Børns trivsel i Københavns Kommunes daginstitutioner

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. februar 2002

 

4. Børns trivsel i Københavns Kommunes daginstitutioner

UUU 61/2002 J.nr. U214/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget tager til efterretning, at arbejdet med at forbedre børns trivsel sker gennem nedenstående tiltag

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 15. november 2001 at henvise

"Medlemsforslag om børns trivsel i kommunens daginstitutioner" til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

I forbindelse med den henviste sag gennemgås herunder de projekter og tiltag, der allerede i dag arbejdes med i kommunen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 15. november 2001 at henvise "Medlemsforslag om børns trivsel i kommunens daginstitutioner " til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Medlemmerne Rikke Fog-Møller, Marie Jeppesen, Bente Møller, Morten Kabell, Mikkel Warming, Jens Kjær Christensen og Per Bregengaard (alle Ø) stillede følgende forslag:

"Københavns Kommune tager børns sikkerhed og sundhed alvorligt. Der igangsættes et arbejde for at afdække børns trivsel og fysiske forhold i Københavns Kommunes daginstitutioner og opstille målsætninger for de elementer, der har betydning for børns sikkerhed og sundhed i institutionerne. På baggrund af dette arbejde udformes en handlingsplan til forbedring af de fysiske rammer for børn i københavnske daginstitutioner.

Daginstitutionernes personale og forældrebestyrelser skal være hovedsamarbejdspartnere i udarbejdelse af undersøgelser, opstilling af målsætninger og handlingsplaner.

Udredningsarbejdet kan tage udgangspunkt i undersøgelser og anbefalinger fra embedslægen, sundhedsplejersker, de pædagogiske organisationer, daginstitutionspersonalets sikkerhedsudvalg, Københavns Forældre Organisation, forældrebestyrelser, Arbejdstilsynet, rapporter fra Arbejdsministeriet, Folkesundhedsplanen m.m..

Som grundlag for at tage stilling til de lokale miljø- og sundhedsforhold i udredningsarbejdet udarbejdes endvidere en oversigt til daginstitutionerne, hvor Socialministeriets oversigt over regler og retningslinjer tilføjes Københavns Kommunes egne målsætninger for f.eks. økologisk kost, miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, personalepolitiske målsætninger og andre relevante retningslinjer og målsætninger".

I det følgende gennemgås de områder, hvor der allerede arbejdes med forbedring og styrkelse af børns trivsel og de områder, hvor der forventes udarbejdet handlingsplaner og andre tiltag med betydning for børns trivsel :

• Den pædagogiske kvalitet i daginstitutionerne, herunder arbejdet med årsplaner og de pædagogiske målsætninger vedrørende samtænkning mellem skoler og fritidshjem.

• Forhold i relation til bygninger, friarealer, bygningsvedligeholdelse, sikkerhed mv.

• Arbejdspladsudvikling.

• Vejledning, rådgivning og information til institutionernes medarbejdere om sundhed, sygdom og hygiejne.

• Opfølgning på resultaterne af en storstilet spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udarbejdelse af en pædagogisk perspektivplan.

 

Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne (årsplaner og samtænkning)

Siden 1992 har det været et krav, at alle kommunale og selvejende daginstitutioner (og klubber) udarbejder en årsplan hvert år.

Årsplanen er efterhånden blevet et vigtigt redskab og en integreret del af arbejdet i forvaltningens daginstitutioner. Årsplanen synliggør hver enkelt institutions pædagogiske udvikling, herunder de tiltag der medvirker til at styrke børnenes udvikling og trivsel. Planen giver en status over kvalitetsudviklingen i hver enkelt institution gennem det forgangne år og udgør samtidig institutionens egen plan for udmøntningen af de overordnede politiske mål og rammer i det kommende år.

Uddannelses– og Ungdomsforvaltningen har udgivet to hæfter om årsplaner, som er tilsendt samtlige institutioner. Hæfterne har til formål at styrke institutionernes evne til at opstille konkrete mål og indsatsområder for deres virksomhed – for eksempel i forhold til sundhed, hygiejne, ernæring, motorik, natur, økologi, kultur og medbestemmelse. Herudover er formålet at styrke institutionernes evne til at evaluere og følge op på de afholdte aktiviteter og opstillede kvalitetsmål. Det ene hæfte handler om hvorledes en årsplan udarbejdes, og om hvad planen kan indeholde. Det andet hæfte handler om hvorledes institutionen evaluerer opstillede mål og aktiviteter.

