Mødedato: 04.04.2001, kl. 13:00

Etablering af Københavns Voksenuddannelsescenter (KVC)

Etablering af Københavns Voksenuddannelsescenter (KVC)

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. april 2001

 

4. Etablering af Københavns Voksenuddannelsescenter (KVC)

UUU 103/2001 J.nr. U69/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at der i henhold til § 12 i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre med virkning fra den 1. januar 2002 etableres en ny enkeltfagsinstitution under navnet Københavns Voksenuddannelsescenter (KVC)

at voksenuddannelsescenteret VUC-København nedlægges med virkning fra samme dato

at Vesterbro Enkeltfags-HF nedlægges med virkning fra samme dato

at den nye institution ledes af en forstander og to viceforstandere, som udgør centerets ledelse. Én af viceforstanderne vil samtidig være souschef

at der i forbindelse med oprettelsen af den nye struktur oprettes en åben voksenvejledningsbutik, således at voksne uddannelsessøgende kan henvende sig direkte på én adresse med henblik på uddannelsesvejledning

at stillingen som forstander for den nye institution opslås, når beslutningen om ny struktur er taget i Borgerrepræsentationen

at indstillingen udsendes til høring hos HFC-Efterslægten, Vesterbro Enkeltfags-hf og VUC-København

RESUME

Den 10. december 1998 vedtog Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget at indlede en 2-årig udviklings- og forsøgsperiode for koordinering m.v. af enkeltfagsundervisningen med virkning fra den 1. januar 1999.

I perioden skulle de tre enkeltfagsinstitutioner, HF-centeret Efterslægten, Vesterbro Enkeltfags-HF og voksenuddannelsescenteret, VUC-København afprøve, hvordan de politiske mål for voksenuddannelserne inden for almen voksenuddannelse (AVU) og højere forberedelseseksamen (HF) kunne opfyldes gennem samarbejde mellem de tre kurser. Kort udtrykt var målene, at enkeltfagsundervisningen i Københavns Kommune skulle opfattes éntydigt og sammenhængende af borgerne og brugerne, og at der skulle etableres et øget samarbejde mellem kurserne inden for en række beskrevne indsatsområder.

I forbindelse med forvaltningens indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 17. januar 2001 angående den kommende struktur for enkeltfagsundervisningen i Københavns Kommune blev det anfægtet, om et øget og forpligtende samarbejde mellem de tre kurser var i overensstemmelse med loven, og det blev derfor besluttet at rette en forespørgsel til Undervisningsministeriet om de juridiske aspekter i den foreslåede struktur.

Undervisningsministeriet har i sit svar påpeget, at der vil være problemer med hensyn til at overgive kompetencer til fællesorganer, samt at Undervisningsministeriet ikke har hjemmel til at dispensere herfor.

Forvaltningen indstiller derfor, at der i henhold til lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre (AVU-loven) etableres en helt ny voksenuddannelsesinstitution, Københavns Voksenuddannelsescenter (KVC), som både tilbyder almen voksenuddannelse og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til HF-eksamen, og at Vesterbro Enkeltfags-HF og VUC-København nedlægges.

Da der ikke efter loven er mulighed for at lægge HFC-Efterslægten ind under den nye institution, forventes det, at HFC-Efterslægtens enkeltfagstilbud koordineres med den øvrige enkeltfagsundervisning gennem en samarbejdsaftale.

 

SAGSBESKRIVELSE

VUC og HF i København - historisk oversigt

  1. 1978 - 83: Voksenuddannelsescentrene (VUC'erne) bliver amtskommunale

VUC'erne blev henført under amtskommunerne ved Kursusloven i 1978, og de første fem år i Københavns Kommune var præget af at samle de mange små geografiske afdelinger til bredere funktionsdygtige enheder samt at harmonisere forholdet mellem det kommunale VUC og det tidligere selvejende VUC, som havde været relateret til oplysningsforbundene.

  1. 1983-91: Landsmodellen implementeres i Københavns Kommune
  2. Med virkning fra 1983 er der tre store VUC'er i Københavns Kommune med 50-80 pædagogiske medarbejdere, og alle tre hører til blandt landets 10 største VUC'er. Perioden er præget af, at de tre VUC'er udvikler sig mod ensartede standarder og kursustilbud. I perioden indføres den almene voksenuddannelse som en egentlig voksenuddannelse som erstatning for det hidtidige folkeskolerelaterede 9.-10. klassesniveau.

    I løbet af denne periode introduceres et undervisningstilbud, som profilerer en selvstændig og fleksibel voksengymnasial uddannelse, der kobler hf-området til det øvrige gymnasiale uddannelsessystem som et reparations- og udbygningssystem. Statistisk set er det københavnske voksenuddannelsessystem præget af, at forholdsvis mange kursister har en kort skolebaggrund, og relativ mange har en afsluttet/afbrudt gymnasial uddannelse, inden de starter deres uddannelsesforløb på VUC, mens der er tilsvarende få i midterintervallet. I Perspektivudvalgsrapporten fra slutningen af 80'erne taler man om en særlig københavnerprofil.

  3. 1991 - 1999: Københavnermodellens periode

Med virkning fra august 1991 blev konsekvenserne af kursistprofilerne taget på det institutionelle plan i form af dannelsen af tre meget forskellige uddannelsesinstitutioner, nemlig: HF-Centret Efterslægten, Nørrevold Enkeltfags-HF, som senere blev til Vesterbro Enkeltfags-HF og VUC København med flere geografiske afdelinger.

