Mødedato: 07.03.2001, kl. 13:00

Borgerservicepuljen

Borgerservicepuljen

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. marts 2001

 

2. Borgerservicepuljen

UUU 61/2001 J.nr. U37/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at ansøgningerne til borgerservicepuljen godkendes

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 21. februar 2001:

Udsat.

RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2000 den 14. oktober 1999 blev der etableret en borgerservicepulje på 3,9 mill. kr. Puljen blev oprettet med henblik på igangsættelse af initiativer møntet på forbedring af den kommunale services.

Midlerne fordeles efter ansøgning til Borgerrepræsentationen til serviceinitiativer inden for følgende kategorier:

  • Læring
  • Omstilling
  • Brugerinddragelse

Forvaltningen indstiller på denne baggrund, at der søges om midler på i alt ca. 1,47 mill. kr. til gennemførelse af i alt 10 projekter.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2000 den 14. oktober 1999 blev der etableret en borgerservicepulje på 3,9 mill. kr. Puljen blev oprettet med henblik på igangsættelse af initiativer møntet på forbedring af den kommunale service.

Midlerne skal anvendes til serviceinitiativer inden for følgende kategorier:

  • Læring
  • Omstilling
  • Brugerinddragelse

Det er en betingelse for tildeling af puljemidler, at der ved projektets afslutning udarbejdes en evaluering af projektforløbet.

Forvaltningen har på denne baggrund udarbejdet følgende projektansøgninger:

  1. Aktiv dialog med skolebestyrelserne – Der ansøges om 175.000 kr.
  2. Demokrati i folkeskolen – Der ansøges om 82.000 kr.
  3. Informationshæfte om KESO (Københavns Kommunes elevsikkerhedsorganisation) – Der ansøges om 200.000 kr.
  4. Netbaseret fokusgruppe-konference – Der ansøges om 170.000 kr.
  5. Kvalitativ analyse af informationskvaliteten til forældre til tosprogede børn – Der ansøges om 45.500 kr.
  6. Brugerindflydelse på Københavns Kommunes sprogcentre for voksne udlændinge m.fl. – Der ansøges om 205.500 kr.
  7. Ny informationsstrategi i form af TV- og radiospots til voksne med læse- og staveproblemer i Københavns Kommune – Der ansøges om 296.000 kr.
  8. Elevdemokrati på gymnasier og hf-kurser (øget brugerinddragelse) – Der ansøges om 97.000 kr.
  9. Undervisningsvideo til for sent ankomne unge tosprogede og deres forældre om uddannelsessystemet– Der ansøges om 128.000 kr.
  10. Etablering af rådgivningsgrupper for forældre til autistiske børn – Der ansøges om 75.000 kr.

For en nærmere gennemgang af projektansøgningerne henvises til vedlagte bilag 2.

Økonomiforvaltningen vil på baggrund af de indkomne ansøgninger udarbejde en samlet indstilling til Borgerrepræsentationen vedrørende udmøntningen af borgerservicepuljen.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Bilag 1: Brev af 11. januar 2001 med bilag fra Økonomiforvaltningen

  • Bilag 2: Projektbeskrivelser

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Michael Schultz

 

Til top