Endelig skal det nævnes, at børnenes trivsel er sat i fokus som et led i samtænkningen mellem skoler og fritidshjem, hvor den overordnede pædagogiske målsætning er at sikre helhed og variation i børnenes hverdag. Målsætningen indfries ved at den enkelte skole og de til skolen knyttede fritidshjem er fælles om planlægning, mødeafholdelse, aktiviteter, anvendelse af de fysiske rammer og om koordineringen af konkrete pædagogiske mål. Dermed kan samtænkningen medvirke til at højne børnenes trivsel.

 

Forhold vedr. bygninger, friarealer, bygningsvedligeholdelse, sikkerhed mv.

I forbindelse med udvidelse og nyetablering af daginstitutioner tages der udgangspunkt i en række vejledende normer og standarder for bygninger og friarealer, som bl.a. har til formål at sikre et ensartet højt niveau i forhold til børns sikkerhed, sundhed og trivsel. Disse normer og standarder omfatter bl.a.:

• Et bestemt areal pr. barn. Ved indretning af fritidshjem regnes normalt med et samlet areal på 6m² pr. barn og et frit gulvareal i grupperum på 2 m² pr. barn. Erfaringsmæssigt giver disse arealer gode forhold for børnene i daginstitutionerne.

• Hensigtsmæssige materialer og konstruktioner. Ved valg af materialer og konstruktioner lægges vægt på robuste, vedligeholdelses- og rengøringsvenlige løsninger. Disse forhold spiller en betydelig rolle i forhold til indeklimaet. Der lægges vægt på forebyggelse af fugtproblemer i forbindelse med tag og fundamenter. På tilsvarende vis kræves glasfacader mv. udført, så indeklimaproblemer forebygges. Ved valg af materialer lægges ligeledes vægt på forebyggelse af indeklimaproblemer.

• Hensigtsmæssige ventilationsforhold. Ved etablering af fritidshjem anvendes mekanisk ventilation, eventuelt suppleret med naturlig ventilation, så god luftkvalitet sikres uden trækgener.

• Etablering af køkkenfaciliteter. Fritidshjemmene forsynes generelt med køkkenfaciliteter, bl.a. for at tilberedning af sund mad kan indgå som et element i fritidshjemmenes pædagogiske tilbud.

• Gode friarealer. Ved etablering af friarealer tilstræbes et areal på 10 m² pr. barn i fritidshjem. Lokale forhold kan dog gøre det umuligt at opfylde denne norm. Ved indretningen af friarealerne lægges bl.a. vægt på mulighederne for fysisk udfoldelse og oplevelser samt på forebyggelse af ulykker og personskader.

• Ensartede normer for KKFO'ere og fritidshjem. En stadig større andel af de nye fritidshjemspladser etableres som KKFO'ere på skolerne. Ved indretningen af KKFO'ere og de tilhørende friarealer tages udgangspunkt i de samme normer og standarder som for fritidshjem. Hermed sikres et niveau mht. pladsforhold, indeklima mv., der svarer til niveauet i fritidshjem. Da KKFO'ere samtidig har mulighed for at anvende skolens lokaler og friarealer, vil standarden mht. pladsforhold i realiteten være bedre i mange KKFO'ere end i fritidshjem, der er beliggende andetssteds end på skolen.

Hensynet til børns sikkerhed, sundhed og trivsel indgår også ved indsatsen i forbindelse med drift og vedligeholdelse af bygninger og friarealer til fritidshjem og KKFO'ere.

De decentrale budgetter til vedligeholdelse af fritidshjem har gennem mange år været større end de tilsvarende budgetter for skolerne. Derfor er bygningernes og friarealernes vedligeholdelsesmæssige tilstand generelt også god. Dette er en positiv faktor, bl.a. i forhold til indeklimaet i institutionerne og børnenes oplevelse af de fysiske rammer.

I forbindelse med prioriteringen af centrale midler til bygningsvedligeholdelse lægges vægt på en række forhold, som har væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed. Der er tale om:

• Vedligeholdelse af bygningernes klimaskærm, f.eks. hører tag, facader og vinduer til blandt de højest prioriterede emner. Disse aktiviteter medvirker generelt til sikring af et godt indeklima, f.eks. via forebyggelse af svampeskader og udbedring af trækgener.

