Idrætsskoleprojekt
Idrætsskoleprojekt
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. september 2005
4. Idrætsskoleprojekt
J.nr. U40/05
INDSTILLING
Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at der iværksættes et planlægnings- og udviklingsarbejde med henblik
på udarbejdelse af et konkret forslag inden sommeren 2006 med henblik på
realisering af et idrætsskoleprojekt fra skoleåret 2007/08
at udvalgets ønskeliste til budgetforslag 2006 ændres, så der kun
afsættes 1,0 mio. kr. til planlægnings- og udviklingsarbejdet til
idrætsskoleprojektet, idet projektet først vil kunne realiseres fra skoleåret
2007/08
Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2005:
Sagen blev udsat.
RESUME
I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af forslag til
budget 2005 blev der vedtaget følgende hensigtserklæring:
"Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anmodes om i samarbejde med
Kultur- og Fritidsforvaltningen at udarbejde en analyse og et beslutningsgrundlag
om at skabe en idrætsskole efter samme model som sang- og musikskolen på Skt.
Annæ - med både mulighed for at dyrke elite og breddeidræt i tilknytning til
f.eks. Grøndalscentret med Genforeningspladsen og den kommende ny svømmehal på
Bellahøj."
Der er herefter udarbejdet og senere opdateret en redegørelse om
idrætsskoleprojektet i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, som blev
behandlet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møder den 1. september 2004
(U148/04) og den 16. marts 2005 (U40/05).
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede i mødet den 16. marts 2005
at udsende redegørelsen med bilag til høring hos samtlige folkeskoler,
Fællesrådet for Folkeskolen, Fælles Pædagogisk Råd og andre relevante
interessenter. I høringsmaterialet indgik partiernes kommentarer til
redegørelsen.
Høringsparterne har forholdt sig til de i redegørelsen opstillede
modeller, som repræsenterer en varieret balance mellem elite- og bredde-idræt.
Få skoler går ind for elite-modeller (1 elitespor og normalspor), mens flere
går ind for breddemodellen (et eller flere breddespor). Enkelte andre skoler
peger på en kombination af idræt og Billedskole, mens nogle skoler går direkte
imod eliteprojektet og foretrækker en generel opkvalificering af alle skoler
inden for idrætsfeltet.
Da etablering af et idrætsskoleprojekt på en af de eksisterende skoler
vil have indgribende betydning for skolen, forestår et større
planlægningsarbejde med afklaring af skolens organisering, pædagogiske profil,
en nødvendig "markedsføring" af projektet over for københavnske forældre,
tilvejebringelse af faciliteter og etablering af samarbejde med idrætscentre,
idrætsklubber og idrætspolitiske organer m.v.
På den baggrund foreslår forvaltningen, at der iværksættes et planlægnings-
og udviklingsarbejde dels med de 3 skoler, som er interesseret i
eliteidrætsmodellen, og dels indledes forhandlinger med idrætspolitiske
interessenter/idrætsklubber omkring muligheder og vilkår for samarbejde m.v.
Endvidere at der søges en nærmere afklaring af muligheder og vilkår for
gennemførelse af breddeidrætsmodellen i samarbejde med de 7 interesserede
skoler.
Det er forvaltningens vurdering, at planlægnings- og udviklingsarbejdet
vil kunne gennemføres således, at der inden sommeren 2006 kan forelægges konkrete
forslag om gennemførelse et idrætsskoleprojekt. Projektet kan herefter
realiseres fra skoleåret 2007/08. Det anbefales, at der i budgetforslaget for
2006 afsættes et beløb på 1,0 mio. kr. til planlægnings- og udviklingsarbejdet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af forslag til
budget 2005 blev der vedtaget følgende hensigtserklæring:
"Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anmodes om i samarbejde med
Kultur- og Fritidsforvaltningen at udarbejde en analyse og et
beslutningsgrundlag om at skabe en idrætsskole efter samme model som sang- og
musikskolen på Skt. Annæ - med både
mulighed for at dyrke elite og breddeidræt i tilknytning til f.eks. Grøndalscentret
med Genforeningspladsen og den kommende ny svømmehal på Bellahøj."
På denne baggrund er redegørelsen om idrætsskoleprojektet, som blev
udarbejdet på foranledning af et medlemsforslag fremsat af Majbritt Mamsen
(C), og som blev behandlet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 1.
september 2004 (U148/04), blevet opdateret i samarbejde med Kultur- og
Fritidsforvaltningen og i denne udformning forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget
i mødet den 16. marts 2005 (U40/05).
Redegørelsen samt opdatering er vedlagt som bilag.
