Københavns Økologiske Sunde Skolemad

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. december 2003

 

 

9.      Københavns Økologiske Sunde Skolemad

  J.nr. U156/03

 

 

INDSTILLING

Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses og Ungdomsudvalget,

 

at      orientering om Københavns Økologiske Sunde Skolemad (KØSS) tages til efterretning

 

at      rapporten fra Dansk Catering Center vedrørende KØSS tages til efterretning

 

at      skolemaden overgår fra varmholdt mad til køleproduceret mad

 

at      elevernes/skolernes faste procentdel af omsætningen nedsættes til 5 %. Yderligere 5 % gøres afhængigt af spildmængden fra den enkelte skole

 

at      Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indgår aftale med Sundhedsforvaltningen om levering af køleproduceret skolemad

 

at      de økonomiske konsekvenser vedrørende den fortsatte udbygning og drift af skolemadsprojektet indgår i det videre arbejde i forbindelse med budgetforslag 2005

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte på mødet den 9. maj 2001 etableringen af bespisningsordninger på skolerne i Københavns Kommune. Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte endvidere på mødet den 4. december 2002 en revideret udrulningsplan der indebar, at der inden udgangen af 2005 tilbydes sund og økologisk skolemad til eleverne på samtlige folkeskoler og specialskoler i Københavns Kommune, til i alt cirka 30.000 elever.

 

I forbindelse med etableringen af Københavns Økologiske og Sunde Skolemad (KØSS) er der indgået en samarbejdsaftale med Sundhedsforvaltningen omkring produktion og levering af sund og økologisk skolemad til de københavnske skoler.

 

Aftalen blev tiltrådt den 3. december 2001 i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, og Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret på udvalgsmødet den 5. december 2001.

 

Projektet følger generelt den gældende udrulningsplan. På enkelte skoler har særlige forhold dog gjort sig gældende og medført forsinkelser. Med hensyn til specialskolerne og kolonierne vil der i samarbejde med disse institutioner blive udarbejdet en detaljeret plan for, hvorledes de kan indgå i projektet.

 

Ifølge planen for skolemadsprojektet er der støttemidler til skolerne i de første 3 år, hvorefter projektet skal være selvfinansierende.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det med den nuværende produktionsform ikke er muligt at opnå den fornødne økonomiske rentabilitet i projektet. På denne baggrund har konsulentfirmaet Dansk Catering Center A/S (DCC) foretaget en undersøgelse af de praktiske samt økonomiske problemstillinger og konsekvenser, for produktionen af skolemaden.

 

På baggrund af rapporten fra DCC anbefaler forvaltningen følgende justeringer i projektet:

 

Produktionen af skolemad overgår fra varmholdig til køleproduceret mad. En omlægning af produktionsmetoden vil forbedre økonomien i projektet væsentligt, idet produktions- og transportomkostningerne vil blive reduceret. Endvidere vil den nye produktionsmetode muliggøre en bedre udnyttelse på skolerne af den samlede mængde producerede mad.

 

En ændring i produktionsmetoden vil ikke have negative sundheds-, kvalitetsmæssige eller etiske konsekvenser for maden.

 

Bl.a. med henblik på yderligere at sikre driftsøkonomien nedsættes elevernes/skolernes faste procentdel af omsætningen fra 10 til 5 %. Yderligere 5 % knyttes til spildmængden fra den enkelte skole. Eleverne får hermed et direkte incitament til at sikre, at mængden af den producerede skolemad står i forhold til den faktisk solgte.

 

Der etableres endvidere en aftale med Sundhedsforvaltningen om etablering af et specifikt skolemadsprodu ktionskøkken i De Gamles By, der kan varetage den fulde produktion af mad til skolerne, efterhånden som de indgår i skolemadsprojektet.

 

Ovenstående tiltag vil sikre en forbedring af projektets driftsøkonomi. Som følge af den løbende udvidelse af projektet herunder de faktiske etableringsomkostninger på de enkelte skoler er det dog ikke muligt – uden eksempelvis en væsentlig prisstigning - at sikre en fuld selvfinansiering af skoleboderne.

 

Projektet skal derfor have tilført yderligere midler på 5,0 mio. kr. i 2005, 3,0 mio. kr. i 2006 og 2,5 mio. kr. i 2007. De yderligere midler skal i 2005 primært anvendes til etablering af et skolemadsproduktionskøkken i De Gamles By samt skoleboder på de resterende skoler. I 2006 og 2007 anvendes midlerne til dækning af driftsomkostningerne samt sikring af projektets økologiske profil.

