9,8 Med helhedsplanerne skaffes følgende ekstra sporkapacitet på Handleplan 1999: Skole Spor Sortedamskolen ½ Kildevældsskolen 1½ Havremarkens Skole ½ Rødkilde Skole 1 Brønshøj Skole ½ Amager Fælled Skole Specialklasserække Østrigsgades Skole 1 I alt 5 + specialklasserække ØKONOMI I Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag til budget for 1999 er optaget et beløb til gennemførelse af Handleplaner på folkeskoleområdet, idet det af budgetbemærkningerne fremgår, at der forventes afsat ca. 15,5 mio. kr. (byggeindeks 152) til 1. etape af Handleplan 1999. HØRING Forslag til helhedsplan for Sortedamskolen er udsendt til høring i bydelsrådet for Indre Østerbro og forventes behandlet ved bydelsrådets møde den 9. juni 1998. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Forslag til Handleplan 1999. · Helhedsplaner for de enkelte skoler. · Forundersøgelse vedrørende Indre By. Peter Rasmussen Jørn Larsen 6. J. nr. U39/98. Forslag til indførelse af aktivitetsplan for børnehaveklasserne i skoleåret 1998/99. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der på baggrund af de afgivne høringssvar indføres en obligatorisk aktivitetsplan for børnehaveklasserne i skoleåret 1998/99 som en rammeplan, der udfyldes på den enkelte skole af det pædagogiske personale, der varetager undervisningen i børnehaveklasserne. Uddannelses- og ungdomsudvalgets beslutning d. 1. april 1998: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender, at forslaget om indførelse af aktivitetsplan for børnehaveklasser sendes til høring med tidsfrist til 6.5.1998 og at der på baggrund af høringen indføres en aktivitetsplan for børnehaveklasserne i skoleåret 1998/99 som en rammeplan, der udfyldes på den enkelte skole af det pædagogiske personale, der varetager undervisningen i børnehaveklasserne. Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger. RESUMÉ Baggrunden for nærværende forslag om en obligatorisk aktivitetsplan for børnehaveklasserne er en erkendelse af den store betydning, en sammenhængende og indholdsmæssig målrettet skolestart har for det enkelte barns muligheder for at få en vellykket og udbytterig samlet skolegang. En aktivitetsplan for børnehaveklasserne kan blive det redskab, der udvikler samarbejdet mellem de forskellige pædagogiske personalegrupper og synliggør den pædagogik, der udmøntes i børnehaveklasserne. Aktivitetsplanen inviterer til et samarbejde, der udspringer af lysten og viljen til at skabe sammenhæng i børns liv. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 1. april 1998 at udsende forslaget til høring. Forvaltningen har nu behandlet de indkomne høringssvar. SAGSBESKRIVELSE I efteråret 1997 fik Udviklingsafdelingen til opgave at udarbejde et forslag til en aktivitetsplan for børnehaveklasserne. Herefter er der blevet afholdt møder med repræsentanter for Københavns Lærerforening, Børnehaveklasseforeningen, fritidshjems- og klubområdet og Københavns Skoleembedsmandsforening. Forslaget er på disse møder blevet diskuteret og siden revideret. Det besluttedes at nedsætte en arbejdsgruppe, bestående af førnævnte repræsentanter, som har til opgave at udarbejde et inspirationsmateriale som et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med aktivitetsplanen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte d. 1. april 1998 at sende forslaget om indførelse af en aktivitetsplan for børnehaveklasserne til høring på skolerne. Høringssvarene angående aktivitetsplanen for børnehaveklasserne i BR-København er behandlet med følgende resultat: Positive bemærkninger angående indhold og disposition. Udviklingsafdelingen har modtaget i alt 27 høringssvar pr. 2. juni 1998. Den største del af skolerne (24 skoler) udtaler sig positivt angående indholdet og dispositionen i nærværende materiale. En enkel skole mener ikke, at aktivitetsplanens disposition og indhold afviger fra det, der er praksis på skolen og vil derfor ikke kommentere