Frigørelse af midler fra bufferpuljen
Frigørelse af midler fra bufferpuljen
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 3. december 2003
4. Frigørelse af midler fra bufferpuljen
J.nr. U135/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at der frigøres 2,7 mio. kr. fra bufferpuljen i henhold til nedenstående redegørelse
at de resterende midler (0,1 mio. kr.) søges overført til 2004
RESUME
Udvalget besluttede på mødet den 20. november 2002 at etablere en bufferpulje i budgettet for 2003 på uddannelsesområdet på 17 mio. kr.
I forbindelse med decentraliseringen af energiudgifter (varme og el) til skoler og gymnasier, blev det aftalt, at budgetterne til skoler og gymnasier årligt skulle reguleres for udsving i energipriser og for udsving i temperaturer (målt i graddage).
På den baggrund foreslår forvaltningen at udmønte 2,7 mio. kr. af bufferpuljen til kompensation til folkeskoler og gymnasier for udsving i energipriser og for udsving i temperaturer (målt i graddage).
SAGSBESKRIVELSE
Udvalget besluttede på mødet den 20. november 2002 at etablere en bufferpulje i budgettet for 2003 på uddannelsesområdet på 17 mio. kr.
I forbindelse med behandlingen af halvårsregnskabet frigav udvalget den 6. august 2003 i alt 10,6 mio. kr. af bufferpuljen til ejendomsskatter, it-software, bygningsvedligeholdelse, voksenelevløn på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og gennemførelse af udvalgets aktiviteter.
Ved behandlingen af sagen om skolemad den 27. august 2003 besluttede udvalget endvidere at frigøre 140.000 kr.
På mødet den 19. november 2003 besluttede udvalget yderligere at frigøre i alt 5,0 mio. kr. til PISA undersøgelse, Europæisk Ungdoms Musikfestival, prøveforberedende enkeltfagsundervisning og analyse af gymnasiernes lokalefaciliteter.
På samme møde besluttede udvalget at 1,5 mio. kr. vedrørende voksenelevløn på SOSU-skolen skulle tilbageføres til bufferpuljen. Samlet resterer et beløb på 2,8 mio. kr. i bufferpuljen.
Forvaltningen foreslår, at der frigives midler fra bufferpuljen til nedenstående merudgifter.
Energiudgifter på skoler og gymnasier
I forbindelse med decentraliseringen af udgifter til varme og el til skoler og gymnasier i 2002, blev det besluttet, at skoler og gymnasier skulle kompenseres for udsving i temperaturen sammenlignet årene i mellem, og der skulle kompenseres for udsving i prisen for el og varme.
Energibudgetterne blev i 2002 budgetudmeldingen udlagt til skoler og gymnasiers selvforvaltning med udgangspunkt i de foregående tre års forbrug, og herefter låst fast. Intentionen var, at besparelser på energiudgifterne dermed varigt tilfalder skolen eller gymnasiet.
Budgetudmeldingen til skoler og gymnasier for 2003 dækker 1/12 af 2002 (dvs. december 2002) og 11/12 af 2003 (dvs. fra januar 2003 til og med november 2003). Dette skyldes at forbruget af energi i december først opgøres i januar og derfor ikke kan nå at blive reguleret i budgetåret.
Kompensation for stigende energipriser
Prisudviklingen belyses af det følgende skema (beløb i kr.):
Tabel 1.
Måned |
Fjern-varme pris
pr. MWh (vand) |
Fjern-varme pris pr. m³ kondensat |
Naturgas pris pr. m3 |
El pris pr. kWh –
et-leds-tarif |
El pris pr. kWh –
tre-leds-tarif |
Udmeldt pris |
383,97 |
268,48 |
4,96 |
1,39 |
1,30 |
Dec. 2002 |
400,00 |
268,48 |
4,96 |
1,09 |
1,37 |
Jan.