 

De økonomiske konsekvenser vedrørende den fortsatte udbygning og drift af skolemadsprojektet vil indgå i det videre arbejde vedrørende budgetforslag 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte på mødet den 9. maj 2001 etableringen af bespisningsordninger på skolerne i København. På mødet den 26. april 2002 besluttede udvalget, at de økonomiske konsekvenser af udrulningsplanen indgik i det videre arbejde med budget 2003.

 

Ifølge udrulningsplanen, som udvalget godkendte den 4. december 2002, skal der inden udgangen af 2005 være etableret tilbud om sund og økologisk skolemad på samtlige folkeskoler og specialskoler i København.

 

Der er indgået en samarbejdsaftale med Sundhedsforvaltningen om produktion og levering af sund og økologisk skolemad. Aftalen blev tiltrådt den 3. december 2001 i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, og Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret på udvalgsmødet den 5. december 2001.

 

Status

 

Etableringen og opstarten af skolernes skoleboder følger generelt udrulningsplanen.

 

Skolerne får i dag leveret mad fra 2 køkkener hhv. Centralkøkkenet i Bystævneparken og en privat leverandør.

 

Der er indgået en midlertidig aftale, jf. beslutning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgsmødet den 27. august 2003, med en privat leverandør om levering af mad fra september 2003 til april 2004. Såfremt udvalget tiltræder overgangen til den nye produktionsmetode, forventes det, at Sundhedsforvaltningens køkken kan levere maden pr. august 2004. Forvaltningen vil i givet fald sikre, at skolerne får leveret varm mad i den mellemliggende periode.

 

Centralkøkkenet i Bystævneparken leverer mad til 15 skoler, mens en privat madleverandør leverer mad til øvrige skoler, der indgår jf. udrulningsplan.

 

Ved udgangen af november 2003 er 31 skoler i gang med skolemad. Yderligere 5 skoler fra Vesterbro og Kgs. Enghave forventes at indgå i december 2003 og januar 2004.

 

Særlige forhold på enkelte skoler har medført, at etableringen og opstarten af skoleboderne har taget lidt længere tid end beregnet. Derudover har der været byggetekniske problemer i forhold til færdiggørelsen af en række skoleboder således. at enkelte af skolerne på Amager først er startet op medio og sidst i november.

 

Endvidere gør følgende forhold sig gældende:

 

·        Alsgades Skole og Ny Carlsbergvejens Skole ønsker ikke at påbegynde etablering af skolebod, før den fremtidige struktur er endeligt afklaret

·        Grøndalsvængets Skole har haft problemer med at finde et egnet lokale, men forventes at starte med skolemad januar 2004

·        Husum Skole afventer på baggrund af generelle økonomiske problemer på skolen, og kan derfor ikke afse den fornødne medfinansiering af skoleboden

·        Dyvekeskolen er forsinket bl.a. på grund af uforudsete problemer med byggeri

·        Skolen ved Sundet har peget på et fredet lokale til indretning af skoleboden, hvilket kræver en række undersøgelser i forhold til Kulturarvstyrelsen. Skolen har generelt pladsproblemer, så umiddelbart kan der ikke peges på en anden placering af skoleboden. Forvaltningen vil hurtigst muligt skitsere en løsning for Skolen ved Sundet

·        På Sundbyøster Skole blev der konstateret skimmelsvamp i det lokale, der var planlagt til skolebod, skolen er pt. ved at undersøge, hvilket lokale der i stedet kan benyttes til skolebod

 

Specialskolerne og kolonierne

 

Specialskolerne og kolonierne er endnu ikke startet med skolemad. Dette skyldes, at der på disse skoler allerede er etableret specielle køkkener, hvor tilvirkning af mad indgår som en del af særlige pædagogiske tiltag. Disse køkkener kan ikke direkte anvendes indenfor skolemadskonceptet.

 

Forvaltningen vil i samarbejde med skolerne nærmere undersøge, hvorledes skolemadsprojektet hurtigst muligt kan implementeres på specialskolerne og kolonierne.

 

Udvikling af skolemadsproduktion

 

Skolemaden produceres i dag som en varmholdt produktion. Maden produceres i køkkenerne, som derefter i bil køres ud til skolerne. Når dagens salg er overstået er den mad, der ikke er blevet solgt, uanvendelig.

 

Erfaringerne viser, at dette indebærer et uforholdsmæssigt spild. Endvidere er transportudgifterne vedrørende en varmholdt produktion ekstraordinære høje.

 

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke kan sikres den fornødne økonomiske rentabilitet i projektet med den nuværende produktionsform. Endvidere anbefaler Sundhedsforvaltningen en mere hensigtsmæssig produktion og udnyttelse af deres køkkenkapacitet.

