Uddannelses- ogUngdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. december 2002

14.      Udviklingsprogram:Skolen, et lære- og værested

UUU 547/2002  J.nr.U184/02

INDSTILLING

Uddannelses- ogUngdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget

at     ud valget godkender et nyt udviklingsprogram for perioden 2003-2007 omor-

          ganisationsudviklingaf skolen: Skolen, et lære- og værested

at     udvalget tager tilefterretning, at der iværksættes en dialogisk proces i foråret

2003 mellemforvaltning og skoleledere med henblik på at fastlægge skoleledernesefteruddannelse, generelt og i forhold til udviklingsprogrammet

RESUME

På udvalgsmødet den 11. september2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstillingvedrørende rapporten  "Indsatsområderfor folkeskolerne - Evaluering og status 2002".

På udvalgsmødet den 6. november2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstilling vedr." Status på skolernes Udviklingsplaner 2002-2006".

Begge rapporter tagerudgangspunkt i "Målsætning 2000" og relaterer skolernes arbejde medat udvikle praksis til de overordnede politiske målsætninger. Begge rapportergiver deres bud på udviklingsbehov for skolerne og kommende udviklingsprogrammer.Der er et markant sammenfald i rapporternes anbefalinger vedr. kommendeudviklingsprogrammer på skolerne i København.

På baggrund af de to rapporterfra henholdsvis forvaltningen og skolerne indstiller Uddannelses- ogUngdomsforvaltningen følgende forslag til udviklingsprogram: Skolen, et lære- og værested.

Det er et udviklingsprogram, somretter sig mod udvikling af skolen som organisation. Udviklingsprogrammets indholdvil centrere sig om følgende temaer:

·       Personalepolitiske temaer, f.eks. professionsstrategiog -udvikling for lærere og pædagoger, selvstyrende og lærende team,samarbejdsopgaver og -problemer, kompetenceudvikling og lærernes tjenestetid.

·       Kvalitetsudvikling af skolens opgave, herunder vilkårfor refleksion og evaluering.

·       Fysiske rammer og læringsmiljøer.

·       Kommunikationsstrategi, intern og ekstern.

·       Skolen som åben skole i arbejde og samarbejde medlokalområdet og dets institutioner.

·       Resurseanvendelse.

SAGSBESKRIVELSE

På udvalgsmødet den 11. september2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstillingvedrørende rapporten  "Indsatsområderfor folkeskolerne - Evaluering og status 2002".

På udvalgsmødet den 6. november2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstilling vedr."Status på skolernes Udviklingsplaner 2002-2006".

Der er et sammenfald irapporternes anbefalinger inden for følgende temaer:

·       Der er behov for at opprioritere en udviklingsindsats iforhold til normalundervisning for de børn, som befinder sig i gråzonen mellemnormalundervisning og specialundervisning; især nævnes sociale, adfærdsmæssigeog trivselsmæssige problemstillinger.

·       Skolen som arbejdsplads, herunder psykisk arbejdsmiljø,organisatorisk eksperi-menteren og vilkår for læring, optager skolerne meget.

·       Der er behov for at opprioritere en udviklingsindsats,som drejer sig om skolens læringsrum, fysisk planlægning og udvikling afpædagogisk praksis.

·       Der er behov for et udviklingsinitiativ vedrørendeudvikling af en god evalueringspraksis.

·       Udviklingsstrategien med dens mulighed for at sætteindividuelle præg på udviklingsprojekter appellerer til skolerne.

På baggrund af de to rapporter fra henholdsvisforvaltningen og skolerne indstiller Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen toforslag til udviklingsprogrammer: "Et godt skoleliv for alle" og "Skolen etlære og værested". Denne indstilling omhandler udviklingsprogrammet "Skolen etlære- og værested".

Baggrund

Udviklingsprogrammets grundlag

1. Udviklingsprogrammet tager afsæt i de værdier, somKøbenhavns Kommune har formuleret skal gælde for kommunens arbejdspladser:

"KøbenhavnsKommune skal være en attraktiv arbejdsplads, der er præget af effektivitet,samarbejde og stadig udvikling. Kommunen skal som arbejdsplads være kendetegnetved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø. Kommunen skal være en virksomhed,hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes, og hvormangfoldighed betragtes som et aktiv".