Høring
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede i ovennævnte møde den 16.
marts 2005 at udsende redegørelsen med bilag til høring hos samtlige
folkeskoler, Fællesrådet for Folkeskolen, Fælles Pædagogisk Råd og andre
relevante interessenter. I høringsmaterialet indgik partiernes kommentarer til
redegørelsen.
Høringsparterne har forholdt sig til de i redegørelsen opstillede
modeller, som repræsenterer en varieret balance mellem elite og bredde-idræt.
Få skoler går ind for elite-modellen (1 elitespor + breddespor – den kombinerede
model 3), mens nogle går ind for breddemodellen. Enkelte andre skoler peger på
etablering af et idrætskoletilbud på linie med Billedskolen, mens nogle skoler
går direkte imod eliteprojektet og foretrækker en generel opkvalificering af
alle skoler inden for idrætsfeltet.
Høringssvarene aftegner følgende samlede billede – med angivelse af
skolernes aktuelle størrelse og skoledistrikt.
Model |
Skole |
Spor |
Skoledistrikt |
|
|||
Elite – et eliteidrætsspor
og breddeidrætsspor (den kombinerede model 3) |
|||
|
Klostervængets Skole |
2 |
4 |
|
Bellahøj Skole |
3 |
11 |
|
Frederikssundsvejens Skole |
2 |
12 |
Bredde – alle eller
enkelte breddeidræts-spor (model 1) |
|||
|
Nyboder Skole |
2 |
1 |
|
Sortedamskolen |
3 |
3 |
|
Jagtvejens Skole + andre Nørrebro-skoler |
1 |
5 |
|
Oehlenschlægersgades Skole |
2 |
7 |
|
Vigerslev Allés Skole |
2 |
9 |
|
Rødkilde Skole |
4 |
10 |
|
Voldparkens Skole |
2 |
11 |
Støtter principielt
projektet, men er ikke selv interesseret |
|||
|
Heibergskolen |
- |
3 |
|
Havremarkens Skole |
- |
6 |
|
Ellebjerg Skole |
- |
8 |
Idrætsskole – særligt
skoletilbud på linie med Billedskolen |
|||
|
Nyboder Skole |
- |
1 |
|
Sortedamskolen |
- |
3 |
|
Oehlenschlægersgades Skole |
- |
7 |
|
Bispebjerg Skole |
- |
12 |
Herudover er følgende interessenter positive over for eliteprojektet:
Interessent |
Bemærkninger |
Team Copenhagen |
Elite fra 7. – 9. klassetrin med et tæt samarbejde med idrætsklubber,
idet læreruddannelsen ikke kan modsvare eliteidrætten |
Danmarks Idrætsforbund |
Samarbejde med den ultimative idrætsskole |
Dansk Skoleidræt |
Efteruddannelse vil være en forudsætning |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
Anbefaler Esbjerg-modellen: idræt
på overbygningsklassetrin, som varetages af samarbejde med
idrætsklubber |
Blandt øvrige høringsparter er følgende tilkendegivet:
Høringspart |
Bemærkninger |
Skole og Samfund |
Foretrækker at midlerne deles ud til alle, og at Team Danmark og
Lokale- og anlægsfonden finansierer idrætsskoleprojekt i Kongens Enghave |
Fællesrådet for Folkeskolen |
Socialdemokraterne: peger på fodboldskole KLF: midlerne skal komme alle til gode KSF: bør indgå i Københavnermodellen for integration |
Fælles Pædagogiske Råd |
Generel opprioritering; særligt Idrætsskoletilbud på linie med
Billedskolen; distriktsvise idrætsskoler |
DGI |
Anbefaler model 1 (breddemodel) |
Endvidere henvises til selve høringssvarene, som er vedlagt som bilag.
Forvaltningens bemærkninger
på baggrund af høringssvarene
Som det fremgår af høringssvarene, er der kun i meget begrænset omfang
(3 skoler) interesse for en skole med et eliteidræts-spor og breddeidræts-spor
(den kombinerede 3. model), mens der er en vis interesse (7 skoler) for en
skole med breddeidræt (model 1). Herudover støtter 3 skoler principielt
projektet, men er ikke selv interesseret.
Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at en skole med et
eliteidræts-spor skal have en vis størrelse, idet skolen både skal rumme elever
fra nærområdet og elever, som søger eliteidrætssporet fra andre dele af byen –
og dermed også en pædagogisk og organisatorisk robusthed, som grundlag for at
opretholde den nødvendige balance mellem eliteidræts-sporet og breddeidræts-sporet.