dette. Det følgende er en kort sammenskrivning af de positive svar (se bilagsmateriale A). Skolerne finder det generelt vigtigt, at der sættes fokus på skolestarten og mener, at udarbejdelsen af en aktivitetsplan er et skridt i den rigtige retning, som kan foranledige en god pædagogisk debat. Flere skoler opfatter dispositionen som relevant og brugbar. Der udtrykkes også tilfredshed med at den enkelte skole selv beslutter grundlaget for indholdet i en aktivitetsplan. Vigtigheden af den praktisk-musiske dimension og det udvidede undervisningsbegreb betones også; begge dele er allerede fremhævet i nærværende forslag. Flere skoler opfatter aktivitetsplanen som et godt redskab, der kan løfte det faglige og pædagogiske niveau i børnehaveklassen samt samarbejdet på indskolingsområdet. Man finder, at samarbejdet i forhold til forældre og institutioner vil profitere af et højere informationsniveau udadtil. Det er allerede praksis på en del skoler at synliggøre arbejdet i børnehaveklassen og på baggrund af gode erfaringer med dette, kan disse skoler anbefale, at der udarbejdes aktivitetsplaner for børnehaveklasserne. Generelt er det skolernes opfattelse, at nærværende materiale er et brugbart redskab til at skabe sammenhæng i børnehaveklassebørnenes hverdag og til at styrke skole-hjem samarbejdet samt dialogen med de til skolen knyttede fritidshjem. Kritiske bemærkninger angående indhold og disposition. Der er en mindre del af skolerne (8 ud af 27 skoler), der forholder sig kritisk til materialet (se bilagsmateriale B). Man finder aktivitetsplanen ambitiøs og er bekymrede for, at der skal lægges en "på forhånd" plan. Man opfatter børnehaveklassens arbejdsform bredere og mere tværfaglig end forslaget lægger op til. En enkel skole savner et krav om medansvar af forældrene. En anden skole opfatter materialet for omfangsrigt med en for detaljeret disposition. Her finder man det tillige uklart, hvilke klassetrin aktivitetsplanen omfatter og der ønskes også mere om informationsteknologi. Der er to skoler, der slet ikke mener, at de kan tilslutte sig det foreliggende materiale. Flere skoler udtrykker bekymring for, om dette forslag er et første skridt med hensyn til at indføre en obligatorisk børnehaveklasse. Bemærkninger om ressourcetildelingen. Flertallet af skolerne (17 skoler) udtaler sig om ressourcetildelingen i forbindelse med en aktivitetsplan, 10 skoler har ingen bemærkninger. Der omtales utilstrækkelige ressourcer i forbindelse med: · Børnehaveklasseledernes forberedelsestid · Løn · Arbejdsvilkår · Tildelingen af assistenttimer De 17 skoler mener således ikke, at den foreslåede aktivitetsplan kan realiseres indenfor de nuværende rammer. Der gives også udtryk for, at der altid burde være to ansatte i en børnehaveklasse. En enkelt skole nævner behovet for støtte til videreuddannelse af børnehaveklasselederne. Generelt mener 62,9 % af de skoler, der har afgivet svar, at kommunens forslag om kvalitetsudvikling må afspejles i forbedrede forhold for børnehaveklasserne. Hertil skal nævnes, at skolelederne muligvis endnu ikke er bekendt med, at der i foråret 1998 med virkning fra 1. august 1998, er indgået en aftale om ydelse af et funktionsbestemt, ikke pensionsgivende tillæg til børnehaveklasselederne. Ifølge aftalen ydes dette tillæg som følge af den øgede forpligtelse i henhold til folkeskolelovens § 11, som børnehaveklasselederne pålægges i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsplaner for børnehaveklasserne, samt for samarbejde med børnehaver og fritidshjem. Samarbejdet mellem skole, forældre og institutioner. Mange skoler udtaler sig om samarbejdet med daginstitutionerne, børnehaveklassens status i skolestarten og samarbejdet med forældrene. Her vil en nærmere analyse kunne give nogle pejlemærker for det kommende års arbejde med henblik på strukturen indenfor indskolingsområdet og de samarbejdsrelationer, der skal udvikles. Udviklingsafdelingen