2. Tilsvarende refererer udviklingsprogrammet til kommunensmålsætning for folkeskolerne "Målsætning 2000 for folkeskolerne i København":

" Det er målet, at alle børnog ansatte i det daglige skal have mulighed for at udnytte de ressourcer, debesidder i form af viden, kvalifikationer, kompetencer og kreativitet, og atskole og forvaltning giver den enkelte mulighed for faglig, social og personligudvikling. Det er endvidere målet, at de fysiske rammer for lærere og børn iskolen er tidssvarende".

Det betyder bl.a. at:

-        skolernebygger på et værdibaseret ledelsesprincip

-        forvaltningenskal sikre skoleledelserne de bedste muligheder for at styrke deresledelsesmæssige kompetencer

-        forvaltningeni samarbejde med skolerne skal sikre alle ansatte de arbejdsbetingelser ogudviklingsmuligheder, der er forudsætningen for en kvalificeret indsats i deresarbejde….

Iløbet af det sidste år er der blandt andet udarbejdet en lederprofil forskoleledere i et samarbejde mellem skoleledere, forvaltning og de fagligeorganisationer. Skolelederprofilen er et fælles værdibaseret grundlag forskoleledere og lederteam. Den definerer rammer for dialogen og samarbejdet i enpolitisk styret organisation mellem skoleleder, lederteam og forvaltning omskolelederens ansvar og opgaver.

3. Skoleloven 1993 placeredefolkeskolen midt i en udvikling fra regelstyring til mål- og rammestyring ogfra at være en statisk, hierarkisk og fagopdelt institution til  at være en dynamisk organisation, derpraktiserer projektorganiseret undervisning, implementerer nye faglige mål ognye undervisningsprincipper, herunder elevmedbestemmelse ogundervisningsdifferentiering. Det nye forlig om fornyelse af folkeskolen vilyderligere underbygge  etudviklingsbehov på skolerne. Skolen er dermed midt i den omfattendeomstillingsproces, som gælder hele den offentlige sektor.

Det er en udvikling, som stillernye krav til skolens ledelse, til lærere og pædagoger og til de fysiske rammer,idet den udfordrer både indhold og strukturelle forhold. Her tænkes påledelsesstruktur, organisering af indhold og undervisning, organisering af tid,sociale mønstre og strukturer, de fysiske læringsmiljøer og administrativeforhold.

Konsekvenser af det forgående 10-års forandrings- og omstillingsproces

Disse og andreudviklingsfremmende tiltag har haft en positiv effekt på skolernesmoderniseringsproces, men de har også haft konsekvenser, som påvirker skolerneshverdag negativt. Det kommer blandt andet til udtryk i tre forskelligerapporter, som handler om lærernes psykiske arbejdsmiljø. Hensigten med detteudviklingsprogram er blandt andet at dæmme op for denne udvikling.

Det drejer sig om

·       Københavns Kommunes Personalepolitisk regnskab (2001),hvor lærerne adskiller sig negativt fra de øvrige personalegrupper vedrørendefaktorer, som har betydning for det psykiske arbejdsmiljø.

·       Arbejdstilsynets undersøgelse (2001) af lærernespsykiske arbejdsmiljø. I den landsdækkende undersøgelse deltog 8 skoler fraKøbenhavn. Det generelle       indtryk på landsplan og i Københavner, at der er arbejdsmiljøproblemer relateret til 1) samarbejde og social støtte, 2) modstridende krav, 3) stor arbejdsmængde,4) elever med svære problemer  og 5)alenearbejde.

I den forbindelse harforvaltningen nedsat en projektgruppe bestående af interne og   eksterne parter, som er i gang med atudarbejde en handleplan for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og som har givet inspiration til detteudviklingsprogram.

·       Det gode lærerliv (DLF, 2002). Danmarks Lærerforeninghar bedt Mercuri Urval undersøge barrierer og muligheder for det gode lærerlivpå landsplan. Det er blevet til en rapport som omtaler 12 barrierer og 10forudsætninger for det gode lærerliv:

12 barrierer:

·       Den begrænsende lærertidsaftale

·       Overflødige møder

·       Inkompetente ledere

·       Mangelfulde rammer for teamarbejde

·       Lav løn

·       Vanskelige børn

·       Manglende efteruddannelse

·       Kritiske lærere

·       Uløste generationsproblemer

·       Absurde fysiske rammer

·       Tabt prestige og anerkendelse

·       Krævende kommune

10 forudsætninger:

·       Tid

·       Tillid

·       Fleksibilitet

·       Frihed

·       Kvalitet

·        Samarbejde

·        Rum

·        Anerkendelse

·        Indflydelse

·        Ledelse

Skolernes behov for at reducere kompleksitet og udvikle etforandringsberedskab

Denkompleksitet, som rapporterne giver udtryk for, vil blive forstærket i den nærmestefremtid både for lærere og ledere, hvis ikke skolerne samtidig bliver i standtil at reducere kompleksiteten og udvikle et forandringsberedskab.

