Dansk/arabisk spor på en skole

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. august 2004

4. Dansk/arabisk spor på en skole

J.nr. U 96/04

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget drøfter et eventuelt dansk-arabisk spor på en københavnsk folkeskole

at udvalget efter afklaring af forhold i relation til folkeskoleloven med undervisningsministeriet, sender indstillingen til høring i Integrationsrådet, Det Rådgivende Integrationsudvalg, Skole og Samfund, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen samt de faglige organisationer inden endelig stillingtagen

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 16. juni 2004:

Sagen blev udsat og behandles som sag på udvalgets temamøde den 4. august 2004.

RESUME

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets studietur til Toronto og New York i november 2003 besøgte udvalget blandt andet Robert E. Simon School i New York, som er en almindelig folkeskole for de mindre børn (primary school).

Ved udvalgets drøftelse af erfaringerne fra studieturen ønskede Louise Frevert (O) en redegørelse for, om denne model kunne overføres til en københavnsk folkeskole i form af et dansk-arabisk spor.

Det er forvaltningens opfattelse, at en sådan model ikke umiddelbart kan anbefales overført til en københavnsk folkeskole, bla. fordi de befolkningsmæssige forudsætninger i New York og København er vidt forskellige, og fordi det vurderes, at det ikke vil være muligt at få et tilstrækkeligt antal etnisk danske forældre til at vælge et sådan spor.

Forvaltningen indstiller, at indstillingen sendes til høring i Integrationsrådet, Det Rådgivende Integrationsudvalg, Skole og Samfund, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen samt de faglige organisationer inden endelig stillingtagen.

SAGSBESKRIVELSE

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets studietur til Toronto og New York i november 2003 besøgte udvalget blandt andet Robert E. Simon School i New York, som er en primary school (elever fra 4-11 år) beliggende i et stærkt multietnisk kvarter på grænsen til Harlem. Skolen har et meget velfungerende tosprogsprogram ('dual language programme'), som understøttes fagligt af eksperter på University of Columbia. Skolens er øvelsesskole for universitetets læreruddannelse.

Skolen har ca. 700 elever, som fordeler sig på 4 etniske grupper:

· Spansktalende 77,6%

· Sorte 14%

· Asiater 4,7%

· Hvide 3,8%

Skolen har flg. programmer

· Almindeligt engelsksproget skoleforløb

· Tosprogsprogram spansk-engelsk

· Tosprogsprogram spansk-engelsk for særligt begavede børn.

I tosprogsprogrammerne undervises børnene i 50% af tiden af en engelsktalende lærer i et 'engelsk' klasseværelse og 50% af tiden af spansktalende lærere i et 'spansk' klasselokale.

Professor Maria Torres-Guzman, University of Columbia har evalueret mange tosprogsprogrammer i New York og konkluderer på den baggrund, at der skal være 4 betingelser opfyldt for, at programmet kan blive velfungerende:

1. De to sprog skal hver fylde 50% i undervisningen

2. Der skal være elever med engelsk som modersmål og elever med et andet sprog som modersmål – der skal være sprogmodeller

3. Der skal være fokus på interkulturel forståelse

4. Eleverne skal opnå læsefærdigheder på begge sprog, der sætter dem i stand til at læse faglige tekster

Der er en omfattende testning af elevernes kundskaber på New Yorks skoler, og lærerne berettede, at børnene i tosprogsprogrammerne klarer sig bedre end børnene, der kun undervises på engelsk.

Et dansk-arabisk spor bør efter de amerikanske erfaringer sammensættes af fx 12 børn med dansk som modersmål og 12 børn med arabisk som modersmål.

Klassen skal undervises af lærere med dansk som modersmål og af lærere med arabisk som modersmål. Undervisningen skal foregå i fag på dansk og arabisk – den arabiske undervisning må ikke begrænses til undervisning i arabisk. Det kan fx ske ved, at matematikundervisningen på 3. klassetrin for alle børn i klassen foregår på arabisk, hvorimod undervisningen i 'natur og teknik' foregår på dansk for alle børn.

