Resultat af analyse af skolernes aflyste timer - minimering af aflysning af timer
Resultat af analyse af skolernes aflyste timer - minimering af aflysning af timer
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 5. oktober 2005
4. Resultat af analyse af skolernes aflyste timer - minimering af aflysning af timer
J.nr. U202/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at forslag til at minimere aflysning af lektioner i folkeskolen mest muligt godkendes
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 1. juni 2005 at udsende forslag til at minimere antallet af aflyste lektioner i høring. Der er ved høringsfristens udløb indkommet 29 høringssvar. 19 af disse høringssvar deler forvaltningens vurdering af, at det undertiden er nødvendigt at aflyse timer i de store klasser på trods af de bedste intentioner og principper om det modsatte. Desuden tilslutter de fleste af høringssvarene sig forvaltningens forslag til at minimere aflysningerne mest muligt, og flere giver udtryk for, at skolerne allerede anvender nogle af forslagene i deres praksis.
Forvaltningen gennemførte i september måned 2004 en registrering af, hvor mange timer, der den pågældende måned blev aflyst på skolerne. Resultatet viste, at der i gennemsnit blev aflyst 0,56% af lektionerne, svarende til mellem 11 til 20 lektioner pr. skole. Af disse aflysninger lå de fleste på 7. – 10. klassetrin med den højeste aflysningsprocent på 9. klassetrin med 2,19% af de planlagte lektioner. På baggrund af denne undersøgelse opstillede forvaltningen en række forslag, der kunne være med til at nedbringe antallet af aflyste lektioner.
Forvaltningen har på baggrund af høringsrunden genovervejet, hvorvidt målet om at undgå aflysninger af timer kan nås. Skolerne bør arbejde på at minimere antallet af aflysninger så meget som overhovedet muligt. Specielt ved kendt fravær i forbindelse med kursus, efteruddannelse eller lejrskoler, bør skolerne kunne planlægge sig ud af problemerne. For at støtte skolerne vil forvaltningen udarbejde en vejledning, der nærmere beskriver de opstillede forslag, og hvordan skolerne kan arbejde med disse for at nedbringe antallet af aflyste lektioner. Forvaltningen finder ikke, at det er muligt helt at undgå aflysninger i forbindelse med akut sygdom eller ved vikardækning i særligt "vanskelige" fag. Denne vurdering bekræftes også af de indkomne høringssvar. Samtidig vil forvaltningen opfordre skolebestyrelserne til at udarbejde principper for vikardækning.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Udvalget besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2004 at
iværksætte en undersøgelse af aflyste timer i folkeskolen. Undersøgelsen skulle
foretages i samme periode over to skoleår. Udvalget vedtog desuden på mødet den
8. december 2004, at forvaltningen skulle fremlægge en belysning af årsager til
ringe og højt antal aflysninger samt komme med forslag til, hvorledes man helt
kan undgå aflysninger af timer på skolerne fremover.
Forvaltningen har
derfor bedt skolerne indberette samtlige aflyste timer i september 2004 og
september 2005.
På baggrund af undersøgelsen fra september 2004, suppleret med
resultater fra ministeriets undersøgelse samt drøftelser med skolerne,
opstillede forvaltningen seks forslag, der kan være med til at minimere
aflysningen af lektioner mest muligt:
·
Eleverne
arbejder selv (nabotilsyn) med relevant undervisningsmateriale
·
Klassesammenlægninger
eller anden holddannelse
·
Omlægning af
undervisningen (timerne læses senere/der undervises i andet fag)
·
Lærernes
teamsamarbejde aftales efter den såkaldte model 2
·
Planlagt fravær
lægges så vidt muligt på elevfri dage
·
Skolebestyrelsen
udarbejder principper for vikarbesættelse
Udvalget besluttede på mødet den 1. juni 2005 (U202/04) at sende forslaget til høring i skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd og udvalget anmodede samtidig forvaltningen om at genoverveje, hvorledes målet om, at ingen timer aflyses, kan nås.
Forvaltningen vurderede i sin indstilling, at det ikke vil være muligt
fuldstændigt at undgå aflysninger. Det vil i nogle tilfælde ikke være muligt at
overholde sikkerhedsbestemmelserne i visse fag (fx sløjd og fysik), hvor der
kræves særlige fagkundskaber for at varetage undervisningen, og det er ofte
ikke muligt for skoler at skaffe kvalificerede vikarer i disse fag med kort
varsel. Men også i andre fag kan det forekomme, at det ikke er muligt at skaffe
den nødvendige vikarbistand ved akut sygdom, og i disse tilfælde vil skolerne
derfor ofte vælge at aflyse undervisningen i de store klasser.
