Mødedato: 04.12.2002, kl. 15:00

Helhedsvurdering af skoleudbygning - flytning af tandreguleringsklinik

Helhedsvurdering af skoleudbygning - flytning af tandreguleringsklinik

 

Uddannelses- ogUngdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. december 2002

 

 

3.      Helhedsvurderingaf skoleudbygning - flytning af tandreguleringsklinik

 

UUU 543/2002  J.nr.U112/02

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstillertil Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalgetgodkender flytningen af tandreguleringsklinikken fra Nyboder Skole tilStevnsgades Skole

 

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede påmødet den 9. oktober  2002 enindstilling fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om en helhedsvurdering afbehovet for udbygning af skolerne med konkrete forslag til udbygning af enrække skoler.

 

På mødet besluttede udvalget at udsættebehandlingen af sagen, indtil der i foreligger en analyse af den langsigtedeanlægsøkonomi. Udvalget besluttede dog at afsætte i alt 10,0 mill. kr. tilflytning af en eksisterende tandreguleringsklinik fra Nyboder Skole tilStevnsgades Skole og omdannelse af de fraflyttede lokaler på Nyboder Skole tilundervisningsformål samt, at forslag herom sendes til høring på de to skolersamt i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Der er modtaget høringssvar fra alle tre parter, der medforskellige bemærkninger alle godkender forslaget.


SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på mødet den9. oktober 2002 en indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vedr.en helhedsvurdering af behovet for udbygning af skolerne med konkrete forslagtil udbygning af en række skoler.

 

På mødet besluttede udvalget at udsætte behandlingenaf sagen, indtil der forelå en analyse af den langsigtede anlægsøkonomi.Udvalget besluttede dog at afsætte i alt 10,0 mill. kr. til flytning af eneksisterende tandreguleringsklinik fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole ogomdannelse af de fraflyttede lokaler på Nyboder Skole til undervisningsformålsamt, at forslag herom sendes til høring på de to skoler samt i Sundheds- ogOmsorgsudvalget.

 

Der er modtaget høringssvar fra alle 3 parter. Idet følgende redegøres nærmere for indholdet i høringssvarene:

 

NyboderSkole

Skolebestyrelsen udtrykkertilfredshed med, at Nyboder Skole i indstillingen er blandt de 7 skoler med detstørste udbygningsbehov, ligesom man er enig i, at det er en væsentligforudsætning for udbygningen, at tandreguleringsklinikken flyttes fra skolen.

 

Skolebestyrelsen er derimod utilfreds med, at derikke er truffet beslutning om at den øvrige del af skolens udbygning sættes iværk – herunder ikke mindst arbejdet med den foreslåede multisal. Bestyrelsenfinder det nødvendigt, at der hurtigst muligt iværksættes projektering af densamlede udbygning af Nyboder Skole.

 

Forvaltningen skal i den forbindelse bemærke, atudbygningen af Nyboder forudsætter udarbejdelse af en lokalplan for området.Som det fremgår af den oprindelige indstilling om helhedsplanskitsen forNyboder Skole, som blev behandlet af udvalget på mødet den 26. juni 2002, erdet forvaltningens vurdering, at en egentlig projektering først bør iværksættesefter udarbejdelse af en lokalplan – med baggrund i områdets "følsomme"placering ved Den Frie Udstillingsbygning, Nyboder mm.. Forvaltningen harderfor peget på, at det af kapacitetsmæssige grunde kan blive nødvendigt atgennemføre flytning af tandreguleringsklinikken uafhængigt af den øvrige helhedsplan.

 

Det er fortsat forvaltningens vurdering, atprojekteringen bør afvente udarbejdelsen af den lokalplan for området, som Plan& Arkitektur i Bygge- og Teknikforvaltningen formelt er anmodet om at udarbejde.

 

Skolebestyrelsen bemærker videre i sithøringssvar, at forvaltningen trods skriftlige indsigelser har valgt ikke atmedtage to af bestyrelsens væsentlige forudsætninger for udbygning af skolen:

-        at der skeren forbedring af den nuværende trafiksikkerhed samtidig med en udbygning afskolen

-        at der sker en markant forbedring af skolens og"Villaens/KKFO'ens" friarealforhold.

