Mødedato: 05.12.2001, kl. 13:00

Revisionsprotokollat 13/2000

Revisionsprotokollat 13/2000

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. december 2001

 

6. Revisionsprotokollat 13/2000

UUU 376/2001 J.nr. U18/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at det af forvaltningen udarbejdede forslag til ajourført redegørelse om forholdene beskrevet i protokollatet godkendes

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har den 21. juni 2001 fremsendt revisionsprotokollat nr. 13/2000 om årsregnskabet for 2000. Protokollatet blev behandlet i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 8. august 2001. Forvaltningen havde udarbejdet forslag til besvarelse, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte. Endvidere besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at forvaltningen skulle udarbejde ajourført redegørelse til december 2001.

SAGSBESKRIVELSE

I Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 8. august 2001 behandlede udvalget revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet for 2000. Det indeholder bl.a. følgende områder:

  • Forretningsgangsbeskrivelser

  • Økonomistyringssystemer
  • Løn
  • Anlæg
  • Status og eventualforpligtelser mv.
  • Kasse- og beholdningseftersyn
  • Bevillingskontrol
  • Administration af arbejdstidsreglerne for lærere ved Københavns Kommunes Ungdomsskole

  • Køb og salg af pladser
  • Debitorer
  • Opfølgning på sagen om Administration af overenskomsten for lærere ved skoler og institutioner for specialundervisning for børn og for voksne

For hvert punkt angav forvaltningen forslag til besvarelse. Som konsekvens af forslaget skal der følges op med yderligere besvarelse på følgende punkter:

  • Forretningsgangsbeskrivelser

  • Økonomistyringssystemer
  • Løn
  • Status og eventualforpligtelser mv.
  • Administration af arbejdstidsreglerne for lærere ved Københavns Kommunes Ungdomsskole

I vedlagte bilag er gennemgået hvert af områderne punkt for punkt.

Revisonsudvalget

Revisionsudvalget har behandlet regnskabet for 2000. Revisionsudvalgets betænkning vil blive behandlet i Borgerrepræsentationen. For Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område behandler Revisionsudvalget alene borgmesterens dobbeltrolle som formand for bestyrelsen og øverste daglige leder af forvaltningen. Revisionsudvalget henleder Borgerrepræsentationens opmærksomhed på, at der i denne sag og i et andet tilfælde er etableret en ordning, hvorefter en borgmester samtidig er formand for bestyrelsen i en kommunal institution, der er placeret i den forvaltning, hvor pågældende borgmester har den øverste daglige ledelse. Udvalget finder dobbeltrollen uheldig.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har behandlet dette spørgsmål og har peget på, at denne dobbeltrolle skal ses som et udtryk for ønsket om at skabe en større grad af indholdsmæssig sammenhængskraft i forvaltningssystemet.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

  • Opfølgning på besvarelse (1. august 2001) af Revisionsprotokollat nr. 13/2000

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

 

Til top