Mødedato: 05.10.2005, kl. 08:15

Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004

Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. oktober 2005

 

 

24.      Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004

  J.nr. 277667

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     udvalget godkender udtalelse til Revisionsdirektoratet om revisionen af regnskabet for 2004

 

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har med brev af 14. september 2005 fremsendt beretningen om direktoratets virksomhed og revisionen af kommunens årsregnskab for 2004.

 

Direktoratet udbeder sig Uddannelses- og Ungdomsudvalgets stillingtagen til den del af beretningen, som angår udvalgets forvaltning.

 

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til denne udtalelse.

 


SAGSBESKRIVELSE

Med brev af 14. september 2005 har Revisionsdirektoratet fremsendt beretningen om direktoratets virksomhed og revisionen af kommunens årsregnskab for 2004.

 

Direktoratet udbeder sig Uddannelses- og Ungdomsudvalgets stillingtagen til den del af beretningen (side 89-145), som angår udvalgets forvaltning.

 

Protokollater til Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har på mødet den  20. april 2005 behandlet opfølgning på revisionsprotokollater vedrørende regnskab 2003.

 

Udvalget har  < /span>på mødet den  31. marts 2005 (U45/05) behandlet revisionsprotokollat vedrørende borgmester Per Bregengaards rolle ved ansættelsen af dennes børn i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

Udvalget har endvidere på mødet den 17. august 2005 (sagsnr. 269005) behandlet revisionsprotokollat vedrørende revisionen af regnskab 2004.

 

Det er emner fra de nævnte revisionsprotokollater, der indgår i beretningen angående udvalgets forvaltning.

 

Tværgående revisionsopgaver

 

I beretningen indgår tværgående revisionsopgaver. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er nævnt i følgende under afsnittet "Andre sager (side 635-658)" :

 

·        Udviklingen af økonomistyringen i Københavns Kommune (side 637-638)

·        Forretningsgangsbeskrivelser, jf. Kasse- og Regnskabsregulativet (side 643-645)

·        Anlægsområdet (side 654)

 

De tre protokollater indgår i de revisionsprotokollater, som udvalget tidligere har behandlet.

 

På ovenstående grundlag foreslås, at udvalget afgiver nedenstående udtalelse til Revisionsdirektoratet:

 

"Revision angående Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

I beretningen indgår (side 89- 145) emner angående Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Det drejer sig om emner, som udvalget har behandlet på møder henholdsvis 31. marts 2005, 20. april 2005 og 17. august 2005:

 

·        Revisionsprotokollat 1/2004 -  Borgmester Per Bregengaards rolle ved ansættelsen af dennes børn i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

 

·        Opfølgning på revisionsprotokollater vedrørende regnskab 2003

 

·        Revisionsprotokollat 7/2004 – Revisionen af regnskab 2004

 

I beretningen er anført Revisionsdirektoratets bemærkninger og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets svar.

 

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt yderligere oplysninger, men det bemærkes, at forvaltningen i december 2005 udarbejder en ajourført redegørelse om de forhold, der er behandlet i ovenstående revisionsprotokollater."

 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1. Brev af 14. september 2005 fra Revisionsdirektoratet om beretning om revisionen af regnskabet for 2004

·        Bilag 2. Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 (Udsendt til medlemmerne af Borgerrepræsentationen den 16. september 2005)

 

 

 

 

                                              Peter Rasmussen

                                                                                        Søren Stahl Nielsen

 

 

 

 

 


 

Til top