Udviklingsprogram: Et godt skoleliv for alle

Uddannelses- ogUngdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. december 2002

13.      Udviklingsprogram:Et godt skoleliv for alle

UUU 536/2002  J.nr.U193/02

INDSTILLING

Uddannelses- ogUngdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at    udvalget godkender et nyt udviklingsprogram for perioden 2003 –2007  "Et godt skoleliv for alle"

RESUME

På udvalgsmødet den 3. oktober2001 tog Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstilling vedrørendefølgende behovsundersøgelser til efterretning:

"Med henblik på valg afudviklingsprogrammer med start til august 2003, vil forvaltningen - i løbet afforåret 2002 - undersøge uddannelses- og udviklingsbehovet for følgendeudviklingsprogrammer: Udvikling af social kompetence og Special-pædagogisktilbud i udvikling."

På udvalgsmødet den 11. september2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstillingvedrørende rapporten  "Indsatsområderfor folkeskolerne - Evaluering og status 2002". På udvalgsmødet den 6. november2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstilling om"Status på skolernes Udviklingsplaner 2002-2006". Begge rapporter peger markantpå et kommende udviklingsprogram om "Et godt skoleliv for alle". 

Målsætning 2000 rummer imidlertidikke en målsætning, som direkte angår de opgaver, som ligger i grænseområdetmellem normal- og specialundervisning. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningenanbefaler derfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget gør dette problemfelttil et generelt indsatsområde for folkeskolerne.

Ovenstående har resulteret i, atforvaltningen har udarbejdet et forslag til et 4-årigt udviklingsprogram, derrummer såvel arbejdet med social kompetence som specialundervisning iudvikling. Der skabes dermed en direkte sammenhæng til  Uddannelses- og Ungdomsforvaltningensarbejde med KVIS-programmet, som er Undervisningsministeriets udviklingsprogramom  kvalitetsudvikling i specialundervisning.

Dette sættes i perspektiv af ennødvendig udvikling af normalundervisningen, så den i højere grad rummer støtteog vejledning til elever med særlige behov. Det er såledesudviklingsprogrammets opgave at iværksætte processer og aktiviteter, der kanfremme programmets formål:

"At skabe et beredskab på skolen,så det bliver muligt at skabe et godt skoleliv for alle. Et beredskab som kanunderstøtte den enkelte lærer og det enkelte lærerteam i arbejdet med at skabeen rummelig kultur i klassen, en fleksibel organisering af både undervisning ogarbejdsformer samt en højere grad af differentiering i undervisningen, såledesat flere børn kan modtage undervisning inden for normalundervisningens rammer."

Skolens specialcenter skal væreet resursecenter for såvel lærere som elever og skal fungere både  forebyggende og konsultativt i forbindelsemed læsevanskeligheder og socio-emotionelle vanskeligheder. Specialskolerne ogPPR skal, i det omfang det er muligt, fungere som videnscentre for skolernesspecialfunktioner. Ligesom specialklasserækkernes faglige specialviden søgesinddraget.

Udviklingsprogrammet byggersåledes på udvikling af skolens kultur med sigte på et godt skoleliv for alleog understøttes af kompetenceudvikling rettet mod skolens specialcenter og modsærlige resursepersoner inden for læsevejledning og inden for adfærds-,kontakt- og trivselsproblemer.

SAGSBESKRIVELSE

Påudvalgsmødet den 11. september 2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalgetforvaltningens indstilling vedrørende rapporten  "Indsatsområder for folkeskolerne - Evaluering og status 2002".

Påudvalgsmødet den 6. november 2002 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalgetforvaltningens indstilling om "Status på skolernes Udviklingsplaner 2002-2006".

Der er etsammenfald i rapporternes anbefalinger inden for følgende temaer:

·       Der er behov for at opprioritere en udviklingsindsats iforhold til normalundervisning for de børn, som befinder sig i gråzonen mellemnormalundervisning og specialundervisning; især nævnes sociale, adfærdsmæssigeog trivselsmæssige problemstillinger.

·       Skolen som arbejdsplads, herunder psykisk arbejdsmiljø,organisatorisk eksperi-menteren og vilkår for læring, optager skolerne meget.

