Redegørelse om aflyste lektioner på skolerne
Redegørelse om aflyste lektioner på skolerne
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. juni 2003
4. Redegørelse om aflyste lektioner på skolerne
UUU 201/2003 J.nr. U112/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at redegørelsen vedrørende aflyste
lektioner tages til efterretning
at forvaltningen i
samarbejde med skolerne iværksætter initiativer til at forebygge aflysninger af
lektioner p
å baggrund af redegørelser fra de skoler, som har aflyst mere end 1
% af timerne
RESUME
På mødet den 9. oktober 2002 besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at forvaltningen skulle undersøge antal aflyste timer på alle folkeskoler i perioden 1. januar til 1. maj 2003 med opdeling på klassetrin.
Forvaltningen har indsamlet tal fra 64 skoler. Det fremgår, at der i alt er aflyst 3669 timer. Det giver et gennemsnit på 57 timer pr. skole i perioden januar til og med april 2003. Aflyste timer er i den forbindelse defineret som lektioner, hvor klasserne sidder alene, møder senere, eller bliver sendt hjem.
38 skoler ligger i intervallet 0 – 50 aflyste lektioner. 15 skoler ligger i intervallet 51 – 100 aflyste lektioner, mens 11 skoler har over 100 aflyste timer.
Den gennemsnitlige aflysningsprocent i forhold til de fastlagte lektioner i perioden er 0,61%.
Det kan yderligere udledes, at aflysningerne er koncentreret på 7. , 8. og 9. klassetrin, som sammenlagt tegner sig for 80 % af aflysningerne.
Forvaltningen har bedt alle skoler, som i den optalte periode har aflyst mere end 1 % af timerne, om en redegørelse. Redegørelserne fremlægges på udvalgets møde.
På denne baggrund foreslås det, at forvaltningen i
samarbejde med skolerne iværksætter initiativer til at forebygge for mange
aflysninger af lektioner.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
På mødet den 9. oktober 2002 besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at forvaltningen skulle undersøge antal aflyste timer på alle skolerne i perioden 1. januar 2003 til 1. maj med opdeling på klassetrin. Skolerne har nu indrapporteret antallet af aflyste timer i forhold til klassetrin med månedsvis inddeling fra januar til og med april måned 2003.
Undersøgelsen
Forvaltningen har indsamlet tal fra 64 skoler. Det fremgår, at der i alt er aflyst 3669 timer. Det giver et gennemsnit på 57 timer pr skole i perioden januar til og med april 2003. Aflyste timer er i den forbindelse defineret som lektioner, hvor klasserne sidder alene, møder senere, eller bliver sendt hjem.
38 skoler ligger i intervallet 0 – 50 aflyste lektioner. 15 skoler ligger i intervallet 51 – 100 aflyste lektioner, mens 11 skoler har over 100 aflyste timer.
Sammenholder man aflyste lektioner med fastlagte lektioner i perioden er den gennemsnitlige aflysningsprocent lidt over en halv procent: 0.61 %.
Det kan yderligere udledes, at aflysningerne er koncentreret på 7, 8 og 9 klassetrin, som sammenlagt tegner sig for 80 % af aflysningerne.
Forvaltningen har bedt alle skoler, som i den optalte periode har aflyst mere end 1 % af timerne, om en redegørelse om:
· hvilke principper skolebestyrelsen har vedtaget for vikardækning af klasserne og for hvornår timer kan aflyses? Principperne vedlægges redegørelsen
· efter hvilke kriterier, der vikardækkes og aflyses timer, hvis skolebestyrelsen ikke har vedtaget principper
· særlige grunde til, at procenten af aflyste timer har været så høj i den optalte periode
· hvis der i de optalte aflysninger indgår timer, hvor eleverne har været uden lærer, men siddet på skolen og arbejdet selvstændigt med udleverede opgaver.
Redegørelserne fremlægges på udvalgets møde.
På denne
baggrund foreslås det, at forvaltningen i samarbejde med skolerne iværksætter
initiativer til at forebygge for mange aflysninger af lektioner.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
· Oversigt over aflyste lektioner i perioden januar-april 2003.
Peter Rasmussen
Lise Poulsen
.