Forvaltningen kunne på baggrund af en nærmere analyse af resultaterne
fra undersøgelsen i september 2004 konkludere, at det i mange tilfælde var
tilfældigheder, der gjorde, at nogle skoler den pågældende måned måtte aflyse
mange lektioner, og andre ingen. Der kunne ikke opstilles nogen entydige
oplysninger, der indikerede, at skoler var i stand til at fastholde at undlade
at aflyse undervisningen hele skoleåret.
Resultat af høringsrunden
Der er i alt indkommet 29 høringssvar, heraf 26 fra skolebestyrelser samt fra Skole og Samfund, København, Fællespædagogisk Råd samt Fællesrådet for Folkeskolen. Langt den overvejende del af høringssvarene (19 stk.) tilslutter sig forvaltningens vurdering af, at det ikke vil være muligt helt at undgå aflysninger. Flere skoler (11 stk.) beskriver, at selv om man har et grundlæggende princip om at undervisning ikke må aflyses, må man i enkelte tilfælde konstatere, at det kan blive nødvendigt i de store klasser (7. – 10. klasse).
De fleste af skolerne nævner i høringssvarene, at de allerede gør brug af et eller flere af de opstillede forslag for at undgå aflysninger. Omkring de enkelte forslag kan følgende bemærkninger fra høringssvarene nævnes:
·
Eleverne
arbejder selv (nabotilsyn) med relevant undervisningsmateriale
Det kan være svært i de mindre klasser og kræver, at skolen har opbygget en praksis med, at der altid er relevant undervisningsmateriale parat til klasserne. Et par af høringssvarene påpeger endvidere, at der med denne løsning kan være en fare for, at undervisningens kvalitet forringes i to klasser i stedet for én. To skoler påpeger, at de har haft dårlige erfaringer med denne løsning.
·
Klassesammenlægninger
eller anden holddannelse
Af høringssvarene fremgår det, at denne løsning kan være vanskelig på grund af de fysiske rammer, og at det reelt kun er en mulighed ved planlagt fravær.
·
Omlægning af
undervisningen (timerne læses senere/der undervises i andet fag)
Af de 10 skoler, der forholder sig til dette forslag, er der overvejende enighed om, at det kan bruges (og bruges) ved planlagt fravær og ved tema- og fordybelsesuger. Derimod er det en dyr løsning ved pludseligt fravær, idet en fast lærer skal have overtid for at tage vikartimer.
·
Lærernes
teamsamarbejde aftales efter den såkaldte model 2
Det påpeges i flere af svarene, at denne løsning kræver et udbygget teamsamarbejde og fleksibel planlægning, hvor teamene selv lægger skemaerne. Det kan være en dyr løsning ved pludseligt opstået fravær. Der efterlyses i flere svar en mere fleksibel model for teamsamarbejde efter model 2, ligesom 3 svar påpeger, at der ved denne model stadig er behov for en ekstra vikarpulje. En enkelt skole gør opmærksom på, at modellen er svær at gennemføre på en 2-spors skole
·
Planlagt fravær
lægges så vidt muligt på elevfri dage
Der er 12 høringssvar, som fremhæver denne model, men man gør dog opmærksom på, at det kræver, at kursusudbyderne tages i ed og at der kan være grænser for, hvor sent på dagen kurser kan placeres, ligesom der gøres opmærksom på, at de elevfri dage anvendes til mange andre ting.
· Skolebestyrelsen udarbejder principper for vikarbesættelse
Mange høringssvar (9 stk.) beskriver, at man enten har eller vil gå i gang med at udarbejde principper og enkelte vil stramme nuværende principper op.
Der er 9 høringssvar, der påpeger, at hvis målsætningen om færre aflysninger skal opfyldes, kræver det flere ressourcer til skolens vikarbudget. Der er 13 skoler, der nævner, at det er meget få lektioner, der aflyses på den pågældende skole eller påpeger, at undersøgelsens resultat på 0,56% er meget lavt. I enkelte svar nævnes andre faktorer, som kan have betydning for skolernes vikarbudget, herunder de lærere, der underviser mere end 750 timer og hvor skolen må tage fra vikarkontoen for at betale for dette. Endelig er der 4 svar, som udtrykker bekymring over det store sygefravær blandt lærerne i København.