tager initiativ til temamøder med børnehaveklasselederne med oplæg om og forslag til hvorledes disse samarbejdsrelationer kan udvikles. Høringssvar fra Københavns Lærerforening og Børnehaveklasseforeningen. Københavns Lærerforening er enig i de intentioner, som fremgår af forslaget til en aktivitetsplan. Man understreger dog, at der med indførelsen af en aktivitetsplan ikke bør ske en nedrykning af 1. klasse, men at der fortsat bygges på den praktisk-musiske dimension. Foreningen udtrykker tilfredshed med, at der er lagt op til, at det er børnehaveklasselederen på den enkelte skole, der koordinerer arbejdet og derfor bliver en nøgleperson i det fremtidige samarbejde. Med hensyn til ressourcetildelingen har foreningen følgende bemærkninger: "En lang række af de arbejdsopgaver, der pålægges børnehaveklasselederne kan ikke rummes inden for § 1 stk. 2 og 3 samt § 2 stk. 3 i ´ Aftale mellem Københavns Magistrat og LC om tjenestetid for børnehaveklasseledere`. Et kvantitativt og kvalitativt løft kan ikke indføres uden øgede omkostninger. Angående samarbejdet med institutioner vil det være nødvendigt med forhandlinger i henhold til børnehaveklasselederaftalens § 1 stk. 3." Børnehaveklasseforeningen er glade for den store interesse for deres pædagogik og vil gerne samarbejde med indskolingens parter. Hvad angår ressourcetildelingen, nævnes de samme overordnede punkter, som kan læses i skolernes høringssvar. Foreningens engagement og kvalitative deltagelse i arbejdet med en aktivitetsplan beror på, i hvor høj grad bemærkningerne om løn, forberedelsestid, arbejdsforhold og sikring af fuld tid vil blive taget til efterretning. Som før nævnt, er der indgået aftale om et funktionsbestemt tillæg, der er knyttet til udarbejdelsen af aktivitetsplanen og samarbejdet med børnehaver og fritidshjem. Herudover er der i tjenestetidsaftalen for børnehaveklasselederne afsat en tidsramme på 24 timer til det samarbejde, der opstår i kommunalt regi. Konklusion På baggrund af de indkomne svar må det konstateres, at der er grundlag for at indføre en obligatorisk aktivitetsplan for børnehaveklasserne i BR-København. Endvidere kan det konstateres at dispositionen i det nærværende materiale må betragtes som vejledende og at frivillighedsprincippet med henblik på samarbejdet mellem institutioner og skole skal understreges, indtil der er sket en afklaring af børnehaveklasseledernes arbejdstidsaftaler. Der er skoler, der i deres høringssvar er kommet med gode idéer og konstruktive overvejelser, som er forsøgt indarbejdet i inspirationsmaterialet og nærværende rammeplan. De ændringer, der er foretaget i rammeplanen vil fremstå med kursiv og understreget skrift. I efteråret påtænker Udviklingsafdelingen at gennemføre distriktsvise temamøder, hvor aktivitetsplanen drøftes med det pædagogiske personale, der udarbejder planen. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser ud over budgettets rammer. Høring Høringsfristen udløb d. 27. maj 1998. Der er indkommet 27 høringssvar fra skolerne samt høringssvar fra Københavns Lærerforening og Børnehaveklasseforeningen. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT · Revideret forslag til indførelse af en aktivitetsplan for børnehaveklasserne i BR- København. · Høringssvar vedrørende forslaget om en aktivitetsplan for børnehaveklasserne i BR- København (fremlagt i borgmesterens forkontor). Oversigter over høringssvar: · Bilag A: Positive bemærkninger angående forslagets indhold og disposition. · Bilag B: Kritiske bemærkninger angående forslagets indhold og disposition · Bilag C: Bemærkninger om ressourcetildelingen. Peter Rasmussen Poul Toftdahl 7. J. nr. U45/98. Lederløn til værestedet FISKEN. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at værestedet FISKENS lederløn ikke medfinansieres af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning d. 22. april 1998: Udvalget tiltrådte forslag fra Per Bregengaard, Ø, om, at lederlønnen i Fisken kan dækkes med op til 50% i 1998 såfremt den resterende del dækkes af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning d. 13. maj 1998: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at værestedet Fisken ikke finansieres af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte indstillingen, der oversendes til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Værestedet Fisken defineres som en klubaktivitet og budgettet hertil samt budgettet til distriktstimepuljen vedrørende klubber henhører under Uddannelses- og Ungdomsudvalget. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet en redegørelse vedrørende målgruppe og finansiering af værestedet Fisken. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte den 22. april 1998 en beslutning om at finansiere 50 procent af FISKENS lederløn i 1998. Beslutningen blev tiltrådt under forudsætning af, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finansierer de resterende 50 procent. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 13. maj 1998 ikke at medfinansiere FISKENS lederløn. Økonomi Dersom indstillingen tages til efterretning, er der ingen økonomiske konsekvenser forbundet hermed. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Redegørelse til Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedrørende værestedet FISKEN. · Indstilling og beslutning vedrørende værestedet "Fisken" på Vesterbro fra dagsorden ved Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 13. maj 1998. Peter Rasmussen Marie Thun 8. J. nr. U74/98. Delegation og kompetencefordeling af opgaver vedrørende de kommunale og selvejende daginstitutioner indenfor Klub - og Fritidsområdet. INDSTILLING Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses - og Ungdomsudvalget, at udøvelsen af kompetencen til at indgå og godkende de kommunale daginstitutioners styrelsesvedtægter delegeres til Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen indenfor rammerne af standardstyrelsesvedtægten, at udøvelsen af kompetencen til at godkende de selvejende institutioners vedtægter og eventuelle ændringer heri delegeres til Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen, når dette sker på grundlag af standardvedtægterne, at udøvelsen af kompetencen til at godkende tillæg til de selvejende institutioners driftsoverenskomster af mindre indgribende forhold delegeres til Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen, at Borgmesteren bemyndiges til på Uddannelses - og Ungdomsudvalgets vegne i forening med den adm. dir. for Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen at underskrive de godkendte driftsoverenskomster og tillæg af mere indgribende karakter, når dette sker på grundlag af standardoverenskomsten og at vedlagte oversigt over opgave - og kompetencefordelingen for de kommunale og selvejende daginstitutioner indenfor Klub - og Fritidsområdet godkendes. RESUMÉ Det er som følge af overgangen til det nye styre nødvendigt med en afklaring og fastlæggelse af opgave - og kompetencefordelingen vedrørende de kommunale og selvejende daginstitutioner indenfor Klub - og Fritidsområdet. SAGSBESKRIVELSE Styrelsesvedtægterne for de kommunale daginstitutioner: I henhold til § 13, stk. 5 i lov om social service fastsætter kommunen efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud (de såkaldte styrelsesvedtægter). Kompetencen til at fastsætte styrelsesvedtægterne for de kommunale institutioner har tidligere ligget hos forvaltningen. Det er således forvaltningen, der tidligere har sørget for at udarbejde og indgå styrelsesvedtægterne med de enkelte kommunale daginstitutioner. Forvaltningens arbejde er hidtil blevet styret af den af Borgerrepræsentationen godkendte standardstyrelsesvedtægt. Denne standardstyrelsesvedtægt er fortsat gældende i det nye styre, og dens udformning og ændringer heri skal godkendes af Uddannelses - og Ungdomsudvalget og