Betaling for danskuddannelse for voksne udlændige m.fl

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. februar 2004

 

 

3.      Betaling for danskuddannelse for voksne udlændige m.fl

  J.nr. U146/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    deltagergebyret for selvforsørgende udlændinge m.fl., der henvises af Københavns Kommune til danskuddannelse, fastsættes til 500 kr. pr. modul

 

at     forvaltningens forslag inden endelig vedtagelse sendes til høring i bestyrelserne for sprogcentrene, Integrationsudvalget og Integrationsrådet

 

 

RESUME

 

Med den ny danskuddannelseslov har kommunerne fået mulighed for at afkræve selvforsørgende udlændinge m.fl., der ikke er omfattet af integrationsloven, et gebyr for deltagelse i danskuddannelse.

 

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 3. december 2003 blev det besluttet, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skulle fremlægge forslag om deltagerbetaling, når regelgrundlaget var fastlagt.

 

Forvaltningen anbefaler, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget beslutter, at der skal opkræves deltagergebyr, da forvaltningen vurderer, at deltagerbetaling måske kan bidrage til lavere fravær og en højere gennemførelsesprocent.

 

Forvaltningen anbefaler, at deltagergebyret i alle tilfælde fastsættes til 500 kr. pr. modul, selvom uddannelsesbekendtgørelsen giver mulighed for, at der kan opkræves større beløb – op til hhv. 1.000 kr. og 5.000 kr. - fra nogle grupper af udlændinge.

 

Det foreslås, at forslaget inden endelig vedtagelse sendes til høring i bestyrelserne for sprogcentrene, Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., der  trådte i kraft den 1. januar 2004, giver bopælskommunen mulighed for i nogle tilfælde at opkræve deltagergebyr fra personer, der deltager i danskuddannelse.

 

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 3. december 2003 blev det besluttet, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skulle fremlægge forslag om deltagerbetaling, når regelgrundlaget var fastlagt.

 

Integrationsministeriet har efterfølgende udsendt den endelige version af danskuddannelsesbekendtgørelsen, der beskriver de nærmere retningslinier for opkrævning af deltagergebyr. I den endelige version er præciseret, hvem der kan afkræves gebyr. Gebyrsatserne er uændrede, men skal nu forstås som maksimumsatser. Kommunerne kan således godt vælge at opkræve efter lavere satser. Kommunerne kan fortsat vælge helt at undlade at opkræve gebyrer.

 

Målgruppen for gebyret

 

Danskuddannelsesloven giver bopælskommunen mulighed for at opkræve deltagergebyr fra selvforsørgende udlændinge, der deltager i danskuddannelse, men ikke er omfattet af integrationsloven.

 

Der er enkelte danske statsborgere, der også hører til målgruppen for danskuddannelserne. De kan også afkræves deltagergebyr. (Andre danske statsborgere kan deltage i undervisningen mod fuld betaling).

 

De udlændinge og danske statsborgere, der kan afkræves deltagergebyr, henvises i Københavns Kommune til danskuddannelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Det drejer sig om selvforsørgende fra følgende grupper, der tilsammen udgør knapt halvdelen af kursisterne på sprogcentrene i København, svarende til cirka 4.300 personer i 2003:

 

1.      Borgere fra EU/EØS-lande (EU plus Norge, Island og Liechtenstein)

2.      Familiesammenførte til EU/EØS-borgere

3.      Udlændinge med en opholdstilladelse ældre end tre år

4.      Udlændinge med midlertidig opholdstilladelse pga. for eksempel arbejde eller studier

5.      Familiesammenførte til personer med midlertidig opholdstilladelse pga. arbejde

6.      Færinger og grønlændere samt enkelte andre danske statsborgere (typisk danske statsborgere, der er opvokset i udlandet)

 

Betegnelsen 'selvforsørgende' omfatter i denne sammenhæng også personer, der for eksempel er 1) familiesammenførte og forsørget af en ægtefælle, 2) pensionister, 3) studerende, 4) au pair-piger eller 5) dagpengemodtagere, som Arbejdsformidlingen ikke henviser og betaler for.

 

Selvom det i nogle tilfælde kan dreje sig om personer med beskedne indtægter, anbefaler Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der opkræves deltagergebyr. Forvaltningen vurderer, at deltagerbetaling måske kan bidrage til lavere fravær og en højere gennemførelsesprocent.

 

Gebyrets størrelse

 

Uddannelsesbekendtgørelsen giver kommunen mulighed for selv at fastlægge deltagergebyrernes størrelse inden for nogle maksimumgrænser, der afhænger af, hvilket opholdsgrundlag en person har:

 

1) Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, og udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, samt de forholdsvis få danske statsborgere, der hører til målgruppen for danskuddannelsesloven, må højst afkræves 500 kr. pr. modul. (En danskuddannelse er opdelt i 5-6 moduler). Det fælles for disse personer er ifølge Integrationsministeriet, at det drejer sig om personer, der har ophold i Danmark med et integrationsmæssigt sigte.

 

2) Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark må højst afkræves 1.000 kr. pr. modul, jf. dog nr. 3. Det drejer sig ifølge Integrationsministeriet typisk om udlændinge med et ansættelsesforhold, aupair-status, udvekslingsstuderende, specialister, forskere, undervisere, praktikanter, missionærer m.v.

 

3)   Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark som studerende som led i uddannelse eller undervisning, der primært finansieres af den studerende selv, må højst afkræves 5.000 kr. pr. modul.  Det kan ifølge Integrationsministeriet for eksempel dreje sig om udenlandske studerende, der deltager i et højskoleophold eller en uddannelse på en erhvervsskole mod brugerbetaling.