 

 

Forvaltningen arbejder fortsat med dissebemærkninger fra skolebestyrelsen; der er således afsat et beløb til forbedringaf friarealerne i budgettet.

 

Forvaltningen har derudover i byggeudvalget forskolen klart tilkendegivet, at trafiksikkerhed hører under Bygge- ogTeknikforvaltningen og, at problemstillingen kan tages op i forbindelse medlokalplanarbejdet. Spørgsmålet er i øvrigt blevet rejst som led i det løbendesamarbejde med Vej & Park om trafikproblemer i forbindelse medskoleudbygninger.

 

Skolebestyrelsen understreger afslutningsvis, atudbygningen af skolen og en forbedring af de fysiske rammer er vigtig af hensyntil den ønskede integration mellem taleklasserne og distriktsklasserne på skolen,og at der på skolen er fuld enighed om, at en projektering af udbygningen medudgangspunkt i helhedsplanskitsen bør iværksættes.

 

StevnsgadesSkole

Skolebestyrelsen gør i sithøringssvar opmærksom på, at der er udarbejdet 3 forskellige modeller for indpasningaf tandreguleringsklinikken på skolen, men at kun model 3, hvor der indrettesen tandklinik i en hidtil uudnyttet tagetage, har interesse.

 

Forvaltningen skal i den forbindelse bekræfte, atdet er den model, der arbejdes videre med.

 

Skolebestyrelsen stiller i forbindelse medindretning af tandklinikken krav om, at der samtidig sker en forbedring afbl.a. et forældet faglokale til fysik/kemi.

 

Forvaltningen er enig i behovet for en forbedringaf de fysiske rammer, men mener, at dette bør ske på baggrund af en samlet planfor skolen. Der vil derfor i forbindelse med indplacering af tandklinikkenblive udarbejdet en helhedsplanskitse for skolen, som efterfølgende vil bliveforelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget med henblik på beslutning om igangsættelseaf eventuelle renoverings- og moderniseringsarbejder.

 

Sundheds- ogOomsorgsudvalget

Sundheds- ogOmsorgsudvalget har på sit møde den 21. november 2002 godkendt en indstillingfra Sundhedsforvaltningen, hvori forvaltningen indstiller, at flytningen aftandreguleringsklinikken fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole godkendes.

 

Af indstillingenfremgår at tandreguleringsklinikken af praktiske årsager foreslås placeret iden nuværende generelle tandkliniks lokaler og at denne klinik i stedetindrettes i den uudnyttede tagetage på Stevnsgades Skole. Sundheds- og Omsorgsudvalgetsparer herved 0,5 mill. kr. til en planlagt modernisering af den generelleklinik. Dette beløb overføres i stedet til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.Dette forslag arbejdes der således også allerede ud fra i forvaltningen. Detfremgår videre af indstillingen, at der er afsat i alt 6,8 mill. kr. tilmontering af udstyr til de 2 tandklinikker.

 

Økonomi

 

Der vil i samarbejde med de berørte parter blivenedsat byggeudvalg på de 2 skoler med henblik på udarbejdelse af konkreteprojekter inden for den afsatte budgetramme på i alt 10,0 mill. kr. Økonomien ide 2 projekter vil i den forbindelse blive set i sammenhæng. Arbejdet ibyggeudvalgene forventes påbegyndt umiddelbart efter årsskiftet 2002/03.

 

Så snart der er udarbejdet projektforslag, vil derblive udarbejdet forslag til anlægsbevillinger med henblik på udførelse af deforeslåede arbejder.

 

 

Miljøvurdering

 

Ingen bemærkninger

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

BILAGVEDLAGT

 

·       Bilag 1: Høringssvar fra Nyboder Skole

·       Bilag 2: Høringssvar fra Stevnsgades Skole

·       Bilag 3: Høringssvar fra Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

 

 

                                                   Peter Rasmussen

                                                                                                             JørnLarsen

 


 


Til top