Evaluering af udvalgets arbejds- og mødeform
Evaluering af udvalgets arbejds- og mødeform
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. juni 2000
8. Evaluering af udvalgets arbejds- og mødeform
UUU 175/2000 J.nr. U101/00
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at vedlagte spørgeskemaer angående udvalgets arbejds- og mødeform godkendes og afleveres i udfyldt stand på mødet den 21. juni 2000 med henblik på endelig drøftelse i udvalget den 2. august 2000
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 17. juni 1998, at udvalgets arbejds- og mødeform skal evalueres en gang årligt. På denne baggrund er der udarbejdet et spørgeskema til udvalgets besvarelse.
SAGSBESKRIVELSE
I maj-juni 1998 og 1999 blev der gennemført en evaluering af udvalgsmedlemmernes holdning til udvalgets arbejds- og mødeform. Evalueringen var baseret på en spørgeskemaundersøgelse og tog sit afsæt i forretningsordenen for udvalget. Udvalget tiltrådte i den forbindelse et forslag om, at der hvert år skal gennemføres en ny evaluering af udvalgets arbejds- og mødeform.
På denne baggrund og med udgangspunkt i en justeret udgave af spørgeskemaet fra 1999 gennemføres en evaluering af udvalgets nuværende arbejds- og mødeform. Formålet hermed er dels at skabe et øjebliksbillede af udvalgets opfattelse af dets arbejds- og mødeform, dels at vurdere udviklingen siden 1999-evalueringen.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Spørgeskema angående udvalgets arbejds- og mødeform
Peter Rasmussen
Michael Schultz