Status på skolernes udviklingsplaner
Status på skolernes udviklingsplaner
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. november 2002
5. Status på skolernes udviklingsplaner
UUU 427/2002 J.nr. U159/02
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udviklingsstrategiens reviderede plan for samarbejdet mellem skolerne, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendes
at vedlagte rapport om skolernes udviklingsplaner 2002-2006 tages til efterretning
Skolernes udviklingsplaner 2002-2006 er sammenskrevet i vedlagte rapport. Hermed giver skolerne et generelt billede af deres arbejde i 2001/2002 og af deres visioner for fremtiden. Rapporten er skolernes bidrag til den nødvendige kommunikation mellem pædagogisk praksis og skolepolitik. Sammenskrivningen indeholder skolernes status og udviklingstendenser set i relation til "Målsætning 2000", gode råd til politikerne og skolernes bud på nødvendige udviklingstiltag.
Den
generelle sammenskrivning af skolernes udviklingsplaner 2002-2006 er disponeret
ud fra de skolepolitiske målsætninger "Målsætning 2000". I hvert afsnit fokuseres
på en af målsætningerne. Ved at læse på tværs af alle udviklingsplanerne kan
det konstateres, at der er mindst 5 generelle og tværgående udviklingsbehov,
som gælder for et stort antal skoler.
· Udviklingsfremmende lærings- og trivselsmiljøer har en direkte sammenhæng med de fysiske rammers beskaffenhed
· Udviklingsstrategien med dens mulighed for at sætte individuelle præg på udviklingsprojekter appellerer til skolerne
· Skolen som arbejdsplads herunder psykisk arbejdsmiljø, organisatorisk eksperi-menteren og vilkår for læring, optager skolerne meget
· Der er behov for et udviklingsinitiativ vedrørende udvikling af en god evalueringspraksis
· Der er behov for et målrettet udviklingsinitiativ vedrørende børn med særlige behov, især nævnes sociale, adfærdsmæssige og trivselsmæssige problemstillinger
På udvalgsmødet den 11. september 2002 tiltrådte
Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstilling vedrørende rapporten
"Indsatsområder for folkeskolerne - Evaluering og status 2002". Rapporten er
udarbejdet af Udviklings- og Planlægningsområdet og er dermed forvaltningens
bidrag til gensidig formidling og inspiration i forbindelse med
udviklingsprojekter og programmer i byen.
På baggrund af de to rapporter fra henholdsvis forvaltningen og skolerne vil Uddannelses- og Ungdomsudvalget i starten af december 2002 få forelagt et forslag til fremtidige udviklingsprogrammer, som relaterer sig til "Målsætning 2000", til nationale skolepolitiske mål, og til den erfarede virkelighed, som forvaltningens og skolernes rapporter giver udtryk for. Forslaget vil desuden indeholde et bud på, hvordan balancepunktet mellem skolernes selvforvaltning på den ene side og realisering af politisk definerede mål på den anden kan tilgodeses.
Baggrund
I juni 2000 vedtog et flertal i Borgerrepræsentationen " Målsætning 2000", som er et fælles skolepolitisk målsætningspapir for skoler, lærere, forældre, elever og forvaltning. "Målsætning 2000 " blev hermed et værdibaseret redskab i den interne kommunikation mellem det politiske niveau, forvaltningsniveauet og skoleniveauet i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regi.
I juni 2001 afleverede Danmarks Pædagogiske Universitet en revideret evalueringsrapport "Udviklingsplaner – styring eller dialog?", som omhandler arbejdet med skoleudvikling og udviklingsplaner på de københavnske folkeskoler i perioden 1996/97 – 2000/01. Rapportens konklusion i form af 4 anbefalinger blev af forvaltning og skoleledere vurderet som relevante afsæt for det videre arbejde med udviklingen af skolerne i København. På den baggrund udarbejdede Uddannelses- og Ungdomsudvalget en udviklingsstrategi 2002- 2006.
De 4 anbefalinger er følgende:
1. Diskuter og afklar den styringsforståelse, der arbejdes med
2. Tænk i målrettede udfordringer i praksis
3. Prioriter at arbejdet med udviklingsplanen skal give anledning til pædagogisk refleksion og ny handling
4. Sørg for tæt opfølgning
Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte på sit møde den 19. september 2001 den nye udviklingsstrategi 2002-2006: "Udvikling af skoler og institutioner med fælles og individuelt præg". Strategien er udformet som en vision for arbejdet med den fortsatte udvikling af Københavns Kommunes skoler og institutioner. Den fælles udviklingsstrategi tilgodeser både en fælles udvikling for alle skoler og institutioner og tilgodeser den enkelte skoles eller institutions udviklingsbehov.
Justering af
samarbejdsplan 2002-2006
Udviklingsstrategien rummer også en 4-års plan for samarbejdet mellem skolerne, forvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsudvalget 2002-2006. Planen er tilpasset den kommunalpolitiske valgperiode med henblik på at skabe kontinuitet i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets arbejde med udviklingsopgaver.