Der kommer nyenationale og kommunale tiltag, som skal indarbejdes i skolernes organisation ogopgavevaretagelse. Det drejer sig blandt andet om decentralisering af opgaverog økonomi, om en kommende fornyelse af folkeskoleloven og om den nye lov omgennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, som træder i kraft fra sommeren2003.

Skolerne giverudtryk for, at der er et behov for et organisationsudviklingsprogram. Hertilkommer, at eleverne i foråret 2002 satte skolen som arbejdsplads på dagsordenenved at gennemføre en strejke, som drejede sig om skolens fysiske læringsmiljø.

Udviklingsprogrammetsintentioner er blevet drøftet ved flere lejligheder på dialogmøder med alleskoleledere. Flere skoler er godt i gang med at udvikle et indre beredskab tilat håndtere dagligdagens udfordringer og forandringsprocesser. Og der peges påfra flere sider, at der er gjort erfaringer med at skabe en sammenhæng mellemde fysiske rammer og udviklingsfremmende lærings- og trivselsmiljøer. Menalligevel efterspørger skolerne generelt om hjælp og støtte til at kvalificereskolens organisatoriske udvikling.

Der er således sat fokus påskolen som lære- og værested både fra kommunens side, fra rapporternevedrørende det psykiske arbejdsmiljø, i forbindelse med kommende nationale ogkommunale tiltag og fra skolerne selv, herunder fra eleverne. Det er gjort i etomfang, som nødvendiggør en fælles indsats.

Udviklingsprogrammet "Skolen, etvære- og lærested"  skal i første omgangkoncentrere sig om folkeskolen. Hvis der er behov, kanudviklingsprogrammet  efterfølgendeudvides til at omfatte den øvrige del af skoler og institutioner i Uddannelses-og Ungdomsforvaltningens regi.

Skitse til et program

Det her skitseredeudviklingsprogram vil i det første år sætte fokus på ledelsesopgaver ogledelsesstruktur i en skole i forandring. Hensigten er at understøtte ledelsensarbejde med organisationslæring og forandringsprocesser.

De efterfølgende år iudviklingsprogrammet vælger skolerne at arbejde med egneorganisationsudviklende projekter inden for udviklingsprogrammets indholdsbeskrivelse.Skolens eget projekt skal defineres som et organisationsudviklingsprojekt.Programmets indhold vil kunne omfatte følgende temaer:

·       Personalepolitiske temaer f.eks. professionsstrategi og-udvikling for lærere og pædagoger, selvstyrende og lærende team,samarbejdsopgaver og -problemer, kompetenceudvikling og lærernes tjenestetid.

·       Kvalitetsudvikling af skolens opgave, herunder vilkårfor refleksion og evaluering.

·       Fysiske rammer og læringsmiljøer.

·       Kommunikationsstrategi, intern og ekstern.

·       Skolen som åben skole i arbejde og samarbejde medlokalområdet og dets institutioner.

·       Resurseanvendelse

Det er en vigtig del afskoleledelsens opgave at skabe vilkår for strukturændringer og kulturudviklingi organisationen, som kan sikre sammenhæng mellem opgaveløsning ogudviklingsmål. Ligeledes er det skoleledelsens opgave at medvirke til udviklingaf en lærende organisation, hvor medarbejderne individuelt og sammen fårforbedrede muligheder for at arbejde professionelt og målrettet med det enkeltebarn og klassen.

Udviklingen stiller krav tilskolens lærere og pædagoger om i langt højere grad end tidligere at kunne indgåi team, kunne forholde sig kritisk reflekterende til egen og kollegaers praksisog kunne samarbejde på flere niveauer. Lige så vigtigt er det, at personalet ihøjere grad forholder sig til gældende praksis med henblik på at afvikleopgaver.

Lærernes arbejdsbyrde skalforenkles i takt med, at arbejdets kompleksitet forøges.

Tidligere arbejdsvaner,samarbejds- og samværsformer skal afvikles i takt med at nye udvikles ogetableres. Der skal skabes rum til eftertanke og refleksion i takt med atpraksisændringerne stiger i antal og omfang. Ledelsesopgaver og -udøvelse skaltydeliggøres, og ansvaret fordeles til flere personer.

Der stilles således krav tilskolens samlede personale om udvikling af læringskompetencer,forandringskompetencer og professionelle relationskompetencer.