·       Der er behov for at opprioritere en udviklingsindsats,som drejer sig om skolens læringsrum, fysisk planlægning og udvikling af pædagogiskpraksis.

·       Der er behov for et udviklingsinitiativ vedrørendeudvikling af en god evalueringspraksis.

·       Udviklingsstrategien med dens mulighed for at sætteindividuelle præg på udviklingsprojekter appellerer til skolerne.

På baggrund af de to rapporter fra henholdsvisforvaltningen og skolerne indstiller Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen toforslag til udviklingsprogrammer: "Et godt skoleliv for alle" og "Skolen, etlære- og værested". Denneindstilling omhandler udviklingsprogrammet "Et godt skoleliv for alle".

Målsætning 2000 rummer ikke enmålsætning, som direkte angår de opgaver, som ligger i grænseområdet mellemnormal- og specialundervisning. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefalerderfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget gør dette problemfelt tilet generelt indsatsområde for folkeskolerne. De skoler, som gerne vil havestøtte til opgaven, kan få det via udviklingsprogrammet "Et godt skoleliv foralle".

Der har igennem længere tid væretsat fokus på problemstillinger inden for specialundervisning og på gråzonenmellem normalundervisning og specialundervisning med henblik på at undersøge,hvordan såvel specialundervisningspraksis som normalundervisningspraksis bedstmuligt udvikles til gavn for eleverne, så de får et godt skoleliv. Ministeriethar eksempelvis sat et flerårigt udviklingsprogram KVIS i gang, i første omgangmed henblik på den vidtgående specialundervisning.

Et godt skoleliv er, når barnet

·       mødes af positiveforventninger fra lærerne,

·       mødes af krav, detkan leve op til,

·       kan bidrage aktivt,

·       har kammerater iskolen,

·       hver dag føler, deter værdsat og har betydning

·       har opbakninghjemmefra.

I det følgende refereres tilinitiativer og undersøgelser, som har betydning for indsatsområdet ogudviklingsprogrammets indhold og meto de.

Baggrund

1. Den landsdækkenderesurseundersøgelse i forbindelse med specialundervisning.

Vidtgåendespecialundervisning

Gennemsnitligt er 1,5 % af 6-16årige  i de 6 største byer iDanmark  i 2001/02 i amtsligt tilbud,dvs. modtager vidtgående specialundervisning.. For København er dette tal 1,9%, heri er medregnet specialklasserækkers elever med læsevanskeligheder.

Andelen af 6-16 årige, derundervises  i enten amtslige tilbudeller specialskoler eller specialklasser, udgør i 2001/02 i gennemsnit for de 6største byer i Danmark 3,7%. For Københavns vedkommende er denne procent 3,4%.

Frekvensen af elever i denvidtgående specialundervisning er ifølge Amtsrådsforeningen steget fra 0,88%til 1,38% i perioden 1989 til 1999. I samme periode angives stigningen iKøbenhavn at have været fra 1,11% til 1,76%.[1]

Nogle årsager til denne stigningangives at være 1) et øget antal af for tidligt fødte børn 2) et stigende antalægteskaber imellem familiemedlemmer 3) miljøpåvirkninger. Kravene tilrummelighed i skolen er derfor blevet større.

Ifølge Amtsrådsforeningenudgjorde antallet af elever i 1985 med adfærds/psykiske lidelser en tiendedelaf de elever, der modtog vidtgående specialundervisning. I 1999 udgør elevermed disse vanskeligheder en fjerdedel af samtlige elever, der modtagervidtgående specialundervisning.

Specialundervisning

Hvad angår den specialundervisning, der giveslokalt på skolerne i specialcentre, finansieret af timer udmeldt af de lokalePPR-kontorer, er situationen i København følgende:

Udaf en årgang vil 38 % af eleverne på et eller andet tidspunkt i deres skolelivvære modtagere af specialundervisning af kortere eller længere omfang.Specialundervisningen spænder bredt, rækkende fra kortvarig støtte i klassen,forebyggende bogstavkurser i indskolingen, enkeltmandsundervisning i et antalugentlige lektioner i kortere perioder til flerårig enkeltmandsundervisning.