vedtages af Borgerrepræsentationen, jfr. oversigten over opgave - og kompetencefordelingen. I henhold til § 16 i styrelsesvedtægten for Københavns Kommune er kompetencen til at indgå og godkende styrelsesvedtægterne blevet lagt hos Uddannelses - og Ungdomsudvalget. Det er således Uddannelses - og Ungdomsudvalget, der nu skal godkende styrelsesvedtægterne for de enkelte kommunale daginstitutioner. Sammenholdes standardstyrelsesvedtægtens styrende funktion med hensynet til en smidig og hurtig sagsbehandling, vil det være hensigtsmæssigt at delegere udøvelsen af kompetencen til at indgå og godkende de kommunale daginstitutioners styrelsesvedtægter til forvaltningen. ¨ Det indstilles derfor, at udøvelsen af kompetencen til at udarbejde og indgå de kommunale daginstitutioners styrelsesvedtægter delegeres til Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen, således at den adm. dir. for Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen i forening med områdelederen underskriver styrelsesvedtægterne. Vedtægterne for de selvejende institutioner: I henhold til § 14, stk. 1 i lov om social service udarbejder den selvejende institutions bestyrelse efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Kommunen skal godkende denne vedtægt. Kompetencen til at godkende vedtægterne for de selvejende institutioner og eventuelle ændringer heri har tidligere ligget hos forvaltningen. Det er således forvaltningen, der tidligere har sørget for at godkende vedtægterne og deres indhold. Udgangspunktet for forvaltningens godkendelse har været de foreliggende standardvedtægter, der er udarbejdet i fællesskab med institutionernes respektive paraplyorganisationer. Da der er tale om selvejende institutioner, kan Københavns Kommune ikke ensidigt fastsætte indholdet af den selvejende institutions vedtægt. Standardvedtægterne benyttes således som grundlag for disse forhandlinger. Disse standardvedtægter er fortsat gældende i det nye styre, dog således at deres udformning og indhold nu skal godkendes af Uddannelses - og Ungdomsudvalget, jfr. § 16 i styrelsesvedtægten for Københavns Kommune og oversigten over opgave - og kompetencefordelingen. I henhold til § 16 i styrelsesvedtægten for Københavns Kommune er kompetencen til at godkende vedtægterne blevet lagt hos Uddannelses - og Ungdomsudvalget. Det er således Uddannelses - og Ungdomsudvalget, der nu skal godkende vedtægterne for de enkelte selvejende institutioner. Godkendelse af vedtægter kan være en langsom proces, hvor der løbende skal forhandles med den selvejende institution. Når vedtægten endelig er forhandlet på plads, vil det, af hensyn til en smidig og effektiv sagsgang, være hensigtsmæssigt at delegere udøvelsen af kompetencen til at godkende de selvejende institutioners vedtægter til forvaltningen. Dette hensigtsmæssige aspekt støttes af standardvedtægten og dennes styrende funktion. Tilsvarende hensyn gør sig ligeledes gældende ved ændringer i allerede eksisterende vedtægter. ¨ Det indstilles derfor, at udøvelsen af kompetencen til at godkende de selvejende institutioners vedtægter og eventuelle ændringer heri delegeres til Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen, således at den adm. dir. for Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen i forening med områdelederen underskriver vedtægterne. Driftsoverenskomsterne med de selvejende institutioner: I henhold til § 9 i lov om social service kan daginstitutioner til børn drives som selvejende institutioner, med hvilke kommunen indgår aftale. Driften af den selvejende institution baseres således på en aftale mellem kommunen og bestyrelsen for den selvejende institution om, at institutionen står til rådighed for det offentlige og at kommunen betaler institutionens driftsudgifter. Aftalen kaldes også for "driftsoverenskomsten". Kompetencen til at godkende driftsoverenskomsterne ligger i henhold til § 16 i styrelsesvedtægten hos Uddannelses - og Ungdomsudvalget. Ligeledes ligger kompetencen til at godkende den standardoverenskomst, der danner grundlag for hver enkelt institutions driftsoverenskomst hos Uddannelses - og Ungdomsudvalget. Dette kompetenceforhold er uændret overført i oversigten over opgave - og kompetencefordelingen. Driftsoverenskomsten kan, i modsætning til vedtægter, ændres via udarbejdelse af tillæg. Disse tillæg kan vedrøre mere eller mindre indgribende forhold. Af mindre indgribende forhold kan nævnes: Pladstalsændringer på under 1 gruppe (22 børn), godkendelse af ændret skoletilknytning o.lign. Af hensyn til Udvalgets arbejde og dettes omfang samt sagstypens umiddelbare administrative karakter, vil det være hensigtsmæssigt at delegere udøvelsen af kompetencen til at godkende tillæg til driftsoverenskomster vedrørende mindre indgribende forhold til forvaltningen. ¨ Det indstilles derfor, at udøvelsen af kompetencen til at godkende tillæg til driftsoverenskomster vedrørende mindre indgribende forhold delegeres til Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen, således at den adm. dir. for Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen i forening med områdelederen underskriver tillæggene. ¨ Herudover indstilles det, at Borgmesteren bemyndiges til på Uddannelses - og Ungdomsudvalgets vegne i forening med den adm. dir. for Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen at underskrive de godkendte driftsoverenskomster og tillæg af mere indgribende karakter. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Oversigt over opgave - og kompetencefordelingen for de kommunale og selvejende institutioner indenfor Klub - og Fritidsområdet. Peter Rasmussen Michael Schultz 9. J. nr. U75/98. Orientering om høringssvar vedrørende forslag til lov om betaling for lejrskoler og skolerejser, forslag til lov om digital signatur m.v. og udkast til lov om ændring af lov om social service. INDSTILLING Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses - og Ungdomsudvalget, at de af Københavns Kommune afgivne høringssvar vedrørende "Forslag til lov om betaling for lejrskoler og skolerejser" tages til efterretning, at det af Københavns Kommune afgivne høringssvar vedrørende "Forslag til lov om digital signatur m.v." tages til efterretning, samt at det af Københavns Kommune afgivne høringssvar vedrørende "Udkast til lov om ændring af lov om social service" ligeledes tages til efterretning. RESUMÉ Københavns Kommune har afgivet høringssvar vedrørende "Forslag til lov om betaling for lejrskoler og skolerejser", "Forslag til lov om digital signatur m.v." samt "Udkast til lov om ændring af lov om social service". SAGSBESKRIVELSE Ovenstående høringssvar er afgivet i henhold Uddannelses - og Ungdomsudvalgets beslutning af den 19. januar 1998 vedrørende principper for delegation til borgmester og forvaltning. Borgmesteren er herefter bemyndiget til at afgive høringssvar. Undervisningsministeriet har henholdsvis den 27. marts 1998 og den 30. april 1998 tilsendt Københavns Kommune "Forslag til lov om betaling for lejrskoler og skolerejser". Høringsfristerne var fastsat til den 20. april 1998 og den 25. maj 1998. Kommunen har udarbejdet vedlagte høringssvar. Forskningsministeriet har den 18. februar 1998 tilsendt Københavns Kommune "Forslag til lov om digital signatur m.v.". Kommunen har udarbejdet vedlagte høringssvar. Socialministeriet har den 11. maj 1998 tilsendt Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen "Udkast til lov om ændring af lov om social service". Høringsfristen var fastsat til den 15. maj 1998. Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet vedlagte høringssvar. Økonomi I forhold til "Forslag til lov om betaling for lejrskoler og skolerejser" og "Forslag til lov om digital signatur m.v." henvises der til Økonomiforvaltningens bemærkninger i vedlagte høringssvar. For så vidt angår "Udkast til lov om ændring af lov om social service" forventes der ingen økonomiske konsekvenser. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Kommunens skrivelser af 27. maj 1998 og 21. april 1998 om "Forslag til lov om betaling for lejrskoler og skolerejser" samt høringsskrivelser fra Undervisningsministeriet af 27. marts 1998 og 30. april 1998. · Kommunens skrivelse af 11. maj 1998 om "Forslag til lov om digital signatur m.v.". · Uddannelses - og Ungdomsforvaltningens skrivelse af 14. maj 1998 om "Udkast til lov om ændring af lov om social service" samt Socialministeriets høringsskrivelse af 11. maj 1998. Peter Rasmussen Michael Schultz 10. J.nr. U68/98. Spørgeskema om Uddannelses- og Ungdomsudvalgets arbejds- og mødeform. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at besvarelsen af spørgeskemaet danner udgangspunkt for en drøftelse af udvalgets arbejds- og mødeform. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalgets fik på mødet d. 3. juni 1998 udleveret et spørgeskema vedr. udvalgets arbejds- og mødeform. Besvarelserne af spørgeskemaet foreligger nu. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal gennemføres en evaluering af udvalgets arbejds- og mødeform, der tager udgangspunkt i forretningsorden for udvalget. På mødet den 6. maj 1998 besluttede udvalget, at der til brug for den planlagte evaluering af udvalgets arbejde, skulle udarbejdes et spørgeskema, som kunne belyse udvalgsmedlemmernes syn på en række forhold angående udvalgets arbejds - og mødeform, herunder Forretningsorden. Spørgeskemaet blev udleveret i forbindelse med Uddannelses - og Ungdomsudvalgets møde den 3. juni 1998. På baggrund af de indkomne besvarelser har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet et materiale indeholdende det samlede resultat af udvalgsmedlemmernes afkrydsninger samt eventuelle bemærkninger. Materialet der er vedlagt som bilag skal danne grundlag for en drøftelse af udvalgets arbejds- og mødeform. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Besvarelse af spørgeskema til brug for evaluering af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets arbejds- og mødeform. Peter Rasmussen 11. J. nr. U35/98. Orientering om Budgetforslag 1999. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at orienteringen tages til efterretning. RESUMÉ Udvalget har drøftet budgetforslaget på møderne den 25. marts, 22. april, 6. maj, 11. maj, 12. maj 1998 og 3. juni 1998. På møderne den 11. og 12. maj 1998 blev der taget stilling til forslag til budgetudvidelser og besparelser samt ønskeliste. På grundlag heraf har forvaltningen den 15. maj 1998 afleveret budgetforslaget for 1999 for udvalgets område. På mødet den 3. juni 1998 blev budgetforslaget drøftet herunder de tekniske korrektioner, der følger af rammereguleringerne fra Økonomiudvalget den 23. juni 1998. Der foreligger nu opgørelser over forvaltningens forslag til rammereguleringer. SAGSBESKRIVELSE Forvaltningen har i drøftelser med Økonomiforvaltningen peget på følgende områder, der afledt af nye lovgivning/nye bekendtgørelser – incl. reguleringer vedrørende tidligere år - opstår merudgifter indenfor udvalgets område. Det drejer sig om følgende områder: · Ændret ordning vedrørende Matematik i gymnasiet · Deltagerbetaling ved videre- og efteruddannelse · Den fri ungdomsuddannelse · Takstændring vedrørende efterskoler · Pædagogisk Grunduddannelse · Danskundervisning i førskolealderen · Danskundervisning for voksne indvandrere (integrationsloven) Rammereguleringer vil fremgå af Økonomiudvalgets reviderede rammeudmelding den 23. juni 1998. Uddannelses- og ungdomsforvaltningen vil herefter – jf. beslutning på mødet den 3. juni 1998 – indarbejde disse ændringer i udvalgets budgetforslag. På mødet vil blive givet en orientering om drøftelserne om rammeudvidelser. Økonomi Ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser. Høring Ingen. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen SørenS. Nielsen