Uddannelses- ogUngdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. februar 2003

6.      Modelfor udmelding og anvendelse af ressourcer til mønsterbrydning (behovstimer)

UUU  48/2003  J.nr. U8/03

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstillertil Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at      skolernepålægges at udarbejde en plan for arbejdet med mønsterbrydning

at   forslag til anvendelse af ressourcer til mønsterbrydning og de tofordelingsmodeller sendes til høring i skolebestyrelser, Fællesrådet forFolkeskolen og Det fælles pædagogiske Råd

RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2003 blevder tilbageført 5,7 mio. kr. ( 5/12 af budgettet, som er på 13,7 mio. kr. påårsbasis ) til behovstimer. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen blev pålagt atudarbejde forslag til en ajourført model.

Med udgangspunkt i regeringsaftalen om fornyelseaf Folkeskoleloven, vedtagelsen af udviklingsprogrammet "Et godt skoleliv foralle" og aftalen mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- ogUngdomsudvalget om fælles ansvar for en uddannelses- og arbejdsgaranti foreslåsen ajourført model.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår tomodeller, hvor 25 % af ressourcen bruges til  aktiviteter iPPR-regi i samarbejde med skolerne, og resten fordeles til skolerne efterbehov. Skolerne kan bruge den udmeldte ressource dels til lærerskematimer delstil andre initiativer i overensstemmelse med skolens plan på området.

Forslag til modeller for udmelding og anvendelseaf ressourcer til mønsterbrydning i folkeskolerne (behovstimer) sendes tilhøring i skolebestyrelser, Fællesrådet for Folkeskolen og Det fællespædagogiske Råd.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I budgetforslaget fra Uddannelses- ogUngdomsudvalget indgik en samlet besparelse på 14 mio. kr. på lærer- ogpædagogressourcer. I besparelsen indgik "behovstimer i folkeskolen" med 5,7mio. kr.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2003 blevdet besluttet at tilbageføre i alt 13 mio. kr. af denne besparelse. Besparelsenpå behovstimer blev tilbageført fuldt ud med en bemærkning om, at forvaltningenskulle udarbejde forslag til en ajourført model for tildeling af disseressourcer.

Kriterierfor udmelding i tidligere model

Idéen bag behovstimer ogudmeldingskriterier for disse er beskrevet i et hæfte fra 1992 med titlen :'Nye principper for timetildeling og pædagogisk selvforvaltning.' Princippernefor timetildeling, som er beskrevet i hæftet, er ikke længere gældende, mentildelingskriterierne for behovstimer har været gældende til og med indeværendeskoleår med undtagelse af antallet af tilflyttede elever, som er taget ud afmodellen.

Hæftet beskriver, atbehovstimerne blev indført for at tage højde for skolernes meget forskelligearbejdsvilkår og ressourcebehov. Behovstimerne er hidtil fordelt efter trebehovskriterier :

·       antallet af tilflyttede elever (gennemsnit af de treforegående år ). Kriteriet blev taget ud af modellen for nogle år siden, da detikke gav forskel i beregningerne, om det var med eller ej

·       antallet af kontanthjælpsmodtagere blandt skolensforældrekreds i grunddistriktet

·       antallet af forsikrede arbejdsløse i stordistriktet /bydelen

Modellen har den svaghed, at denikke præcist tager udgangspunkt i den enkelte skoles indskrevne elever og deresfamilier. Den baserer sig på oplysninger om sociale forhold dels i skolensgrunddistrikt og dels i bydelen. Den tager således ikke højde for, at kun knapto trediedele af eleverne går i distriktsskolen. Endvidere vægtes antallet afforsikrede arbejdsløse ens for  alleskoler i en bydel, til trods for at der kan være stor forskel på skolernesbehov.

I skoleåret 2002/03 er derudmeldt behovstimer til 64 skoler med et spænd på et ugentligt timetal fra 2,45til 59,8.

Forskellige undersøgelserdokumenterer risikoen for, at bestemte livsbetingelser skaber børn, der harsærlige behov. For at hjælpe disse børn til at kunne bryde mønstret fra etressourcefattigt opvækstmiljø, er det nødvendigt at udnytte ressourcerne til barnets behov frem for skolens ellerdistriktets behov.