 

Kursister, der har været omfattet af integrationsloven og på grund af for eksempel sygdom, har ret til forlængelse af den treårige uddannelsesperiode efter introduktionsprogrammets ophør, må ikke afkræves deltagergebyr i den forlængede uddannelsesperiode. Kursisten skal betale deltagergebyret forud for undervisningens påbegyndelse efter nærmere bestemmelse af kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Hvis det besluttes at indføre deltagerbetaling i Københavns Kommune, så gælder  retningslinierne for betaling af deltagerbetaling derfor kun for personer henvist af kommunen selv.

 

Da betegnelsen 'selvforsørgende' i danskuddannelseslovgivningen kan være personer med beskedne indtægter, og da kommunen har interesse i, at borgerne lærer dansk, anbefaler Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at deltagergebyret fastsættes til 500 kr. for alle grupper.

 

 

Økonomi

 

Det forventes, at kommunernes samlede indtægter og besparelser som følge af gebyrer modregnes i bloktilskuddet.

 

Et deltagergebyr på 500 kr. pr. modul vil give kommunen indtægter i 2004, der efter Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens foreløbige skøn vil udgøre op til 2 mio. kr.

 

Integrationsministeriet har i april 2003 vurderet de kommunaløkonomiske konsekvenser af danskuddannelsesloven. I den forbindelse vurderede ministeriet, at deltagerbetalingen i 2004 ville give kommunerne indtægter på i alt 3,2 mio. kr. og besparelser på i alt 13,3 mio. kr. Forventningen om besparelser bygger på en antagelse om, at indførelse af et deltagergebyr vil betyde en adfærdsændring således, at 20 % færre i målgruppen vil tilmelde sig danskundervisningen.

 

Overføres ministeriets prognose til Københavns Kommune, svarer det til indtægter på cirka 0,8 mio. kr. og besparelser i Københavns Kommune på i alt cirka 3,3 mio. kr., idet Københavns Kommune står for cirka en fjerdedel af undervisningen på landsplan.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forventer, at indtægterne i Københavns Kommune bliver mindst det dobbelte, fordi der er relativt mange selvforsørgende kursister i København.

 

Forvaltningen forventer til gengæld ikke væsentlige besparelser som følge af indførelse af deltagergebyr. Det er der to grunde til: For det første vil færre formentlig afholde sig fra at gå til danskundervisning, hvis gebyret, som foreslået af forvaltningen, fastlægges til 500 kr., og kommunen afstår fra at opkræve 1.000 kr. og i nogle tilfælde 5.000 kr. fra personer, der har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. For det andet har kursisttallet i Københavns Kommune gennem en årrække været stigende, trods forudsigelser om det modsatte. Der kan dog konstateres en tendens til stagnation i slutningen af 2003. Den stabile udvikling i Københavns Kommune skyldes formentlig, at befolknings- og kursistsammensætningen i København er meget anderledes end i det meste af resten af landet, hvor kursisttallet falder som følge af stramninger i udlændingelovgivningen.

 

De faktiske konsekvenser af indførelse af deltagergebyr til en ny uddannelse er naturligvis vanskelige at forudsige, så besparelser kan ikke udelukkes.

 

Andre kommuner

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i sidste halvdel af januar spurgt et antal kommuner, om det er hensigten at opkræve gebyr fra kursister med bopæl i kommunen. Kommunerne vælger meget forskellige løsninger.

 

Albertslund Kommune har vedtaget kun at opkræve gebyr fra udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Kommunen anvender maksimumsatserne på hhv. 1.000 og 5.000 kr. pr. modul.

 

Brøndby Kommune opkræver ikke gebyr.

 

Frederiksberg Kommune har ligesom Gentofte Kommune besluttet at opkræve gebyr fra alle, der kan opkræves gebyr fra, og anvender maksimumsatserne på henholdsvis 500, 1000 og 5000 kr. pr. modul. Frederiksberg Kommune har oplyst, at det umiddelbare indtryk er, at gebyrerne er et problem for kursisterne. Kommunen følger udviklingen nøje.

 

Hillerød Kommune opkræver p.t. ikke gebyr. Spørgsmålet er endnu ikke blevet politisk behandlet.

 

I Odense Kommune tages der politisk beslutning om gebyr i slutningen af januar måned. Forvaltningen lægger op til, at kommunen anvender de vejledende satser og opfordrer de kommuner, der anvender Odense Kommunes sprogcentre, til at gøre det samme.

 

Roskilde Kommune har besluttet ikke at opkræve gebyr indtil videre, men spørgsmålet vil blive taget op igen i maj måned.

 

Ålborg Kommune har besluttet ikke at opkræve gebyr det første halve år, hvorefter sagen genovervejes.

 

Århus Kommune har besluttet at opkræve 500 kr. fra alle tre grupper, indtil det er afklaret, hvilke muligheder kommunerne har for at skelne mellem udlændinge med mulighed for langvarigt ophold og udlændinge med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Når dette er afklaret, ventes det, at udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, vil blive afkrævet op til henholdsvis 1.000 og 5.000 kr.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Det foreslås, at forvaltningens forslag om deltagergebyr inden endelig vedtagelse sendes til høring i bestyrelserne for sprogcentrene, Integrationsudvalget og Integrationsrådet med høringsfrist den 26. marts 2004.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

Ingen

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Bodil Hendrichsen