Redegørelse vedrørende brug af puljen på 5 mill. kr. til ekstraarbejder
Redegørelse vedrørende brug af puljen på 5 mill. kr. til ekstraarbejder
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. december 2000
8. Redegørelse vedrørende brug af puljen på 5 mill. kr. til ekstraarbejder
UUU 369/2000 J.nr. U199/00
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at redegørelsen vedrørende brug af puljen på 5 mill. kr. til ekstraarbejder i 2000 tages til efterretning
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte på møde den 9. december 1999 Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indstilling om "Kapitalbevilling til anlægsarbejder", herunder at der under HP-øvrige blev afsat en pulje på i alt 5 mill. kr. til ekstraarbejder på handleplanskolerne.
Der foreligger nu en opgørelse over anvendelsen af midlerne fordelt på de enkelte skoler. Der er udført ekstraarbejder for i alt 4.141.000 kr.
De enkelte projekter beskrives i bilag 1.
SAGSBESKRIVELSE
Forvaltningen indstillede i efteråret 1999 i forbindelse med fremlæggelse af kapitalbevillingsforslag vedrørende Handleplan 1996-2000 til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der blev afsat en pulje på 5 mill. kr. til ekstraarbejder. Indstillingen blev godkendt i Borgerrepræsentationen den. 9. december 1999. Af indstillingen fremgik, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget ville blive forelagt en redegørelse for puljens anvendelse. Det er den redegørelse, der hermed fremlægges.
Puljen er anvendt til projekter på 11 skoler og har gjort det muligt for forvaltningen at imødekomme rimelige ønsker fra skolerne om udførelse af begrænsede ekstraarbejder, som ikke har været forudset i de oprindelige helhedsplaner og søgte bevillinger. Derved er uhensigtsmæssige besparelser eller ændringer i primært afslutningen af helhedsplanarbejderne undgået.
Muligheden for at anvende puljen har desuden forenklet beslutningsprocessen i forbindelse med gennemførelse af andre nødvendige og akutte ekstraarbejder, eksempelvis asbestsaneringen på Strandvejsskolen.
Det er samlet vurderingen, at puljen har været et hensigtsmæssigt og smidigt redskab i forbindelse med realiseringen af de med helhedsplanerne forbundne byggearbejder. På den baggrund er puljen, der var et nyt tiltag i 2000, da også fastholdt i forbindelse med den kapitalbevillingsansøgning vedrørende Handleplan 1996-2000, der blev behandlet på udvalgsmødet den 8. november 2000.
Økonomi
Skole |
Anvendelse |
Udgift kr. |
Lykkebo Skole |
Afslutningsarbejder i forhold til ombygning |
550.000 |
Hyltebjerg Skole |
Forundersøgelse af utæt tag. Gennemførelse af indeklimaundersøgelse |
100.000 |
Skolen ved Sundet |
Opsætning af akustiklofter i 24 basislokaler |
800.000 |
Strandvejsskolen |
Miljøundersøgelser af fremtidig byggegrund på Gasværksgrunden |
230.000 |
Strandvejsskolen |
Udførelse af asbestrenovering i tagetage og rådgiverhonorar |
856.000 |
Lundehusskolen |
Etablering af to basislokaler i faglokale |
30.000 |
Vanløse Skole |
Etablering af ekstra børnehaveklasse |
180.000 |
Sortedamskolen |
Opmuring af murstenssøjler i forbindelse med tilbygning af 9 klasselokaler |
575.000 |
Østrigsgades Skole |
Flytning af pavillon |
120.000 |
Rådmandsgades Skole |
Etablering af gulv og lysgård |
550.000 |
Brønshøj Skole |
Forslag til fremtidig placering af billedkunstlokale |
40.000 |
Øster Farimagsgades Skole |
Arbejder i forbindelse med nedrivning af gårdtoilet |
110.000 |
I alt |
4.141.000 |
Udgifterne, der er budgettal, afholdes inden for rammerne af det samlede anlægsbudget for Folkeskoleområdet i 2000 (post 3.01.3).
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Bilag 1: Beskrivelse af de enkelte projekter
Peter Rasmussen
Jørn Larsen