Aftale om fornyelse af folkeskoleloven

I regeringsaftalen om fornyelseaf Folkeskoleloven indgår ønsket om større rummelighed i skolen. Målet er, atalle børn skal have en god start på skolen og have mulighed for at lære såmeget som muligt uanset, om de har let eller svært ved at lære, uanset hvordande lærer bedst, uanset deres sociale baggrund og uanset om der er tale om børnmed særlige forudsætninger.

Regeringen vil forstærkeindsatsen for at bryde den negative sociale arv, og Undervisningsministerietvil bidrage med en række udviklingsinitiativer til mønsterbrydning påfolkeskoleområdet rettet mod udsatte børn og unge.

At der er behov for en forstærketindsats for at bryde den sociale arv, bekræftes af PISA-undersøgelsen, sompeger på, at Danmark er svag til at ændre den sociale arv og af en ny rapportfra FN´s børneorganisation Unicef, som konkluderer, at Danmark har væretualmindelig dårlig til at få de tungeste børn med og dermed vende den negativesociale arv. Der er dog nogle forskere, der sætter spørgsmålstegn ved denne konklusion, og for nylig har en afverdens førende velfærdsforskere udtalt, at Danmark er et af de bedste lande iden vestlige verden til at bryde den sociale arv.

Der er dog næppe tvivl om, atskolerne i København med sin sammensatte befolkning har en ganske særlig opgavemed at målrette og differentiere undervisningen, så alle børn får chancen foren uddannelse, og at nogle børn får mulighed for at bryde mønstret fra etressourcefattigt opvækstmiljø.

Man taler om mønsterbrydere, nårbørn bryder den sociale arv, det vil sige et mønster af objektive livsvilkår,som bl.a. omhandler kort eller ingen uddannelse og lav indkomst. På det indreplan er det børn som adskiller sig fra andre ved at være i besiddelse af enstærkere trang til at ville noget mere i deres liv. De har stort set alle fåetkontakt med en voksen, som har vist forståelse og bragt dem vi­dere i deres udvikling.Denne voksne har ofte været en lærer eller pædagog.

Den tidligere opfattelse harværet, at uddannelse er løsningen til mønsterbrydning, men det har vist sig, atselv om flere får længere uddannelse er der stadig en stor gruppe, som ikke eri stand til at bryde den sociale arv uanset iværksat specialundervisning.

Det er endvidere vigtigt medtidlig indsats – bedre sammenhæng i overgangen mellem dag­institution og skole,øget fokus på børnehaveklasse og 1. klasse, hvor ressourcerne  kan bruges til forebyggende indsats.

Et godt skoleliv foralle

På Uddannelses- ogUngdomsudvalgets møde onsdag den 4. december 2002 blev udviklingsprogrammet 'Et godt skoleliv for alle ' godkendt.

Udviklingsprogrammets mål erblandt andre :

"at forbedre lærernes ogpædagogernes muligheder for at skabe en rummelig kultur i klassen med henblikpå, at færre børn henvises til specialundervisning

at støtte lærerne, så de i højeregrad kan differentiere deres undervisning, således at flere børn kan modtageundervisning i regi af normalundervisningen."

Det blev besluttet, at økonomientil udviklingsprogrammet skal skaffes fra udviklingsmidlerne, fra en omlægningaf specialundervisningsressourcerne og fra en ajourført model for tildeling afressourcer fra puljen til behovstimer.

Fællesansvar

Uddannelses- og Ungdomsudvalgetog Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har via en samarbejdsaftale forp ligtetsig til at etablere en uddannelses- og arbejdsgaranti for alle unge 15 – 17årige. Aftalen blev besluttet ved et fælles udvalgsmøde mellem Uddannelses- ogUngdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget januar 2000. Aftalen blevi november 2001 forlænget til den 31. december 2002. I et aktuelt arbejde meden statusrapport står det klart, at der er behov for at oprette særligefleksible undervisningstilbud i et samarbejde mellem de to forvaltninger for atkunne få fat i den gruppe af unge, som er droppet ud af skolen på grund afpsykiske og/eller sociale problemer.

Modelfor udmelding og anvendelse af ressourcer til mønsterbrydning

Der tages forlods 25 % afressourcen fra til aktiviteter i PPR-regi i samarbejde med skolerne. Resten afressourcen fordeles til skolerne efter behov.