Om de 3 skoler, som viser interesse for indpasning af et
eliteidræts-spor, skal det bemærkes, at det for Klostervængets Skole og
Frederikssundsvejens Skole gælder, at de begge i forvejen arbejder med
idrætsprojekter som en del af skolens profil. Der er tale om 2-sporede skoler –
dvs. relativt små skoler i forhold til at bære et egentlig eliteidrætsspor.
Bellahøj Skole er en 3-sporet skole, som umiddelbart ville kunne bære en model
med 2 almindelige spor og 1 elitespor. Forvaltningen har dog noteret sig, at
der af den fremsendte udtalelse fra en større kreds af skolens lærere kan
herske tvivl om, hvorvidt et eliteidrætsprojekt på skolen hviler på den
fornødne opbakning.
De 7 skoler, som peger på breddemodellen, strækker sig fra en 1-sporet
skole (Jagtvejens Skole, som dog ønsker samarbejde med andre Nørrebro Skoler)
over 2-3 sporede skoler til en 4 sporet skole (Rødkilde Skole). Af skolernes
bemærkninger fremgår, at der er tale om forskellige modeller for
breddeidrætsskolen: breddeidrætten omfatter enten alle, enkelte eller kun et af
skolens spor. Interessen for breddeidrætsmodellen er stort set fordelt over
hele byen – med undtagelse af skoler på Amager.
Mens der i de uddannelsespolitiske organer og interesseorganisationer
(blandt andre Fællesrådet for Folkeskolen, Skole og Samfund, faglige
organisationer) lægges mere vægt på en generel opkvalificering af
idrætstilbuddet i folkeskolen, er der blandt de idrætspolitiske organer (blandt
andre Team Copenhagen og DIF) opbakning til eliteidrætsprojektet. Her ses det
som en forudsætning, at der etableres et tæt samarbejde med idrætsklubber, som
skal stå for idrætten.
I den forbindelse har forvaltningen hæftet sig ved Esbjerg-modellen
(eliteidræt alene på 7.- 9. klassetrin i samarbejde med lokale idrætsklubber),
som blandt andre Kultur- og F
ritidsforvaltningen har fremhævet.
Den videre planlægning
Det er fortsat forvaltningens opfattelse, at der i den videre proces
primært skal tages afsæt i den kombinerede model (model 3), dvs. at
undervisningstilbuddet tilrettelægges således, at det dækker både eliten og
bredden. Såfremt modellen skal implementeres på en eksisterende folkeskole,
skal der være mulighed for at optage elever fra hele kommunen. Samtidig må det
forudses, at modellen begrænser kapaciteten på den pågældende skole, hvorfor
der skal tilvejebringes supplerende kapacitet gennem ud-/ombygning af en
nærliggende skole.
Som fremhævet af forvaltningen vil etablering af en idrætsskoleprojekt
på en eksisterende skole have afgørende indvirkning på hele skolens virke og
forældrenes forventning til skolen. Der vil derfor forestå et større
planlægningsarbejde med afklaring af skolens organisering, pædagogiske profil,
en nødvendig "markedsføring" af projektet over for københavnske forældre,
tilvejebringelse af faciliteter og etablering af samarbejde med idrætscentre,
idrætsklubber og idrætspolitiske organer m.v.
På den baggrund foreslår forvaltningen, at der tilrettelægges en række
planlægningsforløb med henblik på udarbejdelse af endeligt forslag om etablering
af en eller flere idrætsskoler på eksisterende folkeskoler. Det må samtidig
forudses, at gennemførelsen af dette planlægningsarbejde først vil kunne føre
til etablering af idrætsskoletilbuddet fra skoleåret 2007/08 – idet forslaget
ikke vil kunne foreligge i sin endelig form inden indskrivningen (november
2005) til det kommende skoleår.
Med henblik på etablering af en folkeskole med den kombinerede model
(eliteidræts-spor og breddeidræts-spor) foreslås gennemført et udviklings- og
afklaringsarbejde i samarbejde med de 3 skoler, som har vist interesse for
denne model (Klostervængets Skole, Bellahøj Skole og Frederikssundsvejens
Skole).
Samtidig vil forvaltningen optage kontakt med relevante interessenter –
blandt andre Kultur- og Fritidsforvaltningen, Team Copenhagen, DIF m.fl. med
henblik på afklaring af forventninger til
eliteidrætsskole-projektet, vilkår og muligheder for samarbejdsmodellen,
herunder samarbejdet med idrætsklubber. I den forbindelse vil det være
fordelagtigt at tilrettelægge nogle studieture, blandt andre til Esbjerg med
henblik på en nærmere vurdering, videndeling og erfaringsopsamling omkring
Esbjerg-modellen, ligesom det kan være relevant af søge viden og erfaring i udlandet
(f.eks. Sverige).
