Mødedato: 06.10.2004, kl. 08:15

International Strategi- og Handleplan

International Strategi- og Handleplan

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. oktober 2004

 

 

5.      International Strategi- og Handleplan

  J.nr. U 97/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud­valget,

  

at     forslag til International Strategi- og Handleplan for Uddannelses- og Ungdoms-       udvalget godkendes som grundlag for udvikling og gennemførelse af det internationale arbejde

 

 

 

 

RESUME

Efter beslutning i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 16. juni 2004 blev forslag til International Strategi- og Handleplan for Uddannelses- og Ungdomsudvalget udsendt til høring i Fællesrådet fra Folkeskolen, Gymnasie- og HF-rådet og i Ungdomsskolebestyrelsen.

 

Høringssvarene tilslutter sig forslaget, idet der anføres enkelte bemærkninger, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil medtage ved den konkrete udmøntning af Strategi- og Handleplanen.

 

Forslaget har afsæt i den af Borgerrepræsentationen i efteråret 2003 vedtagne Internationale Strategi for Køben­havns Kommune. Det blev forudsat, at de enkelte fagforvaltninger udarbejder et for­slag til International Strategi- og Handleplan for 2004-06, som forelægges de re­spektive fagudvalg i sommeren 2004 til godkendelse.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens for­slag til International Strategi- og Handleplan for 2004-06 er udformet som en rammeplan for forvaltningens arbejde med det internationale felt i de kommende år.

 

Inden for rammerne opstilles mål og indsatsområder for arbejdet, der naturligt vil blive gennemført på flere niveauer – lige fra skole-/institutionsniveau over forvalt­ningsniveau til det ledelsesmæssige og politiske niveau.

 

I foråret 2005 vil forvaltningen fo­relægge en redegørelse om initiativer og aktiviteter på området.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

I Forslaget til Strategi- og Handleplanen har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen opstillet en række indsatsområder, som tager udgangspunkt i en overordnet målsætning:

o       Bidrage til at Københavns børn, unge og voksne kan udvikle og beher­ske kompe­tencer i et internationalt perspektiv

o       Udveksle viden og erfaring internationalt om god praksis for nye læringsfor­ståel­ser og nye læringsmetoder

o       Bidrage til at demokratiske, sociale og kulturelle kompetencer udvikles og gøres til genstand for international viden- og erfaringsdeling, med særligt henblik på at fremme unges deltagelse i demokratiske beslut­ningsprocesser

 

Indsatsområderne er samlet inden for Københavns Kommunes overordnede målsæt­ninger:

Den lærende by, som omfatter folkeskolens udviklingsprogrammer, internationale undersøgelser (PISA m.fl.), fysiske og organisatoriske læringsmiljøer og miljøun­dervisning.

Den indflydelsesrige by, som er forankret gennem medlemskabet af EU's Regions­udvalg og "Eurocities" og udformning af en ungdomspolitik.

Byen i vækst, som omfatter et bredt felt inden for E-learning, virtuelle undervis­ningsmetoder og –miljøer og udvikling af moderne kommunikations- og kulturtek­nikker i forbindelse med kommunens erhvervspolitiske arbejde.

Den inkluderende og integrerende by, som omhandler forebyggelse og bekæmpelse af social og etnisk eksklu­dering og segregering gennem såvel uddannelses- og vejledningsinitiativer og udvikling af det kø­benhavnske "magnetskole"-koncept.

 

Høringssvar

På møde i Fællesrådet for Folkeskolen tilkendegives, at gennemførelsen af Strategi- og Handleplanen givet vil forudsætte tilførsel af ressourcer på længere sigt.

 

Gymnasie- og HF-rådet hilser planen velkommen og afventer konkrete udspil og opfølgning.

 

Ungdomsskolebestyrelsen bemærker, at den internationale orientering primært skal fremme videndeling og kompetenceudvikling på tværs af landegrænser, og at initiativerne må kunne begrundes ud fra et princip om added value på alle niveauer. Bestyrelsen fremhæver Ungdomsskolens arbejde inden for feltet second chance education.

 

Samlet skal Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen hertil bemærke følgende: dels må det påregnes, at der i de kommende år afsættes midler til gennemførelse af planen, og dels vil forvaltningen i foråret 2005 forelægge en mere konkret udmøntning af planen. Videndeling og kompetenceudvikling indgår som centrale elementer i arbejdet med planens gennemførelse, herunder indhentning og afprøvning af ny viden fra andre lande. Hertil kommer initiativer, som kan bidrage i bestræbelserne på at fremme København som en international by.

 

På denne baggrund indstiller forvaltningen, at forslag til International Strategi- og Handleplan for Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtages som grundlag for det videre arbejde i perioden 2004-06.

 

 

Økonomi

 

Der er ikke umiddelbart forbundet udgifter med udarbejdelsen og gennemførelsen af Strategi- og Handleplanen, men det må forudses, at der i de kommende år vil blive behov for at tilvejebringe midler for at fastholde og udvikle strategien.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Høringssvar fra Gymnasie- og HF-rådet, Fællesrådet for Folkeskolen og Ungdomsskolebestyrelsen

 

 

 

                    Peter Rasmussen                           

                                                              Jørn Larsen

 

 

 


 


Til top