Henvendelse om oprettelse af produktionsskole
Henvendelse om oprettelse af produktionsskole
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. oktober 2004
2. Henvendelse om oprettelse af produktionsskole
J.nr. U167/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at ansøgningen om at oprette en produktionsskole på Amager ikke imødekommes
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har modtaget en henvendelse vedrørende oprettelse af en produktionsskole på Amager.
Det er en betingelse for ydelse af statstilskud pr. 1. januar 2005, at produktionsskolens vedtægter godkendes af Københavns Kommune, og at kommunen yder grundtilskud til skolen fra 1. januar 2005.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan ikke anbefale oprettelsen af en produktionsskole, da det vil medføre ekstraudgifter på 0,4 mio. kr. i 2005 og 3,3 mio. kr. i 2006 på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har modtaget en henvendelse vedrørende oprettelse af en produktionsskole på Amager.
Det er en betingelse for ydelse af statstilskud pr. 1. januar 2005, at produktionsskolens vedtægter godkendes af Københavns Kommune, og at kommunen yder grundtilskud til skolen fra 1. januar 2005.
Produktionsskoler etableres som uafhængige, selvejende
institutioner med bestyrelse og vedtægter, som skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, dvs. Borgerrepræsentationen. I forbindelse med godkendelse
af vedtægter skal det påses, at skolerne råder over egnede lokaler og kan
påbegynde deres virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.
For at skolerne kan opnå statstilskud pr. 1. januar 2005, skal ansøgningen være indsendt til Undervisningsministeriet inden den 1. november 2004. Ansøgningen skal som minimum indeholde: 1) En nærmere beskrivelse af skolens virksomhed, herunder antallet af forventede årselever i det kommende år. 2) Et kommunalt tilsagn om ydelse af grundtilskud.
Amager
produktionsskoles ansøgning
Skolen har indsendt virksomhedsplan, vedtægter, budget, oversigt over lokaler samt begrundelse for henvendelsen.
Begrundelse for
henvendelse
Henvendelsen begrundes i, at
personkredsen bag initiativet i perioden 1. juni 2002 til 30. november 2003 har
arbejdet på Københavns Produktionsskoles afdeling på Amagerbrogade 137 med
linierne Butik & Handel, Lager & Logistik. Ledelsen af Københavns
Produktionsskole besluttede af nedlægge afdelingen den 30. november 2003.
I den periode
Amagerbrogadeafdelingen eksisterede, havde den veludbyggede kontakter til det
lokale erhvervsliv og de lokale ungdomsinstitutioner og vejledere og det er
disse kontakter, som initiativtagerne bag henvendelsen ønsker at bygge videre
på.
Ifølge ansøgers kendskab til Amager og tidligere erfaring, er det ansøgers vurdering, at der vil være et rekrutteringspotentiale blandt unge 18 til 25-årige, som modtager kontanthjælp.
Godkendelse af vedtægter
m.v.
Forvaltningen har gennemgået produktionsskolens vedtægter med henblik på at sikre, at skolen er en uafhængig, selvejende institution samt, at bestemmelserne i produktionsskoleloven samt bekendtgørelse om vedtægter for produktionsskoler m.v. er overholdt.
I forbindelse med godkendelse af
vedtægter skal det ligeledes påses, at skolen kan påbegynde sin virksomhed på
et realistisk økonomisk grundlag.
Forvaltningen vurderer på det foreliggende grundlag, at skolens budget er realistisk og bæredygtigt.
Ifølge produktionsskolelovgivningen skal kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af skolens vedtægter påse, at skolen råder over egnede lokaler og at skolens lokaler, udstyr og inventar kan danne ramme for opfyldelse af formålet med produktionsskolens virksomhed og at eventuelle krav fra brand-, sundheds-, fødevare- og arbejdsmiljømyndigheder er opfyldt.
Forvaltningen vil på det foreliggende grundlag kunne godkende de lokalefaciliteter, som i givet fald skal anvendes af produktionsskolen, idet lokalerne er dimensioneret efter det fastsatte antal årselever og de værkstedsaktiviteter, der er fastlagt. Den nærmere indretning af lokalerne vil blive foretaget af produktionsskolen efter deres behov og ønsker.