2003 |
400,18 |
268,48 |
5,18 |
1,53 |
1,44 |
Feb. 2003 |
400,18 |
280,13 |
5,20 |
1,54 |
1,44 |
Mar. 2003 |
400,18 |
280,13 |
5,66 |
1,49 |
1,40 |
Apr. 2003 |
400,18 |
280,13 |
5,32 |
1,41 |
1,31 |
Maj 2003 |
400,18 |
280,13 |
4,87 |
1,38 |
1,29 |
Juni 2003 |
400,18 |
280,13 |
4,75 |
1,36 |
1,26 |
Juli 2003 |
400,18 |
280,13 |
4,78 |
1,34 |
1,24 |
Aug. 2003 |
400,18 |
280,13 |
4,90 |
1,40 |
1,23 |
Sep. 2003 |
400,18 |
280,13 |
4,93 |
1,37 |
1,30 |
Okt. 2003 |
400,18 |
280,13 |
4,85 |
1,39 |
1,32 |
Nov. 2003¹ |
400,18 |
280,13 |
4,96 |
1,39 |
1,32 |
Vægtet års pris |
400,35 |
277,81 |
5,08 |
1,41 |
1,35 |
¹ Det er antaget, at prisen i november er lig prisen i
oktober måned
I alt er der for 2003 på varmesiden udmeldt følgende antal energienheder til skoler og gymnasier:
Fjernvarme (vand) i MWh: 56.657 enheder
Fjernvarme (kondensat) i m3: 16.589 enheder
Naturgas i m3: 56.522 enheder
El (1-led) i kWh 1.409.808 enheder
El (3-led) i kWh 15.174.029 enheder
For at beregne, hvor meget budgettet skal reguleres på baggrund af prisudviklingen, må det samlede antal udmeldte enheder ganges med prisstigningerne i kr. Dette giver følgende resultat:
Fjernvarme (vand): 56.657 MWh x (400,35 - 383,97) |
= |
928.042 kr. |
Fjernvarme (kondensat): 16.589 m3 x (277,81 - 269,93) |
= |
130.721 kr. |
Naturgas: 56.522 x (5,08 - 4,96) |
= |
7.009 kr. |
El (1-led) 1.409.808 x (1,41 - 1,39) |
= |
28.196 kr. |
El (3-led) 15.174.029 x (1,35 - 1,30) |
= |
773.875 kr. |
I alt |
= |
1.867.843 kr. |
Der er indgået fastpris aftale med Københavns Energi (KE) for alle skoler og institutioner i UUF, gældende fra 1. januar 2004. Den samlede elpris er i øjeblikket ca. 1,39 kr./kWh, og er sammensat af en lang række elementer, bla. p rioriteret el, netbetaling, transmissionsbetaling, CO2 afgift mf.. Den del der er indgået fast prisaftale om er på ca. 0,25 kr.
Det er ikke forvaltningens opfattelse, at der er de store prisudsving på de elementer, der ikke er omfattet af fastprisaftalen, men det kan dog ikke helt udelukkes, at der vil forekomme mindre justeringer.
Kompensation som følge af koldt vejr
Udover de stigende priser skal behovet for regulering af budgettet ses som en følge af, at det har været mere koldt i 2003 end i det referenceår, som bruges ved budgetudmeldingen. Referenceåret er fundet ved at udregne gennemsnittet af graddage i 1999, 2000 og 2001, som også er de år budgetterne er lagt på baggrund af.
Af nedenstående skema (tabel 2) fremgår det, hvordan antallet af graddage i 2003 har været i forhold til antal graddage i referenceåret.
Tabel 2
År |
dec |
jan |
feb |
marts |
april |
maj |
juni |
juli |
aug |
sep |
okt |
nov |
i alt |
1999 |
449 |
460 |
449 |
414 |
254 |
181 |
64 |
5 |
26 |
22 |
228 |
336 |
2888 |
2000 |
396 |
443 |
383 |
400 |
229 |
112 |
85 |
36 |
32 |
103 |
165 |
275 |
2659 |
2001 |
506 |
461 |
450 |
469 |
317 |
129 |
93 |
9 |
15 |
124 |
160 |
357 |
3081 |
2002 |
524 |
457 |
360 |
378 |
278 |
113 |
35 |
19 |
0 |
80 |
301 |
372 |
2917 |
2003 |
|
509 |
518 |
412 |
298 |
142 |
29 |
8 |
19 |
81 |
319 |
317¹ |
3176 |
Refr. År |
450 |
455 |
427 |
428 |
267 |
141 |
81 |
17 |
24 |
83 |
184 |
323 |
2880 |
refr.år – 2003 |
-74 |
-54 |
-91 |
16 |
-31 |
-1 |
52 |
9 |
5 |
2 |
-135 |
6 |
|
¹ Graddagstallet er skønnet på baggrund af graddagstallet for de to første uger af november måned (uge 45 og 46)
Tabel 2 viser antallet af graddage måned for måned siden 1999 samt referenceåret. Referenceåret er gennemsnittet af graddagene i 1999, 2000 og 2001, de samme år som ligger til baggrund for budgetterne.
Det ses af tabellen, at år 2003 har været noget koldere end referenceåret. Især månederne december (2002), januar, februar, april og oktober har været koldere end referenceåret. Af det samlede varmeforbrug anvendes 19% til opvarmning af varmt brugsvand og denne del skal derfor ikke graddags korrigeres. Den samlede forøgelse af energibudgetterne som følge af det kolde vejr forventes derfor at blive 1,3 mio. kr.
Når det endeligt opgjorte graddagetal for november bliver offentliggjort (i starten af december måned), så vil justeringen af skolernes og gymnasiernes budgetter blive udmeldt på baggrund af de faktiske forhold på området.
Samlet udgift
Prisstigninger |
1,9 mio. kr. |
Koldt vejr |
1,3 mio. kr. |
I alt |
3,2 mio. kr. |
Økonomi
Udover det frigjorte beløb fra bufferpuljen, skal 0,5 mio. kr. finansieres af puljen vedrørende energibesparende foranstaltninger. Aktivitetsniveauet i 2003 vedrørende energibesparende foranstaltninger vil derfor blive reduceret. Budgettet til energibesparende foranstaltninger er placeret under konto 3.01. Folkeskoler.
Miljøvurdering
-
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
·
Bilag 1:
Bufferpulje 2003 – finansiering
·
Bilag 2:
Bufferpulje 2003 – forbrug
·
Bilag 3:
Redegørelse om graddage
Peter
Rasmussen
Søren Stahl Nielsen