Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune
Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 3. december 2003
7. Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune
J.nr. U197/03
INDSTILLING
Kultur‑ og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Kultur‑ og Fritidsudvalget og Uddannelses‑ og Ungdomsudvalget,
at udvalgene
tager "Rapport vedrørende samarbejde mellem Idrætsforeninger og
Fritidsinstitutioner i Københavns Kommune" til efterretning
at udvalgene
på baggrund af rapporten godkender Kultur‑ og Fritidsforvaltningen og
Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningens ansøgning til kulturministerens
udviklingspulje "Børn og unge i bevægelse"
RESUME
I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2002
har Borgerrepræsentationen vedtaget følgende hensigtserklæring:
"Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningen udarbejder i samarbejde med
Kultur‑ og Fritidsforvaltningen, Københavns Idrætsanlæg og Familie‑
og Arbejdsmarkedsforvaltningen forslag til et konkret samarbejde mellem
idrætsklubber og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune."
I september 2003 færdiggjorde en projektgruppe fra de berørte
forvaltninger "Rapport vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og
fritidsinstitutioner i Københavns Kommune".
Målgruppen for projektgruppens arbejde er større børn og unge i alderen
10 – 18 år i Københavns Kommune, og målet har været at afdække, hvorledes
klubber og idrætsforeninger fremover kan arbejde bedre sammen om at skabe
sammenhæng i de unges fritidsliv.
Projektgruppen har blandt andet foretaget en rundspørge blandt
idrætsforeninger og klubber om det nuværende samarbejde. Undersøgelsen peger på
flere barrierer for samarbejde, blandt andet at hvis samarbejdet mellem foreninger
og klubber skal øges væsentligt, skal der være nogen til at formidle og
koordinere samarbejdet. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til flere
samarbejdsmodeller. Man kan vælge én gennemgående model, eller man kan vælge
flere modeller.
For at motivere, støtte og koordinere samarbejdet mellem parterne har
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen, under
forudsætning af politisk godkendelse, ansøgt kulturministerens pulje "Børn og
unge i bevægelse" om en idrætskoordinator til et modelprojekt dækkende bydelene
Brønshøj / Husum, Bispebjerg, Vanløse og Nørrebro. Bydelene er socialt og
befolkningsmæssigt bredt sammensat, hvorfor indsatsen også vil have et
integrationsaspekt. Det forventes desuden, at erfaringerne fra området kan være
brugbare i andre københavnske bydele.
Koordinatoren tilknyttes Kultur‑ og Fritidsforvaltningen, men vil
fysisk blive placeret i lokalområdet. Til støtte for koordinatoren søges
kulturministeren ligeledes om en aktivitetspulje. Der ansøges for en periode af
tre år.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2002 har Borgerrepræsentationen vedtaget følgende hensigtserklæring:
"Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningen udarbejder i samarbejde med
Kultur‑ og Fritidsforvaltningen, Københavns Idrætsanlæg og Familie‑
og Arbejdsmarkedsforvaltningen forslag til et konkret samarbejde mellem
idrætsklubber og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune."
I september 2003 færdiggjorde en projektgruppe fra de berørte
forvaltninger sammen med repræsentanter fra idrætsklubberne og
fritidsinstitutionerne "Rapport vedrørende samarbejde mellem
idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune".
Målgruppen for projektgruppens arbejde er større børn og unge i alderen
10 ‑ 18 år i Københavns Kommune, og målet har været at udarbejde forslag
til, hvordan klubber og idrætsforeninger fremover kan arbejde bedre sammen om
at skabe sammenhæng i de unges fritidsliv. Forslagene til samarbejde er
udarbejdet udfra et ønske om
-
at sikre større
børn og unges mulighed for at dyrke idræt på en måde, der svarer til deres
evner og interesser
-
at udvikle et
samspil mellem foreningslivet og fritidsinstitutionerne, samt styrke børn og
unges kompetencer og færdigheder
-
at udvikle børn
og unges motoriske færdigheder, skabe bedre trivsel og helbred, som kan
forebygge fedme
I forbindelse med projektgruppens arbejde blev der foretaget en
skriftlig rundspørge blandt fritids‑ og ungdomsklubber samt
idrætsforeninger for at få et overblik over eksisterende samarbejde og forslag
til samarbejde. En rundspørgen viser et beskedent samarbejde, men også at flere
klubber og foreninger har ideer og lyst til samarbejde men ikke menneskeligt
overskud til at bringe det til udførelse.
Derudover peges der på flere barrierer i forhold til et samarbejde. En
faktor er forskellen i tilgangen mellem uddannede pædagoger kontra folk uden
pædagogisk baggrund, lønnet arbejde kontra ulønnet arbejde, samt vanskeligheder
ved at få adgang til faciliteterne. Hvis et samarbejde skal lykkes, kræver det
en forening, en klub og en facilitetsudbyder. Desuden skal der tages
udgangspunkt i den enkelte forenings og klubs ønsker og behov.