 

På denne baggrund har konsulentfirmaet Dansk Catering Center A/S (DCC) foretaget en undersøgelse af de praktiske samt økonomiske problemstillinger og konsekvenser for produktionen af skolemaden.

 

Redegørelse fra Dansk Catering Center

 

I redegørelsen fra DCC beskrives 3 løsningsmodeller i forhold til en mulig fremtidig produktion af skolemad: 

 

1.      Et sortiment inden for mejeriprodukter, kolde retter (boller med og uden fyld, frugt, salater mv.) samt tilbud om et varmt måltid mad med basis i traditionel varmholdt produktion.

2.      Samme sortiment som ovenstående, men det varme måltid er baseret på kølet produktion. Køleproduceret mad indebærer tilberedning af den varme frokostret, som derefter nedkøles ekspres. Når maden har en temperatur på under 5 grader, bliver den udportioneret og emballeret, og køres derefter kold ud på skolen, og skolen foretager den endelige opvarmning i forbindelse med salg.

3.   Kolde måltider, hvor der ikke er tilbud om et varmt måltid til eleverne.

 

Med udgangspunkt i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om at fastholde princippet om, at de københavnske skoleelever skal tilbydes et varmt måltid mad, og de økonomiske fordele ved, at skolemade n etableres med basis i en kølet produktion anbefaler DCC løsning 2.

 

DCC anbefaler endvidere, at produktionen centraliseres og placeres i Sundhedsforvaltningens køkken i De Gamles By.

 

For en nærmere gennemgang af rapporten henvises til bilag 1.

 

Ny produktionsform

 

Med udgangspunkt i redegørelsens resultater i forhold til:

 

·        Forbedring af projektets økonomi

·        Mindre spild af fødevarer

·        Bedre og billigere transport samt

·        Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om at fastholde princippet om at de københavnske skoleelever skal tilbydes et varmt måltid mad, peger forvaltningen ligeledes på løsning 2. Denne løsning indebærer en væsentlig reduktion i de årlige driftsomkostninger sideløbende med, at tilbuddet om varm mad til eleverne bibeholdes.

 

Som det fremgår af anbefalingerne fra DCC, løsning 2, kan en effektiv produktion sikre en forbedring af projektets driftsøkonomi således, at børnenes køb dækker den fulde omkostning til råvarer, produktion, emballering og transport. Dette kan kun opnås ved at centralisere produktionen, hvorved også transporten kan gøres mere effektiv.

 

En forudsætning for skolemadsprojektets økonomi er ligeledes, at produkterne skal have en længere holdbarhed. Køleproduceret mad har en holdbarhed på maksimalt 3 dage uden, at madens kvalitet forringes, og maden kan derfor sælges over flere dage, og mængden af mad der ikke spises nedbringes. Endvidere vil transportomkostningerne blive reduceret.

 

For at kunne håndtere køleproduktionen ude på skolerne, har forvaltningen i samarbejde med Sundhedsforvaltningen udviklet et nyt madkoncept, der er baseret på en kølet produktion.

 

Skolemadens sortiment er opbygget af elementer, der kan kombineres. Derved gives der flere konkrete valgmuligheder i skoleboden. De enkelte elementer vil få 3 dages holdbarhed, og vil bestå af såvel kolde som varme retter.

 

De kolde retter leveres færdigtilberedt klar til salg, hvorimod de varme retter leveres færdigtilberedt, men kolde. De skal derfor opvarmes, inden salget fra skoleboden.

 

Skolen opvarmer maden i mikrobølgeovne. Det betyder, at skolen kan nøjes med at opvarme den mængde mad, der efterspørges på en specifik dag.

 

Fysiske justeringer i skoleboden

 

Såfremt der træffes beslutning om, at hele produktionen af skolemad overgår fra varmholdt mad til køleproduceret mad, skal der gennemføres en justering af udleveringskøkkenerne på skolerne. Alle skoler vil få etableret en større industrimikrobølgeovn (til opvarmning af maden), samt en køleunit, hvor maden kan sættes frem til salg. Forvaltningen har gennemgået skolerne og udarbejdet en plan for opgradering af de eksisterende skoleboder.

 

Samarbejde med Sundhedsforvaltningen

 

Såfremt der træffes beslutning om overgang til køleproduceret mad, vil Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indgå en aftale med Sundhedsforvaltningen om placering af den samlede produktion i Sundhedsforvaltningens køkken i De Gamles By.

 

Udgangspunktet for aftalen vil være, at produktionen af skolemad - økonomisk set - ikke må påvirke køkkenets øvrige aktiviteter. Skolemadsprojektet vil i den forbindelse også dække de på køkkenet afledte etableringsomkostninger.