Undervisningens indhold og omfang
Karakteristisk for en produktionsskole er, at skolen samarbejder med det ordinære uddannelsessystem samt, at den har tæt kontakt til erhvervslivet med det formål, at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Ifølge produktionsskoleloven skal produktionsskoler tilbyde undervisningsforløb til unge under 25 år, som ikke ha r gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Ifølge bekendtgørelsen om produktionsskoler om indhold og tilrettelæggelse af skoletilbuddet skal produktionsskolerne udbyde en flerhed af værkstedsundervisningstilbud, der indholdsmæssigt dækker mindst tre beskæftigelsesområder. Tilbuddene skal fortrinsvis have relation til erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser sådan, at deltagerne sikres mulighed for at orientere sig mellem flere beskæftigelsesområder. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.
Der er følgende krav til produktionsskolernes undervisningstilbud:
1. Værkstedsundervisning, der tager udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser
2. Undervisning, der sammenknytter værkstedsundervisningen og den tilhørende teori
3. Undervisning, der styrker elevernes grundlæggende færdigheder
4. Anden undervisning, der medvirker til at styrke elevernes udvikling
5. Undervisning, der afledes af arbejdet på værkstedet.
Produktionsskoletilbud skal desuden omfatte undervisning i almene fag, herunder dansk, matematik og IT.
Forvaltningen
har modtaget skolens virksomhedsplan og kan konstatere, at den lever op til
ovennævnte krav om en flerhed af mindst tre beskæftigelsesområder.
Ifølge virksomhedsplanen skal Amager produktionsskole omfatte følgende 4 værksteder:
1. Kontorfag, herunder undervisning i bogføring, budgetlægning, regnskaber, rapporter og Internet.
2. Butiks- og servicefag, herunder undervisning i transport, lager, sikkerhed og rengøring.
3. Hotel- og restaurationsfag, herunder undervisning i hygiejne, kostlære, indkøb, disposition, receptionstjeneste, kundebetjening. En del af den praktiske undervisning foregår i samarbejde med lokale restaurationskøkkener.
4. Søfart og sejlerkundskabsfag, herunder undervisning i alment kendskab til en båds opbygning, indretning, maskineri. Introduktion til navigation, forskellige typer maskiner, søfartshistorie, traditioner og teknisk udvikling.
Skolen tilstræber et nært samarbejde med det lokale erhvervsliv. Som følge af skolens placering på Amager peges på følgende samarbejdspartnere: Lufthavnen, Ørestaden, DSB, Metro, Fields, den lokale detailhandel og lokale servicevirksomheder, hoteller, Agenda 21 centre, Copenhagen/Malmø Port m.fl.
Skolen planlægger et samarbejde med dels fagligt relevante, dels elevrelevante institutioner, herunder Produktionsskoleforeningen, skolevejledere, lokalcentre, Agenda 21 centre, Ungdomsinstitutioner i Øresundsregionen.
Skolen peger på uddannelsesmuligheder i relation til uddannelserne på
teknisk skole, handelsskole, Landtransportskole, Søfartsskole,
Navigationsskole, Kokkeskole, Tjenerskole samt det almene gymnasium.
Ifølge lovgivningen skal skolens vejledning omfatte både formelt
tilrettelagt uddannelses- og erhvervsvejledning, og daglig vejledning og
rådgivning i form af samtaler, der foregår integreret i de sociale og
arbejdsmæssige processer.
Vejledningen har til formål at støtte deltagerne i at opstille uddannelses- og erhvervsrettede mål med henblik på forløbet efter produktionsskoleopholdet, herunder muligheder i uddannelsessystemet og erhvervslivet, tilskudsmuligheder i form af uddannelsesstøtte, forventede beskæftigelsesmuligheder, overgang til anden uddannelse eller erhverv.
Forvaltningen kan konstatere, at skolen ifølge virksomhedsplanen tilbyder vejledning i henhold til lovkravet. Forvaltningen kan ligeledes konstate re, at skolen tilbyder undervisning i de ovennævnte almene fag.
Produktionsskolerne betaler en
skoleydelse til eleverne på henholdsvis 527 kr. pr. uge til unge under 18 år og
1265 kr. pr. uge til unge over 18 år. Staten refunderer udgiften til
skoleydelsen.
Undervisningsministeriet fører tilsyn med produktionsskolerne. Finder
undervisningsministeren således, at en skoles virksomhed ikke er i
overensstemmelse med produktionsskoleloven, eller regler eller aftaler indgået
i henhold til loven, kan undervisningsministeren udstede påbud til skolen om at
ændre den pågældende virksomhed.
Eksisterende
produktionsskoler i Københavns Kommune
Københavns Kommune yder grundtilskud til fem produktionsskoler:
· Produktionsskolen på Høffdingsvej
· Københavns Produktionsskole
· Den økologiske produktionsskole
· AFUK's produktionsskole
· Produktionsskolen k.u.b.a.
