Beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 2003
Beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 2003
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. oktober 2004
10. Beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 2003
J.nr. U160/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender udtalelse til Revisionsdirektoratet
RESUME
Revisionsdirektoratet har med brev af 9. september 2004 fremsendt beretningen om direktoratets virksomhed og revisionen af kommunens årsregnskab for 2003.
Direktoratet udbeder sig Uddannelses- og Ungdomsudvalgets stillingtagen til den del af beretningen, som angår udvalgets forvaltning.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til denne udtalelse.
SAGSBESKRIVELSE
Med brev af 9. september 2004 har Revisionsdirektoratet fremsendt beretningen om direktoratets virksomhed og revisionen af kommunens årsregnskab for 2003.
Protokolater til Uddannelses- og Ungdomsudvalget
Direktoratet udbeder sig Uddannelses- og Ungdomsudvalgets stillingtagen til den del af beretningen, som angår udvalgets forvaltning.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har på mødet den 21. januar 2004 (U2/04) behandlet opfølgning på revisionsprotokollater vedrørende regnskab 2002. Endvidere har Uddannelses- og Ungdomsudvalget på mødet den 11. august 2004 (U113/04 og U130/04) behandlet revisionsprotokollater vedrørende:
· Revision af årsregnskabet 2003
· Økonomistyringen af folkeskoler
Det er emner fra de nævnte revisionsprotokollater, der indgår i beretningen angående udvalgets forvaltning.
Tværgående revisionsopgaver
I beretningen indgår (side 423- 535) tværgående revisionsopgaver. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er nævnt i følgende der ikke allerede indgår i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets protokolater:
Opfølgning på 3. Københavns Kommunes administration af loven om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (side 426-428)
I revisionsberetningen er anført, at Revisionsdirektoratet i juni 2004 har indhentet oplysninger om de to forvaltningers (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) efterfølgende arbejde med gennemførelsen af de bebudede initiativer.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har sendt den bebudede oversigt over dataflowet til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at aftalen om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens køb af danskuddannelse hos Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er godkendt, og at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen modtag er de data fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal have.
Kommunens indkøbsordning (side 429-478)
I revisionsberetningen er anført, at Revisionsdirektoratet fremsendte undersøgelsen til Økonomiudvalget ved revisionsprotokollat af 14. juli 2004. Udvalgets besvarelse forelå ikke ved afslutningen af redaktionen på beretningen.
Af revisionsberetningen fremgår vedrørende Uddannelses- og Ungdomsudvalget at det statsautoriserede revisionsfirma KPMG i 2001 har gennemført en budgetanalyse af indkøbene i blandt andet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Ud fra budgetanalysen har Økonomiforvaltningen i en redegørelse til Borgerrepræsentationens møde den 22. april 2004 opgjort Københavns Kommunes indkøbsvolumen til ca. 3 mia. kr. årligt og et måltal for besparelser i 2007 på 85 mio. kr.
Det er Revisionsdirektoratets samlede opfattelse af kommunens indkøbsordning, at såvel fælles indkøbsaftaler som anvendelse af et elektronisk indkøbssystem indebærer åbenbare fordele for kommunen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har påpeget, at forbedringer af indkøbsordningens funktionaliteter er en forudsætning for at høste de forventede fordele.
Andre sager 1. Udviklingen af Økonomistyringen i Københavns Kommune (side 519- 524)
I revisionsberetningen er anført, at Revisionsdirektoratet har udbedt sig oplysninger om indplaceringsniveauet for hver institution i pågældende forvaltning, som har deltaget i 2. runde af Økonomiforvaltningens benchmarking af økonomistyringen og om den enkelte institutions handlingsplan for det videre arbejde med at forbedre og udvikle økonomistyringen.
I revisionsberetningen er under Uddannelses- og Ungdomsudvalget anført, at følgende har deltaget: Musikskolen, Skolepsykiatrisk Center, Skoletjenesten, Center for Vejledning, Center for Undervisningsmidler, Billedskolen, Ungdomsskolerne og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Opfølgning på 2. Københavns Kommunes repræsentationsudgifter (side 423-
426)
I revisionsberetningen er anført, at Revisionsdirektoratet har gennemgået Økonomiforvaltningens forslag til regelsæt af den 19. april 2004, der definerer og afgrænser udgifter til politisk repræsentation. Regelsættet indeholder en standardkontoplan og vejledende eksempler på kontering, og Revisionsdirektoratet finder at forslaget er velegnet som grundlag for den fremtidige styring af udgifterne til repræsentation.
Regelsættet skal gælde borgmester, udvalg og Borgerrepræsentation.
Udgifter til rejser til udlandet (side 479-
518)
I revisionsberetningen er anført, at Revisionsdirektoratet fremsendte undersøgelsen til Økonomiudvalget ved revisionsprotokollat af 6. august 2004. Udvalgets besvarelse forelå ikke ved afslutningen af redaktionen af beretningen.
Efter Revisionsdirektoratets opfattelse bør der ske en præcisering af de regler, der fremtidig bør gælde for politikernes udgifter til rejser til udlandet.
Andre sager 3. Ledelsens regnskabserklæring (side
529-530)
I revisionsberetningen er anført, at Revisionsdirektoratet har indhentet forvaltningernes ledelses regnskabserklæring.
Det foreslås på denne baggrund, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget afgiver nedenstående udtalelse til Revisionsdirektoratet:
"Revision angående Uddannelses- og
Ungdomsudvalget
I beretningen indgår (side 94-161) emner angående Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Det drejer sig om følgende emner, som udvalget har behandlet på møder henholdsvis 21. januar 2004 og 11. august 2004:
Opfølgning
på revisionsprotokollater vedrørende regnskab 2002
Revisionsprotokollat 8/2003 - Revision af
årsregnskabet 2003 for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Revisionsprotokollat
13/2003 – Økonomistyringen af folkeskoler
I beretningen er anført Revisionsdirektoratets bemærkninger og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets svar.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt yderligere oplysninger, men det bemærkes, at forvaltningen i december 2004 udarbejder en ajourført redegørelse om de forhold, der er behandlet i ovenstående revisionsprotokollater.
Derudover kan oplyses om de tværgående revisionsopgaver:
Opfølgning på 3. Københavns Kommunes administration af loven om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (side 426-428)
I revisionsberetningen er anført, at Revisionsdirektoratet i juni 2004 har indhentet oplysninger om de to forvaltningers (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) efterfølgende arbejde med gennemførelsen af de bebudede initiativer.
Udvalget bemærker, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har sendt den bebudede oversigt over dataflowet til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at aftalen om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens køb af danskuddannelse hos Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er godkendt, og at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen modtager de data fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal have."
Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger
Miljøvurdering
-
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
· Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2003 (er den 9. september 2004 udsendt til samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen)
Peter Rasmussen
Søren
Stahl Nielsen