Indstillingsmønstret tilspecialundervisning var for 15 år siden overvejende begrundet i fagligeproblemstillinger. 65% af indstillingerne omhandlede faglige problemstillinger,mens 35% omhandlede børn med socio-emotionelle problemer.

I dag er indstillingsmønsteret50% af hver. Det giver derfor et særligt problem, når skolernes egenspecialundervisning er overvejende faglig, nemlig 86%, og kun 14% retter sigmod socio-emotionelle vanskeligheder.

2. Skolers udviklingsplaner forperioden 2002-06.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan ud fra udviklingsplanernekonstatere, at der er brug for et målrettet centralt initieretudviklingsprogram vedrørende sociale kompetencer, samarbejdstræning,konflikthåndtering og rummelighed. Sociale, adfærdsmæssige og trivselsmæssigeproblemstillinger trænger sig tilsyneladende på i de københavnske folkeskoler.

3. Behovsundersøgelse via fokusgruppe interview

I foråret 2002 foretogforvaltningen fokussamtaler med skoleledere og lærere med henblik på afklaringaf behovet for et udviklingsprogram om skolens sociale kultur. Samtalerneviste, at man i høj grad fandt et sådant udviklingsprogram nødvendigt. Nårmobning skal bekæmpes, skal fokus være et godt skoleliv for alle, hvor skolensrummelighed, udvikling af samtalekultur og konflikthåndtering ses somnødvendige ingredienser i et udviklingsprogram.

Ligeledes har forvaltningengennemført to fokussamtaler med henholdsvis 4 funktionslærere/4 specialcentreog  4 psykologer. Funktionslærernefokuserer på forebyggende arbejde med henblik på læseproblemer. De føler sigikke rustede til at varetage opgaver med socio-emotionelle problemstillinger.

Psykologerne ønsker, atspecialcentrene kommer til at fungere mere fleksibelt, og at de i højere gradend nu også arbejder med de elever, der har udviklet socio-emotionelle vanskeligheder.

4. Undersøgelse afspeciallærernes faktiske kvalifikationer og efteruddannelsesbehov.

Forvaltningen har via enspørgeskemaundersøgelse undersøgt de faglige forudsætninger og aktuelleefteruddannelsesbehov hos speciallærerne. En af konklusionerne er, at derkræves en betydelig efteruddannelsesindsats i de kommende år for at fastholdeet kvalitetsniveau og modvirke kompetencetab, når den store gruppe af ældrespecialundervisningslærere går på pension. Derudover viser undersøgelsen, at mangeunge lærere arbejder med specialundervisning, og at de har et uddannelsesbehov.

5.PPR's udviklingsplan.

I den af udvalget vedtagneudviklingsplan for PPR skrives på side 20: "Folkeskolerne i København bruger enstor del af de tildelte specialundervisningstimer (specialcentertimer) tilelever med faglige vanskeligheder. I skoleåret 1999/2000 var der tale om 86%til elever med faglige vanskeligheder og 14% til elever med sociale-emotionellevanskeligheder ifølge skolernes egne opgørelser ("Gule lister"). I sammeskoleår 1999/2000 var sociale-emotionelle vanskeligheder angivet i samme omfangsom faglige vanskeligheder som årsag til indstilling til pædagogisk psykologiskvurdering. Det forekommer derfor paradoksalt, at skolerne ikke i langt højeregrad anvender de tildelte specialundervisningsressourcer til at hjælpe de elever,der har sociale-emotionelle vanskeligheder."

6. Lektiecafe – et politisk mål.

En del børn  får ikke rum og tid nok til skolearbejdeuden for skoletid, hvilket er nødvendigt for at skabe gode betingelser forlæring. For elever kan det være en stor hjælp, hvis de kan blive på skolen oggøre deres arbejde færdigt, inden de forlader skolen, eller før de møder ommorgenen.

Københavns Kommunes særligebefolkningssammensætning med mange borgere fra socialgruppe 5 samt mangeborgere med etnisk minoritetsbaggrund gør, at mange børn har brug for særligopmærksomhed og støtte uden for skoletid.

