Orientering om aktiviteter i forbindelse med efterårets indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse til skoleåret 2000/2001
Orientering om aktiviteter i forbindelse med efterårets indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse til skoleåret 2000/2001
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. december 2000
11. Orientering om aktiviteter i forbindelse med efterårets indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse til skoleåret 2000/2001
UUU 372/2000 J.nr. U195/00
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at redegørelsen om skolernes aktiviteter i forbindelse med indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse i skoleåret 2000/2001 tages til efterretning
RESUME
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 1. september 1999 blev det besluttet, at der i forbindelse med indskrivningen for skoleåret 2000/2001 skulle afsættes et beløb på 350.000 kr. til aktiviteter i forbindelse med indskrivningen til skoleåret 2000/01.
Skolerne kunne søge om del i den ekstraordinære bevilling til brug for aktiviteter i forbindelse med indskrivningen.
Der er indkommet 19 ansøgninger, og 17 ansøgninger er imødekommet.
SAGSBESKRIVELSE
Indskrivningsordningen i indeværende år er i det store og hele sket efter samme retningslinier som i 1999.
Den mest markante ændring var, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget, som et element i samtænkningen vedtog, at der på hver skole skulle oprettes et lokalt indskrivningsteam med deltagere fra såvel skole som tilknyttede fritidshjem/KKFO.
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 1. september 1999 blev det besluttet, at der i forbindelse med indskrivningen for skoleåret 2000/2001 skulle afsættes en ekstraordinær bevilling på 350.000 kr. til aktiviteter vedrørende inskrivningen til skoleåret 2000/01.
Den ekstraordinære bevilling kunne typisk anvendes til:
- Informationsmateriale i professionelt tilsnit
- Pjecer, foldere
- Videoer
- Plakater
- Velkomstmateriale - f.eks. malebog, refleksbrikker – til børnene
- Velkomstarrangement, f.eks. cirkus, busture
- Ekstra annoncering
- Traktement i forbindelse med informationsarrangementer
- Betaling for læreres deltagelse i informationsarrangementer
Skolerne kunne søge om del i denne bevilling til brug for aktiviteter i forbindelse med indskrivningen.
Kriterierne for at kunne få del i bevillingen var:
- skolen har problemer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal børn i forhold til kapacitet
- skolen har problemer med at tiltrække et alsidigt udsnit af grunddistriktets elevgrundlag
Der er indkommet 19 ansøgninger, og 17 ansøgninger er imødekommet.
Følgende skoler har fået del i bevillingen:
Alsgades Skole kr. 14.000
Jagtvejens Skole kr. 15.146
Oehlenschlægersgades Skole kr. 14.000
Rådmandsgades Skole kr. 20.000
Bispebjerg Skole kr. 20.000
Frederikssundsvejens Skole kr. 20.000
Grundtvigskolen kr. 19.000
Grøndalsvængets Skole kr. 7.500
Kirkebjerg Skole kr. 8.625
Amager Fælled Skole kr. 20.000
Sundbyøster Skole kr. 20.000
Sundpark Skole kr. 20.000
Tingbjerg Skole kr. 20.000
Østrigsgades Skole kr. 3.000
Dyvekeskolen kr. 20.000
Hillerødgades Skole kr. 20.000
Voldparkens Skole kr. 20.000
Følgende skoler fik afslag:
- Enghave Plads Skole, idet skolen ikke skønnes at opfylde et af de to kriterier
- Øresundsskolen (specialskole), idet denne skole ikke er en grunddistriktskole, og dermed ikke foretager almindelig indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse
Pengene er søgt til informationspjecer, spisearrangement i forbindelse med informationsaften, annoncering i lokalaviser, besøg i områdets børnehaver, betaling for børnehaveklasselederes deltagelse i informationsarrangement, busture, refleksbrikker, timer til lærerdeltagelse og porto.
Af den samlede bevilling er der således i alt tildelt 281.271 kr. til skoler samt disponeret 55.000 kr. til streamere på busser. Der er således forbrugt i alt 336.271 kr. af den samlede bevilling på 350.000 kr., det vil sige, at der er et mindreforbrug på kr. 13.729.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Ansøgningerne fra skolerne
Peter Rasmussen
Lise Poulsen