• Vedligeholdelse af tekniske anlæg, f.eks. er varme og ventilation et andet prioriteret emne. Disse aktiviteter sigter bl.a. på forbedring af indeklima og brugerkomfort.

• Anvendelse af midler til vedligehold af udearealer, f.eks. forbedring af belægninger og faldunderlag samt til fjernelse af gamle jernbanesveller. Aktiviteter, der alle har sikkerhedsmæssig betydning.

• Indvendig vedligeholdelse og renovering, f.eks. udskiftning af nedslidte køkkener, toiletter og gulvbelægninger.

Endelig bør det nævnes, at børnenes trivsel højnes i forbindelse med de såkaldte "friarealprojekter", der indtænker børnenes aktivitetsmuligheder i forbindelse med samtænkningen. Projekterne prioriteres som en følge af anvendelsen af midlerne i puljen til legepladser og idræt. En pulje, der er afsat i forbindelse med budgetaftalen for 2002. Forslag til udmøntning af puljen forelægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Arbejdspladsudvikling

"Værktøjskassen" på KKnet udgør en fælles indgang til en lang række værktøjer, der kan hjælpe kommunens medarbejdere og ledere med at udvikle deres arbejdsplads, så den i endnu højere grad tilfredsstiller kravene fra både medarbejderne og borgerne. Værktøjerne, der findes i værktøjskassen, er blevet testet på en række af kommunens arbejdspladser.

I "værktøjskassen" findes en række værktøjer, som institutionerne kan anvende i relation til:

• Brugerundersøgelser

• Kommunikation

• Kompetenceudvikling

• Udarbejdelse af lokalt værdigrundlag

Disse redskaber kan alle anvendes i forhold til afklaring og planlægning af forskellige forhold vedrørende børns trivsel.

I relation til det første emne om "brugerundersøgelser" indeholder "værktøjskassen" en række redskaber, som med fordel kan anvendes i forbindelse med udformning og anvendelse af spørgeskemaer. Derved er det muligt for den enkelte institution at planlægge, udføre og følge op på egne undersøgelser om børns trivsel, bl.a. i forhold til relationerne mellem forældre, personale og børn samt i forhold til institutionens fysiske og psykiske rammer.

Ved at anvende "værktøjskassen" øges sandsynligheden for, at de metodemæssige krav, der stilles til brugerundersøgelser vedrørende entydighed, saglighed, neutralitet og relevans, overholdes. Indfrielse af de metodemæssige krav sikrer troværdigheden af en undersøgelses resultater. Dermed kan værktøjet blive et meget nyttigt og anvendeligt redskab for institutionerne i arbejdet med løbende at udvikle og forbedre børns trivsel.

 

Sundhed, sygdom og hygiejne

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fokuserer på indsatsen i relation til sundhed, sygdom og hygiejne. Formålet er at forbedre sundheden ved bl.a. at nedbringe sygeligheden. Derved styrkes muligheden for at skabe bedre trivsel og udvikling for børnene.

Institutionernes viden højnes løbende via Kommunallægeordningens ekspertise om gældende forholdsregler vedrørende smitsomme sygdomme og hygiejne. Forholdsreglerne bygger på de love og bekendtgørelser, der gælder for området, herunder Sundhedsstyrelsens vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre om smitsomme sygdomme hos børn og samme styrelses vejledning om hygiejne i daginstitutioner.

Informations- og vejledningsindsatsen vedrørende sygdom har til formål at hindre spredningen af smitsomme sygdomme. Indsatsen knytter sig til følgende emner:

• Forholdsregler ved smitsomme sygdomme, herunder også anmeldelse og underretning af forældre, læge mv.

• Hvornår må barnet møde i institutionen.

• Definitioner på smitsomme sygdomme.

• Sygdomsudvikling, herunder smittekilder og smitteveje.

• Tegn på smitsomme sygdomme.

• Gennemgang af de enkelte smitsomme sygdomme i forhold til smitteforhold, inkubationstid, symptomer, behandling og forholdsregler.

Informations- og vejledningsindsatsen vedrørende hygiejne har ligeledes til formål at hindre spredningen af smitsomme sygdomme. Indsatsen knytter sig til følgende emner:

• Arbejdsrutiner i institutionen der kan sikre sunde og friske fødevarer, herunder forhold vedrørende råvarernes friskhed, opbevaring og tilberedning samt forhold vedrørende brugen af håndvask, rengøring og køkkenredskaber.