7. Andet

Dertil kommer at folkeskoleloventaler om skolen for alle, at det aktuelle skoleforlig fokuserer på rummelighedog tidlig indsats, og at PISA undersøgelsen konkluderer, at det danskeskolesystem fungerer særligt dårligt med henblik på at fremme mønsterbrydningfra den sociale arv.

På denne baggrund forslårUddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgetgodkende r et kommende udviklingsprogram "Et godt skoleliv for alle".

Skitse til et program

Udviklingsprogrammet vil fokuserepå udvikling af skolens kultur og på kompetenceudvikling af skolens personalemed henblik på at fremme rummelighed for den enkelte og for fællesskabet i skolen.Som en meget vigtig opgave skal udviklingsprogrammet give skolens ledelse,lærere og pædagoger bedre mulighed for at prioritere indsatser over for detenkelte barn. Endelig vil udviklingsprogrammet indeholde udfordringer til atarbejde ud af skolens ramme og sammen med lokalområdets netværk og andre institutionerog dermed fremme et tværsektorielt samarbejde. 

De mål, som her er opstillet, eren bruttoliste, som det samlede udviklingsprogram skal relatere sig til. Denenkelte skole vil ikke kunne arbejde på at efterleve alle mål på samme tid. Demå nødvendigvis vælge fokus i deres eget projekt i forhold til deres individuellevirkelighed og behov.

Udviklingsprogrammets mål er:

·       At forbedre lærernes og pædagogernes muligheder for atskabe en rummelig kultur i klassen med henblik på, at færre børn henvises tilspecialundervisning

·       At støtte lærerne, så de i højere grad kandifferentiere deres undervisning, således at flere børn kan modtageundervisning i regi af normalundervisningen

·       At skabe mulighed for, at skolen kan arbejdeforebyggende med henblik på at begrænse det voksende antal elever, der udvikleradfærds- kontakt og trivselsproblemer (AKT), og med henblik på at støtte deelever, der har udviklet AKT-problemer, så de almindeligvis kan forblive ideres klasser

·       At kunne tilbyde vejledning til lærere med henblik pådifferentieret læseundervisning og vejledning i forbindelse med eleversvanskeligheder med læsetilegnelsen

·       At kunne tilbyde vejledning til pædagogerne med henblikpå stimulerende sprogarbejde

·       At støtte skolens specialcenter, så det kan fungeresåvel forebyggende som konsultativt i arbejdet med læse- og socio-emotionellevanskeligheder

·       At forbedre specialskolernes muligheder for at skabe enrummelig kultur

·       At udnytte PPR's, specialskolernes ogtaleklasserækkernes særlige erfaringer og viden i videnscentre som støtte forde almindelige skolers arbejde med elever med særlige behov

·       At udvikle tværgående netværk mellem lærere/skoler medhenblik på vidensdeling

·       At udvikle tværgående netværk med henblik på enmålrettet indsats over for truede børn

·       At udvikle et tværsektorielt samarbejde i lokalområdet

·       At eksperimentere med ressourceorganisering, derfremmer ovennævnte aktiviteter, eksempelvis omlægning af resurser fraspecialundervisning og målrettet anvendelse af fleksible holdstørrelser

·       At udvikle lærerkompetencer m.h.p.undervisningsdifferentiering, selvstyrende teams, dialog- ogkommunikationskompetence, læringsstrategier, systemisk baseret observation,individuelle undervisningsplaner, "den synlige voksen".

Ved at omlægge resurser, atstøtte lærernes kompetenceudvikling og udvikle andre muligheder forfleksibilitet i skolen er det målet, at 97,5 % af skolens elever modtagerundervisning inden for fremtidens normalundervisning.

Med ovennævnte forudsætninger erdet desuden målet at reducere antallet af henvisninger til specialundervisning,så det bliver lavere end på landsplan, uden det medfører kvalitetsændringer afskolens generelle uddannelsestilbud og af støtten til elever med særlige behov.

Struktur og organisering, herunder faseopdeling og tidsramme

Udviklingsprogrammet er delt i 2faser.