Et sådan dansk-arabisk spor vil forudsætte en drøftelse med Undervisningsministeriet, hvorvidt ministeriet mener, at det er foreneligt med folkeskoleloven. Forvaltningen afklarer dette spørgsmål med ministeriet, inden indstillingen sendes til høring. Folkeskoleloven rummer - i modsætning til friskoleloven - ikke direkte påbud om, at undervisningssproget skal være dansk, men det er forvaltningens vurdering, at en sådan ordning vil være så kontroversiel, at en forhåndsafklaring er nødvendig.

Et dansk-arabisk spor vil efter politisk beslutning kunne oprettes på en folkeskole, hvor der er ledig kapacitet, når børn med bopæl i skolens grunddistrikt og dermed retskrav er blevet optaget. Dette vil fx kunne lade sig gøre på en folkeskole på Indre eller Ydre Nørrerbro.

Forældre fra hele kommunen vil efter reglerne om frit skolevalg kunne vælge dette spor inden for den af Borgerrepræsentationen afsatte kapacitet. Hvis søgningen til tilbuddet er større end den afsatte kapacitet, kan kommunen vælge at bruge et bopælsmæssigt nærhedsprincip til at afgøre hvilke børn, der skal optages.

Det er forvaltningens opfattelse, at en sådan model ikke kan anbefales overført til en københavnsk folkeskole idet:

· de befolkningsmæssige forudsætninger i New York og København er vidt forskellige. I New York er der over 1 mio. spansktalende med et dertil hørende rigt sprogmiljø: aviser, TV-stationer, spansksproget uddannelse. Den arabiske minoritet i Købehavn er forsvindende lille

· professor Guzmans betingelse nr. 2 for et fornuftigt dual-language program om modersmålstalende børn på begge sprog kan næppe opfyldes helt i København. Det arabiske sprogmiljø i København er forholdsvis begrænset, hvilket medfører, at de arabisk-talende børns niveau på arabisk næppe er tilstrækkeligt godt til at de kan være velegnede sprogmodeller for de dansktalende børn

· de spansktalende amerikanske lærere er bedre uddannede end de arabisktalende lærere i København. I Danmark er det ikke muligt at vælge arabisk som fag på seminariet. Det betyder, at undervisningen i og på arabisk i bedste fald vil blive varetaget af en danskuddannet lærer som taler arabisk, men som ikke er uddannet til at undervise i og på arabisk

· den etnisk danske befolkning i København har et mindre positivt syn på arabisk end den engelsktalende befolkning i New York har på spansk, hvilket hænger naturligt sammen med sprogets anvendelsesværdi i lokalsamfundet. Forvaltningen vurderer derfor ikke, at det er muligt at få et tilstrækkeligt antal etnisk danske forældre til at vælge et sådan spor

· de arabisktalende forældre i København er generelt meget bevidste om vigtigheden af, at deres børn lærer dansk på højt niveau. Forvaltningen vurderer derfor ikke, at det er muligt at få tilstrækkeligt antal arabisktalende forældre til at vælge et skoletilbud, hvor 50% af undervisningen foregår på arabisk

Økonomi

Anslåede udgifter pr. klasse på børnehaveklassetrinnet:

Kursusudgift til dansktalende og arabisktalende bh-klasseleder: 30.000 kr.

Ekstra materialer på arabisk: 20.000 kr.

Børnehaveklasseleder 2 op på fuld tid 50.000 kr.

I alt pr. klasse ca. 100.000 kr.

Anslåede udgifter pr. klasse på 1.-2. klassetrin ved fuld tolærerordning:

Kursusudgift til dansktalende og arabisktalende lærere: 30.000 kr.

Ekstra materialer på arabisk 20.000 kr.

Ekstra lærerressourcer (½ lærerpost) 165.000 kr.

I alt pr. klasse ca. 215.000 kr.

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

Høring

Indstillingen sendes til høring i Integrationsrådet, Det Rådgivende Integrationsudvalg, Skole og Samfund, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen samt de faglige organisationer inden endelig stillingtagen med en høringsfrist den 10. september 2004.

BILAG VEDLAGT

Ingen

Peter Rasmussen

Michael Olsen

Til top