Udmøntning af budget 2001 - anvendelse af ekstra ressourcer til tosprogede elever
Udmøntning af budget 2001 - anvendelse af ekstra ressourcer til tosprogede elever
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. februar 2001
2. Udmøntning af budget 2001 - anvendelse af ekstra ressourcer til tosprogede elever
UUU 27/2001 J.nr. U28/01
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at de ekstra ressourcer til tosprogede anvendes til
- en udvidelse af antallet af sproggrupper
- en udvidelse af antallet af og ressourceniveauet på folkeskolernes sprogcentre
RESUME
Ved vedtagelsen af Budget 2001 afsatte Borgerrepræsentationen 3,8 mio. kr. yderligere som en udvidelse af elevfaktoren pr. tosproget elev svarende til en helårsvirkning på 9,1 mio. kr. i BR-København.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at de øgede ressourcer anvendes efter ovenstående retningslinier i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2001/02.
SAGSBESKRIVELSE
Ved vedtagelsen af Budget 2001 afsatte Borgerrepræsentationen 3,8 mio. kr. til BR-kommunen yderligere som en udvidelse af elevfaktoren pr. tosproget elev svarende til en helårsvirkning på 9,1 mio kr.
Forvaltningen foreslår, at udvidelsen anvendes til:
- en udvidelse af antallet af sproggrupper, således at nye skoler efter eget ønske kan deltage i projektet. Sproggruppeforsøget fra 1996-99 fik en positiv ekstern vurdering i december 1999. Fra august 2000 har yderligere to skoler startet sproggruppeklasser, og andre skoler har udtrykt interesse for eventuelt at indgå
- en udvidelse af antallet af og ressourceniveauet på folkeskolernes sprogcentre. I folkeskolernes sprogcentre får tosprogede elever efter behov undervisning i dansk som andetsprog. Det er forvaltningens vurdering, at denne organiseringsform har betydet et væsentligt kvalitetsløft i skolernes undervisning i dansk som andetsprog Fra august 2000 blev yderligere 5 skoler tilbudt sprogcenter, således at der nu er 20 skoler med sprogcenter. Fra august 2001 tilbydes yderligere et antal skoler sprogcenter
Endelig vil der blive anvendt ressourcer på initiativer, der styrker skolernes samarbejde med de tosprogede forældre.
Økonomi
Udgiften afholdes inden for den udmeldte budgetramme til tosprogsområdet
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Lise Poulsen