Målsætning

Det er en omfattende opgave at ændre en organisationsstruktur og kultur. De mål, som her er opstillet, er en bruttoliste, som detsamlede udviklingsprogram skal relatere sig til. Den enkelte skole vil ikkekunne arbejde på at efterleve alle mål på samme tid. De må nødvendigvis vælgefokus i deres eget projekt i forhold til deres individuelle virkelighed ogbehov. Udviklingsprogrammets mål er:

·       at bidrage til kvalificering af skolelederne somstrategiske ledere og personaleledere, så de støttes i arbejdet med at gå forani skolens omstillingsproces

·       at støtte en udvikling af samarbejdsformer ogkommunikationsformer i skolen

·       at støtte udvikling af teamets samarbejde med henblikpå faglig, pædagogisk refleksion og vidensdeling

·       at støtte skolerne til udvikling af fleksible undervisnings-og arbejdsformer

·       at støtte skolernes udvikling af fleksiblelæringsmiljøer med henblik på at skabe varierede rammer for elevernesforskellige læringsstrategier

·       at integrere det samlede personale i skolensomstillings- og afviklingsproces

·       at medvirke til forbedring af de forhold, somarbejdsmiljørapporterne angiver,  herunderlærernes tjenestetidsaftale

·       at medvirke til at reducere antallet af barrierer forgod undervisning og dermed  støttelærernes mulighed for at møde elever/klasse professionelt og med menneskelignærhed

·       at samarbejdskulturen gør det muligt at udnytte særligtuddannede resursepersoner med henblik på at reducere presset på den enkeltelærer.

Struktur og organisering

Udviklingsprogrammet er opdelt tofaser.

Første fase er et beredskabsårfor lederne af de skoler, som tilmelder sig programmet. Her får ledelserne viaet efteruddannelsesprogram mulighed for at forberede sig på at lede skolensorganisationsudviklingsprojekt.

Anden fase består af treefterfølgende år, hvor skolerne deltager med deres eget selvdefinerede udviklingsprojektinden for programmets rammer.

Sparring

For at udvikle programmet og følgedet på en kvalificeret måde nedsættes en tænketank, som er rådgivende forforvaltningen. Tænketankens medlemmer skal dels være dygtige eksperter ogrådgivere, repræsentanter fra eksterne uddannelsessteder, repræsentanter fra KSog KLF og repræsentanter fra forvaltningen.

Kompetenceudvikling

Det kræver, at skolens parter,interne som eksterne, finder sammen om en udviklingsstrategi som grundlag forden enkelte skoles udvikling af skolen som lære- og værested og dermed somudtryk for en prioritering af de eksisterende resurser.

Det forudsætter, at såvel lederesom lærere får mulighed for at gennemføre en målrettet kompetenceudvikling. Iberedskabsåret fokuseres på ledernes kompetenceudvikling. Herved forventeslederne efterfølgende i højere grad at kunne udøve strategisk ledelse oginitiere medarbejdernes systematiske kompetenceudvikling.

Lederen indgåri et ledelsesteam, og derfor støttes teamets samlede kompetence i beredskabsåret.  Herved sikres den strategiskekompetenceudvikling, og samtidig understøttes et læringsmiljø, hvorrefleksioner over egen praksis bliver et centralt element i læreprocessen i retning af organisatorisk læring.

Udviklingsprogrammetskompetenceudviklingstilbud vil blive suppleret med en lederudviklingspakke,hvor kurser og uddannelsestilbud efter behov vil omhandle strategisk ledelse,personaleledelse, pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og økonomisk ledelse.

For at sikre, atlederudviklingspakken får et indhold, som svarer til ledernes kompetenceudviklingsbehov,vil forvaltningen iværksætte en dialogisk proces i foråret 2003 mellemforvaltning og skoleledere.

I programmets 2.,3., og 4. år vil de skoler, der indgår i programmet med et eget udviklingsprojekt,få støtte til at udvikle medarbejdernes læringskompetence, forandringskompetenceog professionelle relationskompetence.

Kompetenceudviklingen ses i lysetaf den lærende organisation.

Økonomi

Udgifterne tiludviklingsprogrammerne afholdes inden for den ordinære budgetramme på konto 3.01. Folkeskoler. Skolerne medfinansierer udviklingsprojekterfor så vidt angår egne udviklingsprojekter.

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

Høring

Ingen bemærkninger

BILAGVEDLAGT

Ingen

                                            PeterRasmussen

                                                                                       DorritChristensen