De centrale problemstillinger for at løse problemet i København er:
·
At skabe
økonomiske og administrative muligheder for foreningslivet til at løfte opgaven
·
At skabe
synlighed omkring byens rum og idrætsfaciliteter, hvor aktiviteter kan udfolde
sig
·
At skabe et
ligeværdigt samarbejde mellem fritidsinstitutioner og idrætsforeninger, så
disse i fællesskab kan skabe et mere sammenhængende aktivt fritidsliv for byens
børn og unge
·
At skabe en
kontakt til de grupper af børn og unge, som i dag ikke opsøger idrætslige
fritidsaktiviteter
Projektgruppen foreslår forskellige modeller / et katalog til øget
samarbejde mellem foreninger og klubber. Man kan vælge én gennemgående model,
eller man kan vælge flere modeller. Resultatet af rundspørgen viste, at hvis
samarbejdet mellem foreninger og klubber skal øges væsentligt, skal der være
nogen til at formidle og koordinere samarbejdet.
I sommeren 2003 udbød kulturministeren en pulje "Børn og Unge i
bevægelse", hvis formål er at sætte fokus på børn og unges idræt efter skoletid
med ansøgningsfrist 1. november 2003.
For at motivere, støtte og koordinere samarbejdet mellem parterne har
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, under
forudsætning af politisk godkendelse, ansøgt kulturministerens pulje "Børn og
unge i bevægelse" om en idrætskoordinator til et modelprojekt dækkende bydelene
Brønshøj / Husum, Bispebjerg, Vanløse og Nørrebro. Bydelene er socialt og
befolkningsmæssig bredt sammensat, hvorfor indsatsen også vil have et
integrationsaspekt.
Ligeledes forventes det, at erfaringerne fra området kan være brugbare
i andre københavnske bydele.
Koordinatoren
tilknyttes Kultur‑ og Fritidsforvaltningen, men vil fysisk blive placeret
i lokalområdet. Til støtte for koordinatoren søges kulturministeren ligeledes
om en aktivitetspulje, hvor foreninger i samarbejde med institutioner kan
ansøge om konkrete samarbejdsprojekter. Der ansøges for en periode af tre år.
For at sikre udviklingen og gennemførelsen af modelprojektet nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Idrætsanlæg, fritidsinstitutionerne og idrætsforeningerne.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i modelprojektet. Derfor forudsættes det i denne indstilling, at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deler egenfinansieringen.
Økonomi
Projektperioden er planlagt til at vare i 3 år med start fra 1. januar 2004 til 31. december 2006. Forudsætning for tildeling af midler fra Kulturministerens pulje er en substantiel medfinansiering fra kommunen.
Det samlede budget for projektet
udgør 3.470.000 kr. (se vedlagt bilag). Der ansøges fra
kulturministerens pulje om 2.465.000 kr. Egenfinansieringen
deles mellem Kultur‑ og Fritidsforvaltningen og Uddannelses‑ og
Ungdomsforvaltningen. Midlerne findes på eksisterende konti. Der er således
ikke tale om en ressourceudvidelse.
Egenfinansiering 2004 2005 2006
Kultur‑ og Fritidsforvaltningen 152.000 158.000 192.500
Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningen 152.000 158.000 192.000
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets samlede andel af udgifterne, 502.500
kr. over tre år finansieres med:
-
352.500 kr. på
udvalgets bevilling konto 5.16.1 Klubber
-
150.000 kr. på
udvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.
Kultur- og Fritidsforvaltningens andel af udgifterne, 502.500 kr. over 3 år søges finansieret via eksisterende puljer, som Folkeoplysningsudvalget disponerer over.
Miljøvurdering
Forslaget
har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Rapporten har været fremlagt for Folkeoplysningsudvalget og Københavns Idrætsanlægs bestyrelse. Begge har indsendt høringssvar. Der er ingen substantielle ændringsforslag til rapporten. Begge høringsparter betoner vigtigheden af samarbejde og udtrykker i den forbindelse holdninger til, hvordan forslagene i rapporten bedst kan indfries set fra deres side. Folkeoplysningsudvalget har i tilknytning til høringssvaret sendt et efterskrift, der giver udtryk for andre opfattelser af nogle af de barrierer rapporten peger på.
BILAG
VEDLAGT
·
Bilag 1:
Rappo
rt vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i
Københavns Kommune
· Bilag 2: Ansøgning til kulturministerens pulje "Børn og unge i bevægelse"
· Bilag 3: Høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget
· Bilag 4: Høringssvar fra Københavns Idrætsanlægs bestyrelse
Carsten Haurum Peter Rasmussen