Tilsvarende foreslås en afdækning af mulighederne for etablering af en
eller flere skoler efter breddeidræts-modellen i samråd med de 7 skoler, som
har vist interesse for denne model.
I det videre arbejde vil det endvidere blive vurderet, om der er
grundlag for at udforme et særskilt Idrætsskoletilbud på linie med Billedskolen
og Musikskolen.
På denne baggrund vil forvaltningen forelægge konkrete forslag om
etablering af idrætsskolemodeller på en eller flere af de eksisterende skoler
inden sommeren 2006.
Forvaltningen arbejder også med mulighederne for at indpasse en
idrætsskoleprofil i forbindelse med den samlede planlægning af nyt skolebyggeri
i Ørestad, ligesom mulighederne undersøges i forbindelse med den ny skole i
Sydhavn. Forvaltningen vil for udvalget fremlægge forslag herom inden udgangen
af indeværende år.
Økonomi
Ved etablering af et idrætsskoleprojekt efter model 3 (den kombinerede
model) forudsættes tilført ressourcer i størrelsesordenen 6,9 mio. kr. på
årsbasis, når idrætsprojektet er fuldt udbygget, jf. forvaltningens notat af 9.
marts 2005 med oversigt over anslåede årlige driftsudgifter, som er vedlagt som
bilag 2. Midlerne skal primært anvendes til afvikling af idrætstimer og
aktiviteter, herunder midler til anvendelse (leje) af anlæg, transport m.v. I
en opbygningsfase vil det være nødvendigt, at der inden for denne ramme
anvendes midler til indretning, anskaffelse af udstyr m.v.
Med denne model vil skolen i sagens natur skulle opbygges og udvikles
over flere år, jf. også beskrivelsen i vedlagte redegørelse. Den samlede
driftsøkonomi i de kommende 3 år kan anslås som følger:
Mio. kr.
Budgetår |
Udgifter |
Drift/udstyr |
I alt |
2006 - planlægning |
Faglig rådgivning, facilitetsmæssige analyse og vurderinger,
markedsføring, efteruddannelse af lærere m.v. |
1,0 |
1,0 |
2007 – 5/12-drift |
Lærertimer, efteruddannelse, lejeaftaler, basisudgifter Udstyr, faciliteter m.v. |
1,4 2,0 |
3,4 |
2008 – helårsdrift |
Lærertimer, lejeaftaler, stævner, instruktører m.v. Udstyr, faciliteter m.v. |
1,9 2,0 |
3,9 |
Forvaltningen må tage forbehold for ovenstående anslåede udgifter, idet
der først i gennem det forestående planlægnings- og udviklingsarbejde kan
skabes den fornødne afklaring af primært de udgifter, som er forbundet med leje
af idrætsanlæg, honorering af konsulenter, økonomiske forhold som følge af
samarbejdsaftaler m.v.
Såfremt idrætsskolen indgår i en helt nyt skolebyggeri, vil der være
behov for et tilsvarende beløb på årsbasis, når skolen er fuldt udbygget.
Hertil kommer supplerende anlægsudgifter forbundet med etablering af egentlig
idrætsanlæg. Der kan ikke gives et endeligt bud på den supplerende anlægsudgift,
men det må forventes, at den samlede anlægsudgift ved etablering af en ny skole
skal forøges med minimum 10-12 mio. kr. Det kan i den forbindelse komme på tale
at etablere de særlige idrætsanlæg i samarbejde med Kultur- og
Fritidsforvaltningen eller ved eventuel medfinansiering fra fonde, private
virksomheder og lignende.
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ønskeliste til budgetforslaget for
2006 er afsat 4,0 mio. kr. til gennemførelse af et idrætsskoleprojekt. Som
følge af at idrætsskoleprojektet først vil kunne realiseres fra skoleåret 2007/08,
bør der i 2006 alene afsættes 1,0 mio. kr. til planlægnings- og udviklingsarbejdet,
som bruges til dækning af udgifter til planlægning, efteruddannelse af lærere
m.v., jf. også ovenstående tabel.
Miljøvurdering
Sagstypen
er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over
sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen yderligere bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
- Bilag 1: Redegørelse
vedrørende idrætsskoleprojekt med tillæg og bilag
- Bilag 2: Anslåede
driftsudgifter ved etablering af en idrætsskole
- Bilag 3: Partiernes
kommentarer til redegørelsen
- Bilag 4: Indkomne
høringssvar
Peter
Rasmussen
Michael
H. Olsen