Planen, som den foreligger, rummer ikke et tilstrækkeligt hensyn til skolebestyrelserne, som vælges i marts måned i det første kommunale valgår. Flere skolebestyrelser har givet udtryk for, at de ikke finder det rimeligt, at skolerne skal aflevere en 4-årsplan kun 2 måneder efter, at bestyrelserne er tiltrådt.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår derfor, at udviklingsstrategiens plan for samvirket justeres, så skolebestyrelserne fremover kan få bedre vilkår for at medvirke til udarbejdelse af skolernes 4-årige udviklingsplaner. Med den justerede plan vil skolebestyrelserne få fem måneder fra de tiltræder og til udviklingsplanen skal afleveres.
Om skolernes
udvikling 2002-2006
På udvalgsmødet den 11. september 2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstilling vedrørende rapporten "Indsatsområder for folkeskolerne - Evaluering og status 2002". Rapporten er udarbejdet af Udviklings- og Planlægningsområdet og er dermed forvaltningens bidrag til gensidig formidling og inspiration i forbindelse med udviklingsbehov, udviklingsprojekter og eventuelle udviklingsprogrammer i byen.
Evaluering og status 2002 er således et bidrag til den nødvendige kommunikation mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget, skolerne og forvaltningen.
På udvalgsmødet den 6. november 2002 fremlægger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen en sammenskrivning af skolernes 4-årige udviklingsplaner 2002-2006.
Hermed får skolerne lejlighed til at give et generelt billede af deres arbejde i 2001/2002 og deres visioner for fremtiden. Rapporten er skolernes bidrag til den nødvendige kommunikation mellem pædagogisk praksis og skolepolitik. Sammenskrivningen indeholder skolernes status og udviklingstendenser set i relation til "Målsætning 2000", gode råd til politikerne og skolernes bud på nødvendige udviklingstiltag.
Den generelle sammenskrivning af skolernes udviklingsplaner, som er på godt 20 sider, er disponeret med udgangspunkt i de skolepolitiske målsætninger "Målsætning 2000". Grundlaget for sammenskrivningen er alle skolernes udviklingsplaner, som samlet udgør ca. 2.800 sider. Det siger sig selv, at denne kortfattede sammenskrivning ikke kan yde alle skoler fuld retfærdighed. Hensigten er imidlertid også at sætte fokus på generelle og høj grad af fælles udsagn frem for mere individuelle udsagn.
Ved at læse på tværs af alle udviklingsplanerne kan det konstateres, at skolerne peger på mindst 5 generelle og tværgående udviklingsbehov, som gælder for et stort antal skoler.
· Udviklingsfremmende lærings- og trivselsmiljøer har en direkte sammenhæng med de fysiske rammers beskaffenhed.
Skoler som har fået et løft i form af renovering/ombygning af fysiske rammer beskriver omhyggeligt og engageret deres glæde over at udfylde de nye rammer. Mens skoler, som trænger til fysiske forbedringer, sætter deres fokus på at få rammerne forbedret.
· Udviklingsstrategien med dens mulighed for at sætte individuelle præg på udviklingsprojekter appellerer til skolerne.
Skolerne er generelt
bevidste om, at det ikke er muligt at udvikle alle områder på samme tid, og at
en målrettet og effektiv udviklingsindsats kræver, at noget sættes i fokus,
mens andet efterlades i mørke for en tid.
· Skolen som arbejdsplads optager skolerne meget, herunder det psykiske arbejds-miljø, organisatorisk eksperimenteren og vilkår for læring.
Generelt er udvikling af den gode praksis, trivsel og kvalitetsudvikling på dagsordenen. Mange steder er målet at uddelegere ansvar for økonomi og planlægning til selvstyrende team, som er centreret omkring en afdelingsstruktur. Delmål i processen er flere steder bedring af kommunikation og psykisk arbejdsmiljø.
· Der er behov for et udviklingsinitiativ vedrørende udvikling af en god evalueringspraksis.
Der skal arbejdes med at udvikle en kultur, hvor skolerne bevidst bruger deres erfaringer i synlige og målrettede kvalitetsudviklingsprocesser. En del skoler giver udtryk for, at de mangler konkrete evalueringsredskaber/kompetencer.
· Der er behov for et målrettet udviklingsinitiativ vedrørende børn med særlige behov, især nævnes sociale, adfærdsmæssige og trivselsmæssige problemstillinger.
I flere udviklingsplaner gives der udtryk for, at arbejdsglæden ønskes tilbage i skolen. Skolerne forsøger på mange måder at tage hånd om problemerne, som opleves som værende mere og mere påtrængende.
De to redegørelser fra henholdsvis den 11. september 2002 og den 6. november 2002 danner udgangspunkt for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til kommende udviklingsprogrammer. Forslaget vil blive fremlagt for Uddannelses- og Ungdomsudvalget på et udvalgsmøde den 4. december 2002.
I den sammenhæng vil der blive formuleret et forslag til udvalget, som omfatter resursefordeling af udviklingsmidler, decentralt og centralt. Forslaget til resursefordeling vil blive et bud på, hvordan balancepunktet mellem skolernes selvforvaltning på den ene side og realisering af politisk definerede mål på den anden kan tilgodeses.
Økonomi
Udgiften til udviklingsarbejde afholdes på konto 3.01.1 Folkeskoler. Udgiften til trykning af rapporten udgør 18.000 kr.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
· Bilag 1: Folkeskolernes udviklingsplaner 2002 – 2006, en sammenskrivning
· Bilag 2: Tidsplan for samarbejdet mellem skoler, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsudvalget
Peter Rasmussen
Dorrit Christensen