 

Levering af mad

 

Såfremt der træffes beslutning om overgang til køleproduceret mad, vil leveringen af den køleproducerede mad foregå dagligt til hver skole.

 

Sundhedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil i givet fald undersøge mulighederne for en fælles udbudsrunde med hensyn til varetagelsen af opgaven vedrørende transporten af mad til henholdsvis ældreplejen og skolerne.

 

Andel af omsætningen til skolerne

 

Da skolemadsprojektet startede i 1998–99 blev det besluttet, at eleverne skulle have en del af omsætningen som motivationsfaktor for at varetage driften af skoleboden.

 

Driften af skoleboden varetages typisk af elever fra 6. – 7. klasse, i samarbejde med en skolebodsansvarlig lærer. I dag er andelen fastsat til 10 % af omsætningen for at varetage driften af skolemaden.

 

Med henblik på at sikre bl.a. projektets driftsøkonomi foreslås en nedsættelse af elevernes/skolernes faste procentdel af omsætningen fra 10% til 5 %.

 

Det foreslås endvidere, at yderligere 5 % gøres afhængigt af spildmængden fra den enkelte skole. Eleverne får hermed et direkte incitament til sikre, at mængden af den producerede skolemad står i forhold til den faktisk solgte.

 

 

Økonomi

 

KØSS-projektet har på nuværende tidspunkt følgende budgetmæssig ramme:

 

(mio. kr.)	2002	2003	2004	2005	2006
Midlertidig rammeforøgelse	2,0	2,0	2,0
Ekstra inden for udvalgets ramme	2,0	2,0	2,0	2,0	2,0
Ekstra BR-bevilling		3,0
Bevilling fra Fødevareministeriet		0,8	6,9
I alt	4,0	7,8	10.9	2,0	2,0

 

Derudover har Uddannelses- og Ungdomsudvalget bevilliget 280.000 kr. fra Bufferpuljen i forhold til ekstra omkostninger for produktionen af skolemaden hos en privat leverandør i 2003 og 2004.

 

Leverancer fra den private leverandør relaterer sig til Nørrebro, Amager, Vesterbro, Kgs. Enghave og Valby.

 

I planen for etablering og udvikling af projektet indgik den forudsætning, at skolemadboderne på de enkelte skoler skulle være selvfinansierende over en 3-årig periode.

 

Som følge af den løbende udvidelse af projektet herunder de faktiske etableringsomkostninger på de enkelte skoler er det dog ikke muligt – uden yderligere ændringer - at sikre en fuld selvfinansiering af skoleboderne.

 

De skitserede løsninger fra DCC udløser et ekstra finansieringsbehov vedrørende skolemadsprojektet på følgende:

 

Etablering og driftsbudget (mio. kr.)	2004	2005	2006	2007
Løsning 1 (varmholdt produktion)	- 0,4	7,4	6,2	5,7
Løsning 2 (køleproduktion)	-	5,0	3,0	2,5
Løsning 3 (kold mad)	- 1,5	2,7	2,0	1,5

(- henviser til et mindre finansieringsbehov)

 

Forvaltningen anbefaler løsning 2. De yderligere midler vedrørende denne løsning skal i 2005 primært anvendes til etablering af et skolemadsproduktionskøkken i De Gamles By samt skoleboder på de resterende skoler. I 2006 og 2007 anvendes midlerne til dækning af driftsomkostningerne samt sikring af projektets økologiske profil.

 

Såfremt ovenstående finansieringsbehov skal reduceres, vil der være mulighed for dels at ændre udrulningsplanen dels at hæve salgspriserne på skolerne.

 

De økonomiske konsekvenser vedrørende den fortsatte udbygning og drift af skolemadsprojektet baseret på køleproduktion (løsning 2) samt mulighederne for yderligere økonomisk optimering af projektet vil i givet fald indgå i det videre arbejde vedrørende budgetforslag 2005.

 

Med hensyn til moms i relation til køb, produktion og salg af ydelser knyttet til skolemadsprojektet vil forvaltningen i samarbejde med Told og Skat sikre, at den endeligt udbyggede skolemadsordning i Københavns Kommune indrettes således, at ordningen så vidt muligt er fritaget fra moms.

 

 

Miljøvurdering

 

Forvaltningen vurderer miljøkonsekvenserne som minimale. Den anbefalede løsning vil i forhold til det fremtidige salg af det varme måltid anvende ca. 1/3 del mere emballage end i dag. Det varme måltid udgør ca. 25 % af det samlede skolemadssalg.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Redegørelse udarbejdet af DCC

·        Bilag 2: Revideret udrulningsplan

 

 

Peter Rasmussen

Ann Granum