Det første år, fase 1, er etberedskabsår, hvor

-        skolens specialcenter deltager i kompetenceudvikling medhenblik på at udvikle grundlaget for i endnu højere grad at kunne være et  resursecenter for skolens lærere

-        der uddannes en person, som resurseperson inden for Adfærd,Kontakt, Trivsel (AKT)

-        der uddannes en læsevejleder, som bliver i stand til atidentificere børn med sprog- og læsevanskeligheder og bliver i stand til atvejlede lærere m.h.p. børns individuelle læsestrategier

-        Københavns specialskoler påbegynder udvikling af etvidenscenter til støtte for normalskolernes lærere

-        PPR omstrukturerer og omlægger resurser med henblik på atstøtte skolernes udvikling af rummelighed og fleksibilitet, herunder at givelærerne og skolerne sparring og supervision.

I 2. fase deltager skolerne medegne udviklingsprojekter, som defineres inden for rammerne afudviklingsprogrammets indholdsbeskrivelse. Skolerne vælger selv fokus og deteller de af udviklingsprogrammets mål, som de vil efterleve.

Udviklingsprogrammet starter tilaugust 2003 og til august 2004. Det gælder for begge år, at de skoler sommelder sig til programmet, starter med et beredskabsår.

Sparring

For at udvikle programmet og følgedet på en kvalificeret måde nedsættes en tænketank, som er rådgivende forforvaltningen. Tænketankens medlemmer skal dels være dygtige eksperter ogrådgivere, repræsentanter fra eksterne uddannelsessteder, repræsentanter fraKøbenhavns Skoleembedsmandsforening, Københavns Lærerforening og Skole ogSamfund samt repræsentanter fra forvaltningen.

Evaluering

Udviklingsprogrammet evaluereseksternt efter 3,5 år. Evalueringen indledes med en undersøgelse afspecialundervisningspraksis og normalundervisningspraksis specielt med fokus påsocio-emotionelle vanskeligheder og læsevanskeligheder på hver af de skoler,som melder sig til udviklingsprogrammet.

Økonomi

1)                Udviklingsmidler til udviklingsprogrammet afholdes inden forrammen på konto 3.01 Folkeskoler.

Udviklingsprogrammet finansieresdelvist af udviklingsmidlerne svarende til 2,5 mill. på årsbasis, hvis 30skoler deltager. Det omfatter uddannelse af en resurseperson pr. skole indenfor AKT, uddannelse af en læsevejleder pr. skole,  kompetenceudvikling af skolens specialcenter, udviklingsmidlertil udvikling af videncentre og netværksdannelse mellem skolerne. I gennemsnitudgør udgifterne pr. skole 75.000 kr.

2)                Et eventuelt tilskud fra 21 millioners puljen til uddannelseaf speciallærere med fokus på socio-emotionelle problemer i skolen.

3)                Omlægning af behovstimernes anvendelse. Behovstimerne blevudmøntet til skolerne efter sociale kriterier i skolernes elevgrundlag. Denneresurse foreslås anvendt til udviklingsprogrammet for at understøttemønsterbrydning, mindske udskilning til specialundervisning og kvalificereskolernes samarbejde med sårbare hjem om børnenes trivsel og uddannelsesforløb.Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil i begyndelsen af 2003 fremlægge enselvstændig indstilling for udvalget om anvendelsen og fordelingen af dennepulje.

4)                Etablering af elevcentre (lektiecaféer). Bevillingen på 3mill. kr. til lektiecaféer i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2003 medtænkesi udviklingsprogrammet. Forslag om udmøntning af denne pulje forelæggesligeledes for udvalget på mødet den 4. december 2002.

5)                Omlægning af specialundervisningsresurser.

6)                Tidsbegrænset omlægning af specialundervisningsresurser medhenblik på uddannelse af læsevejledere.

7)                Skolernes medfinansiering vedrørende egne udviklingsprojekter.

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

Høring

Ingen bemærkninger

BILAGVEDLAGT

Ingen

                                            PeterRasmussen

                                                                                          Dorrit Christensen