I perioden fokuserede HF-Centret Efterslægten på samspillet mellem enkeltfags-HF og 2/3-årig HF, mens Vesterbro Enkeltfags-HF især udviklede overgange til specielt de lange videregående uddannelser bl.a. formaliseret ved, at kurset var en af landets 5 Gymnasiale Suppleringskursus-koordinatorer (GSK). VUC-København udviklede samarbejdet med især arbejdsmarkedsuddannelsen i København (AMU-København), sprogskoler, daghøjskoler og Arbejdsformidlingen bl.a. med det mål at sikre en effektiv udslusning til arbejdsmarkedet. De tre kurser var således fortsat fælles inden for en generel voksenuddannelsesramme, der skulle sikre kursisterne såvel personlige, faglige som uddannelsesmæssige kompetencer, men på det konkrete plan havde kurserne udviklet sig meget forskelligt samtidig med, at samarbejdsområderne var blevet færre og færre.

  1. 1999 - 2001: Samarbejdsprojektet eller udviklingsprojektet

Imidlertid opstod der behov for et øget samarbejde mellem uddannelserne, så med virkning fra 1. januar 1999 startede de tre kurser et fælles udviklingsprojekt, der som vision havde at skabe éntydighed og sammenhæng i det københavnske voksenuddannelsessystem gennem et større formaliseret samarbejde mellem de tre institutioner. I udviklingsarbejdet blev der sat fokus på forskellige tværinstitutionelle samarbejdsprojekter for at udvikle kursernes ydelser for at opfylde det overordnede mål.

I efteråret 2000 blev udviklingsperiodens resultater beskrevet og evalueret, dels eksternt af et konsulentfirma, dels internt af ledelsesgruppen, der har afleveret en rapport og indstilling til fortsættelse og videreudvikling af samarbejdet mellem de tre selvstændige kurser. Også den eksterne konsulentrapport anbefaler en fortsættelse og videreudvikling af samarbejdet mellem de tre selvstændige kurser.

 

Den nye struktur

Den indstilling, som blev fremlagt på udvalgsmødet den 17. januar 2001, var en ramme og en struktur for et fortsat permanent samarbejde mellem de tre forskellige kurser, hvor alle tre kurser indgik i et samarbejde på lige vilkår. En forespørgsel til Undervisningsministeriet har imidlertid klargjort, at den nuværende lovgivning ikke giver mulighed for at etablere den beskrevne permanente samarbejdsstruktur mellem de tre enkeltfags- institutioner.

Da der er et ønske om at fastholde de koordinerende elementer, der lå i forsøgsmodellen, indebærer dette, at det i stedet indstilles, at der i henhold til § 12 i AVU-loven etableres en helt ny voksenuddannelsesinstitution, Københavns Voksenuddannelsescenter (KVC), som både tilbyder almen voksenuddannelse og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til HF-eksamen.

Det indstilles endvidere, at Vesterbro Enkeltfags-HF og VUC-København som følge heraf samtidig nedlægges, mens HFC-Efterslægtens enkeltfagstilbud koordineres med den øvrige enkeltfagsundervisning gennem en samarbejdsaftale, da der ikke efter loven er mulighed for at lægge HFC-Efterslægtens enkeltfagstilbud ind under den nye institution.

HF-Centret Efterslægten fortsætter derfor som en selvstændig enhed i henhold til HF-loven, og det er hensigten, at der skal etableres en konkret samarbejdsaftale mellem HF-Centret Efterslægten og den nye institution med henblik på at sikre sammenhæng i voksenuddannelsestilbuddet.

For at sikre en fælles og synlig indgang for voksne uddannelsessøgende indstilles det endvidere, at der etableres en åben voksenvejledningsenhed i tilknytning til den nye institution. Uanset hvilket niveau den voksne starter på, er det væsentligt med én adresse, hvor vedkommende kan blive vejledt til den relevante uddannelse.

Vejledningen skal placeres således, at alle med ønske om at påbegynde en uddannelse har direkte adgang til rådgivning om forskellige uddannelsesmuligheder og de økonomiske støtteordninger. I vejledningsenheden skal indgå personale såvel fra den nye institution som fra Statens Voksen Uddannelsesstøtte (VUS-kontakten). VUS-kontakten finansieres i fællesskab af Københavns Kommune, Københavns Amt og Frederiksberg Kommune, idet statens tilskud bortfaldt pr. 31. december 2000.

 

Organisatoriske konsekvenser

Konsekvenserne af omstruktureringen er bl.a., at der skal vælges et nyt centerråd til den nye institution, samt at der skal oprettes et nyt pædagogisk råd og dannes et kursistråd for institutionen, som via sin forretningsorden sikrer, at elever fra HF og AVU repræsenteres i kursistrådet

 

Økonomi

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser af den kommende struktur i forhold til en justeret taxameterordning og budgetmodel. Etablering af en voksenvejledningsbutik vil medføre udgifter til bygningsændringer, inventar, til kontorhold og til Københavns Kommunes andel af udvidelsen af VUS-kontakten. (Statens Voksen Uddannelsesstøtte)

 

Høring

Udvalgets beslutning foreslås sendt til høring hos de relevante parter inden udvalgets endelige indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen besluttes. Høringsfristen fastsættes til den 18. maj 2001.

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

 

Peter Rasmussen

Birgit Smedegård

 

 

Til top