25 % af ressourcerne udmeldes tilPPR, som i samarbejde med skolerne skal igangsætte en indsats, som allekommunens skoler kan have glæde af. PPR skal sikre, at der iværksættes enudvikling, hvor relevante specialskoler og klasserækker udvikler sig somvidenscentre for kommunens skoler. Derudover kan der i PPR-distrikterne igangsættes  aktiviteter, som f. eks.:

·       oprettelse af flere heldagsklassepladser i samarbejdemed Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

·       ansættelse af flyvelærere

·       videnscentre

Aktiviteterne skal aftales medskolerne, så de målretter sig distriktets behov.

Det vil være muligt fremover attegne et mere præcist billede af den enkelte skoles sociale profil  vedrørende:

·       kontanthjælpsmodtagere

·       førtidspensionister

Der kan således tegnes en megetpræcis profil af, hvor mange børn med formodede særlige behov, der aktuelt erindskrevet på den enkelte skole. Det er skolernes normalklasser, der indgår iberegningerne, da det vurderes, at specialklasser og m-klasser i forvejen fårtildelt ressourcer, som kan dække en social indsats i disse klasser.

Den eksisterende model ajourførespå denne måde for at kunne fordele ressourcerne mere præcist i forhold tilbehov.

Da ressourcerne skal indgå iudviklingsprogrammet 'En god skole for alle', pålægges skolerne at udarbejde enplan for, hvordan der på skolen arbejdes med mønsterbrydning. Konkret skalskolerne udarbejde en plan, som godkendes af skolebestyrelsen og sendes tilUddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vilvære behjælpelig med at udarbejde et idékatalog.

Da indsatsen for at skabe 'En godskole for alle' er et generelt indsatsområde for alle skoler, fordelesressourcen til alle skoler uanset om de deltager i udviklingsprogrammet fraførste år eller senere.

Der er udarbejdet 2 forslag tilmodeller til fordeling af ressourcerne til skolerne:

Model 1 Fordelingmed bagatelgrænse

·       Ressourcerne fordeles til skolerne ud fra antallet afkontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

·       Der indføres en bagatelgrænse på 5 ugentlige lektioner.

·       Dokumenteret behov på en skole under denne værdiudmeldes ikke, men indgår i fordelingen til skoler med et større behov.

·       Der afrundes til halve lektioner

Model 2 Fordelingmed grundtildeling

·       Samtlige skoler tildeles forlods 5 ugentlige lektioner

·       Den resterende ressource fordeles til skolerne ud fraantallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

·       Der indføres en nedre grænse for supplerende tildelingpå 5 ugentlige lektioner

·       Der afrundes til halve lektioner

Indsatsen for at arbejde medmønsterbrydning kræver nytænkning på skolerne. Den udmeldte ressource udmeldesderfor i kronebeløb, så den kan bruges til såvel lærerskematimer som til andenindsats som f. eks. uddannelse af personalet, ansættelse af personer med andrekvalifikationer end lærernes, udvidet kontakt til de sociale myndigheder ellerlignende. Ressourcernes anvendelse vil fremgå af skolens planforslag på områdetog være til lokal formålsbestemt selvforvaltning.

Modellen retter ressourcerne tilde skoler, der har særligt behov, og som gennem en plan på området arbejder medmønsterbrydning og retter samtidig ressourcerne til distrikterne, som i etsamarbejde mellem PPR, skoler og lokalcenter skal arbejde med de børn og unge,som er droppet ud af skolen på grund af psykiske og / eller sociale problemer.

Økonomi

Midlerne til lærerressourcerne udgør 13,7 mio. kr.på årsbasis. Udgifterne afholdes på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevillingFolkeskoler konto 3.01.1.

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

Høring

Forslaget sendes til høring i skolebestyrelser,Fællesrådet for Folkeskolen og Det fælles pædagogiske Råd med forkortethøringsfrist (5 uger) af hensyn til timeudmeldingen til skolerne for detkommende skoleår til den 12. marts 2003, så sagen kan færdigbehandles påUddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 26. marts 2003.

BILAGVEDLAGT

·       Bilag 1: Model 1 Fordeling med bagatelgrænse

·       Bilag 2: Model 2 Fordeling med grundtildeling

PeterRasmussen                                                                                                                           LisePoulsen