Forvaltningens vurdering af høringsrunden
Forvaltningen har på baggrund af de indkomne høringssvar genovervejet, hvorvidt målet om at undgå aflysninger af timer kan nås. Forvaltningen er fortsat af den opfattelse, at skolerne bør minimere antallet af aflyste lektioner så meget som overhovedet muligt. Specielt ved kendt fravær i forbindelse med kursus, efteruddannelse eller lejrskoler, bør skolerne kunne planlægge sig ud af problemerne. Forvaltningen er fortsat af den opfattelse, at det ikke er muligt helt at undgå aflysninger i forbindelse med akut sygdom eller ved vikardækning i særligt "vanskelige" fag. Denne vurdering bekræftes da også af de indkomne høringssvar, hvor flere skoler giver udtryk for, at de trods principper om at undervisningen skal gennemføres, af og til er nødt til at aflyse. Forvaltningen vil udarbejde en vejledning til skolerne, der nærmere beskriver de opstillede forslag, og hvordan skolerne kan arbejde med disse for at nedbringe antallet af aflyste lektioner.
Sygefraværet blandt lærerne
I beslutningen fra udvalgets møde den 1. juni 2005 blev der indføjet et ønske om at få materiale om sygefraværet i Københavns Kommune medsendt i høringen. Som nævnt tidligere er der kun 4 høringssvar, der direkte forholder sig til lærernes sygefravær. Her udtrykkes bekymring over lærernes sygefravær og forvaltningen opfordres til at bakke skolerne op for at nedbringe dette. Desuden påpeges det i to svar, at der er en nøje sammenhæng mellem det høje sygefravær og lærernes arbejdsmiljø. Det sidste svar ser det større vikarforbrug i København som en direkte følge af sygefraværet og anbefaler at offentliggøre sygelister på skolerne.
Der er naturligvis en sammenhæng
mellem sygefravær blandt lærerne og et øget vikarforbrug samt eventuel
aflysning af undervisningen. Forvaltningen vil derfor fortsat opfordre skolerne
til at have fokus på lærernes sygefravær og støtte skolerne i at nedbringe det.
Forvaltningen støtter dette arbejde,
bl.a. gennem projektet "Offensiv Strategi", med særlig fokus på det psykiske
arbejdsmiljø samt med et fast årshjul omkring sygefravær, hvor fraværet blandt
lærerne opgøres hvert år i marts/april måned med efterfølgende plan for
opfølgende sygefraværssamtaler. Skolerne følger ligeledes sygefraværet løbende
og fører sygefraværssamtaler med alle medarbejdere, hvis fravær overstiger mere
end 20 dage eller 5 perioder på et år.
Af fraværsstatistikken for 2004 fremgår det, at det længerevarende
fravær blandt lærerne er faldet fra 18,5 dage i 2003 til 16,8 dage i 2004. Det
korterevarende sygefravær er derimod steget en smule fra 9,3 dage i 2003 til
9,7 dage i 2004, men i forhold til skolernes vikarudgifter er det i særlig grad
det længerevarende sygefravær, der belaster skolernes vikarbudget.
I henhold til udvalgets beslutning gennemfører forvaltningen også i år
en undersøgelse af aflyste lektioner i september måned. I forhold til
undersøgelsen fra sidste år er der medtaget nogle flere spørgsmål – dels om
aflysning af specialundervisning og dels om årsagen til aflysningen. Her vil
det sidste punkt kunne give et fingerpeg om, hvorvidt den oven for beskrevne
tendens omkring sygefraværet holder.
Med hensyn til diskussionen om, hvorvidt det er muligt at dække vikartimerne med læreruddannede vikarer, har forvaltningen af Københavns Lærerforening fået oplyst, at der p.t. er et meget begrænset antal ledige lærere i Københavns Kommune. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ingen reel mulighed er for at udnytte denne ledighed i forbindelse med vikaransættelser.
Økonomi
De beskrevne forslag kan sættes i værk inden for den udmeldte budgetramme
til skolerne.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen yderligere bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Indkomne høringssvar
Peter Rasmussen
Jan Lange