De fem produktionsskolers værksteder dækker følgende områder: Kontor/handel, sport/luft, mode/design, turisme, multimedie, grafik, foto, edb, køkken, pædagogik, træ, musik/teater.
Vurdering af behov
Der er ingen produktionsskoler på
Amager, som tilbyder undervisning i de værkstedsfag, som Amager
Produktionsskole påtænker at starte – ud over kontorlinjen. Københavns
Produktionsskole har en afdeling på Prags Boulevard med værkstedslinjen
multiweb. AFUK's produktionsskole har værkstedslinjer med kontor og booking,
artist, design og projektatelier.
Forvaltningen har ikke haft mulighed for at foretage en egentlig behovsanalyse som følge af den korte tid, der har været til at behandle henvendelsen.
Der er ifølge Center for Vejledning ikke unge skrevet op på venteliste til en produktionsskole.
Principper
for kommunale udgifter
Grundtilskud
Der ydes et grundtilskud på 396.536 kr. pr. skole. Det angivne beløb er satsen i finanslovsforslag 2005.
Kommunal
bidragspligt
For hver deltager på en produktionsskole betaler deltagerens bopælskommune et bidrag til staten. Ved bidragsberegningen anvendes de på finansloven fastsatte satser for deltagere under og over 18 år.
Bidraget afregnes en gang årligt i kalenderåret efter det bidragspligtige finansår. Hvis en kommune yder grundtilskud til produktionsskoler, reduceres bidraget svarende til et grundtilskud.
Kommunal
bidragspligt Finanslov
2005
|
|
Unge
under 18 år
|
16.362
kr.
|
Unge
over 18 år
|
27.267
kr.
|
Årskvote
Undervisningsministeriet
har fastsat en årskvote for at styre aktiviteten på produktionsskolerne på
landsplan. Det betyder, at hvis aktiviteten øges og overskrider grænsen for
årskvoten, stiger de kommunale bidragssatser. Hver gang aktiviteten stiger med
273 årselever på landsplan (en årselev svarer til 40 ugers undervisning), hæves
bidragssatsen med 5.457 kr. pr. årselev for samtlige elever i beregningsåret i
hele landet.
Undervisningsministeriet udsender kvartalsvist en statistik til kommunerne med en oversigt over samt en vurdering af aktiviteten på baggrund af produktionsskolernes indberetninger om aktiviteten.
Statens finansiering
Staten udbetaler tilskud efter en taxametermodel, dvs. pr. årselev. Nye skoler, som har fået tilsagn om kommunalt grundtilskud, modtager en forskudsudbetaling på statstilskud i lige store månedlige rater på baggrund af forventet aktivitet.
Statstilskud
pr. årselev
|
|
Driftstilskud |
72.410 kr. |
Bygningstilskud |
6.420 kr. |
I alt |
78.830 kr. |
Økonomi
I 2003 blev kvoten på landsplan overskredet, så der afregnes med 3 stigninger. Undervisningsministeriet forudser 4 stigninger i 2004 – aktiviteten er således stigende.
Det er forvaltningens vurdering, at kvoten i 2005 vil blive overskredet på landsplan, så der udløses 5 stigninger. Satsen for 2005 vil på det grundlag være:
Kommunal bidragspligt 2005 ved 5 stigninger (på grundlag af finanslovsforslaget 2005) |
|
Unge under 18 år |
43.647 |
Unge over 18 år |
54.552 |
Produktionsskolen opererer med et budget på 60 årselever. Anvendes en aldersfordeling svarende til kommunens gennemsnit i 2003, og regnes der med 5 stigninger i den kommunale bidragspligt jf. tidligere vil oprettelsen af produktionsskolen få følgende økonomiske konsekvenser:
Produktionsskolens budgetpåvirkninger (på grundlag af finanslovsforslaget 2005) |
|
2005 (kun grundtilskud) |
2006 (grundtilskud + 60 (34 u.18, 26 o. 18)ÅE fra 05 ) |
0,4 mio. kr. |
3,3 mio. kr. |
Der er ikke i budget 2005 afsat midler til at udbetale grundtilskud til en ny produktionsskole.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
· Bilag 1: Brev vedr. henvendelse om oprettelse af produktionsskole
· Bilag 2: Virksomhedsplan for Amager Produktionsskole
· Bilag 3: Vedtægter for Amager Produktionsskole
· Bilag 4: Budget for Amager Produktionsskole
Peter Rasmussen
Bodil Hendrichsen