• Renholdning i forhold til lokaler, ventilationssystemer, redskaber og personlig hygiejne.

Endelig skal det nævnes, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har deltaget i Sundhedsforvaltningens sundhedsprofilundersøgelse i 1999 (undersøgelsen er tidligere gennemført i 1991 og 1995). I undersøgelsen sættes der bl.a. fokus på forældrenes opfattelse af, hvilke forhold i daginstitutionen, der kan fremme børnenes sundhed, for eksempel gode kostvaner, dyrkelse af motion og god hygiejne.

 

Spørgeskemaundersøgelse

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er for tiden ved at udarbejde en pædagogisk perspektivplan. Planen har til formål at afdække, hvad forældre til børn i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens dagpasningstilbud og personalet i disse dagtilbud mener om bestemte værdier, aktiviteter, færdigheder, oplevelser, ansvarsfordelinger mv.

I Pædagogisk Perspektivplan fokuseres der således på indhold og kvalitet i dagtilbuddene herunder på, hvilke værdier der bør ligge til grund for pædagogikken, og hvad de generelle forventninger til dagtilbuddene er. Herudover er det planens hensigt at opsamle viden om forældrenes og pædagogernes ønsker for børnenes udvikling og trivsel.

For at opnå en dialog om værdierne i Københavns Kommunes dagtilbud gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt mennesker, der har interesse for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i Københavns Kommune, dvs. forældre til børn i dagtilbud, personalet i dagtilbuddene og folkeskolerne.

Som et led i spørgeskemaundersøgelsen afdækkes forældrenes og personalets holdninger. Skemaet er udsendt til 2.500 forældre og ansatte i Københavns Kommune.

For at belyse hvad fritidshjem og skoler - der modtager børnene fra børnehaverne - mener om indholdet i de københavnske dagpasningstilbud, er spørgeskemaet også sendt ud til 50 skoler (et skema til en 1. klasse lærer og et skema til en børnehaveklasselærer) og til 50 fritidshjemsledere i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

De overordnede formål med spørgeskemaundersøgelsen – der alle er relevante for dagtilbuddene i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen - er:

• At afdække opdragelsesværdier i Københavns Kommune
• At skabe grundlag for en dialog om, hvordan man fremmer børns personlighedsudvikling
• At klarlægge i hvilken udstrækning dagtilbuddene har et medansvar for børnenes tilegnelse af forskellige færdigheder, for eksempel i forhold til etablering af venskaber, udøvelse af hjælpsomhed, lære bogstaver og tal, tage initiativer i leg med andre, udvikle sin fantasi, udforske sin omverden, løse konflikter, bruge sin krop, udtrykke følelser osv. osv.

Spørgeskemaet, der er udformet i samarbejde med Socialforskningsinstituttet, indeholder følgende overordnede temaer:

• Hvilke fælles værdier kan identificeres blandt de involverede personer?
• Hvilke færdigheder sættes i højsædet blandt de involverede personer – er der enighed om deres prioritering?
• Hvordan skal fordelingen være mellem dagtilbuddenes og forældrenes varetagelse af omsorg for børnene?

Når spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet, vil Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i fællesskab drøfte det videre arbejde med udvikling af området i lyset af de indkomne resultater.

Målsætning for fritidshjem/KKFO´er

Det er besluttet at igangsætte arbejdet med at udarbejde en ny målsætning for fritidshjem og KKFO´er. I den forbindelse vil indgå overvejelser om forbedringer af børns trivsel. Målsætninger og delmål vil blive grundlaget for udviklings- og handleplaner såvel for forvaltningens som for de enkelte institutioners arbejde.

 

Udgifterne til de nævnte aktiviteter kan afholdes inden for de udmeldte budgetrammer. Hvis der igangsættes yderligere aktiviteter, må der påregnes en ikke budgetlagt udgift.

 

Miljøvurdering

De beskrevne initiativer har til formål at styrke børnenes trivsel ved at fremme forhold vedrørende sundhed, sikkerhed, sygdom, hygiejne, pædagogisk kvalitet og institutionernes fysiske rammer. Dermed sker der en generel forbedring af det fysiske og psykiske miljø, børnene dagligt færdes i.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

Peter Rasmussen

Marie Thun