Mødedato: 06.11.2002, kl. 08:15

Fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2003/04

Fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2003/04

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. november 2002

 

 

15.      Fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2003/04

 

UUU 526/2002  J.nr. U155/02

 

 

INDSTILLING[e1] 

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud­valget,

 

at      indkomne høringssvar over forslag til distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2003/04 tages til efterretning

      

at      forslag til distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2003/04 godkendes, herunder

 

at      det maksimale børnehaveklassetal på Rådmandsgades Skole opretholdes på 4 klasser

 

 

 

RESUME[e2] 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede i mødet den 25. september 2002 forslag til distriktsskolernes maksimale kapacitet for børnehaveklasser og 1. klasser for samtlige distriktsskoler i Køben­havns Kommune. Kapaciteten angiver de rammer, in­den for hvilke forældrenes ønsker om optagelse på de enkelte skoler kan imødekom­mes. Kapaciteten for skoleåret 2003/04 fastlægges inden indskrivningen, som finder sted i november måned (uge 46 og 47).

 

Forslaget har været udsendt til høring i skolebestyrelserne. De indkomne høringssvar giver med undtagelse af høringssvaret fra skolebestyrelsen ved Rådmandsgades Skole ikke anledning til at foretage ændring af forslaget til kapacitetsfastsættelse.

 


SAGSBESKRIVELSE[e3] 

 

Forslaget til kapacitetsfastsættelsen for børnehaveklasser og 1. klasser tager ud­gangspunkt i skolernes bygningsmæssige kapacitet. Kapaciteten fastsættes under hensyntagen til søgemønsteret til og klassedannelsen for skoleåret 2002/2003 og den forventede udvikling i elev- og klassetal ifølge den seneste befolkningsprognose. Det bemærkes, at klassetallet og den foreslåede kapacitet vedrørende 1. klasse i skoleåret 2003/04 med få undtagelser er afledt af antallet af børnehaveklasser, som er dannet i indevæ­rende skoleår 2002/03.

 

Forslaget til kapacitetsfastlæggelse for skoleåret 2003/04 blev forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget i mødet den 25. september 2002, jf. vedlagte over­sigt. Oversigten er opdelt i 3 dele for den enkelte distriktsskole:

 

Status for skoleåret 2002/03:

                      - bygningsmæssig kapacitet (antal basislokaler)

                      - samlet antal klasser

                      - antal børnehaveklasser og 1. klasser

 

Prognose for skoleåret 2003/04:     

- forventet elevtal i børnehaveklasse og 1. klasse

                      - forventet antal børnehaveklasser og 1. klasser

 

Forslag til kapacitet i 2003/04:

                      - maksimalt antal børnehaveklasser og 1. klasser

 

Af oversigten fremgår, at flere skoler allerede i dag har flere klasser end basisloka­ler. I nogle tilfælde afhjælpes det i de kommende år ved allerede iværksatte ud­bygningsplaner, mens der for øvrige skoler ikke på nuværende tidspunkt foreligger godkendte planer for udbygning.

 

Kapacitetsfastsættelsen indebærer således, at hjemklasseprincippet (fortsat) ikke kan opretholdes på en række skoler. Blandt andet på denne baggrund er der i forslaget anført en række noter med bemærk­ninger.

 

I forhold til kapacitetsfastsættelsen for indeværende skoleår 2002/03 er der med det foreliggende forslag for skoleåret 2003/04 foretaget en række ændringer, som om­handler nedenstående skoledistrikter og distriktsskoler (idet ændringer af kapaciteten for 1. klasse i 2003/04, som er afledt af antallet af børnehaveklasser i 2002/03 ikke er omtalt).

 

  1. Indre By

Den Classenske Legatskole

Børnehaveklasse nedskrevet fra 2 til 1 spor 

  4. Ydre Østerbro

Kildevældsskolen

 

 

Klostervængets Skole

Børnehaveklasse opskrevet fra 3 til 4 spor

 

Børnehaveklasse opskrevet fra 2 til 3 spor

  5. Indre Nørrebro

Hellig Kors Skole

Børnehaveklasse nedskrevet fra 3 til 2 spor

  6. Ydre Nørrebro

  (Nyt forslag)

Rådmandsgades Skole

Børnehaveklasse bibeholdes på  4 spor

  7. Vesterbro

Matthæusgades Skole

Børnehaveklasse opskrevet fra 1 til 2 spor

 

 

 

Økonomi

 

Det stigende elev- og klassetal indebærer, at sporkapaciteten må udvides på skoler­ne. I nogle tilfælde vil det forudsætte en udbygning af skolerne for at fastholde hjemklasseprincippet. Anlægsudgifterne hertil vil - som hidtil - fremgå af en Hel­hedsplan for den enkelte skoles udbygning, som sammenfattes i årlige handleplaner, hvis gennemførelse afstemmes med de årlige anlægsbudgetter.  

 

Forslag om distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2003/04 har været udsendt til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den 30. oktober 2002.

 

Ved høringsfristens udløb er der indkommet høringssvar fra 13 skoler samt et samlet høringssvar fra skolebestyrelserne på Vesterbro. I vedlagte notat er redegjort for høringssvarene for så vidt angår de af skolerne fremførte ændringsforslag eller indsigelser.

 

Hovedparten af skolerne tilslutter sig, eller tager forslag til kapacitetsfastsættelse til efterretning.

 

Nogle skoler peger dog på akutte kapacitetsproblemer, som ikke gør det muligt at opretholde hjemklasseprincippet. Forvaltningen må hertil anføre, at elev- og klassetal stiger hurtigere end planerne for udbygning af skolerne kan gennemføres med den foreliggende anlægsøkonomi.

 

Skolebestyrelsen på Rådmandsgades Skole anfører i sit høringssvar, at skolen bør fastsættes til 4 spor i børnehaveklasserne i stedet for 3 spor som foreslået i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget i mødet den 25. september 2002. Rådmandsgades skolebestyrelse anfører som begrundelse herfor, at skolen er udbygget til 4 spor, samt at en nedskrivning af kapaciteten til 3 spor vil betyde, at skolen må afvise elever fra Ydre Østerbro. Netop disse elever har betydet, at Rådmandsgades Skole for første gang i 8 år har "knækket kurven" med en stigende 2- sprogsprocent. Forvaltningen tager på den baggrund skolebestyrelsens anbefaling til efterretning.

 

På denne baggrund indstiller Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at skolernes høringssvar tages til efterretning, og at distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2003/04, med undtagelse af Rådmandsgades Skole, fastholdes som foreslået i indstillingen til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 25. september 2002. Rådmandsgades Skole foreslås at bibeholde 4 spor i børnehaveklassen i stedet for 3 spor.

 

 

Miljøvurdering

 

Ingen bemærkninger

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BIALG VEDLAGT

·        Bilag 1: Skolernes høringssvar

·        Bilag 2: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens notat af 30. oktober 2002

·        Bilag 3: Oversigt over Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til kapacitetsfastsættelse for skoleåret 2003/04

 

 

 

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

 

 


 


 [e1]00105518DOC

 [e2]00105519DOC

 [e3]00105524DOC

Til top